mandag den 14. august 2017

Sprøde osteboller med hvidløg

Der har været meget stille her på bloggen de sidste måneder, som I måske har bemærket. Det skyldes bl.a., at vi har holdt tre ugers dejlig ferie og haft meget travlt generelt både før og efter, og så har der været rod med bloggens facebookside, hvilket jeg vil fortælle lidt mere om senere i indlægget.

Først får I dog opskriften på nogle superlækre sprøde osteboller med hvidløg, som jeg bagte for et par måneder siden til Christians madpakke. Nogle dage har han ikke tid til at spise frokost i kantinen på arbejdet, så på de dage er det dejligt lige at kunne hive en lækker bolle op af fryseren og tage med.

Bollerne her er af focaccia-typen med en luftig bund, og de har en dejlig, diskret smag af hvidløg og god smag af ost. Til bollerne her har jeg valgt at bruge tre forskellige slags ost til toppingen, da jeg synes, de her oste komplementerer hinanden rigtig godt til bollerne. Mozzarellaen giver en lækker, blød konsistens, cheddaren noget syrligt indspark og granoen (parmesanagtig ost) bidrager bl.a. med en god nøddesmag.

Helt nybagte eller genlunede i ovnen er de lækkert sprøde, men de kan også sagtens lunes i mikroovnen, hvis det skal gå lidt hurtigt. Så bliver bunden bare ikke sprød. Smagen er dog stadig rigtig god :)








Sprøde osteboller med hvidløg (8 stk.)

25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 spsk olie
100 g durummel
Ca. 340 g hvedemel

Fyld:
75 g smør
2 fed hvidløg
½ potte persille (ca. 3 spsk)
1/4 tsk groft salt
115 g revet mozzarella
80 g revet cheddar
20 g revet grano (eller parmesanost)


Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt salt og olie.

Rør durummelet i, og tilsæt 300 g af hvedemelet. Ælt herefter hvedemel i, lidt ad gangen, til din dej slipper kanterne af skålen, hvis du bruger en køkkenmaskine, eller når den er til at håndtere uden at klistre for meget, hvis du laver den i hånden.

Sæt dejen til forhævning tildækket et lunt sted i 1 time.

Slå luften ud af dejen på et let melet bord og tril dejen til en pølse. Del pølsen i 8 stykker og tril hvert stykke dej til en kugle.

Fordel en lille smule mel på køkkenbordet og hav lidt på fingrene, mens du trykker dejkuglerne flade, ca. 1 cm tykke. De trækker sig lidt sammen, når de flyttes over på bagepladen.

Lad bollerne hæve tildækket i 20 minutter.

Imens laves fyldet. Smelt smørret og rør det sammen med presset hvidløg, finthakket frisk persille og salt.

Bland osten sammen i en skål.

Når bollerne er færdige med at hæve, trykkes fordybninger i dejen med fingrene. Fordel 2-3 tsk af hvidløgssmørret over hver bolle, så persillen lægger sig i hullerne. Fordel det herefter lidt bedre ud over bollen med en pensel. Drys til sidst med ost. Mine boller måtte på to bageplader, da de ikke kunne være på en. Vent med at prikke huller i og pensle bollerne på bageplade nr. 2, til lige før den skal i ovnen. De kan godt tåle at stå og vente på, at bollerne på bageplade nr. 1 bliver bagt færdige :) Lad dem blot hæve det længere, stadig tildækket.

Bag bollerne midt i ovnen ved 200 grader i 10 minutter. Flyt dem herefter ned på nederste ribbe i ovnen og bag videre i 5 minutter. Hvis du ikke ønsker din ost brun, skal du her lægge et stykke sølvpapir hen over bollerne. Bag dem herefter, til de er gennembagte, ca. 5-8 minutter.
Bagetid i alt ca. 20 minutter.

Du kan tjekke, om bollerne er færdige, ved lige at vende en om og banke den under bunden. Lyder det hult, er den gennembagt. De færdige boller vil derudover også have fået lidt farve under bunden :)

Lad de færdige boller køle af på bagepladen, før de puttes i poser og opbevares i køleskabet eller fryses ned. Når du skal servere dem igen, varm dem da kort nederst i ovnen ved 200 grader, til bunden er sprød, alternativt ganske kort i mikroovnen, til bollen er lun. Bruger man mikroovnen, bliver bunden dog ikke sprød.

Når de flade boller har efterhævet, pensles de med hvidløgssmør og drysses med ost.

De færdige osteboller.



Som jeg nævnte først i indlægget, er en af årsagerne til stilheden herfra, at der har været rod med bloggens facebookside. Det startede for ca. 4 uger siden. Jeg havde delt en opskrift i de madgrupper, jeg deltager i på Facebook, og tilsyneladende skete der en fejl, så indlægget blev postet to gange i hver gruppe. Det opdagede jeg dog først, da jeg dagen efter stod op til at finde mine indlæg slettet og bloggens URL blokeret på Facebook pga. mistanke om spam. Det værste var faktisk, at Facebook havde slettet alle opslag med links til bloggen på bloggens facebookside, så den nu var helt tom! Efter at have kæmpet med at få kontakt til Facebook, gav de mig medhold i, at adressen ikke var farlig eller spam og genoprettede mine indlæg. Desværre havde de ikke helt udbedret fejlen, for da jeg tre dage senere svarede på en forespørgsel om en opskrift i en af mine madgrupper med et link til bloggen, blev bloggen blokeret igen.

Det har virkelig været frustrerende, ikke mindst at skulle finde ud af at få kontakt til Facebook, som man ikke kan kontakte direkte. For ca. tre uger siden, efter dage hvor bloggen har været blokeret på Facebook, blev blokeringen hævet igen, og indlæggene på bloggens facebookside kom igen. Jeg har efterfølgende holdt en pause med at dele links til bloggen derinde, også i madgrupperne for lige at give det hele lidt ro. Det har også betydet, at jeg ikke har udgivet noget herinde, da lysten til at arbejde med bloggen har været helt i bund pga. alle problemerne. Nu tager jeg chancen og håber, at jeg kan dele opskriften her på bloggens facebookside senere, uden bloggen igen bliver blokeret. Jeg har sat bloggen op til at køre https (mere sikkert end http), så jeg håber, at det hjælper i forhold til Facebooks automatiske sikkerhedssystem, der har været problemet i den her sag. Vi må se. I hvert fald kan I forvente at se opskriften her på bloggens facebookside senere i dag :)

Særligt smuk valmue i vores have.



Vi har som sagt også holdt ferie i perioden, siden jeg skrev sidst. Vi har overnattet på hotel a to omgange i ferien. Først i Middelfart og derefter i Maribo, hvor vi begge steder har haft dejlige naturoplevelser. Det har været virkelig skønt, og når jeg har kigget på vores billeder, håber jeg at kunne vende tilbage og vise jer lidt mere af det, vi har oplevet :) Selvom mine arme stadig er skøre, har jeg fået taget en smule billeder, primært med telefonen, men også lidt med kameraet. Christian har også haft kamera med, så heldigvis har vi billeder nok fra vores dejlige ferier. Mere om vores ferie senere :)

Lige nu sidder jeg og venter på at skulle en tur til lægen. Over de seneste måneder har jeg fået lavet flere undersøgelser af nakken, efter jeg i min seneste nerveledningsundersøgelse af armene fik at vide, at nervepåvirkningen kom fra nakken. Først kom jeg til en røntgenundersøgelse, der intet viste. Næste undersøgelse var en MR-scanning, som jeg også ved, ikke viste noget som helst (har jeg set, når jeg logger ind på sundhed.dk). Det er faktisk den, jeg skal snakke med min læge om i dag. Han har haft nogle ugers ferie, så jeg har måttet vente med at vende resultatet med ham. Det skal vi så snakke om i dag og om, hvad der så skal ske. Det er jeg ret spændt på.

Det er i det hele taget noget frustrerende, at ingen kan finde ud af, hvorfor jeg har de her smerter. Det virker som om, alle de læger, jeg snakker med, har hver deres teori om, hvad der er galt, og jeg aner ikke, hvilket ben jeg skal stå på. Undersøgelserne viser ingenting. Der kan godt være nervepåvirkning af armene, som stammer fra mit piskesmæld, men piskesmæld er ikke noget, der kan påvises ved røntgen, MR mv. Og påvirkningen kan have været der, før smerterne opstod. Det er ikke sikkert, det er årsagen til problemet. Derudover er det langt fra sikkert, at nerveledningsproblemerne er skyld i smerterne oven på underarmene, hvor de værste smerter sidder. Så det er svært at vide, hvad der foregår, eller hvad der skal ske fremadrettet mht. behandling og evt. yderligere undersøgelser. Må bare vente og se.


Nu må jeg vist hellere slutte, for jeg har lige nogle ting, der skal nås, før jeg skal afsted til lægen. Kan I have en rigtig dejlig dag :)

torsdag den 22. juni 2017

Chokoladetrekant

I dag får I opskriften på noget særligt lækkert, som jeg har glædet mig utroligt meget til at dele med jer, nemlig opskriften på hjemmelavet chokoladetrekant. Jeg har gået og fiflet med ideen gennem flere år uden at gøre mere ved det, men det blev der i foråret lavet om på, da jeg endelig fik taget mig sammen og lavede en opskrift :)

Chokoladetrekant er en storfavorit fra bageren; wienerbrødsdej lagt sammen med masser af lækkert fyld af remonce og creme og til sidst afsluttet af et lag chokoladeglasur på toppen, uhm! De seneste år har der dog været en tendens - i hvert fald her i byen - til, at chokoladetrekanterne bliver tyndere (mindre fyld) og der er for lidt glasur på, hvilket er superærgerligt. Så da jeg skulle lave min egen chokoladetrekant, sørgede jeg for, at der var rigeligt fyld i og et tilpas lag glasur på til at afslutte :)

Min hjemmebagte chokoladetrekant er af en lidt anden kvalitet end den, man køber. Den er noget tykkere, da der er godt med fyld i og jeg ikke har sparet på wienerbrødsdejen. Derfor rækker den også til flere end en sædvanlig chokoladetrekant fra bageren, da der virkelig er gods i :) Derudover er der naturligvis marcipan i fyldet, når jeg laver den, hvilket gør den lidt ekstra lækker.

Chokoladetrekanten blev nydt til vores Oscar-aften i slutningen af februar samt dagen efter, hvor Christians forældre var forbi til en kop kaffe. Den var en stor succes og faktisk ret simpel at lave, synes jeg, så det er absolut ikke sidste gang, den bliver lavet herhjemme :) Derudover fik jeg jo udarbejdet en præcis opskrift, så nu bliver det ekstra nemt næste gang ;) Jeg kan varmt anbefale denne lækkerbisken. Lad jer ikke skræmme af wienerbrødsdejen; det er faktisk nemmere at lave, end man lige skulle tro :) Under opskriften kan du se en billedguide i, hvordan chokoladetrekanten skal samles med remonce og creme.





Chokoladetrekant

25 g gær
1 1/4 dl kold mælk
1 æg
Ca. 250 g hvedemel
25 g margarine
1 spsk sukker
1/4 tsk salt

Til indrulning:
Ca. 150 g margarine

Remonce:
110 g margarine
110 g sukker
110 g marcipan

Creme:
1 æg
1 spsk sukker
1½ tsk maizenamel
1½ tsk vaniljesukker
1 1/4 dl mælk

Glasur:
Flormelis
Lidt vand
Kakao


Wienerdejen:
Rør gæren ud i kold mælk, rør ægget i.

I en anden skål blandes mel med salt og sukker, og margarinen smuldres heri. Hæld mælkeblandingen i melblandingen og ælt det hele godt sammen, til dejen er blank og smidig. Tilsæt evt. en lille smule mel undervejs, hvis dejen er for klistret.

Rul dejen ud til en stor aflang firkant på et melet bord. Skær tynde skiver af margarinen til indrulningen og fordel det på 2/3 af dejfirkanten. Jeg skærer gerne en skive og trykker den fladere med fingrene, før jeg lægger den på dejen, så den kan strækkes lidt længere, arealmæssigt :)

Fold den del af dejen, der ikke er margarine på, ind over dejen med margarine. Børst det værste mel af bagsiden af dejen, du netop har foldet ind. Fold herefter den sidste tredjedel af dejen ovenpå igen (se billederne). Læg dejen i et stykke sølvpapir og pak godt ind. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter (eller i fryseren 15-20 minutter for at køle dej og margarine ordentligt ned før udrulningen starter).

Rul den afkølede dej ud til en stor aflang firkant igen og fold igen 1/3 af dejen ind og herefter den sidste tredjedel ovenpå. Sørg igen for at børste overskydende mel af bagsiden af dejen. Læg dejen i køleskabet 30 minutter igen.

Gentag ovenstående afsnit tre gange yderligere med 30 minutters hviletid i køleskabet mellem udrulningerne. Slut af med 30 minutter i køleskabet.

Remonce:
Lav fyldet ved at ælte marcipanen med sukkeret og margarinen, til det er en ensartet masse. Ælt ikke for længe, da det kan få remoncen til at koge over, når den bages.

Creme:
Rør ægget sammen med sukker og vanillesukker. Rør melet i. Sørg for, at blandingen er så klumpfri som muligt. Rør æggeblandingen sammen med mælken.

Bring væsken i kog under konstant omrøring. Når det koger, vil cremen blive tykkere. Lad cremen koge lidt, mens du stadig rører alt, hvad du kan.

Stil cremen til afkøling. Rør i den af og til.


Når wienerdejen er færdigrullet, rulles hele dejen ud til en stor kvadratisk firkant (lige stor på alle sider), ca. 33x33 cm. Skær evt. kanterne rene, så firkanten er ser pæn ud. Fordel remoncen på halvdelen af dejen (se billedet nedenfor), lad ca. 2 cm dej være uden remonce på ude ved kanten, så dejen kan lukkes efterfølgende.

Fordel herefter den afkølede creme oven på remoncen. Fugt kanterne på dejen og fold den anden halvdel af dejen ind over remonce-delen, så der dannes en trekant. Klem kanterne godt sammen, hvor de er fugtede og slut evt. af med lige at glatte kanterne af med en fugtig finger, så det ser pænt ud.

Flyt forsigtigt trekanten over på en bageplade med bagepapir og lad den efterhæve tildækket i 45 minutter.

Bag trekanten midt i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter. Tjek efter 10 minutter, hvordan farven er. Du kan evt. flytte pladen ned i bunden af ovnen, hvis du synes, at farven ser færdig ud ovenpå, så den bages nedefra den sidste tid. Min fik nok 4-5 minutter i nederste halvdel af ovnen.

Lad trekanten afkøle på bagepladen, før du forsigtigt kan flytte den oven på et spækbræt eller lignende. Pynt den med chokoladeglasur lavet af flormelis rørt med vand til en tyk glasur. Tilsæt herefter kakao lidt ad gangen, til du har den rette farve. Der kan tilsættes lidt mere vand (dråbevis), hvis glasuren bliver for tyk. Tilsæt mere flormelis, hvis den bliver for tynd.

Opbevar den færdige chokoladetrekant på et fad eller spækbræt uden for køleskabet. Den kan sagtens holde sig nogle dage sådan.

Wienerdejen rulles ud og remoncen fordeles på halvdelen af dejen.

Herefter smøres cremen oven på remoncen.

Dejen foldes ind over fyldes og lukkes i kanterne.

Trekanten lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver.

Den færdigbagte chokoladetrekant sættes til afkøling, for der smøres glasur på.

Den færdige chokoladetrekant - et kig ind i kagen :)

Så er der serveret!



Der er sket lidt, siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. I mit sidste indlæg var jeg ved at forberede mig til at skulle have lavet en ny nerveledningsundersøgelse på Filadelfia, denne gang med nåle, hvilket jeg gik og var lidt nervøs for. Jeg havde også forestillet mig, at jeg efter undersøgelsen ville blive henvist til en ortopædkirurg, men tingene har udviklet sig lidt anderledes.

Undersøgelsen gik godt. Lægen var supersød og hensynsfuld, og det var faktisk ikke så slemt. Til gengæld fandt hun, at der var påvirkning af nerverne i armene, som stammer fra nakken. Jeg blev i 2005 påkørt med et efterfølgende kronisk piskesmæld som resultat, og det er muligt, at det er det, der spøger. Til gengæld har det sandsynligvis intet at gøre med de værste smerter, jeg oplever i mine arme, nemlig dem oven på underarmene :| Så på den måde er jeg ikke kommet så meget længere...

Men lægen fra Filadelfia ville gerne have min egen læge til at henvise mig til en MR-scanning af nakken, så det var jeg hos min egen læge for at snakke om for ca. en måned siden. Desværre kan han ikke lave sådan en henvisning, men han ville alligevel prøve og mente, at det måske nok skulle gå igennem, når han vedhæftede udtalelsen fra Filadelfia. Efter at have ventet på en indkaldelse i tre uger ringede jeg til mit lægehus for at høre, om min læge evt. skulle have glemt at sende henvisningen. Det havde han ikke (naturligvis, havde jeg nær sagt. Er så utroligt glad for min nye læge. Han er dygtig og effektiv), men de havde modtaget svar tilbage fra der, hvor henvisningen endte, at de ville lave et røntgenbillede, ikke en MR-scanning :| Aner dog ikke, hvorfor de mener, at det er tilstrækkeligt, når nu der er blevet henstillet om at få lavet en anden undersøgelse ud fra fundene i nerveledningsundersøgelsen, men jeg er ret sikker på, at det har noget med økonomi at gøre! :(

Det er muligt, MR-scanningen også skal laves efterfølgende, men jeg holder ikke vejret og tror på, at det rent faktisk vil ske. Er bare utrolig træt af at få mit forløb syltet på den måde, og så al den ventetid, hver gang der skal ske noget. Det er dybt frustrerende! Jeg skal have lavet røntgenundersøgelsen i næste uge. Skulle det være gener fra mit piskesmæld, der påvirker armene, kan det sandsynligvis ikke ses i nogen undersøgelse alligevel, og så er vi lige vidt... Piskesmæld kan nemlig ikke påvises sådan. Må endnu engang bare vente og se, hvad der sker...




Vi har haft nogle ret travle måneder på det sidste. Der har været en masse koncerter, vi har rendt til (måske vender jeg tilbage og fortæller om dem på et senere tidspunkt - de har været ret fantastiske), og derudover har der været nogle fødselsdage i den nære familie. Så ugerne har været fyldt godt op, hvilket jeg kan mærke på mit helbred. Det har været ret hårdt at være afsted til så meget, og pt. trænger jeg bare til ro, så jeg kan få det lidt bedre, fysisk og psykisk.

Desværre har vi igen i år oplevet, at Ozzys næse går amok pga. solen, selvom vi har prøvet at skærme ham. Vi oplevede sidste år, at han fik vabler på næsen, hvilket vores dyrlæge mente, var pga. virus, men alligevel har vi afskærmet ham lidt fra solen i år også. Desværre fik han en vabel i maj, så vi har måttet skære helt ned på solen for ham. I starten af juni havde vi ham til dyrlægen for at tjekke nyretal, og det fik hans næse til at gå helt amok efterfølgende. Den var meget indtørret og varm på turen pga. hyperventilering, hvilket efterfølgende resulterede i adskillige vabler og sår :( Derudover har han haft kradset sig hen over hele næsen (fra det pelsede område og ned over selve næsespejlet), hvorved han faktisk fik næsespejlet helt delt i to. Det var et kæmpe chok at komme hjem til, da vi havde været afsted til en koncert i Jylland, for det så ud, som om hans næse var helt sort i bunden! Med makroobjektivet til mit kamera kunne jeg dog de næste dage se, at det var, fordi huden var blevet skilt ad, så det sorte fyldte mere på næsen. Puha :(

Ozzy er fuldstændig ude af solen og skal ikke planlagt til dyrlægen før om ca. et halvt år nu (nyretal fint igen, men SDMA - den faktor, der kan vise tidligt nyresvigt - er steget, dog stadig lige inden for normalen, så vi tjekker igen om et halvt år), så vi passer godt på hans næse og sår. Den er heldigvis helet en del, men der er stadig et stykke vej, før den er pæn igen, hvis det overhovedet kan lykkes. Vi håber det bedste. Det er i hvert fald tydeligt i år, at det ikke har noget med virus at gøre, men det er pga. solen (varme og UV), hvilket vores dyrlæge også har bekræftet. Så nu kommer kattene kun ud om aftenen hen over sommeren, til efteråret rammer os med en mere skånsom sol. Det er de naturligvis ret trætte af (det er vi også), men heldigvis er Ozzy en glad dreng og har ikke været påvirket af det her med næsen. Vi overvejede en krave til ham, da han havde lavet kradsesåret, men det må have været et uheld, for han har ikke overhovedet pillet ved næsen, så den er han sluppet for og det heler fint, uden han piller ved det.






Fra mit køkkenvindue følger jeg med i vores fugleliv udenfor. Vi har fodret fuglene varieret og fast siden i vinters, og det har båret frugt. Vi har haft en masse forskellige fugle på besøg, mange flere arter, end vi før har set, og det har været virkelig spændende :) De har fundet ud af, at det er lidt af et fugleparadis her :) I hvert fald uden for indhegningen, hvor kattene går ;) Det gik superfint, til en af nabolagets katte mente, at nu var det dens nye jagtmark. Siden den har været her, er der ikke mange forskellige fuglearter tilbage, og det er vi noget trætte af. Heldigvis er den jaget væk fra grunden nu, så fuglene kan spise i fred, så jeg håber, de forsvundne arter igen vender tilbage på et tidspunkt. Her kan du se det uartige kattekræ, der pludseligt stak hovedet ud af buskene lige ved fuglehuset:

Den uartige kat - Billedet er taget af Christian.


Heldigvis er der stadig en del fugleliv tilbage. Skovspurve, guldspurve, solsorte og duer giver ikke op så let, så dem har vi stadigvæk. Savner dog meget vores dompapper, men kan høre dem fløjte i nærheden, så jeg håber, de vender tilbage på et tidspunkt. Der har været en del fugleforældre nede ved vores foderplads med deres unger, som I kan se på billederne nedenfor. Det er nu ret hyggeligt <3 






Ungerne trænger dog til at lære noget om livets farer, især solsorteungerne, der er virkelig dumme, når de første gang kommer med ud af reden. Vores Fru Brun & mand har netop taget kuld nr. 3 med ud fra reden, og jeg stod ansigt til ansigt med det lille kræ i går, da jeg skulle fodre fuglene. Da jeg åbnede hoveddøren, stod den og soppede i fuglebadet og blev bare stående og gloede på mig :D Alle de andre fugle fløj naturligvis, når døren gik op. Da jeg begyndte at tale til den og gik nærmere for at putte frø i fuglehuset, smuttede den dog om bag nogle planter, vi har stående derude. I forgårs var den også inde i haven om aftenen, mens kattene var ude :o Den sad i et af vinduerne og hoppede frem og tilbage der og så sig selv i spejlingen, mens Fru Brun bekymret pippede rundt uden for indhegningen. Det lykkedes heldigvis at få ungen ud, før kattene opdagede den. Forhåbentlig bliver ungen lidt klogere med alderen :)





Det bliver de sidste ord herfra i dag. Jeg har en arm, der trænger til ro, og der er lidt praktiske ting, jeg skal nå også :) Til slut får I lige et billede af fødselsdagsbarnet, der i forgårs blev 5 år (tiden flyver virkelig), vores smukke Phoebe <3



tirsdag den 2. maj 2017

Tunmousse med rejer og kold dressing

I forbindelse med påsken lavede vi en lille påskefrokost i samarbejde med Christians forældre. Vi og min svigermor stod for at lave maden, så arbejdsbyrden blev lidt fordelt, og hans fætter og kæreste kom med drikkevarerne. Vi medbragte bl.a. denne superlækre tunmousse med rejer og kold dressing.

Tunmousse er en gammel klassiker, der stadig holder. Det smager dejligt og bringer gode minder frem fra min mors køkken :) Min mor var meget glad for Karolines Kogebøger, så hun lavede den naturligvis efter deres opskrift. Jeg har dog valgt at lave min egen udgave af deres lækre mousse, da smørmængden godt kan blive lidt overvældende, og jeg foretrækker at bruge tun i vand i stedet for olie, som den originale opskrift foreskriver. Resultatet bliver alligevel superlækkert, men knap så fed en oplevelse.

Som tilbehør er en rød dressing et must! Opskriften her stammer også fra min mors køkken, og jeg bruger den også gerne til rejecocktails :) Server tunmoussen med snittet salat, halverede, kogte æg og masser af lækre rejer. Derudover kan jeg anbefale at servere godt brød til, f.eks. de her skønne 5-kornsflutes eller koldhævede flutes. Til vores påskefrokost havde jeg bagt begge dele.

Moussen rækker relativt langt i forhold til sit beskedne omfang. Den færdige mængde fylder 4½-5 dl. Jeg vil skyde på, at den rækker til 6-8 personer som forret.





Tunmousse med rejer og kold dressing (min. 6-8 personer som forret)

2 dåser tun i vand (a 185 g - ikke drænet vægt)
150 g blødt smør
1½ dl creme fraiche 18%
1-2 tsk friskpresset citronsaft
Ca. 3/4 tsk fint salt
Friskkværnet peber

Kold dressing:
1 bæger creme fraiche 18 % (200 g)
Beauvais ketchup
Friskpresset citronsaft
Salt

Tilbehør:
150-200 g rejer (gerne Royal Greenland kutterrejer)
Hårdkogte æg (ca. 1 pr. person)
Icebergsalat
1 citron

Pynt:
1 citron
Cherrytomater
Agurk
Frisk dild
Evt. lidt sort stenbiderrogn eller lignende


Tunmousse:
Dræn tunen for vand og findel den med et par gafler. Mos den sammen med smørret, til det er en helt ensartet masse. Det er vigtigt, da det ikke er rart at møde en klump smør i tunmoussen. Vend creme fraichen i og smag moussen til med citronsaft, salt og peber.

Fordel tunmoussen i en form (ca. 4½-5 dl - jeg brugte en aluform, der kan rumme 4½ del, og den blev fyldt til toppen). For nemmest at få moussen ud af formen igen kan du fordele et lag husholdningsfilm i formen, før du hælder moussen i. Så smutter den lige ud af formen, når den vendes på hovedet :) Dæk moussen til og sæt den i køleskabet, gerne natten over, men mindst 6 timer, så den lige får tid til at sætte sig.


Kold dressing:
Rør creme fraiche med ketchup (start med at røre 2-3 spsk i). Smag til med citronsaft og salt tilsat lidt ad gangen. Dæk skålen over og stil den i køleskabet et par timer før brug.


Tilbehør:
Kog æggene, så de er hårdkogte. Pil dem og læg dem til afkøling i køleskabet i en bøtte eller pose, til moussen skal anrettes.

Tø rejerne op, hvis de er frosne (helst i køleskab, da det er bedst for at bevare smagen). Klem det værste af væden fra dem.

Skyl og snit icebergsalaten. Skyl og skær citronen i både.


Servering:
Vend tunmoussen ud på et fad, der er noget større end moussen. Fordel den snittede icebergsalat langs siderne af moussen. Fordel herefter halvede æg ved hver ende af moussen. Pynt også gerne med lidt cherrytonatbåde for farvens skyld.

Pynt moussen ovenpå med rejer, halverede cherrytomater, stenbiderrogn, samt agurke- og citronspringere (skiver af agurk og citron, der skæres en ridse i og sættes som spiralform oven på rejerne). Slut af med evt. at pynte med lidt friske dildkviste.

Server moussen med dressingen i en skål for sig selv, så man selv kan tage, og evt. lidt flere halverede, hårdkogte æg, hvis nogen skulle ønske flere. Server derudover moussen med godt brød, f.eks. disse flutes: Sprøde 5-kornsflutes og/eller Koldhævede flutes.

Den færdige tunmousse. Det gik lidt stærkt til vores påskefrokost, så jeg glemte i skyndingen at få stenbiderrognen og dild på, så det må I
tænke jer til ;) Se i øvrigt, hvordan der kan være stor forskel på farven af blommen i æggene. Min svigermor stod for at koge æggene, som
kom fra to forskellige bakker, deraf forskellen :) 




Her kan du se, hvad vi ellers bidrog med til påskefrokosten :) Ud over tunmoussen havde jeg også lavet den lækre Lakseroulade med dildcreme, som blev serveret med en kold dilddressing.




Lækre, hjemmebagte flutes. 5-kornsflutes og koldhævede flutes:





Til silden blev der serveret min hjemmelavede karrysalat med flødeskum:




Snaps skal der jo også til, så vi medbragte også min hjemmelavede æblesnaps med vanilje, som vi lavede en ny omgang af i december. Den holder længe, og smager supergodt, og så er den også til at drikke for dem, der synes, at almindelig snaps bliver lige skarp nok. Den er rund og mild i smagen :)




Derudover havde vi også stegt et par ribbensstege, og desserten blev denne moccalagkage:





Yderligere retter på bordet var bl.a. lun leverpostej med ristede champignoner og bacon, marinerede sild, tarteletter med skinke, ærter og gulerødder (til dem, der ikke spiste fisk til forret) og mørbradbøffer med bløde løg.

Før desserten havde jeg arrangeret en lille æggejagt i mine svigerforældres have. Det var ret sjovt :) Jeg havde gemt chokoladeæg (lagt i en frysepose for hygiejnens skyld - det viste sig at være en ret god ide, for dagen for vores påskefrokost var lidt våd), og i nogle af poserne lå et lille nummer. Efter jagten trak vi så lod om lækker påskechokolade og andre påskerelaterede præmier, som jeg havde købt ind i løbet af ugerne op til påskefrokosten. Det var superhyggeligt.


Æggejagt i det våde vejr. Der lå et æg ved busken til venstre, som Christian måtte se sig slået af sin fætter for at nå :D


Det var en rigtig dejlig dag, vi havde :) Påskefrokosten lå midt i vores ferie, så det passede fint. Christian har holdt et par ugers ferie i forbindelse med påsken, da han ikke havde opbrugt alle sine feriedage, så vi har haft et lille pusterum med masser af tid til hinanden og lidt ture ud hjemmefra. Det kan være, jeg vender tilbage og fortæller lidt om den i et af de næste indlæg.

I får ikke meget mere herfra i dag, da jeg skal i gang med at forberede nogle papirer, som jeg skal have med til Filadelfia senere på ugen, hvor jeg skal have lavet en ny nerveledningsundersøgelse. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skulle jeg en tur forbi min nye læge og snakke om, hvad næste skridt skulle være mht. behandlingen af mine smerter. Jeg havde troet, at jeg måske skulle starte op på ny medicin, som jeg skrev, men det blev ikke lige udfaldet af det besøg. Min neurolog anbefalede at snakke med en ortopædkirurg om mine problemer på undersiden af underarmene, da der blev fundet funktionsnedsættelse ved min seneste nerveledningsundersøgelse, men da undersøgelsen ikke gav et klart svar, anbefalede Filadelfia endnu en undersøgelse, denne gang med nåle (gys!), og derfor synes min nye læge, at vi skal starte der. Så senere denne uge skal jeg altså forbi Filadelfia igen for at få lavet endnu en nerveledningsundersøgelse.

Herefter går turen nok til ortopædkirurgen. Det er dog tvivlsomt, om der kan gøres noget, og jeg er efterhånden ret træt af at få hovedet fyldt af modstridende udsagn om, hvad der kan/vil ske i den sammenhæng. Min neurolog og læge virker relativt optimistiske omkring, at der måske kan gøres noget i den forbindelse, mens reumatologen har sagt, at en ortopædkirurg ikke vil røre sådan en som mig med en ildtang, og min fysioterapeut også mener, at det vil skade mere, end det vil gavne. Det er ærlig talt ret frustrerende, og jeg ved efterhånden ikke, hvilket ben jeg skal stå på. Og jeg er bange for at komme til at blive udsat for et indgreb, der forværrer min tilstand, men det ville være fantastisk, hvis det bare kunne hjælpe på nogle af smerterne.

Men der er ikke så meget andet at gøre end at se, hvad der sker. Det skader jo ikke at få en ortopædkirurgs syn på sagen, og så må vi bare tage den derfra.

Nu må jeg videre i programmet, så jeg vil stoppe her og ønske jer en rigtig god dag :) 

torsdag den 30. marts 2017

Pizzaboller med focacciabund

Det er blevet tid til lidt nye lækkerier her på bloggen. Dagens opskrift er på nogle rigtig lækre pizzaboller med focacciabund, som jeg bagte for nogle uger siden til Christians madpakke.

Som barn af 80'erne husker jeg med behersket glæde den varme skolemadpakke bestående af 3-4 halve stykker rugbrød med leverpostej, kødpølse eller lignende, der ofte lå og hyggede sig i skoletasken fra kl 7 om morgenen, når man skulle hjemmefra, til den sidste mad blev indtaget omkring middag. Det bliver ret hurtigt kedeligt at spise hver dag, og den der brune lugt af ristede løg, godt opløst i remouladen, savner jeg bestemt ikke i dag ;) Med tiden skete der heldigvis forbedringer; jeg fik en madkasse med køleelement, og min mor fandt på at give mig pitabrød med salat, lidt kød og dressing med som variation. Variation er godt!

Der er ingen tvivl om, at rugbrød er en vinder i madkassen, da det mætter godt og indeholder mange gode fibre, men nogle gange er det sjovt at få noget andet med. I dag får du opskriften på noget særligt lækkert, som kan bruges i  madpakken. Måske ikke lige hver dag, men når man trænger til noget ekstra godt. Pizzabollerne er ligeledes rigtig gode til picnic eller andre lejligheder, hvor man skal kunne spise maden primært håndholdt :) Jeg har faktisk også jævnligt lavet dem til aftensmad (med salat til), for de er ekstra gode lune og nybagte.

Mine pizzaboller er med focacciabund, og der er der en rigtig god grund til. Focacciabrød smager rigtig godt, og så har de en særlig fordel, når det gælder fyld, nemlig at der laves fordybninger i dejen, før de smøres med noget og bages. Når jeg bruger dejen til at lave pizzaboller af, vil der lægge sig pizzasauce i hullerne, og det er toppen at finde sådan en lomme med ekstra smag i bollen <3 Det fungerer faktisk lidt, ligesom når man laver brunsviger; der laver man nemlig også fordybninger i dejen, så der kan opstå små lommer med ekstra guf :)

Der bliver 6-8 pizzaboller ud af opskriften nedenfor afhængig af hvor store, man ønsker, de skal være. Jeg laver oftest 7 pizzaboller, og de er fint store, synes jeg. Hvis du har lyst, kan du sagtens koge din egen tomatsauce. Det gider jeg dog sjældent, da den fra Rema1000 er så god (både den almindelige og øko-udgaven). Jeg laver oftest bollerne med skinke, men for variationens skyld kan jeg også godt finde på at smide peperoni på et par stykker, hvilket jeg også gjorde denne gang. Vælg dit eget favoritfyld. Jeg vil dog anbefale, at du som minimum bruger tomatsauce og revet ost for at give smag og holde på fugten i bollen, og at du ikke overlæsser bollen med fyld, da det kan gøre, at den ikke bliver ordentligt gennembagt, ligesom når man laver almindelige pizzaer :)






Pizzaboller med focacciabund (6-8 stk)

25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 spsk olie
100 g durummel
Ca. 340 g hvedemel

Fyld:
Tomatsovs
200 g revet mozzarella
Skinke i strimler
Evt. peperoni
Tørret oregano

Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt salt og olie.

Rør durummelet i, og tilsæt herefter hvedemelet lidt ad gangen. Mængden er vejledende. Jeg vil anbefale, at dejen laves i hånden, da min erfaring er, at pizzabollerne bliver bedst sådan. Du skal muligvis ikke bruge alt melet, så derfor tilsættes det lidt ad gangen, til dejen lige kan håndteres. Den må gerne klistre lidt og skal ikke æltes ret meget.

Sæt dejen til forhævning tildækket et lunt sted i 1 time.

Slå luften ud af dejen på et let melet bord og tril dejen til en pølse. Del pølsen i 6-8 stykker og tril hvert stykke dej til en kugle.

Fordel en lille smule mel på køkkenbordet og hav lidt på fingrene, mens du trykker dejkuglerne ud til pizzaer, ca. 1 cm tykke. De trækker sig lidt sammen, når de flyttes over på bagepladen,.

Tænd ovnen på 250 grader. Læg pizzabollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket et lunt sted  i 15 minutter.

Tryk huller i pizzabollerne med fingrene og smør dem godt med tomatsauce. Sørg for, at der ligger tomatsauce i hullerne. Fordel herefter revet ost og dit valgte kødfyld. Putter du peperoni på, så sørg for, at de ligger tæt sammen inde på midten af pizzabollerne, da de vil glide ud til siden under bagningen. Drys til sidst med en lille smule tørret oregano.

Bag pizzabollerne nederst i ovnen 15-20 minutter, til de er gennembagte. Du kan tjekke, om det lyder hult, når du banker dem under bunden (Vip forsigtigt en op med en palet - pas på, de er meget varme!).

Læg de færdigbagte pizzaboller på en rist beklædt med bagepapir og drys dem med tørret oregano. Lad dem køle lidt af, før de spises. Skal de bruges til madpakken, skal du lade dem køle lidt længere ned, før du sætter dem på en tallerken og lader dem køle helt ned i køleskabet. Pak dem først i poser, når de er kølet helt ned. Opbevar de færdige pizzaboller i en frysepose eller lufttæt bøtte i køleskabet.

Pizzabollerne smager allerbedst nybagte og sprøde lige fra ovnen, så hvis du har mulighed for at varme dem inden servering, hvis de ikke spises med det samme, de er bagt, er det en god ide. Lad en bageplade varme godt op nederst i ovnen med bagepapir på, før du lægger pizzabollerne derind. Bag dem, til de er gennemvarme. Hold øje med, at fyldet ikke får for meget farve. Læg et stykke sølvpapir hen over bollerne, hvis du vurderer, at det begynder at få for meget farve.

Pizzabollerne efter efterhævningen. Man fornemmer luftigheden.

Dr trykkes huller i bollerne med fingrene, så der kan dannes små gufhuller med tomatsovs.

Tomatsauce, ost og kødfyld fordeles på bollerne og afsluttes med et lille drys oregano.

De færdige pizzaboller, som gives et ekstra drys tørret oregano.




Det er efterhånden længe siden, at der er kommet en opdatering herhjemmefra, så det må være på tide. Sidst, jeg delte lidt herhjemmefra, havde jeg lige fået trukket en visdomstand ud og gik og ventede på at få svar på den nerveledningsundersøgelse, jeg fik lavet af mine arme i starten af februar. Det går heldigvis meget godt med helingen af munden, og jeg har også fået svar på undersøgelsen.

I starten af marts var jeg tilbage hos min neurolog, der skulle give mig svaret på undersøgelsen. Jeg havde ikke forventet, at den ville vise noget, men det gjorde den faktisk. Mine nerver på undersiden af armene leder ikke strømmen, som de skal. Mere kunne min neurolog faktisk ikke fortælle mig, da hun ikke rigtigt forstod de tal, hun kiggede på. Så hun kunne kun fortælle os, hvad man fra Filadelfia, hvor jeg fik lavet undersøgelsen, havde skrevet til hende. De havde skrevet, at jeg skulle have lavet endnu en undersøgelse - en værre en med nåle stukket ind i de smerteplagede områder - for at finde ud af, hvor problemet præcist sidder, hvis man ønsker det afklaret, og min neurolog mente, at jeg skal bede min læge om en henvisning til en ortopædkirurg...

Det var i det hele taget et ret frustrerende besøg for mig (os!) hos neurologen, for Christian havde fri den eftermiddag for at komme med, og så sad man der og fik alligevel ikke andet at vide, end de fra Filadelfia selv havde kunnet ringe og sige, når min neurolog ikke forstod, hvad det var, hun sad og kiggede på. Det tager omkring fem kvarter at køre til Næstved for os, så det føltes bare så meget som spild af tid. Vi havde endda ventet næsten en måned på at få svaret på undersøgelsen (fordi jeg ikke kunne få en passende tid før).

Som jeg skrev sidst, jeg fortalte jer om mit forløb, havde jeg utroligt ondt, efter min neurolog havde haft fat i mine arme, før hun henviste mig til nerveledningsundersøgelsen. Det varede faktisk en måned, før jeg ikke havde smerter konstant. Jeg nævnte det for hende i sammenhængen med, at det måske kunne have gjort et udslag i, hvor skæve mine tal endte med at være i undersøgelsen, men hendes reaktion var totalt uventet. Hun fortalte mig, at det intet havde at gøre med, at hun havde undersøgt mine arme, at jeg havde fået smerter. At det var noget, der foregik oppe i mit hoved. WTF??! Og så endda når hun sad med beviset på, at der fysisk er noget galt (i hvert fald på undersiden af armene). Jeg måtte lige sluge kamelen, før jeg kunne sige, at jeg altså ved, at det har en sammenhæng, fordi jeg også tidligere har haft smerter, når min fysioterapeut forsigtigt har rørt med laserapparatet ved senerne, så der skal ingenting til. Hun fejede os af med en kommentar om, at jeg jo kender min egen krop bedst, for tiden var udløbet, men det var med stor frustration, vi kørte hjem derfra den dag. Bliver stadig vred over at tænke på det.




Jeg fik papirerne med hjem med resultaterne, og dem har jeg lige haft med til reumatologen, som jeg var hos i torsdags. Besøget hos ham var, som jeg forventede, ikke noget, jeg ville få ret meget ud af. Det handlede primært om at holde øje med den forhøjelse i en af mine blodprøver, der peger mod leddegigt, men da den var let forhøjet ligesom sidste gang, mente reumatologen ikke, der skulle ske mere. Det er ikke sikkert, jeg overhovedet vil udvikle leddegigt, selvom jeg har den her forhøjelse, så jeg skal bare holde øje med symptomerne og få en ny henvisning, hvis der sker mere.
Jeg var ret spændt på, hvad han havde at sige til den undersøgelse, jeg havde fået lavet, men han mener ikke, at det er noget, nogen vil vælge at operere på.. Så jeg er ikke rigtigt kommet nogen vegne her. Vil dog snakke med min læge, om jeg skal have en videre henvisning til ortopædkirurgen, bare for at få afprøvet alt det, jeg kan.

Det er så der, jeg står. Jeg har en tid hos min nye læge i morgen, hvor jeg skal sætte ham ind i hele historien. Jeg har valgt ham, jeg var hos i sidste måned for at få fjernet mit modermærke, selvom han "bare" er tilknyttet klinikken mere eller mindre fast, fordi jeg følte mig relativt tryg der. Jeg kan ikke være sikker på, at han er i klinikken for al fremtid, men han var rar og behagelig, og det betyder altså meget. Han er nu den eneste læge, der står for min behandling, eftersom jeg er afsluttet både hos reumatolog og neurolog. Så en dyb vejrtrækning og så på den igen. Det er virkelig hårdt at skulle starte forfra hele tiden. Men håber, jeg bliver glad for min nye læge. Når han er sat ind i tingene, skal vi snakke om medicinen, som jeg snart skal forsøge med. Det er som tidligere skrevet en type epilepsimedicin, og der er naturligvis bivirkninger. Jeg har for nyligt læst om, hvordan det kan ødelægge tænderne, så det er jeg ret bekymret for. Derfor skal jeg måske se min tandlæge lidt oftere, når jeg starter på det, tænker jeg. Det er noget af det, vi skal snakke om i morgen.

Den nye medicin skulle gøre mig meget sløv og stenet, i hvert fald i starten, så der kommer nok til at gå en periode, hvor jeg ikke kan køre bil og skal passe lidt ekstra på, men jeg har en aftale med Christians far om, at han kan køre mig, hvis det bliver nødvendigt, og Christian har lovet at hjælpe med at få mig afsted på mine gåture (med sit selskab), så jeg er relativt fortrøstningsfuld. Jeg kan altid stoppe med medicinen igen, hvis jeg ikke kan acceptere de bivirkninger, den giver. Det tager dog nogle uger eller lidt længere at se, hvilke der er blivende, og hvilke der går over igen. Vi må se.




Det går lidt frem og tilbage med mit funktionsniveau, alt efter hvor meget jeg får overbelastet mig selv, men jeg kan noget mere end for et halvt år siden, så jeg håber, det igen bliver helt godt. Billederne her ovenfor har jeg selv taget i haven inden for den seneste måned. Elsker, at der igen bliver noget spændende at skyde med makroobjektivet i haven :) Der ligger lidt flere af mine skud fra den dag på fotobloggen.

Kattene har været glade for selskabet i haven. Vi nyder alle solen (ekstra meget, før Ozzys næse skal holde siesta pga. de skader, han har haft på den de sidste to år). Ozzy har lige været til dyrlægen for at blive vaccineret for første gang, siden han startede på interferon, dvs. at det er to år siden sidst. Nu, hvor han ikke får det mere, kan han godt klare at blive vaccineret igen. Vi fik også lavet en blodprøve på ham, og desværre kan vi igen se en stigning i hans nyretal. De begynder at bevæge sig derop, hvor vi er bekymrede, så vi har en aftale med dyrlægen om en ny prøve om et par måneder sammen med en SDMA-test, der kan opdage tidlig nyresvigt.

Bortset fra blodprøven er Ozzy ellers tip-top. Hans mund er stadig rigtig flot og næsten uden mundbetændelse nu, og han har taget næsten et kilo på siden sidste år, hvor vi havde ham til sundhedstjek (uden vaccination pga. interferonen). Han har aldrig været så rund og er i superfin stand nu. Så god, at han efterhånden har fået kælenavnet "tykke-mis" herhjemme :D Han har altid været en slank/mager kat, så det er meget vildt. Men det hænger nok sammen med det ekstra kosttilskud, han får til munden, der består af fedt, og så den nye facon på tørkosten, der gør, at han bedre kan spise den :) Hvis han er på vej til dårlige nyrer, er det kun godt, at han er lidt mere til den runde side. Vi ser tiden an og glæder os over, at han har det så godt, som han har det nu. Tog det her billede af vores smukke dreng i haven for nyligt <3




Phoebe har heldigvis ikke haft nogen problemer, siden vi måtte akut afsted med hende, som jeg fortalte om, sidst jeg skrev om alt det herhjemme. Hun er glad og fræk, som hun plejer. Hun er dog ikke helt tilfreds med, at hun ikke har måttet deltage i udpakningen af den kæmpe ordre, vi lige har fået hjem fra zooplus. Havde lidt rabat, der skulle skydes af, så har fået bestilt kattemad, grus og mange andre gode ting, der skulle pakkes væk fra hendes nysgerrige poter (hun kan godt finde på at rive hul i poserne med kattemad, så det går ikke!). Til gengæld var der lidt sjov bagefter, hvor hun kunne deltage i, at Christian stillede et nyt kradsetræ op i køkkenet.

Vi har længe ønsket at skifte Puttes sidste store fødselsdagsgave ud med et lignende lille kradsetræ i køkkenet, men pludseligt kunne det ikke købes nogen steder mere :( Det var fra Harald Nyborg, som nu ikke førte det længere. Håbet lever dog, for jeg tjekker af og til, om de skulle have det eller et lignende igen, og nu var jeg heldig! Så jeg fik bestilt et helt magen til Puttes gamle træ, som nu står fint og nyt i køkkenet. Så er overgangen til noget nyt heller ikke helt så svær, når det er magen til hans gamle. Vi savner ham rigtig meget stadigvæk, så det gør lidt ondt at skulle af med hans yndlingsplads.

Kradsetræet er taget godt imod af kattene. De har begge ligget på det, og Phoebe prøvede lige bundpladen af, mens Christian pakkede alle delene ud af papkassen :D Her et par hurtige billeder snuppet med telefonen :) Rebet ryger dog af igen, da de ofte bare synes, det er i vejen, men alt nyt er jo sjovt, så Phoebe har været henne og tjatte lidt til det ;)


onsdag den 22. marts 2017

Amy Macdonald - Store Vega 2017

Fredag 10. marts kom dagen, vi herhjemme har gået og ventet på de sidste 8 år. Her havde vi nemlig endelig muligheden for at tage sammen til en koncert med den skotske musiker, Amy Macdonald.

Det er noget, vi har ønsket os, lige siden vi blev kærester, da hendes musik havde en stor betydning i starten af vores forhold, og vi har begge hørt hendes musik rigtig meget i de efterfølgende år. Derfor blev vi også utroligt glade, da vi i slutningen af november sidste år så, at Danmark var sat på som et af hendes stop på den nye turné i 2017. Stedet for koncerten skulle være Store Vega, et sted, vi kender godt fra tidligere koncerter, og et af Københavns bedste koncertsteder, da lyden her er suveræn.

I indlægget her kan du læse min anmeldelse og oplevelse af Amy Macdonalds koncert i Store Vega, samt se billeder derfra. Jeg kan varmt anbefale, at du trykker på billederne for at få dem op i en større størrelse. Skift mellem billederne med piletasterne.




Da koncerten som sagt var noget særligt for os, ville vi meget gerne så tæt på scenen som muligt, så vi stod klar i køen, da dørene blev åbnet kl 19, og Christian havde god fart på op ad trapperne til Store Vegas sal, hvor han fandt en plads til os lige foran mikrofonen. Mens jeg afleverede vores jakker, faldt Christian i snak med et tysk par oppe i salen. Der var faktisk en del udenlandske koncertgæster, kunne vi fornemme. Folk, der var rejst langt for at høre Amy Macdonald den aften. Jeg tror, at hun har et lidt større publikum uden for Danmark, hvilket måske også hænger sammen med, at hun ikke har besøgt Danmark så meget gennem årene, sammenlignet med f.eks. Tyskland, men de fans, hun har fået skrabet sammen gennem årene, hænger tydeligvis ved. Vi er helt klart en del af den gruppe.

Det er i år 9 år siden, Amy Macdonald sidst gav koncert i København. I mellemtiden har hun gæstet et par festivals i det jyske, hvor vi desværre ikke har haft mulighed for at deltage, men en egenlig koncert har hun ikke givet siden 2008. Som Christian kunne fortælle det tyske par, stod han få meter til højre for sin nuværende plads dengang, også helt oppe foran, da han netop var til den koncert, hvilket gjorde et stor indtryk på ham. For i 2008 var det nemlig også Vega, der var så heldige at have Amy Macdonald på scenen :)

Efter en fantastisk opvarmning fra den engelske singer-songwriter Newton Faulkner - hvilket jeg vil komme tilbage til i slutningen af indlægget - trådte Amy Macdonald på scenen omkring kl 21 med masser af energi til et af numrene på sit nye album. Jeg har haft meget travlt med at høre det, siden det udkom i februar, og det har været med stor glæde, da albummet for mig helt klart ligger blandt hendes bedste.




Gennem koncerten kom Amy godt omkring i de fire albums, hun til dato har udgivet. Det nye album, der hedder "Under Stars" var stadig meget nyt for mange til koncerten, men sangene blev taget godt imod, og der blev brølet godt med på nogle af de største hits fra Amy Macdonalds første album, som man kunne fornemme, at der også var andre end os, der havde et særligt forhold til.





Noget af det, der gør en god koncert, er sangerens/bandets kontakt til publikum. Vi har været til koncerter med skøn musik, men hvor oplevelsen bare ikke hævede sig betydeligt over at smide skiven på derhjemme, fordi der bare ikke var nogen kontakt. Det er superærgerligt, for det gør bare en kæmpe forskel.
Vi blev heldigvis ikke skuffede til koncerten med Amy Macdonald, for hun havde gennemgående en god kontakt til publikum, uden at det blev til lange taler fra scenen, men hun åbnede tilpas meget op til, at man fik et indtryk af, hvem der er bag de sange, vi har hørt så meget gennem årene.





En stor del af de ting, Amy fortalte fra scenen, var i relation til de sange, der blev spillet den aften. Den tilgang kan jeg rigtig godt lide, da det giver mere mening til sangene, så man forstår dem på et helt nyt plan. Til sangen "4th of July" fra Amys tredje album, "Life in a Beutiful Light", fortalte hun, hvordan hun som barn havde holdt ferier med sine forældre i USA, og hun havde forelsket sit i landet, hvilket var baggrunden for den kærlighedssang, som "4th of July" er.





Amy tilføjede dog til fortællingen om sin kærlighed til USA, at ting har ændret sig i USA nu (med USA's nye regering med Donald Trump i spidsen), så de (eller i hvert fald Trump) - med hendes egne ord - "don't deserve our love song".
Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, fik til gengæld masser af varme ord med på vejen. Hende er man stolt af i Skotland. Udtalelsen er ikke overraskende, da Amy Macdonald er tilhænger af skotsk uafhængighed (af Storbritannien).

I det hele taget skinner den skotske nationalstolthed igennem i både sange og det, Amy deler med publikum. Som dansker kan det måske være svært at sætte sig ind i den store fædrelandskærlighed, som også ses hos amerikanerne, men jeg tror, det skal ses i konteksten af, hvor meget netop den type lande har måttet kæmpe for at få deres uafhængighed. Skotland er der ikke endnu, men de har en tydelig selvbevidsthed om sig selv som en slags selvstændig nation inden for UK. Herhjemme har vi ikke selv været under samme pres udefra.





Følger man Amy Macdonald på Twitter, ved man også, at noget andet, hun er meget stolt af, er skotsk fodbold. Hun er stor fodboldfan, hvilket man mærker i flere af hendes sange. På scenen fortalte hun, hvordan hun skrev sangen "Pride" fra "Life in a Beautiful Light"-albummet, efter hun havde stået til en fodboldkamp på det skotske nationalstadium og sunget den skotske nationalsang. Den stolthed, hun følte over at have fået lov til det, og hele oplevelsen undervejs er temaet for teksten i sangen.





Blandt sangene fra Amys efterhånden halvstore bagkatalog, blev der til koncerten også spillet "Youth of Today" fra hendes første album, "This is the Life". Sangen indeholder en form for ungdomsoprør mod en ældre generation, der synes at have en bestemt negativ tilgang til ungdommen. Fra scenen kunne Amy fortælle, at hun skrev sangen, da hun var bare 15 år gammel, og også det ligesom var en slags oprør, som måske lyder mere voldsomt, end det var ment. Men sådan er det at være 15 år gammel, husker jeg. Alting føles meget intenst i den alder, og den sang afspejler det rigtig fint.





Når man lytter til Amys musik, er det tydeligt, at hun lægger meget af sig selv i den. Hun fortæller om ting, som betyder noget i hendes liv og ting, der har gjort indtryk, og det nye album er ingen undtagelse. Man fornemmer, at der er sket en del med hende siden det forrige album, som udkom i 2012. Christian bemærkede også, at der er sket en del med hende selv, siden han for 9 år siden stod der foran scenen og så hende sidste gang. Dengang var hun kun 21 år og ret ny på de større scener, og nu, 9 år senere, er hun blevet voksen. På trods af hendes unge alder har der dog altid været store nuancer og følelser i hendes sangtekster, og al den personlighed, hun lægger i sin musik, er en af grundene til, at jeg holder så meget af den. Fordi man kan mærke personen bag og for en del sanges vedkommende også relatere og mærke musikken og følelserne inde i en selv. Det er for mig nogle af de ting, der er grundlaget for god musik.





Jeg er sikker på, at Amy Macdonald også har et lignende forhold til særlige musiknumre i sit eget liv. Da hun var bare 12 år gammel så hun Travis på scenen til en festival og blev så inspireret af et af deres numre, at hun købte en nodebog med Travis' musik og lærte sig selv at spille guitar. Man fornemmer også, at hun har en særlig forkærlighed for Bruce Springsteen, som hun har lavet covernumre af til to af sine fire albums, heraf nummeret "I'm on Fire" på sit seneste album, "Under Stars".

På vores aften med Amy blev vi også forkælet med et covernummer, der dog hverken var af Travis eller Springsteen. Det var "Listen to the Music" af The Doobie Brothers, en klassiker fra 1972, godt med gang i. Publikum blev opfordret til at synge med på omkvædet, som så simpelt lyder det samme som sangtitlen "listen to the music", og der blev skrålet godt med.





Til Amys sidste show i Store Vega i 2008 var det dog en anden, mere stille sang, hun lavede et cover af, nemlig Leonard Cohens "Hallelujah", hvilket er noget, som gjorde stort indtryk på Christian dengang. Denne aften kom hun dog også selv på scenen til et af de i alt fire ekstranumre bare med sin egen guitar og spillede en af de mere stille sange fra sit nye album. Der er bare noget særligt intimt over at stå og lytte til den inderste kerne musikken, båret af kun en stemme og en guitar.




Det var helt sikkert en kæmpe oplevelse at se Amy Macdonald i Store Vega den aften, ikke mindst for mig, der ikke har haft den oplevelse før. Der er noget helt særligt ved at opleve en koncert med musik, som man har hørt igen og igen og kan alle sangteksterne til. Og så endda så tæt på, som vi kom den aften. Det er en aften, jeg aldrig vil glemme.

Forhåbentlig går der ikke lige så mange år, før hun vender tilbage til Danmark, for hun lovede selv, at der i hvert fald ikke ville gå 9 år igen. Det har været en lang ventetid, men aftenen var helt sikkert det værd!





I løbet af dagen op til koncerten havde Amy været en tur ude og gå i København og bemærkede, hvor smukt et sted, det er, vi bor. Hun opfordrede os til også at komme og besøge hendes hjemegn, Skotland, som også er et utroligt smukt sted.

Den skotske lyd og sjæl, som fylder en del af Amys sange, har helt sikkert også været grunden til, at flere kom for at opleve koncerten den aften. Da vi skulle have vores overtøj efter koncerten sammen med tusinder af andre mennesker, stødte vi i hvert fald på en gruppe mænd i kilt (som jeg mistænker, var dem, der råbte under koncerten, at de var kommet for at opleve "Scottishness" (sagt med tyk, skotsk accent), hvortil Amy svarede, at hun håbede, at de ville få det i fuldt mål.

Derudover mødte vi også et ægtepar, der havde deres søn med til koncerten. De havde forelsket sig i Skotland, efter de havde holdt deres bryllupsrejse i landet, og jeg tænker, at det måske er den vej, de har lært Amy Macdonald at kende.

Man behøver dog ikke have noget særligt forhold til Skotland, for at blive rørt af Amy Macdonalds musik. Som jeg skrev i starten af indlægget, har hendes musik særlig betydning for Christian og mig. Den har været en del af forløbet, da jeg forelskede mig i ham, og efterfølgende er jeg blevet ved med at blive forelsket i musikken, for den har en helt særlig sjæl og energi, som jeg elsker.




Skulle I endnu ikke kende Amy Macdonads musik, får I her en lille teaser på et af de rigtig gode numre fra hendes nye album, "Under Stars", nemlig sangen "Dream On". Den indeholder masser af den energi, jeg elsker ved hendes musik.




Afslutningsvis vil jeg lige vende tilbage til opvarmningen den aften, hvilket var den engelske singer-songwriter Newton Faulkner. Ingen af os havde hørt om ham før, og opvarmning er sædvanligvis noget, der ofte bare skal overstås, men aftenens opvarmning var en helt anden oplevelse. Newton kom på scenen alene med sin guitar og sådan en optagelses-dims sat til sit anlæg, så han kunne lave sin egen kanon-agtige musik med guitaren, og så var det ellers bare ham og os. Ud over guitaren havde han også en tromme, han kunne styre med fødderne, men det var det hele. Alligevel var det en særlig oplevelse. Han startede med virkelig at imponere på guitaren, som han var fænomenal med fingerspil på.

Han var rigtig god til at få publikum med, så vi blev hans backup-kor, selvom der ikke kan have været mange, der kendte hans musik, og så skinnede hans humor og personlighed bare rigtig meget igennem i hans kontakt med os. Han havde lært at sige "dette er en sang", hvilket blev, hvordan han præsenterede alle sine sange :D Han spillede sit enmandsorkester stående på et orientalsk tæppe midt på scenen i strømpesokker (han præsenterede os også for sin fod med "dette er en fod" ), hvilket alt i alt gjorde det til en ret speciel, personlig og fantastisk oplevelse.

Newton afsluttede sin opvarmningskoncert med det vildeste enmandscover af Queens "Bohemian Rhapsody", jeg nogensinde har hørt. Det var fantastisk fedt. Jeg har faktisk lige genoplevet det, da jeg ikke kunne lade være at tage en video af oplevelsen. Wow, altså! Ville gerne dele det med jer, men af copyright-årsager kan jeg ikke tillade mig at lægge det på nettet. Kan dog fortælle, at det var ganske fantastisk. Hans egen musik er i øvrigt rigtig behagelig og melodisk musik, perfekt som opvarmning til Amy Macdonald.

Fra scenen havde Newton fortalt, at han ville stå i merchandiseområdet efter koncerten, hvis nogen ville købe nogle af hans albums og have dem signeret. Da det havde været sådan en fantastisk opvarmningskoncert, skulle vi lige forbi og kigge, og der købte vi hans seneste album, som ved et genhør, efter vi kom hjem, overraskede positivt ved at indeholde en del af de numre, han spillede den aften. Vi var henne og hilse på ham og få hans streg på coveret af cd'en, nu vi havde muligheden, og fortælle ham, at han havde været en fantastisk oplevelse den aften.