torsdag den 3. november 2011

Hurra!

Jeg fik et dejligt telefonopkald her til morgen fra privathospitalet. Overraskende nok havde de allerede hørt fra Holbæk sygehus, og de havde givet grønt lys for, at hospitalet kunne lave MR-scanningen. Det er jo bare supergodt! Jeg kunne få en tid allerede på mandag, så jeg håber, at det betyder, at jeg kan få svaret på onsdag, når lægen er på hospitalet igen. Så jeg kan få operationen overstået snart.

Det er godt nok noget af en lettelse. Nu kan jeg igen se tingene skride lidt fremad  igen, og det er virkelig rart. Det er så frustrerende ikke at vide, hvornår der sker noget, når man sidder med smerterne her, og man helst bare vil have det hele overstået.
De sidste dage har jeg haft ondt i tarmene også, men jeg håber, det er noget, der forsvinder af sig selv. Det var der, jeg havde store problemer for 1½ år siden efter en periode med ekstrem stress, og vi har lige været igennem en meget stressende periode, så jeg frygter lidt, at det vil komme tilbage igen. Men jeg krydser fingre for, at det forsvinder af sig selv igen, før det bliver værre.

Det kan godt være, at det ser ud, som om alt går op i sygdom (eller katte :) ) i mit liv, i hvert fald lige nu, når man læser mine blogindlæg herinde. Det gør det nu ikke, men det fylder rigtig meget i mit liv, hvilket jo også er grunden til, at jeg er førtidspensionist. Heldigvis fylder sygdom ikke altid lige meget, og jeg har perioder, hvor jeg ikke mærker meget til hverken det fysiske eller psykiske. Lige nu fylder det bare ret meget, fordi jeg har ondt rigtig meget af tiden.

Jeg glæder mig bare så meget til at være ovenpå igen, så jeg kan komme ude af huset noget mere. Vi skal en tur ud og spise med Christians forældre, når jeg har det bedre, og det er jo også snart december, så der skal til at tænkes på at købe julegaver og alt det, der hører julen til. Men jeg har bestemt mig for, at jeg ikke gider nogen form for stress i december eller til jul i det hele taget i år. Min krop har sagt fra pga. stress de sidste 2-3 måneder nu, og jeg vil helst ikke have, at det bliver lige så slemt et forløb, som jeg har haft tidligere. Jeg ved ikke endnu, hvad vi gør med julen. Har simpelthen ikke haft overskud til at få snakket med nogen om det endnu, da det er en ret stor stressfaktor for mig. Nu må vi se, hvad der sker...

Afslutter lige med et billede af vores lille patient. Det går rigtig godt med ham. Han har vænnet sig til kun at have ét øje, og syningen ser også rigtig pæn ud efterhånden. Det hjælper også, når der kommer pels på igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar