torsdag den 22. juni 2017

Chokoladetrekant

I dag får I opskriften på noget særligt lækkert, som jeg har glædet mig utroligt meget til at dele med jer, nemlig opskriften på hjemmelavet chokoladetrekant. Jeg har gået og fiflet med ideen gennem flere år uden at gøre mere ved det, men det blev der i foråret lavet om på, da jeg endelig fik taget mig sammen og lavede en opskrift :)

Chokoladetrekant er en storfavorit fra bageren; wienerbrødsdej lagt sammen med masser af lækkert fyld af remonce og creme og til sidst afsluttet af et lag chokoladeglasur på toppen, uhm! De seneste år har der dog været en tendens - i hvert fald her i byen - til, at chokoladetrekanterne bliver tyndere (mindre fyld) og der er for lidt glasur på, hvilket er superærgerligt. Så da jeg skulle lave min egen chokoladetrekant, sørgede jeg for, at der var rigeligt fyld i og et tilpas lag glasur på til at afslutte :)

Min hjemmebagte chokoladetrekant er af en lidt anden kvalitet end den, man køber. Den er noget tykkere, da der er godt med fyld i og jeg ikke har sparet på wienerbrødsdejen. Derfor rækker den også til flere end en sædvanlig chokoladetrekant fra bageren, da der virkelig er gods i :) Derudover er der naturligvis marcipan i fyldet, når jeg laver den, hvilket gør den lidt ekstra lækker.

Chokoladetrekanten blev nydt til vores Oscar-aften i slutningen af februar samt dagen efter, hvor Christians forældre var forbi til en kop kaffe. Den var en stor succes og faktisk ret simpel at lave, synes jeg, så det er absolut ikke sidste gang, den bliver lavet herhjemme :) Derudover fik jeg jo udarbejdet en præcis opskrift, så nu bliver det ekstra nemt næste gang ;) Jeg kan varmt anbefale denne lækkerbisken. Lad jer ikke skræmme af wienerbrødsdejen; det er faktisk nemmere at lave, end man lige skulle tro :) Under opskriften kan du se en billedguide i, hvordan chokoladetrekanten skal samles med remonce og creme.





Chokoladetrekant

25 g gær
1 1/4 dl kold mælk
1 æg
Ca. 250 g hvedemel
25 g margarine
1 spsk sukker
1/4 tsk salt

Til indrulning:
Ca. 150 g margarine

Remonce:
110 g margarine
110 g sukker
110 g marcipan

Creme:
1 æg
1 spsk sukker
1½ tsk maizenamel
1½ tsk vaniljesukker
1 1/4 dl mælk

Glasur:
Flormelis
Lidt vand
Kakao


Wienerdejen:
Rør gæren ud i kold mælk, rør ægget i.

I en anden skål blandes mel med salt og sukker, og margarinen smuldres heri. Hæld mælkeblandingen i melblandingen og ælt det hele godt sammen, til dejen er blank og smidig. Tilsæt evt. en lille smule mel undervejs, hvis dejen er for klistret.

Rul dejen ud til en stor aflang firkant på et melet bord. Skær tynde skiver af margarinen til indrulningen og fordel det på 2/3 af dejfirkanten. Jeg skærer gerne en skive og trykker den fladere med fingrene, før jeg lægger den på dejen, så den kan strækkes lidt længere, arealmæssigt :)

Fold den del af dejen, der ikke er margarine på, ind over dejen med margarine. Børst det værste mel af bagsiden af dejen, du netop har foldet ind. Fold herefter den sidste tredjedel af dejen ovenpå igen (se billederne). Læg dejen i et stykke sølvpapir og pak godt ind. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter (eller i fryseren 15-20 minutter for at køle dej og margarine ordentligt ned før udrulningen starter).

Rul den afkølede dej ud til en stor aflang firkant igen og fold igen 1/3 af dejen ind og herefter den sidste tredjedel ovenpå. Sørg igen for at børste overskydende mel af bagsiden af dejen. Læg dejen i køleskabet 30 minutter igen.

Gentag ovenstående afsnit tre gange yderligere med 30 minutters hviletid i køleskabet mellem udrulningerne. Slut af med 30 minutter i køleskabet.

Remonce:
Lav fyldet ved at ælte marcipanen med sukkeret og margarinen, til det er en ensartet masse. Ælt ikke for længe, da det kan få remoncen til at koge over, når den bages.

Creme:
Rør ægget sammen med sukker og vanillesukker. Rør melet i. Sørg for, at blandingen er så klumpfri som muligt. Rør æggeblandingen sammen med mælken.

Bring væsken i kog under konstant omrøring. Når det koger, vil cremen blive tykkere. Lad cremen koge lidt, mens du stadig rører alt, hvad du kan.

Stil cremen til afkøling. Rør i den af og til.


Når wienerdejen er færdigrullet, rulles hele dejen ud til en stor kvadratisk firkant (lige stor på alle sider), ca. 33x33 cm. Skær evt. kanterne rene, så firkanten er ser pæn ud. Fordel remoncen på halvdelen af dejen (se billedet nedenfor), lad ca. 2 cm dej være uden remonce på ude ved kanten, så dejen kan lukkes efterfølgende.

Fordel herefter den afkølede creme oven på remoncen. Fugt kanterne på dejen og fold den anden halvdel af dejen ind over remonce-delen, så der dannes en trekant. Klem kanterne godt sammen, hvor de er fugtede og slut evt. af med lige at glatte kanterne af med en fugtig finger, så det ser pænt ud.

Flyt forsigtigt trekanten over på en bageplade med bagepapir og lad den efterhæve tildækket i 45 minutter.

Bag trekanten midt i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter. Tjek efter 10 minutter, hvordan farven er. Du kan evt. flytte pladen ned i bunden af ovnen, hvis du synes, at farven ser færdig ud ovenpå, så den bages nedefra den sidste tid. Min fik nok 4-5 minutter i nederste halvdel af ovnen.

Lad trekanten afkøle på bagepladen, før du forsigtigt kan flytte den oven på et spækbræt eller lignende. Pynt den med chokoladeglasur lavet af flormelis rørt med vand til en tyk glasur. Tilsæt herefter kakao lidt ad gangen, til du har den rette farve. Der kan tilsættes lidt mere vand (dråbevis), hvis glasuren bliver for tyk. Tilsæt mere flormelis, hvis den bliver for tynd.

Opbevar den færdige chokoladetrekant på et fad eller spækbræt uden for køleskabet. Den kan sagtens holde sig nogle dage sådan.

Wienerdejen rulles ud og remoncen fordeles på halvdelen af dejen.

Herefter smøres cremen oven på remoncen.

Dejen foldes ind over fyldes og lukkes i kanterne.

Trekanten lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver.

Den færdigbagte chokoladetrekant sættes til afkøling, for der smøres glasur på.

Den færdige chokoladetrekant - et kig ind i kagen :)

Så er der serveret!



Der er sket lidt, siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. I mit sidste indlæg var jeg ved at forberede mig til at skulle have lavet en ny nerveledningsundersøgelse på Filadelfia, denne gang med nåle, hvilket jeg gik og var lidt nervøs for. Jeg havde også forestillet mig, at jeg efter undersøgelsen ville blive henvist til en ortopædkirurg, men tingene har udviklet sig lidt anderledes.

Undersøgelsen gik godt. Lægen var supersød og hensynsfuld, og det var faktisk ikke så slemt. Til gengæld fandt hun, at der var påvirkning af nerverne i armene, som stammer fra nakken. Jeg blev i 2005 påkørt med et efterfølgende kronisk piskesmæld som resultat, og det er muligt, at det er det, der spøger. Til gengæld har det sandsynligvis intet at gøre med de værste smerter, jeg oplever i mine arme, nemlig dem oven på underarmene :| Så på den måde er jeg ikke kommet så meget længere...

Men lægen fra Filadelfia ville gerne have min egen læge til at henvise mig til en MR-scanning af nakken, så det var jeg hos min egen læge for at snakke om for ca. en måned siden. Desværre kan han ikke lave sådan en henvisning, men han ville alligevel prøve og mente, at det måske nok skulle gå igennem, når han vedhæftede udtalelsen fra Filadelfia. Efter at have ventet på en indkaldelse i tre uger ringede jeg til mit lægehus for at høre, om min læge evt. skulle have glemt at sende henvisningen. Det havde han ikke (naturligvis, havde jeg nær sagt. Er så utroligt glad for min nye læge. Han er dygtig og effektiv), men de havde modtaget svar tilbage fra der, hvor henvisningen endte, at de ville lave et røntgenbillede, ikke en MR-scanning :| Aner dog ikke, hvorfor de mener, at det er tilstrækkeligt, når nu der er blevet henstillet om at få lavet en anden undersøgelse ud fra fundene i nerveledningsundersøgelsen, men jeg er ret sikker på, at det har noget med økonomi at gøre! :(

Det er muligt, MR-scanningen også skal laves efterfølgende, men jeg holder ikke vejret og tror på, at det rent faktisk vil ske. Er bare utrolig træt af at få mit forløb syltet på den måde, og så al den ventetid, hver gang der skal ske noget. Det er dybt frustrerende! Jeg skal have lavet røntgenundersøgelsen i næste uge. Skulle det være gener fra mit piskesmæld, der påvirker armene, kan det sandsynligvis ikke ses i nogen undersøgelse alligevel, og så er vi lige vidt... Piskesmæld kan nemlig ikke påvises sådan. Må endnu engang bare vente og se, hvad der sker...




Vi har haft nogle ret travle måneder på det sidste. Der har været en masse koncerter, vi har rendt til (måske vender jeg tilbage og fortæller om dem på et senere tidspunkt - de har været ret fantastiske), og derudover har der været nogle fødselsdage i den nære familie. Så ugerne har været fyldt godt op, hvilket jeg kan mærke på mit helbred. Det har været ret hårdt at være afsted til så meget, og pt. trænger jeg bare til ro, så jeg kan få det lidt bedre, fysisk og psykisk.

Desværre har vi igen i år oplevet, at Ozzys næse går amok pga. solen, selvom vi har prøvet at skærme ham. Vi oplevede sidste år, at han fik vabler på næsen, hvilket vores dyrlæge mente, var pga. virus, men alligevel har vi afskærmet ham lidt fra solen i år også. Desværre fik han en vabel i maj, så vi har måttet skære helt ned på solen for ham. I starten af juni havde vi ham til dyrlægen for at tjekke nyretal, og det fik hans næse til at gå helt amok efterfølgende. Den var meget indtørret og varm på turen pga. hyperventilering, hvilket efterfølgende resulterede i adskillige vabler og sår :( Derudover har han haft kradset sig hen over hele næsen (fra det pelsede område og ned over selve næsespejlet), hvorved han faktisk fik næsespejlet helt delt i to. Det var et kæmpe chok at komme hjem til, da vi havde været afsted til en koncert i Jylland, for det så ud, som om hans næse var helt sort i bunden! Med makroobjektivet til mit kamera kunne jeg dog de næste dage se, at det var, fordi huden var blevet skilt ad, så det sorte fyldte mere på næsen. Puha :(

Ozzy er fuldstændig ude af solen og skal ikke planlagt til dyrlægen før om ca. et halvt år nu (nyretal fint igen, men SDMA - den faktor, der kan vise tidligt nyresvigt - er steget, dog stadig lige inden for normalen, så vi tjekker igen om et halvt år), så vi passer godt på hans næse og sår. Den er heldigvis helet en del, men der er stadig et stykke vej, før den er pæn igen, hvis det overhovedet kan lykkes. Vi håber det bedste. Det er i hvert fald tydeligt i år, at det ikke har noget med virus at gøre, men det er pga. solen (varme og UV), hvilket vores dyrlæge også har bekræftet. Så nu kommer kattene kun ud om aftenen hen over sommeren, til efteråret rammer os med en mere skånsom sol. Det er de naturligvis ret trætte af (det er vi også), men heldigvis er Ozzy en glad dreng og har ikke været påvirket af det her med næsen. Vi overvejede en krave til ham, da han havde lavet kradsesåret, men det må have været et uheld, for han har ikke overhovedet pillet ved næsen, så den er han sluppet for og det heler fint, uden han piller ved det.






Fra mit køkkenvindue følger jeg med i vores fugleliv udenfor. Vi har fodret fuglene varieret og fast siden i vinters, og det har båret frugt. Vi har haft en masse forskellige fugle på besøg, mange flere arter, end vi før har set, og det har været virkelig spændende :) De har fundet ud af, at det er lidt af et fugleparadis her :) I hvert fald uden for indhegningen, hvor kattene går ;) Det gik superfint, til en af nabolagets katte mente, at nu var det dens nye jagtmark. Siden den har været her, er der ikke mange forskellige fuglearter tilbage, og det er vi noget trætte af. Heldigvis er den jaget væk fra grunden nu, så fuglene kan spise i fred, så jeg håber, de forsvundne arter igen vender tilbage på et tidspunkt. Her kan du se det uartige kattekræ, der pludseligt stak hovedet ud af buskene lige ved fuglehuset:

Den uartige kat - Billedet er taget af Christian.


Heldigvis er der stadig en del fugleliv tilbage. Skovspurve, guldspurve, solsorte og duer giver ikke op så let, så dem har vi stadigvæk. Savner dog meget vores dompapper, men kan høre dem fløjte i nærheden, så jeg håber, de vender tilbage på et tidspunkt. Der har været en del fugleforældre nede ved vores foderplads med deres unger, som I kan se på billederne nedenfor. Det er nu ret hyggeligt <3 






Ungerne trænger dog til at lære noget om livets farer, især solsorteungerne, der er virkelig dumme, når de første gang kommer med ud af reden. Vores Fru Brun & mand har netop taget kuld nr. 3 med ud fra reden, og jeg stod ansigt til ansigt med det lille kræ i går, da jeg skulle fodre fuglene. Da jeg åbnede hoveddøren, stod den og soppede i fuglebadet og blev bare stående og gloede på mig :D Alle de andre fugle fløj naturligvis, når døren gik op. Da jeg begyndte at tale til den og gik nærmere for at putte frø i fuglehuset, smuttede den dog om bag nogle planter, vi har stående derude. I forgårs var den også inde i haven om aftenen, mens kattene var ude :o Den sad i et af vinduerne og hoppede frem og tilbage der og så sig selv i spejlingen, mens Fru Brun bekymret pippede rundt uden for indhegningen. Det lykkedes heldigvis at få ungen ud, før kattene opdagede den. Forhåbentlig bliver ungen lidt klogere med alderen :)





Det bliver de sidste ord herfra i dag. Jeg har en arm, der trænger til ro, og der er lidt praktiske ting, jeg skal nå også :) Til slut får I lige et billede af fødselsdagsbarnet, der i forgårs blev 5 år (tiden flyver virkelig), vores smukke Phoebe <3