mandag den 9. november 2015

Jule-giveaway: Vind en lækker adventskalender til din kat!

Jeg synes, det er helt vildt hyggeligt at lave adventskalender. Jeg starter gerne tidligt på efteråret med at overveje, hvad jeg skal putte i Christians. Han har fået adventskalender i 5 ud af de 6 år, vi snart har været kærester. Men der er jo også andre små liv i huset, man også skal tænke på, så i år får kattene deres helt egen julesok. Det skorter ellers ikke på forkælelse herhjemme, men det er jo hyggeligt med lidt ekstra i december :)

Jeg ved, at der blandt læserne af bloggen er mange kattefans, og jer vil jeg også gerne tænke på, når jeg laver giveaways. Derfor lavede jeg sidste år en adventskalender til kat, som jeg udloddede her på bloggen. Det var vildt hyggeligt både at lave kalenderen og afholde konkurrencen, så jeg har valgt i år at gentage succesen. Gaven er på ingen måde sponseret. Jeg laver den kun for min egen (og jeres) fornøjelses skyld :)

Gevinsten i denne jule-giveaway er en adventskalender til kat (din egen eller en kat, du synes, fortjener ekstra forkælelse i december :)). Den består af en virkelig fin julesok med kattetema fyldt med fire fine adventsgaver. Adventsgaverne indeholder lækkerier og legetøj - alt sammen noget, som vores egne katte elsker. Her kan du se den fine kalender, og neden for billedet kan du læse, hvordan du får fingrene i den :)




I år bliver et af kriterierne for at deltage at følge bloggen på Facebook. Jeg ved, at mange af jer allerede gør det, og det er dejligt. Jeg bruger siden til både at dele de nye indlæg, der kommer på bloggen, men ind imellem hiver jeg også ældre indlæg frem i specielle anledninger og skriver andet, som man ikke ser, hvis man ikke følger via Facebook. Det går man altså glip af, hvis man ikke følger bloggens Facebookside, og derfor vil jeg gerne have flere af jer med derind. Jeg er dog også klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det, hvis du bliver udtrukket :) Så er det okay, at du bare følger via bloglovin eller er tilmeldt direkte på bloggen her (tilmeldingsmuligheder findes i højre side af bloggen).


Sådan deltager du:

1. Like/synes godt om bloggens Facebookside (se ovenfor, hvis du ikke er på Facebook).

2: Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde adventskalenderen. Fortæl også gerne lidt om katten - det er så hyggelig læsning :)


Konkurrencen løber til og med søndag 22. november kl 12.
For at din deltagelse gælder, skal du opfylde begge krav. Vinderen findes ved lodtrækning, og vil blive offentliggjort på bloggen kort tid herefter.
Vinderen skal sende mig en mail med sin adresse* senest onsdag 25. november kl 12, så jeg ved, hvor adventskalenderen skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet :) Melder vinderen sig ikke, vil der blive udtrukket en ny.

* Der sendes kun til danske adresser. 


Jeg håber, at I har lyst til at lege med i min lille jule-giveaway, og jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer :)

12 kommentarer:

  1. Både Kat, Vida og Fabian ville elske såsan en sok. Eller rettere: jeg ville elske at forkæle dem med den.

    SvarSlet
  2. Ingen tvivl om at Trico ville have står fornøjelse ud af sådan en sok.

    SvarSlet
  3. Min ven havde en rigtig fin souvenir med hjem til mig fra Japan i sommers, og derfor ville jeg vildt gerne vinde denne adventskalender til hans kat Plum :D Plum er simpelthen den sødeste lille hunkat, som er meget kælen og laver den fineste lyd, når hun bliver aet på ryggen. Heldigvis skal jeg fejre nytår der i år!

    SvarSlet
  4. Anton som er et helt nyt dejligt medlem af min datters familie skal belønnes . Trods navnet er det en sød hunkat. Lille killing som er meget legelysten

    SvarSlet
  5. Miss Knickers Wittenburger, Plet Plethyfar Pletisen og Mitzi-Møs Rødisen er alle tre verdens bedste misser - hver på deres måde - og de ville elske at deles om adventsgaverne!
    (Who am I kidding... hver og en af dem vil med glæde æde de to andres ration for at blive fri for at dele! Cats are assholes!)
    Men de er verdens sødeste møgmisser <3

    SvarSlet
  6. Min gamle Tøs ville elske sådan en sok at putte med.

    SvarSlet
  7. Det er sådan en fin idé med en julesok til katten!
    Min kat Sif trænger til lidt forkælelse, synes jeg, og det får hun helt sikkert også, uanset om jeg vinder eller ej. ;-) Hun har lige været meget syg og har tabt sig meget, men hun er heldigvis ved at komme ovenpå igen. Hendes gode humør er i hvert fald vendt tilbage, og hun spiser også igen. Hun er simpelthen den dejligste hunkat på elleve år, og hun sover altid hos mig, enten i sengen eller nede på gulvet. :-)

    SvarSlet
  8. Herhjemme er det gode gamle mormis der skal forkæles. Hun er så god som dagen er lang, og trækker sig stille tilbage når de andre vil slås. Det har dog alligevel resulteret i en rift mellem øjene og en meget nusseglad gammel dame. Hun fortjener sådan at blive forkælet.

    SvarSlet
  9. Helle ville da elske sådan en ❤️
    Vi har et år haft en julekalender til ham og hunden, og de sad troligt hver morgen og ventede på at jeg åbnede lågerne 😻

    SvarSlet
  10. Katten Misser(meget uoriginalt - i know!), kunne da helt sikkert godt tænke sig en adventskalender - og hans ejer synes da også det kunne være sjovt! :D

    SvarSlet
  11. Min hankat Viggo er 6 måneder, indekat og elsker at blive forkælet.
    Han er en "rubbe-røv"(katten altså) og er i ALT hvis han kan komme til det, total lømmelalder. Og når jeg så hæver stemmen charmer han sig fra det.
    Fx. må han ikke være på bordet når vi spiser (resten af døgnet har vi opgivet) så han har fået for vane at sidde på en stol ved siden af os, hvile hovedet på bordet og bare stirre med store fugtige øjne på vores mad :-D

    Hvis vi vinder, vil jeg give kalenderen videre til min kæreste som, selvom han egentlig "ikke er til kæledyr" pylrer og pusler og nusser om Viggo endnu værre end jeg.
    Selvom han nødigt indrømmer det, ville han uden tvivl elske at have en undskyldning for at skrue ekstra op for forkælelsen i december måned :-)

    p.s. Viggo hedder egentlig Vigotsky, Viggo er bare hans "hverdags-kaldenavn"

    SvarSlet
  12. Leeloo elsker pakker, så en adventskalender vil helt sikkert være et hit! Jeg har lige bestilt hendes guf-julekalender for et par dage siden, for det er en meget vigtig tradition herhjemme. Hun kommer selv ved 17-tiden hver dag i december og beder om sin kalender, hvis hun ikke allerede har fået den (og måske endda alligevel ;-) ). Den skal gemmes godt, for ellers kan man vågne til en værre larm, fordi "nogen" prøver på at åbne alle lågerne selv :-P

    SvarSlet