tirsdag den 17. december 2013

Ingen hjælp at hente nogen steder

Jeg ved godt, at sygdom fylder en del på bloggen for tiden, men lige nu er det også det, der fylder mest i mit/vores liv. Så det her bliver endnu et af den slags indlæg, for jeg trænger sådan til at få noget luft, så jeg ikke bliver vanvittig af det her bizare forløb!

Jeg blev som sagt afvist af min læge på at få mere hjælp, da jeg snakkede med ham i fredags. Fik at vide, at jeg kunne opsøge en halsspecialist. Jeg har siden prøvet at komme igennem til en her i byen, hvilket jeg gjorde i dag. Her fik jeg at vide, at jeg kunne komme til 6. januar, dvs. om 3 uger! Det var noget nedslående, men jeg havde et håb om, at min sygeplejerske hos min nuværende læge kunne gøre et eller andet, når jeg skulle snakke med hende i formiddag om mine blodprøver. Der var ikke svar på den sidste prøve, men hun ville gerne prøve at snakke med den anden læge for mig om at få nogle tabletter, så jeg var ret fortrøstningsfuld, da jeg gik og ventede på, at hun skulle ringe tilbage.

Der gik en del timer, før jeg hørte fra hende, og svaret var overhovedet ikke, hvad jeg havde forventet. De havde snakket om det, sagde hun, og det var blevet sådan, at jeg stadig kun kan gå til halslægen for at få hjælp. For hvis nu de piller der ikke var rettet mod det egentlige problem, og for at der bedre kunne blive taget hensyn til min mave. Det var et totalt load of bullshit! Min læge kunne sagtens udskrive den gel i sidste uge uden overhovedet at have lavet et skrab for at konstatere sygdommen, velvidende at jeg har den her ultrasarte mave! Men nu var man pludselig i tvivl om diagnosen, fordi jeg fik ondt i maven over gelen? Totalt B.S.! Den unge lægepraktikant, der er ansat som den anden læge i lægehuset pt., lader til at være ret loyal over for min læge. Det er ret trist, for så er der totalt lukket for at få hjælp derfra :(

Var temmelig ked af det, da jeg lagde på, men tog kampen op og ringede rundt til alle halslæger i hele oplandet (dem, hvor der ikke på forhånd var totalt lukket for hjælp). Gang på gang fik jeg at vide, at jeg ikke kunne få en tid inden jul. Men de ville gerne give mig en tid i februar! Jo tak.. så tror jeg nok, at jeg beholder den her i byen i stedet 6. januar. Det sidste sted, jeg ringede til, sad der en sur madam i den anden ende. Det hjalp ikke ligefrem på afslaget derfra. Har haft nogle gevaldige tudeture i eftermiddag, for jeg er simpelthen bare så frustreret og ked af, at ingen vil hjælpe mig :( Jeg kan ikke tåle, at en svampeinfektion breder sig ned i tarmene på mig, så det er ikke noget jeg kan gå med næsten en måned endnu. Og det er heller ikke ligefrem behageligt at have en brændende mund 24/7. Intensiteten af smerterne varierer en del i løbet af dagen og fra dag til dag. I dag har det været rigtig slemt indtil videre, og nu er det også begyndt at brænde nede i halsen, så det lader til at have bredt sig :(

Et par af de steder, jeg ringede til i dag, har akuttider, kan jeg se på deres hjemmeside, så jeg må prøve at ringe i morgen tidlig og se, om der er nogen, der kan klemme mig ind. Jeg kan ikke blive ved med at gå med det her, selvom jeg også er bange for, hvordan jeg reagerer på en evt. behandling. Men jeg er hunderæd for at blive mere syg i maven, hvis det skulle brede sig. Min mave er allerede træls, men jeg håber, det er pga. vores mad i søndags. Den har ikke rigtigt været sig selv, siden jeg indtog den gel i sidste uge :( Det er ellers noget tid siden, jeg har haft problemer med smerter i tarmene, tror jeg.

Jeg har skyllet mund i en atamon-opløsning, hvilket jeg har forsøgt at behandle problemet med de sidste dage, når der nu ikke er nogen hjælp at hente nogen steder. Har lige været i gang igen. Det er svært at sige, om det har nogen effekt. Det har i hvert fald ikke kureret noget. I dag føles den brændende følelse i tungen og bag i svælget, som når man har spist lidt for meget chili. Det kan jeg godt huske, hvordan føles, selvom det efterhånden er mange år siden, jeg har kunnet tåle det. Skulle gerne have tørrede chiliflager på min pizza dengang. Det var superlækkert. Men følelsen af, når sådan en kerne havde brændt godt fast i tungen eller andre steder i munden, glemmer jeg ikke. Det svier som bare pokker. Sådan har jeg det pt. i munden. Det er bestemt ikke sjovt. Og det gør det kun værre, at det nu er rykket fra tungen og over i svælget nede ved mandlerne :|

Jeg er også bekymret for, hvordan min mave vil tage ny medicin, for det er juleaften om en uge, og vi står og skal have gæster. Så jeg skal kunne klare at gøre huset klar (med hjælp fra Christian, selvfølgelig) og lave en masse mad. Og derudover have en mave, der kan klare julemaden. Tror, jeg tuder, hvis jeg skal sidde og spise lasagne juleaften, fordi min mave er stået af :( Men det går jo heller ikke, at det breder sig, og det er rigtig ubehageligt, som det er nu. Så der skal altså ske et eller andet. Ikke mindst fordi alt snart har lukket til efter nytår.

Jeg håber bare, at jeg kan få en akuttid i morgen, så der er noget hjælp at hente. Men er bange for endnu en afvisning. Der er snart ikke flere dage at løbe på, inden alle går på juleferie, og jo længere vi kommer frem, jo kortere tid har min mave at komme ovenpå igen, hvis jeg skulle være overfølsom for, hvad end sådan en halslæge måtte udskrive. Hvor er det bare noget pis, at man ikke kan få hjælp fra sin egen læge! Føler mig bare så svigtet. Jeg er ikke en af dem, der ringer, bare der er det mindste. Faktisk er det ret grænseoverskridende for mig at skulle ringe til lægen pga. min angst, så det er noget af en mavepuster at blive afvist gang på gang af dem, når jeg står og akut har brug for hjælp :(

I dag har jeg fået lavet en madplan for ugen. Håber, det er nogenlunde skånsomt, hvad jeg har fået sat på. Jeg er nødt til at passe på min mave, især når den allerede er skør, som den er nu. Jeg havde en plan om at bage honningkagehjerter, som jeg altid gør, men i år kommer vi vist til at undvære. Jeg har ikke kræfterne til det. Menuen i dag står på... tadaaaah: lasagne! for anden dag i træk og for fjerde inden for en uge. Jeg tror, Christian snupper noget andet. Vi har en færdig-thairet i fryseren, som vi købte, sidst vi var ude og handle, så det bliver nok det. I morgen håber jeg på at få lavet noget "rigtig" mad. På planen er der en gryderet med oksekød og kartoffelmos, så jeg håber, jeg har kræfter til at lave det, når jeg forhåbentlig (kryds fingre!) har været i Slagelse til en akuttid hos halslægen. Jeg skal bare have en tid i morgen!

Honningkagehjerterne, jeg bagte sidste år.


Jeg har siddet og kigget på lægeskift igen, og nu, få dage senere, er den klinik, jeg havde overgivet mig til nok at skulle skifte til, lukket for tilgang! Argh! For fanden altså! Nu er der én læge i byen, der har åbent for tilgang. En læge, man på hans hjemmeside kan se, har klinik i Tårnby. Det er jo totalt åndssvagt! Så jeg ender måske med at skulle over 20 km væk for at få en læge, hvilket besværliggør transporten til lægen betydeligt. Øv :( Hvorfor skal det hele være så besværligt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar