onsdag den 25. februar 2015

Mormorlagkage

Da vi i slutningen af januar havde familien på besøg for at fejre min fødselsdag, blev der som altid lavet en masse lækkerier til lejligheden. Mit ambitionsniveau er ofte ret højt, hvilket desværre oftest er højere, end jeg egentlig kan holde til at udføre, da jeg ikke har særligt mange kræfter pga. sygdom. Derfor foreslog Christian, at han kunne lave lagkagen. Lagkage er nærmest et must til en fødselsdag; den kage, der altid vil være en fast del af vores fødselsdagsbord :) Jeg takkede hurtigt ja til hans tilbud, for jeg ved, at han laver noget nær verdens bedste lagkage! Den smager simpelthen, så englene synger!

Lagkagen er "mormorlagkage", da det er en lagkage, som hans mormor lavede, da han var barn. Så den hedder aldrig andet. Den er ret traditionel i den forstand, at den indeholder både creme og syltetøj, men derudover indeholder den nogle ingredienser, der højner oplevelsen betydeligt i forhold til den helt traditionelle. Der er nemlig et lag med makroner, der har ligget og suget kirsebærvin, og derudover en kakao-kaffeglasur på toppen. Den smager simpelthen vidunderligt, og jeg kunne ikke nære mig for lige at skulle spise et lille stykke på selve dagen, selvom jeg tåler det rigtig dårligt.

Christian var sød at måle ingredienserne af denne gang, så jeg kan dele denne vidunderlige lagkage med jer. Han laver den ellers oftest på slump. Cremen lavede jeg og pyntede med flødeskum, men ellers stod han helt selv for den. Den blev lavet dagen før, som en lagkage jo skal, så den kan nå at sætte sig, og på dagen pyntet med en kant af flødeskum, der også et et must til den her lagkage.





Mormorlagkage

3 lyse lagkagebunde
90 g makroner
½ dl kirsebærvin
Hindbærsyltetøj

Creme:
3 æg
3 spsk sukker
4½ tsk maizenamel
3 store tsk vaniljesukker
3 3/4 dl mælk

Kakao-kaffeglasur:
120 g flormelis
Ca. 4 tsk kakao
Ca. 4-5 spsk stærk kaffe

Derudover:
Flødeskum til pynt

Start med at koge cremen. Pisk æg sammen med sukker, maizenamel og vanillesukker i en gryde, så det er så klumpfrit som muligt. Pisk mælken i. Bring væsken i kogen, mens du rører i gryden. Når væsken koger, vil den tykne til en creme. Sørg for at røre godt til, mens den koger, så den ikke tager bunden. Lad den koge kort, mens du pisker, til den er blevet til en tyk creme, og tag den derefter af varmen. Rør i den jævnligt under nedkøling.

Når cremen er lunken, kan du begynde at lave lagkagen. Knus makronerne og læg dem i en skål. Overhæld med kirsebærvinen og rør godt rundt.

Læg en bund på et fad. Fordel makronmassen ud over bunden. Fordel herefter halvdelen af cremen oven på makronmassen. Læg en bund på. Smør herefter et tyndt lag hindbærsyltetøj på bund nr. 2. Oven på syltetøjet smøres resten af kagecremen. Læg den sidste bund på og tryk let, så fyldet når ud til siden af lagkagen (ikke så det klemmes ud af den dog ;) ).

Slut af med at lave glasuren. Bland flormelis og kakao. Rør den stærke kaffe i lidt ad gangen. Smag til, om der skal mere kakao eller kaffe i, og tjek konsistensen i forhold til mere flormelis. Smør glasuren hurtigt ud over toppen af lagkagen. Sæt lagkagen utildækket i køleskabet til næste dag.

På selve dagen, hvor kagen skal serveres, piskes fløde til halvstift skum (ikke så meget, at det gryner!) og sprøjtes ud langs kanten med en stjernetyl.

Den færdige lagkage pyntes med flødeskum før servering.

Kig ind i kagen.

Et lækkert stykke lagkage klar til spisning på en af mine gaver fra den dag :)



Vi havde en rigtig god Oscar-aften i søndags. Der var mange fortjente Oscars den aften, ikke mindst til nogle af vores favoritter, så det var jo rigtig dejligt :) Mandag var noget hård. Christian havde heldigvis en fridag, hvilket også var nødvendigt, for uddelingen sluttede først over kl 6 om morgenen. Vi var begge meget trætte mandag, men prøvede at få slappet lidt af. Der var heldigvis nem mad, da jeg i lørdags lavede en lækker oksefilet, vi havde i fryseren, med salatbar og det hele til. Så der var rester søndag og mandag. Perfekt planlagt, når jeg skal sige det selv ;) Det påvirkede dog humøret noget, da vi fik et opkald fra Christians forældre om, at de havde mistet en af deres næreste venner mandag formiddag. Jeg har kun mødt manden et par gange, men han har været en del af deres vennekreds, siden drengene var børn, og de var ofte sammen, ved jeg. Det gør mig utroligt ondt på deres og familiens vegne.

Det hænger lidt ved i disse dage, synes jeg, for livet kan virkelig tage en overraskende drejning, sådan lige pludseligt. For hvert år kommer jeg nærmere den alt for tidlige alder, som min mor havde, da hun døde, og det er svært at lade være med at tænke på, om man også selv skal herfra alt for tidligt, når hun og flere andre døde lang tid før, det var "naturligt". Jeg er allerede plaget af ret megen sygdom i mit liv, og det virker bare ikke til at være noget godt tegn i den retning. Fordi der bliver ved med at komme mere til, virker det som om. Men man kan jo aldrig forudse, hvad livet bringer, så jeg håber, at jeg er her mange år endnu, og Christian og jeg bliver rigtigt gamle sammen.

Den følelsesmæssige påvirkning disse dage hænger sandsynligvis sammen med, at jeg er slået lidt ud af kurs pga. søvnmangel og stress af kroppen i søndags. Der skal ikke så meget til, og det var lidt hårdt. Men også forventet. Så jeg er lidt over-følsom i de her dage. Kan også mærke, at det påvirker mig lidt at læse og høre om ensomhed og de mennesker, der dør alene og ikke har nogen med i kirken ved begravelsen, hvilket har været oppe i medierne denne uge. Bliver noget trist over det, og ved, at det måske kunne være mig selv, hvis jeg ikke havde Christian. Altså at kunne ligge i månedsvis i min lejlighed, før jeg blev fundet, hvis jeg ikke havde ham og hans familie. Jeg arbejder ikke, så vil ikke blive savnet af min arbejdsplads, og jeg ser kun min far få gange om året. Der kan gå måneder mellem vores kontakt, som jeg oftest tager initiativ til. Har nogle ganske få veninder, som bor i Jylland (ligesom min far). Vi ses meget sjældent, og har heller ikke kontakt særligt ofte. Så jeg tror faktisk, at der kunne gå rigtigt længe, før nogen ville opdage, at jeg ikke var her mere :| Det er en ubehagelig tanke, synes jeg. Er rigtig glad for at have Christian og hans familie, der er søde og tænker på os. Vi ses også med hans forældre jævnligt, hvilket er rigtig rart.

Ensomhed er et stort tabu, tror jeg. Ærgerligt nok. Men jeg er nok heller ikke selv for god til at få det brudt. Jeg har været ret ensom op gennem min barndom, og havde ikke mange venner. Det blev lidt bedre, da jeg blev ældre, men det er bestemt ikke blevet nemmere, efter jeg blev syg. Både fordi mit overskud til sociale sammenkomster er blevet forsvindende lille, da jeg hurtigt bliver meget træt og skidt tilpas, og fordi mine venner fra tidligere blev spredt ud, da vi stoppede med at gå i skole sammen. Jeg har været så heldig, at jeg har haft en kæreste gennem de år, så det ikke har været helt ensomt, og jeg har også i mellemtiden fået en god veninde, men livet udvikler sig jo, og man får andre ting at tænke på som f.eks. arbejde og børn, og vi er igen blevet spredt, efter jeg flyttede til Sjælland. Nu har jeg Christian, der på mange måder er ligesom mig. Han har jo så heldigvis sin familie, men derudover er vi nok også begge to hinandens bedste venner, og noget nær de eneste (eller meget få), da han heller ikke har meget kontakt med de få venner, han har i sit liv. Af flere årsager, tror jeg. Bl.a. pga. hans arbejde, der slider ham op, så han ikke har det store overskud til noget, når han kommer hjem. Det er egentlig lidt trist, men vi har heldigvis stor glæde af hinandens selskab. Vi var venner, før vi blev kærester, og det er rart, at han stadig er en af mine bedste venner. Uden ham ville jeg i hvert fald være noget mere ensom.

Billede fra vores tur på Himmelbjerget sidste forår.



Lad os slippe tankerne for nu og vende tilbage til hverdagen. Vi fik et kig i munden på Ozzy i weekenden og kan se, at der ikke er sket en bedring. Han spiser pt. pænt og gaber nogenlunde, og det er længe siden, han har haft smerte ved at gabe. Men det er, som om det ikke bliver bedre herfra, så vi er nok efterhånden nået konklusionen, at vi må prøve interferon. Vi skal dog først have ham vaccineret og op i immunforsvar, inden han kan starte, så der kan godt gå nogle måneder, før han kommer i gang. Nu skal vi bare lige få samlet os om at skulle i gang med endnu et forløb :| Interferonbehandlingen skal vare i hvert fald et halvt år, så det bliver også lidt drøjt. Vi håber bare, at han kan tåle det.

Oven på udmattelsen i søndags har jeg sovet som en død her i dagene efter. Knap 10 timer hver nat, og jeg kan mærke, at det gør noget godt for mig. Det er dejligt, at det kan lade sig gøre. Det tager dog noget tid, før jeg er mere ovenpå igen følelsesmæssigt, men sådan er det bare. Til gengæld føler jeg en bedring i maven for tiden, selvom jeg ikke har holdt mig meget tilbage i weekenden med den lækre mad og lidt snacks i søndags til uddelingen. Det går bedre med smerterne i tarmene, virker det til, hvilket er virkelig rart. Det manglede da også bare, eftersom det snart er fire uger siden, de "stod af" (pga. fødselsdagen med familien). Nu skal mavesækken bare følge med. Det gør det forhåbentlig lidt nemmere at lave madplan fremover. I dag har jeg allerede gang i dagens ret, da den står på langtidsstegt barbequekylling. Så den står og hygger sig i ovnen nu. Jeg tror, jeg laver en couscoussalat til, for det kunne jeg rigtig godt spise. Maven har det nogenlunde i dag, så jeg tør godt. Glæder mig rigtig meget til maden i aften :) I morgen står den på rester, så det er dejligt nemt. Snupper dog nok en bagt kartoffel til, da jeg tvivler på, at vi levner ret meget af couscoussalaten i aften.

Det var alt, I får herfra i dag. Nu vil jeg have lidt at spise og se, om jeg kan lokke lidt frokost i Ozzy. Han har spist rigtigt meget i morges, så han mener ikke, at han skal spise så meget her, efter jeg er stået op. Regner dog med, at appetitten kommer igen i løbet af dagen. Nu er hans kattegræs også endeligt klart, vil jeg tro, for de fik lov til at gumle lidt på det i går aftes, selvom det ikke var helt færdigt med at gro. Det er noget, de er meget glade for, især Ozzy, der har lært at spise det, selvom han ingen tænder har tilbage (ud over hugtænderne, men dem tygger man jo ikke med), så han bliver sikkert glad, når det kommer frem sådan permanent :)

fredag den 20. februar 2015

Oscars 2015

Vi prøver herhjemme at komme "i træning" til ¨søndag nat, hvor der er Oscaruddeling. Det ser vi jo sædvanligvis, og vi prøver at få set så mange film, som vi overhovedet kan, inden uddelingen. Vi har også fået set nogle stykker, og der tegner sig da også efterhånden et billede af nogle favoritter - og nogle not so much. Som det er lige nu med de film, vi har set, er mine favoritter The Grand Budapest Hotel, som allerede var i biograferne sidste år, og The Imitation Game, som vi var i biografen og se for nogle uger siden. Selvom jeg er historieinteresseret, er anden verdenskrig et af de emner, der klart interesserer mig mindst, så jeg var egentlig lidt pessimistisk, da vi gik i biografen for at se The Imitation Game, men den handler mere om mennesker end om krig, sådan generelt set, og det fangede mig meget. Faktisk påvirkede oplevelsen mig så meget, at den sad i mig i lang tid efterfølgende. Filmen og Alan Turing, som er omdrejningspunktet for historien, sad meget fast i mine tanker ugerne efter turen i biografen. Jeg vil ikke afsløre noget af handlingen, så jeg vil ikke komme mere ind på her hvorfor. Men jeg vil anbefale jer at se den. Det er en virkelig god film, der også er meget velspillet.





Lad os vende tilbage til The Grand Budapest Hotel. Det er en virkelig speciel film. Den er lavet meget interessant, og er virkelig underholdende. Omdrejningspunktet for historien er et gammelt hotel og dem, der holder af det. Men den er meget mere og betydeligt mere interessant, end titlen antyder. Det er nok den film, der appellerer bredest, vil jeg tro. Og nok også en film, der med tiden vil træde ind i vores filmsamling. Den var i hvert fald så god og finurlig, at jeg glæder mig meget til at se den igen.




I min "not so much"-kategori falder American Sniper ind. Den er endnu den dårligste film efter vores mening. Amerikanerne er meget patriotiske, og sådan en historie er lige noget for dem. Om en amerikansk helt. Desværre appellerer den ikke ret meget til os andre, ikke mindst fordi den, som det desværre går igen i flere af de film, der er nominerede til bedste film, eller har nominerede skuespillere til Oscars, nærmest er blottet for følelse. Personerne bliver meget flade, for man får ikke noget større indblik i deres følelsesliv. Det handler mere om handlinger end om følelser, og det gør filmen ret kedelig. Derudover er jeg ikke meget for krigsfilm, men det er nu ikke derfor, den her film falder helt igennem for mig. Sorry, Bradley. Det er ikke hans skyld, for han er jo ellers dygtig. Jeg var noget mere til Silver Linings Playbook, som han havde hovedrollen i, der også var nomineret til en Oscar for nogle år siden. Den er da også en del af min filmsamling nu. Mht. American Sniper var der nok andre film, som ikke blev nomineret til en Oscar, men som måtte nøjes med en skuespillernominering, som burde have byttet plads med den. Eller i hvert fald være nomineret side om side med American Sniper. Glæder mig til at se flere film, og håber på flere positive overraskelser. Der har dog allerede været en del, heldigvis, men sidste år var et exceptionelt godt filmår, når det kommer til udvalgte nominerede Oscarfilm, så man er nok blevet lidt forvænt.

Jeg ærgrer mig dog noget over, at film som Interstellar og Gone Girl ikke er iblandt de nominerede for bedste film. De kan i hvert fald nemt konkurrere med de udvalgte film i år, synes jeg. Gone Girl har en nominering for bedste kvindelige hovedrolle og Interstellar er nomineret for musikken (Hans Zimmer er fantastisk!) og noget af det tekniske omkring filmen, og det er lidt ærgerligt, synes jeg, for den er meget mere end en teknisk flot film. Har du ikke fået set de her film, så er de også højt anbefalelsesværdige.




 

Der er naturligvis andre gode filmoplevelser mellem de nominerede film og præstationer, og det er det, jeg elsker højest omkring Oscaruddelingen. Fordi den åbner ens øjne for film, man nemt ville have overset. En del af de nominerede film gennem årene har ikke nødvendigvis været dem, der har været de største kommercielle succeser, og derfor måske ville have gået ens næse forbi. Det havde været ærgerligt.

Selvom jeg har valgt nogle få film ud at kommentere på her, har vi naturligvis set lidt flere, og heldigvis er der også nogle dejligt finurlige film imellem igen i år, der får en til at tænke og tolke. Og som er lavet på virkelig interessante måder mht. filmning, klipning og scenografi. Og ikke mindst er sindssygt velspillede! Så giv filmene en chance. Heldigvis er der en del biografer, der viser filmene, også før uddelingen på søndag (natten til mandag), så man kan nå at se lidt. Desværre må vi ofte køre udenbys her for at se den slags, eftersom vores provinsbiograf eeeelsker danske film og tegnefilm med dansk tale. Måske er vi heldige, at de tager vinderen af bedste film på programmet, når den er kåret - det gør de ofte - og lader den gå meget kortvarigt, før det sædvanlige crap tager over. Men der har vi ofte haft muligheden for at se den i andre biografer i mellemtiden, så det er lidt for sent at sætte den på programmet for vores vedkommende.





Du kan se listen over de nominerede her: Oscars 2015. Showet bliver sendt på dansk tv natten til mandag på TV2. Det har ellers altid været sendt på TV2 FILM, men nu er den jo lavet til en sportskanal... Så vi er glade for at se, at de trods alt sender det. Så må man slukke for lyden, når Uffe Buchard kommer for at kommentere tøjet på den røde løber. Kan simpelthen ikke tage hans nedgøren og snobberi. Forstår ikke, at han skal med hvert eneste år. Synes bare, at det spreder virkelig dårlig stemning, og jeg ved, at mange andre har det på samme måde. Ser man Red Carpet på de amerikanske kanaler, vælger de at fremhæve det smukke i stedet for at nedgøre det, de personligt ikke bryder sig om, og det gør det til en noget bedre oplevelse som seer, synes jeg. Jeg synes, at det er spændende at se de mange smukke kjoler og outfits, samt at høre interviewene på Red Carpet, når skuespillerne ankommer, så det er ikke en del af aftenen, jeg vil gå glip af. :)

Vil ønske jer en rigtig god Oscaraften :) Når I ikke at få set det mandag nat, er der et sammendrag af optakt og show på DR3 fra kl 20.45 mandag aften.
---------------


Nu er stregen godt nok slået, så emnet i princippet er ændret, men det er det egentlig ikke helt. Jeg har ofte lavet snacks af forskellig art til vores Oscaraftener, f.eks. pizzasnegle, pølsehorn og div. lækre kager, men i år tror jeg ikke, jeg får bagt så meget. Vi har lækker kage i fryseren til Christian, og min mave er stadig totalt skør, så jeg skal nok ikke spise så meget alligevel, selvom det alligevel mest er til ham, når jeg bager til den her aften. Vi har købt nogle frosne rundstykker hjem, som vi begge er glade for som en snack til den lille sult (naturligvis optøede og lunede ;) ), og det er det. Og derudover naturligvis de sædvanlige lækkerier som slik, chokolade og chips i det omfang vi har lyst til det (og jeg tør indtage - det bliver nok ikke meget i år). Christian har som sædvanlig taget en fridag på mandag, hvilket er strengt nødvendigt, da vi først sover omkring kl 7 mandag morgen.

Jeg har været noget i gulvet de seneste dage oven på pandekagebagning, besøg og andet i den her uge. Både fysisk og psykisk. Har haft virkelig slemme smerter i maven oven på én enkelt pandekage og lidt frugt tirsdag aften. Onsdag var Christians far oppe og hjælpe med at få noget haveaffald væk (en kæmpe hjælp, tusind tak for det!). Så ugen har været lidt fyldt, hvilket har udkørt mig meget psykisk. I går sov jeg faktisk næsten 10 timer 0.o Det gav lidt mere overskud. I nat har søvnen dog været mere forstyrret og dårlig, så jeg har det skidt i dag. Er uendeligt træt og ked af det, og har det, som sædvanligt for tiden, heller ikke godt fysisk. Som endnu en frustration er Ozzy igen i et dyk med madindtaget nu efter en uge med flot spisning, og det tager også på kræfterne. Heldigvis er han en glad dreng, og vi håber, det kun er pga. manglen på godt græs i de her dage, at appetitten driller. Jeg har sået noget nyt kattegræs, men det tager jo nogle dage, før det er spiseklart. Det gamle er efterhånden kedeligt, og det hjælper heller ikke, at der har været en bulldozer-kat igennem det, så det er helt fladt :D

Jeg håber, at jeg kan spise lidt lækkeri (holder mig nok til mine Kims saltskruer) på søndag, så der også er lidt til mig. Det er svært at holde sig helt på måtten, for jeg er så uendeligt træt af kedelig mad. Derudover er det også umuligt at forudse, hvad maven reagerer på for tiden, da min ellers sikre mad nu også er farlig :( I weekenden tager vi chancen og spiser en oksefilet, som har ligget i fryseren noget tid, med god salat og kartofler til. Så må vi se, hvad maven siger til det. Glæder mig i hvert fald til både mad og film, og håber, at jeg ikke får det for dårligt. Næste uge bliver nok hård, da det er hårdt for mig psykisk at være vågen en hel nat, så jeg forventer at kunne mærke det langt ind i næste uge. Men sådan er det jo, det ved jeg. Håber bare på, at maven snart tager sig sammen og bliver god igen. Nu er det snart tre uger siden, at jeg holdt fødselsdag og ødelagde maven, så jeg gider ærlig talt ikke kæmpe med det længere!

Nu vil jeg slutte, for jeg er sulten og skal have lidt at spise. Skal også lige have tjekket kattestatus, da de pt. har adgang til kasseværelset a.k.a. kattehimlen a.k.a. et værelse, vi bruger til opbevaring af flyttekasser og andre papkasser (katte elsker papkasser!). De er gode til at forvilde sig lidt for meget rundt derinde, så skal lige tjekke, om de har det godt :) Har dog for nyligt set Ozzy her i stuen, så er ikke bekymret. Tror, han sidder og er depri foran kattelemmen pga. vejret, der er regnfuldt og blæsende i dag. En rigtig sovedag. Det opdager han sikkert, lige så snart jeg lukker til papkasse-tivoliet ;)

God weekend :)

tirsdag den 17. februar 2015

Lækre, fluffy amerikanske pandekager

I dag er det pandekagens dag eller bare pandekagedagen, som den også kaldes. Der er en masse historie omkring den her dato, der hænger sammen med den kristne faste, men i dag er den for de fleste blevet til en hyggelig tradition, der mere handler om at spise pandekager af lyst end af nødvendighed (da mange kristne i dag ikke faster og derfor ikke skal have brugt de madvarer, der ikke holder fasten igennem). Pandekagedagen falder i dag mere ind i rækken af datoer, hvor elsket mad efterhånden har sneget sig ind til at blive en moderne tradition som f.eks. den ret nye Nutella-dag (5. februar) og Pi day (14. marts - March 14th - 3.14 = Pi ~ pie = tærte - get it?), tærtedagen. Alle de her dage er udmærkede undskyldninger for at lave lækkerier, og jeg er ikke for fin til at bruge pandekagedagen om en undskyldning for at afprøve en opskrift på nogle seriøst savlfremkaldende pandekager, som jeg for nyligt så et billede af på en af de blogs, jeg følger.

For nogle dage siden så jeg hos Hverdag på Æblelunden nogle super flotte amerikanske pandekager , og jeg har simpelthen ikke kunnet få dem ud af hovedet siden! Var bare nødt til at prøve at lave dem, og jeg har absolut ikke fortrudt. Hold nu op, hvor er de lækre og luftige! I dag er det jo som sagt tilmed pandekagens dag, så det var en god undskyldning for at lave en ordentlig stak :)

Jeg bagte pandekagerne i går, så det bare skal lunes senere, når der skal guffes. Vi har inviteret Christians forældre op til pandekager, som vil blive spist med frisk frugt, sirup, hjemmelavet chokoladesauce (opskriften får du nedenfor) og naturligvis marmelade og sukker til dem, der helst vil have den slags.

Jeg bagte en mægtig portion, så der var rigeligt at tage billeder af også. Fik en 8-10 pandekager, ca. 10 cm i diameter, ud af den originale opskrift. Jeg fulgte opskriften, men brugte bare minimælk i stedet for sødmælk, hvilket fungerer helt fint. Pandekagerne er virkelig lækkert luftige, nærmest som æbleskiver indeni, der jo også er lavet med stift piskede æggehvider, og jeg vil tro, at hvis man er lidt eventyrlysten, så vil det også smage dejligt med lidt kardemomme i dejen :) Det kan jo være en overvejelse til fremtidige pandekager.





Fluffy amerikanske pandekager (8-10 stk)

3 æg
120 g hvedemel
1½ dl mælk
1 tsk bagepulver
1 nip sukker
1 nip fint salt

Del æg og hvider. Vær omhyggelig med delingen, så der ikke kommer blomme med i hviderne. Pisk æggehviderne helt stive.

Pisk i en anden skål blommer med mælk, mel, bagepulver, salt og sukker. Vend herefter forsigtigt de stive æggehvider i dejen, til de er helt optaget.

Varm en pande op til medium varme. Du kan stege i smør eller margarine, hvis din pande er slidt eller ikke slip-let, men de kan ellers sagtens steges uden fedtstof. Jeg stegte to pandekager ad gangen, for det var det, der var plads til på min (Christians) pandekagepande. Hæld dejen på panden og lad den bage lidt, til den er gylden den nedadvendte side. Vend den herefter, og bag pandekagen på den anden side, til den også er gylden. Du kan trykke pandekagen lidt midt på for at se, om den er færdig. Den må gerne give lidt efter, men ikke flyde ud, når du trykker.

Server pandekagerne direkte fra panden eller lad dem køle lidt ned, før de opbevares i køleskabet, til de skal spises. Bliver der nogle tilovers senere i dag, kan det være, jeg prøver at fryse dem ned for at se, om det fungerer. Det burde det gøre, eftersom man kan fryse æbleskiver, så I kan jo prøve jer frem, hvis I laver en ordentlig stak.

Server pandekagerne med frugt og sirup, hvis det er som morgenmad. Er det som en snack eller dessert, kan du derudover servere f.eks. chokoladesauce, karamelsauce og/eller hakket chokolade som tilbehør.



Chokoladesauce:

1 dl piskefløde
100 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)

Hak chokoladen groft og put den sammen med fløden i en gryde. Varm fløden op, mens du rører i gryden. Tag gryden af varmen, når chokoladen er smeltet sammen med fløden til en jævn sauce. Fløden må endelig ikke bulderkoge, for så risikerer du, at saucen skiller.

De færdige pandekager med sirup og en klat smør :) Chokoladesaucen må I desværre tænke jer
til, da jeg først laver den i aften, inden Christians forældre kommer.



Det var faktisk rigtig hyggeligt at gå i køkkenet og lave pandekagerne i går. Det var noget nemmere at gå til, end jeg havde frygtet, og det gik hurtigt med bagningen, da jeg kunne have to pandekager ad gangen på panden. Har man en større pande, kan man måske endda bage tre ad gangen, og så er det arbejde jo hurtigt klaret. Jeg var dog alligevel glad for min Kitchenaid køkkenmaskine, fordi den lige tager toppen af arbejdet ved at piske, uden jeg selv skal stå med en håndmikser og gøre arbejdet, og det er meget godt, når kræfterne ikke rækker så langt. Nu er pandekagerne pakket sammen i i køleskabet, klar til i aften, hvor de bare lige skal lunes. Christians forældre var så søde lige at svinge omkring et supermarked for at købe friske hindbær til min fotografering. Det sætter jeg stor pris på. Bærrene på billedet har jeg guffet, og resten af de store, flotte bær kommer på bordet i aften.

Her er det også første gang, I stifter bekendtskab med min nye, allerede højt elskede tallerken. Jeg fik den her flotte tallerken til min fødselsdag, og den har endnu ikke skuffet, når jeg har skullet tage billeder. Den er simpelthen bare så fin og gør billederne lidt mere interessante. Regner også med, at den kan bruges som et lille fad til kager eller cookies, når vi har gæster. Skal have fingre i en tallerken i en anden farve også, men elsker allerede den her virkelig højt. Den er så smuk <3

Jeg tror, det har været lidt hårdt for Christian at komme hjem til duften af pandekager i hele huset og mig, der fortalte om, hvor superlækre og luftige de her pandekager er (jeg spiste en, mens jeg lavede dem), uden han har fået lov at spise en ;) Han er meget glad for pandekager, så det er vist lidt tortur. I aften får han dog lov til at gå amok i alle de pandekager, han overhovedet kan spise, så det hjælper forhåbentlig lidt på det :)

Skal du have pandekager i aften? Hvis du ikke er vild med de tykke amerikanske, har jeg også en opskrift på nogle amerikanske pandekager, som er lidt mindre tykke. De har været en favorit hos Christian længe, og jeg laver dem af og til som lidt forkælelse på morgenbordet. Opskriften finder du her.




Hvis du bedre kan lide den sædvanlige variant, den tynde slags, kan jeg anbefale at lave dem her, der indeholder lidt øl. Det gør pandekagerne noget mere sprøde og giver god smag. Du kan udskifte øllet med mælk, hvis du ønsker dem alkoholfri. Opskriften finder du her.





Vil du hellere spise dine pandekager som aftensmad (hvis du da ikke allerede gør det med de søde ;) ), kommer her et par forslag til aftensmadspandekager. De første her er med oksekød og hvidkål og smager lidt hen ad forårsruller, efter de er gratinerede i ovnen, hvor de bliver sprøde i overfladen. Opskriften finder du her. Fyldet kan naturligvis skiftes ud, hvis du ønsker det, ligesom det ikke er strengt nødvendigt at gratinere pandekagerne.




Ud over reelle pandekager går pandestegte fladbrød og wraps jo også an som pandekager. Jeg har lavet flere versioner af dem, men her får du nogle af mine favoritter. Den første er på pandestegte fladbrød med oksecuvette, og smager sindssygt godt. Opskriften finder du her.




Er du ikke så meget til oksekød, kan jeg anbefale de her wraps med kylling og fetacreme. Opskriften finder du her. Fetacremen er rigtig smagfuld, rund og kraftig. Fyld dine wraps med de grøntsager, du bedst kan lide, og stegt kylling.




Ellers sker der ikke så meget herhjemme. Ozzy spiser pænt de fleste dage og er begyndt at kunne gabe meget større, så vi afventer lige og ser, om der sker en bedring i hans rødmen i munden, før vi skal i gang med yderligere behandling. Min mave er stadig totalt ødelagt, og jeg har mange smerter. Jeg håber, at det snart må være overstået, for det er meget frustrerende. I nat har jeg dog haft det lidt bedre for første gang i mange dage, så jeg håber, det er et tegn på, at det går fremad.

Vi prøver herhjemme at komme "i træning" til næste weekend, hvor der er Oscar-uddeling. Det ser vi jo sædvanligvis, og vi prøver at få set så mange film, som vi overhovedet kan, inden uddelingen. Jeg var faktisk gået i gang med at skrive omkring min oplevelse af film og nomineringer her i indlægget, men det blev ret langt, så jeg synes, det er bedre at samle det i et indlæg for sig selv. Det kommer senere på ugen. I mellemtiden kan du gå ind og se de nominerede her.



Det bliver alt herfra i dag. Nu vil jeg finde mig noget at spise og tjekke, om vandet er kommet tilbage. Blev advaret i en sms i går fra forsyningen om, at der ville være lukket for vandet mellem 9 og 11, men vandet var stadig ikke tilbage over middag, hvilket kom ret ubelejligt for mig. Kunne så se, at der var tikket endnu en sms ind om, at vandet ville være lukket til efter kl 13 pga. "akut ledningsarbejde". Hvor ville det være dejligt, hvis de havde lidt mere styr på det. Forhåbentligt er det snart helt på plads, så jeg kan få et bad også.

Rigtig god pandekagedag til jer derude :)

fredag den 13. februar 2015

Fredag den 13.

Der er et eller andet omkring den dato, noget skummelt. Selvom det færreste i dag nok vil indrømme, at de er overtroiske, er jeg ret sikker på, at der ikke er ret mange, der ville lægge store livsbegivenheder netop den dag. Og hvorfor så ikke?

Det er en overtro, som går igen i mange lande, at fredag den 13. er en særlig uheldig dag. Nogle henfører det til Jesu død, der skulle være foregået på en fredag, og den sidste nadver havde 13 gæster. Andre tilskriver det tempelriddernes tilfangetagelse fredag den 13. i 1307 i Frankrig, hvor mange blev tortureret og brændt på bålet (på baggrund af rygter omkring tempelriddernes hemmelige indvielsesritual). Der er flere andre teorier om, hvordan denne særligt uheldige dato er opstået, men faktum er, at den først er kommet ind som en udbredt overtro inden for de seneste par hundrede år. I hvert fald som et sammenfald mellem fredag, der gennem historien har været anset for at være en særligt uheldig dag, og tallet 13. Tallet 13 er faktisk stadig anset for at være så uheldigt, at man i visse byen slet ikke har en 13th Street, og man nogle gange helt har undgået at lave en 13. sal i høje bygninger. Det er postuleret (af Nathaniel Lachenmayer, forfatter af bogen "Thirteen: the story of the world's most popular superstition"), at fredag den 13. som et samlet begreb først rigtigt har vundet frem efter 1907, hvor bogen "Friday, The Thirteenth", en bog om en børsmægler, der udnytter overtroen til at skabe panik på Wall Street på en fredag den 13., blev udgivet.




 

Hvorfor hænger det så så godt ved hos os i dag, der lever lang tid efter udgivelsen af bogen, og hvor langt de færreste er særligt religiøse eller historiebevidste? Det kan vi nok takke filmen "Fredag den 13." for. Selvom den er udgivet i 1980, har den sat dybe spor i folks bevidsthed, i hvert fald mht. datoen. Da jeg var barn i 80'erne, var det i hvert fald et begreb, der satte os en skræk i livet. Filmen er senere blevet genindspillet, men som med de fleste genindspilninger, vil originalen ofte være klart den bedste.

Som man nok kan se, er begrebet "fredag den 13." noget, som har ankret sig i vores bevidsthed, om vi vil det eller ej. Det ligger underbevidst hos os alle som en del af en lang tradition. I dag lægges bryllupper og barnedåber jo oftest i weekenden, så man kommer uden om den dato, men ville du lægge dit bryllup fredag den 13., hvis det kom til stykket? Og ville du turde at sidde 13 til bords? Myten foreskriver, at hvis man sidder 13 til bords, vil en af gæsterne dø inden for et år (ledt tilbage til den sidste nadver - 13 til bords, og Jesus døde herefter).

Lad os slippe historien om fredag den 13. for nu og fokusere lidt mere på nutiden. Denne lidt uhyggelige dato er en rigtig god undskyldning for at lave en gyserfilm-maraton. Men hvad skal man se? Valget af film afhænger naturligvis også af, hvor stærke ens nerver er ;) Vi har en ret stor filmsamling efterhånden, men den indeholder ikke ret mange gyserfilm. Det er desværre sådan med mange film af den genre, at når man først kan huske deres handling, så mister de lidt deres skrækværdi. Derudover har vi de seneste år oplevet, at nogle gysere, der var rigtigt lovende og uhyggelige i starten, mister deres gys, når man får afklaring for, hvad det uhyggelige element er. Det er super ærgerligt. Jeg vil dog komme med lidt anbefalinger, hvis I sidder derude og godt kunne tænke jer at se et godt gys :) Jeg deler filmene op efter "uhyggelighed", så kan I selv vælge, hvad I tør se ;)

Lidt uhyggelig
- The Craft (teenagegys til den bløde side)
- Beetlejuice (mere komedie end gys. En af mine absolutte favoritfilm. Det er nok mere børn end voksne, der får gys ud af den her film, dog ;))
- Sleepy Hollow (lidt mere uhyggelig end de to andre, måske på kanten til en mediumuhyggelig film. Den er velspillet og flot lavet).

Medium:
- Alien-filmene (Alien, Aliens, Alien 3 og Alien: Resurrection)
World War Z (en enkelt zombiefilm skal der jo være plads til ;) )
- The Cabin in the Woods

Meget uhyggelig:
- Mama
- Paranormal Activity
- Drag Me to Hell
- New Nightmare (rigtig uhyggelig for os, der er vokset op med skrækken af Freddy Krueger!)





Det kan jo være meget forskelligt, hvad man bliver skræmt af. I min lille oversigt har jeg kun valgt film ud, der har gjort et indtryk på mig. Der findes uendeligt mange andre film, også af den gode slags, som jeg selv mangler at se. F.eks. The Conjuring, som skulle være en af de mest uhyggelige film nogensinde, hvis man skal tro folks reaktioner efter at have været i biografen, da den gik for 1½ års tid siden. Jeg glæder mig til at se den, når jeg engang får nerverne samlet nok til at kaste mig ud i det ;)

Der er heller ingen skam i at kaste sig over klassikerne. Selvom de varierer i "uhyggelighed", er der nu noget særligt ved at se en klassiker. De klassiske film kunne f.eks. være Friday the 13th, A Nightmare on Elmstreet, Halloween, Poltergeist, The Exorcist og mange flere. Men vælg for guds skyld at se klassikerne, ikke deres remakes!

Jeg er sikker på, at der findes mange flere gode og uhyggelige film derude, der er værd at se. Hvad er din favorit-gyser? Smid din anbefaling i en kommentar herunder :)


For at vende tilbage til datoen i dag, nemlig fredag den 13., kan jeg berette, at jeg endnu ikke har været udsat for nogen uheld. Det er der dog andre her i huset, der har. Ozzy og Phoebe skal sædvanligvis lige gå deres middagstur i haven, før de skal sove til middag. Phoebe elsker at stå og skælde fuglene ud med sin pippe-gøen, og har da også været optaget af fuglene udenfor i dag. I dag har fuglene åbenbart fået nok, så Phoebe kom ind med en fugleklat på ryggen :D Om det så er uheld eller held, ved jeg ikke, for man siger jo, at det betyder held, hvis man bliver klattet på af en fugl ;) Ulækkert var det nu, og jeg har naturligvis fjernet den fra hendes pels.




Krydsede fingre, banken under bordet og salt over skulderen for, at ingen af jer derude bliver ramt af fredag den 13.'s uheld ;)
-------------

Vil lige slutte af med at minde om, at i morgen er Valentines day for jer, der gider den slags. Jeg synes, det er en fin tradition for at få lidt mere fokus på romantikken i hverdagen. Herhjemme er det dog ikke noget, vi fejrer fast, men ind imellem er der da blevet lavet lidt ekstra lækkerier eller faldet blomster af, og jeg synes nu, at det er en hyggelig tradition, importeret eller ej. Vil du gerne gøre lidt ud af det, kommer jeg med et par søde anbefalinger hevet frem fra gemmerne på bloggens Facebookside senere i dag eller over middag i morgen :)

onsdag den 11. februar 2015

Børnevenlige opskrifter til vinterferiehygge i køkkenet

I mit sidste indlæg lovede jeg jer jo lidt inspiration til gode og hyggelige madprojekter, som I kan lave med børnene her i vinterferien. Jeg har siddet og kigget mine opskrifter igennem, og har valgt nogle ud, som man kan være fælles om. De fleste er af den søde slags, men der er også lidt aftensmadsopskrifter imellem. Brug dem, som de er, eller som inspiration til lidt ekstra forkælelse af ungerne i vinterferien, hvor de selv får lov at være en del af processen omkring at lave maden :)

Jeg lægger ud med inspirationen til aftensmadsopskrifter, som de fleste børn vil elske, og som de samtidig kan være med til at lave :) Efterfølgende vil jeg komme med forslag til de lidt sødere og mere snack-agtige opskrifter, som jeg også er sikker på, vil falde i god jord ;)


1. Hjemmelavede burgerboller.

Her finder du opskriften på nogle af de bedste hjemmelavede burgerboller ever! De er superluftige og med en rigtig god smag. Derudover er de nemme at lave, og dejen er til at arbejde med. Det er bare lidt sjovere at spise en burger, når man selv har været med til at lave det hele :) De mætter også lidt bedre end købeboller, så man spiser generelt lidt mindre af den årsag. Fyldet bestemmer du selv. Det kan være den klassiske hakkebøf, men prøv også med kylling, eller hvad med frikadeller til en frikadelleburger? Kun fantasien sætter grænsen :) Børnene kan også fint være med til at lave det grønne fyld til burgerne. Burgerbollerne kan i øvrigt fint fryses ned, og de kan også laves til miniburgere.






2. Pandekager med kødfyld..

De her pandekager smager ret meget som de forårsruller, man kan købe færdige. De smager rigtig dejligt, og man kan være fælles om at lave pandekagerne og lukke dem om fyldet. Er det lidt større børn, kan de også være med til at lave selve fyldet, hvor der skal snittes hvidkål, og det hele skal steges i en gryde.





3. Pitabrød.

Da jeg var barn, var pitabrød ret populære. Både som aftensmad og som madpakke i skolen. Hvorfor ikke prøve at bage dem selv? Det er supernemt, og man kan få lige den størrelse, man ønsker. Derudover er det som med burgerbollerne, at når man bager dem selv, mætter de også betydeligt bedre end de købte. Fyldet kan varieres i det uendelige. I min opskrift er de fyldt med köfte, der er en slags tyrkiske frikadeller. De er rigtigt lækre, men hvis man vil have noget, der er lidt mindre krydret, kan man selvfølgelig lave almindelige frikadeller. Eller I kan skære kylling i mundrette stykker, krydre dem mildt (f.eks. med salt og lidt barbecuekrydderi, en smule karry eller hvad barnet nu synes om) og stege dem møre på panden. Som med burgerbollerne er det kun fantasien, der sætter grænsen. Hjemme hos os, da jeg var barn, fik vi oftest tun i sammen med salat og forskelligt grøntsagsfyld. Og så naturligvis en slags dressing. Til tunen har vi oftest bare fået thousand island-dressing, men som voksen foretrækker jeg en creme fraice-dressing.






4. Pirogger.

Lækkert fyld indbagt i en gærdej. Fyldet kan varieres rigtig meget, men til børn vil jeg anbefale den version, der bare hedder "med hakket oksekød" i min opskrift, da den har en mild smag. Kan børnene lide krydret mad, kan man jo variere det, som man har lyst til. De er i øvrigt meget handy, og kan bruges både i madpakke og på en tur ud i landet. Derudover kan de fint fryses ned.






5. Hjemmelavet pizza.

En måde at få en pizza, der er lidt sundere end dem, man køber. Eller man kan lave dem så usunde, som man har lyst til. Når først dejen er rullet ud, er det nemt for ungerne at pynte den med tomatsovs, ost og kød. Eller prøv en kartoffelpizza, der også smager supergodt. Som mange af de andre ting, jeg foreslår her, kan det varieres rigtig meget efter, hvad man nu godt kan lide.






Her slutter forslagene til aftensmadsopskrifter, og vi hopper over i det søde køkken. Vi starter dog ud i lidt crossover-opskrifter, da de første opskrifter i princippet også kan bruges til aftensmad eller madpakke, dog af den lidt mere usunde udgave :)


1. Pølsehorn.

De her pølsehorn er bare verdens bedste. Brøddelen er så luftig og lækker og smager bare rigtig godt. Derudover er jeg sikker på, at ungerne vil finde det sjovt at være med til at rulle pølserne ind i dejen. Er det for svært med trekanterne af dej, kan dejen i stedet rulles til en meget tynd pølse, som snoes rundt om pølserne og klemmes lidt sammen.





2. Pizzasnegle.

Et alternativ til egentlig pizza og meget madpakkevenlig. Derudover også fryseegnet. Lad børnene hjælpe med at rulle dejen ud og putte fyldet på. Måske skal du selv skære sneglene ud, når det foregår med en skarp kniv, og den rullede dej er lidt porøs pga. fyldet. Men børnene kan selv være med til at klemme sneglene lidt fladere på bagepladen før efterhævning. Superlækker snack :)





3. Fastelavnsboller.

Ikke til at komme udenom i vinterferien. Det hører sig bare til. De her er af den gammeldags slags, en gærbolle, som lukkes om lækkert fyld. I min opskrift er de med en superlækker creme, som er nem at lave. Det her er en af de lækkerier, jeg har lavet igen og igen hos min farmor, når jeg var på vinterferie hos hende. Du kan selv variere fyldet efter smag, men cremen er en klassiker, man aldrig går fejl af :) Server dem lune med glasur (gerne kakaoglasur). Kan også fint fryses ned (uden glasur).

 



4. Kokosmuffins med chokolade.

Det her er nogle af de nemmeste og mest lækre muffiins, man kan lave. Børnene kan være med hele vejen, lige fra at røre ingredienserne sammen, til at fylde dej i formene. Det bliver ikke nemmere. De her kokosmuffins er desuden dejligt saftige pga. kokossen.





5. Kanelkage med kaffe-kakaoglasur.

Endnu en af de absolut nemmeste kager. Denne gang i en bradepandeversion. Alle ingredienserne skal bare piskes sammen, og så skal dejen i en form og bages. Glasuren sætter prikken over i'et, og kaffesmagen er ikke særligt gennemtrængende. Det kan undlades, hvis ungerne absolut ikke kan lide den, men jeg vil tro, at det er noget, de fleste godt kan lide.



 

6. Bananmuffins med chokolade.

Endnu en opskrift på gode muffins. Vil du have dem sødere, kan du putte lidt ekstra most banan i. Jeg vil anbefale at holde lidt igen med chokoladen (måske nøjes med 50 g til opskriften), da der er rigeligt i denne opskrift, så det ikke bliver for overvældende i smagen. Med mindre man selvfølgelig er helt vild med mørk chokolade. Igen er det en opskrift, hvor børnene kan være med til langt det meste. Og de her muffins smager rigtig dejligt. Derudover er de sødet med banan, så der er lidt mindre sukker i end i almindelige muffins, hvilket helt sikkert er en fordel, og bananen holder muffinsne fugtige og lækre og friske længe :)



 

7. Romkugler.

Nu til den allersidste opskrift. Den bliver på romkugler, som mange børn elsker. Og det er faktisk utroligt nemt at lave. Man skal som udgangspunkt lave en chokoladekage. Jeg plejer bare at lave dejen til de her chokolademuffins og bage den i en bradepande, til den er gennembagt, måske omkring 40-45 minutter. Når kagen er kølet af, kan den bruges til at lave romkugler med. Det er supernemt, og ungerne kan fint være med i hele arbejdet med romkuglerne, lige fra samlingen af dejen med smørcremen og tilsmagningen (som naturligvis ikke består alkohol men romessens), til at trille de færdige kugler i krymmel. Lav evt. romkuglerne lidt mindre (24 mindre romkugler af ovenstående portion), så de er lidt mere børnevenlige. Du kan også skære ned på portionen, så du ikke ender med så stor en portion færdige romkugler. Resten af chokoladekagen kan sagtens fryses ned, så der er til romkugler en anden gang, eller bare til at spise, som den er - dog gerne med lidt glasur på :)




Jeg håber, de her ideer kan være med til at inspirere til mange hyggelige stunder i køkkenet sammen med ungerne i løbet af vinterferien. De kan naturligvis også bruges andre gange, hvor der er ekstra god tid til at hygge med børnene i køkkenet. Jeg er sikker på, at de fleste børn vil elske at være med til at lave mad og bage. Det giver en særlig stolthed og glæde, når maden skal indtages bagefter, når man selv har været med til at lave den :) Og det giver dejlige minder, som jeg selv har mange af. Bliver varm om hjertet, når jeg tænker tilbage på at have stået i køkkenet sammen med min mor og farmor som barn, og de minder er noget, der i dag betyder rigtig meget for mig.

Vil slutte af med at ønske jer en rigtig god vinterferie :)

tirsdag den 10. februar 2015

En weekend i billeder

Selvom vi prøver at fylde så lidt på vores weekender som muligt for tiden af hensyn til, at vi begge føler os udkørte og stressede, sker der alligevel lidt i weekenderne. Livet kan jo ikke gå helt i stå, for vi bor i hus med have, så der skal ordne lidt ind imellem.

Der har været ret varmt denne vinter, så træer og planter faktisk ikke er gået helt i stå med deres vækst, som jo ellers er en forudsætning for beskæring. Men eftersom vi ikke beskar vores gamle æbletræ sidste år, var det efterhånden nødvendigt at få det gjort. Nu har der heldigvis lige været en periode med frost, så vi håber, det var nok kulde, til at en beskæring var okay. Christian brugte lørdag eftermiddag på at få det gjort, og det har helt sikkert pyntet.

Mens han var i gang med æbletræet, skulle jeg jo også lave et eller andet, så jeg gik i køkkenet for at bage endnu en omgang gammeldags fastelavnsboller. Jeg har bagt for nogle uger siden, men de røg hurtigt, for de er ret populære herhjemme, og Christians veninde fik også nogle stykker med hjem, da hun var forbi for at låne et kamera. Så jeg ville gerne bage endnu en portion, så der kunne blive lidt til fryseren. På den måde kan Christian få en fastelavnsbolle nogle gange i løbet af de næste uger, hvor det jo er tradition for spisning af de lækre boller. Jeg sneg mig faktisk også til at spise en i søndags, for jeg kunne slet ikke lade være. Det er ren tortur at stå og bage dem, når man helst skal holde sig fra at spise dem, for de dufter vidunderligt og er fyldt med den lækreste creme. Åh, den var god! Så der blev både guffet lidt fastelavnsboller i weekenden og puttet nogen i fryseren til senere crawings :)


Apropos fastelavn, som jo også hænger sammen med skolernes vinterferie, så er det jo en tid, hvor der er ekstra god tid til at gå en tur i køkkenet med børnene. Som jeg tidligere har skrevet, var jeg ofte på vinterferie hos min farmor, da jeg var barn, og vi hyggede os sådan med at bage. Jeg synes faktisk, at det er noget, alle børn bør prøve, altså at få lov at komme med i køkkenet, når der laves mad og bages, for det er rigtig hyggeligt og lærerigt. Derfor har jeg en ide om at lave et indlæg eller poste udvalgte opskrifter via bloggens Facebookside, der kan give inspiration til nogle gode bageprojekter, som man kan være fælles om her i vinterferien, så hold øje med bloggen her og på Facebook :)

Genbrugsbillede fra en tidligere bagning af mine lækre, gammeldags fastelavnsboller med creme. Uhm!



Jeg tror, at Christian havde håbet, at kattene ville med i haven, mens han arbejdede med træet, for de er ellers glade for selskabet udenfor, men det var åbenbart for koldt for de dovne pelskræ, for de valgte i hvert fald at ligge og snorke i stuen hele tiden, han var derude. Så det var da lidt kedeligt.

Kattene bruger mere tid på at sidde og lure på fuglene gennem kattelemmen,
når det er koldt udenfor som f.eks. på dagen, hvor det her billede er taget. Der lå
sneen højt udenfor. Phoebe syntes dog, at Ozzy sad i vejen, for hun ville gerne ud.
Hun er ved at overveje at skubbe kattelemmen åbent her, hvor jeg tog billedet :D



De har ellers rigtigt nydt solskinnet de sidste dage. Det er helt sikkert noget, der har gjort en forskel i forhold til deres lyst til at komme i haven. I søndags var vi lidt ude sammen med dem, og jeg har også været i haven med dem i går. Når de ikke er ude, nydes solen indefra. Eller det gør Ozzy i hvert fald. Han ligger og steger i solstrålerne i stuen, hvilket han faktisk også gør lige nu her ved siden af mig :) Forstår ærlig talt ikke, at han kan holde det ud med relativ tyk pels, for temperaturen er næsten ulidelig herinde, når solen brager ind, selvom man så sidder "i skyggen", men det er vist en katteting. Da jeg var barn, kunne vores gamle kat også ligge og stege i timevis foran brændeovnen, så hendes pels blev så varm, at man nærmest ikke kunne tåle at røre ved hende! Her er lidt billeder fra i søndags, hvor Ozzy nød livet i en solstråle:






Vi fik et nyt kig i munden på ham i søndags, i øvrigt. Det var tid, for det er 14 dage siden sidst, og vi vil gerne vide, hvordan det går med ham. Det ser ikke alarmerende dårligt ud derinde, men der er stadig noget rødmen, ikke mindst i venstre side, der altid har været den, der har været hårdest ramt. Men det virker til at genere ham mindre disse dage, da han pt. kan gabe så højt, at mundvigene når ud i siderne, hvilket er rigtig dejligt at se. Han har også spist lidt pænere de sidste tre dage, men vi ved, at det hurtigt kan skifte, så der er ikke nogen overvældende optimisme herfra. Men vi er selvfølgelig glade for de gode dage, som han også har ind imellem. Vi er stadig i tænkeboks i forhold til, hvad der skal ske med ham, men indtil videre ser vi lige tiden lidt an, nu hvor han så småt spiser lidt bedre. I dag er han dog ikke så godt med i forhold til maden endnu, men vi håber, at det kommer. Vi må bare tage en dag ad gangen.

Ozzy ved kattegræsset i søndags, efter vi havde været en lille tur i haven med kattene.



Søndag gik vi også en tur. Christian ville rigtigt gerne, så jeg gik med ud, selvom jeg egentlig ikke havde det ret godt. Var nok ret kedeligt selskab, for det gik i et sløvt tempo, fordi min energi bare var helt i bund. Jeg er ked af, at det er sådan, for jeg kan faktisk godt lide at gå en tur, og ville gerne have været vores sædvanlige (for mig) lange tur rundt i området, men jeg havde simpelthen ikke energien til det, og kæmpede meget med smerter i nakken, fordi jeg måtte gå og skutte mig for blæsten. Det bliver forhåbentlig bedre, og der kommer flere flotte solskinsdage senere, når jeg har det lidt bedre i forhold til energi og smerter.
Jeg havde kameraet med, men fik faktisk ikke taget ret mange billeder. Det eneste motiv, der rigtigt fangede min interesse, var det her fodaftryk på en mudret sti. Sneen er smeltet, så alt var sumpet derude. Derfor havde jeg også valgt at tage mine vinterstøvler på. Så det undrede mig ret meget, da vi kom forbi et aftryk af en bar fod i mudderet 0.o Det var sært. Og det var den eneste fod, vi så aftryk af. Som om nogen havde taget strømper og sko af for lige at se, hvordan det ville se ud med sådan et aftryk :D Eller havde gået i græsset resten af vejen. Man undrer sig over, hvad der mon er historien bag sådan et aftryk i hvert fald :)





Åh ja. Jeg havde faktisk næsten glemt, at jeg fik taget ét andet billede på vores tur. Vi kom forbi en kat, og jeg kan jo ikke stå for lige at skulle snuppe et billede. Det blev det også kun til. Ét billede. For den var ret sky, hvilket man godt kan fornemme på billedet. Desværre havde jeg ikke noget zoomobjektiv med ude, så det her er altså, hvad det kunne blive til. Men det var en flot rød-sølv huskat :)




Det har generelt været nogle kolde og hårde dage, før sneen smeltede. I hvert fald for havens fugle. Jeg har rendt og fyldt deres foderautomat op nærmest dagligt, og vi har haft købt æbler hjem til solsortene. Overraskende nok sad der lige pludseligt en sjagger ved æblerne. Vi ved godt fra tidligere år, at de gerne vil have æbler, men har i år endnu ikke set nogen. Det må man sige, at vi fik set den sidste uge. Faktisk troede vi først, at der kun var én eller et par sjaggere, der kom dagligt for at spise æbler (der forsvandt virkelig hurtigt!), men en dag opdagede jeg, at der faktisk var en en flok af dem. Tror, der var over ti i hvert fald. Det var ret vildt. Der var dog kun et par ad gangen nede og spise. Nu, hvor det igen er varmere i vejret, ser vi desværre ikke så meget til dem mere, selvom der bliver lagt æbler ud endnu. Det er ellers en rigtig smuk fugl, sådan en sjagger :)





Det har været en dejlig stille og rolig weekend ud over de ting, der skulle laves. Vi har fået slappet af og set lidt film og serier og også spillet lidt.
Jeg kæmper dog noget med smerter pt., hvilket er rigtig frustrerende. Jeg har arbejdet hårdt for at få maven på plads igen efter sidste weekends fødselsdagslækkerier, og det var også næsten lykkedes frem til weekenden. Jeg tillod mig at spise lidt godt om aftenen lørdag og lidt søndag, hvor det også blev til en fastelavnsbolle. Det gik heldigvis ok. Desværre er maven nu helt skør igen, efter vi fik tortellini i går til aftensmad. Jeg sprang endda tomatsovsen over og nøjedes med at vende mine i lidt smør og spise rå gulerødder til, men det fik bare maven til at stå helt af :( Har haft rigtig mange smerter i går efterfølgende, og i dag er maven også bare helt umulig.

Derudover driller nakken også. Jeg fik den rigtigt provokeret på vores gåtur i søndags, og det vil bare ikke rigtigt give slip denne gang, virker det til. Så det giver mange smerter i nakken og hovedet hos mig for tiden. I dag er det endda lige fra morgenstunden. Nogle gange kan det godt være lidt bedre tidligt på dagen, fordi nakken har fået lidt fred, mens jeg ligger i sengen, da den der ikke skal bære rundt på mit hoved. Men sådan har det åbenbart ikke været i nat. Tænker nogle gange, at ham, der påførte mig de her smerter, burde vide, hvor mange smerter jeg skal gå med, fordi han ikke tænkte sig om, før han satte sig ind i den bil, påvirket. Derfor lever jeg i dag med kronisk piskesmæld, og han har aldrig skullet betale en krones erstatning for det, fordi hans forsikringsselskab behandlede mig rigtig ubehageligt, og jeg i den periode bare havde det elendigt psykisk og ikke havde nogen til at hjælpe mig med at kæmpe min sag den vej. Det går mig stadig på nogle gange. Til sommer er det ti år siden, vi blev påkørt.

Jeg har mange andre ting at kæmpe med ud over det, og det er man jo nødt til at vænne sig til at skulle leve med. Men man må prøve at få det bedste ud af det liv, man nu har fået tildelt, og jeg har heldigvis også mange ting i mit liv, jeg kan smile af. F.eks. Ozzy, når han ligger på ryggen her ved siden af mig totalt i solbadskoma med poterne lige i vejret :) Og jeg har en dejlig mand i mit liv, der elsker mig og vil gå langt for, at jeg har det så godt som muligt. Det er i hvert fald noget, jeg sætter stor pris på :)

fredag den 6. februar 2015

Opdatering om Ozzy og tanker om fremtidig behandling

Nu er det tid til at få lavet en opdatering omkring Ozzy igen. Som jeg skrev i sidste uge, er vi meget bekymrede for ham, fordi hans appetit går meget op og ned, og han nogle dage nærmest ingen appetit har. Derfor har vi haft ham til dyrlægen for at få taget blodprøver. Primært for at tjekke nyre- og levertal, da en forhøjelse kan påvirke appetitten, men også for at se, hvordan det står til med hans immunforsvar.

Ugen startede med, at jeg fik et opkald fra Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken, hvor vi havde en snak omkring Ozzy og hans fremtidige behandling. For han er desværre stadig rød i munden, selvom han i november fik fjernet alle tænder på nær de store hugtænder forrest i munden (hvorved plakken mindskes og der er færre bakterier i munden til at genere det betændte område). Jens foreslår, at vi starter Ozzy op på interferonbehandling. Han mener ikke, at betændelsen, som den er nu, nødvendigvis er påvirket af de tilbageværende tænder, når de sidder så langt fra problemområdet, og derfor anbefaler han interferon uden tandudtrækning først. Men der er ting at overveje, før vi kaster os ud i den behandling, hvis det overhovedet er det, vi vil;

- Interferonen undertrykker immunforsvaret, og da Ozzy i forvejen ligger lavt med sine hvide blodlegemer, bekymrer vi os for, om han overhovedet kan tåle behandlingen. Fordi han så bliver mere modtagelig for infektioner f.eks., og vi er bekymrede for, om han vil få et tilbagefald med f.eks. luftvejsinfektion, der vist desværre er en kronisk gæst hos os her i huset. Det viser sig ofte under stress, men Ozzy har heldigvis været forskånet for den slags længe.

- Katten må ikke vaccineres under og efter behandlingen, fordi immunforsvaret i forvejen er undertrykt ved behandlingen med interferon. Hvis han skal vaccineres, skal det gøres i god tid før opstart, og vi aner ikke, om hans immunforsvar kan komme op på et acceptabelt niveau igen eller hvor længe, det tager. Derudover er vi bekymrede for, om han får tilbagefald med munden for alvor, hvis hans immunforsvar tager et dyk pga. vaccinationen, fordi det i forvejen kæmper for at holde betændelsen nede. Men behandlingen med interferon skal sandsynligvis stå på i i hvert fald et halvt år, og Ozzys nuværende vaccination udløber i april.

- Man må helst ikke give interferon til katte med autoimmune sygdomme. Det ved vi ikke, om Ozzy har. Vi kender faktisk ikke årsagen til hans generelle lave antal hvide blodlegemer eller problemer med at tåle mad. Så det skal måske afklares, hvis det er muligt. Vores egen dyrlæge fortalte, at man kan teste for visse autoimmune sygdomme i blodprøver, så det kan vi overveje, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi ved faktisk ikke, om hans tilbageværende betændelse skyldes, at han stadig har tænder i munden. Jens mener ikke, at det er pga. tænderne, når de sidder så langt fra problemområdet, men vi har selv set, hvordan han efter første og denne operation har fået tilbagefald 4-6 uger efter operationen. Vores - og vores egen dyrlæges - tanke i den forbindelse har været, at det måske er, fordi plakken når et vist niveau i det tidsrum, så betændelsen opstår igen. Hvis det er pga. hans tilbageværende tænder, vil interferonbehandlingen måske kunne tage betændelsen, mens behandlingen står på, men så komme igen, når behandlingen stoppes. Hvis det er tilfældet, kan vi se frem til endnu en virkelig lang periode, før vi overhovedet ved, om behandlingen er tilstrækkelig, og Ozzy risikerer nyt tilbagefald efter at have været igennem en virkelig lang behandling med interferon for ingen verdens nytte :| Vi vil helst, at han kan beholde de tilbageværende tænder, også for hans egen selvtillids skyld, men det er svært at sige, om de er i vejen for hans helbredelse.

- Noget, der er mindre vigtigt end alt det andet, er, at vi bliver bundet til hjemmet i den periode, hvor Ozzy skal have interferon, mindst et halvt år ifølge Ruhnau. Det betyder, at vi ikke kan være væk længere tid, end at vi er hjemme til at give ham interferon hver dag. Så ingen ferie væk hjemmefra til os i år. Det betyder naturligvis mindre, når man bare ved, at Ozzy så bliver rask. Men vi ved faktisk ikke, om interferonen virker nok til at fjerne den sidste betændelse for evigt (jf. ovenstående overvejelser omkring de tilbageværende tænder). Og vi trænger bare sådan til, at han bliver rask, og vi kan komme lidt væk fra det hele, i det mindste mentalt, hvis det ikke kan være fysisk.



Der er sikkert mange flere ting i det, og vi skal sidde og tænke og snakke det her igennem i weekenden, så jeg kan forfatte en mail til Jens i næste uge med spørgsmål i forhold til opstart på interferonen ud fra de blodprøver, jeg nu sidder med.

Så lad os vende tilbage til dem, blodprøverne. Vi var i onsdags hos egen dyrlæge for at få taget blodprøver. Vi ville tjekke nyre- og levertal og blodlegemer primært. Jeg fik mailet svaret i går, og det ser heldigvis pænt ud med hans nyre- og levertal. Nyretallet er heldigvis faldet lidt igen fra november, hvor det lå på 126. Nu er det på 114. Det har dog været pænere. Tidligere lå det altid på 106, og i september på 110. Men 114 er meget flot, og der er langt op til grænseværdien for nyresvigt. Så det er hverken nyrer eller lever, der påvirker hans appetit. Det er simpelthen sådan en stor lettelse at se. Ikke mindst fordi herren bare overhovedet ingen appetit havde i går. Der er stadig meget store udsving i appetitten, og vi aner ikke hvorfor. Der er ikke tegn på hårboller hverken den ene eller anden vej, og hans tal er pæne. Han kan også sagtens spise større portioner, hvis han bare er sulten nok, så det burde heller ikke være munden :| Det er lidt af et mysterium for os. I dag endnu spiser han heldigvis okay pænt, så det er vi selvfølgelig glade for.

I blodprøverne kunne vi desværre også se, at hans immunforsvar stadig kører ret lavt. Det giver nogle flere overvejelser i forhold til vaccination og opstart på interferon. For vi vil jo gerne have, at han kan klare det. Derudover klumpede hans blodplader så meget, at de ikke kunne måles :-s Det bekymrer mig lidt, for jeg vil helst ikke have, at der er risiko for, at han får en blodprop. Laboratoriet sagde, da min dyrlæge snakkede med dem, at de ofte ser det hos katte, så det betyder ikke nødvendigvis noget, og selvom det måske også så klumpende ud i sommers, hvor vi var bange for, at han havde noget med lungerne, kan jeg se på prøven, jeg har fra Skovlunde, der indeholder grafer, at de ikke klumper uforholdsmæssigt meget sammen. Spredningen så pæn ud, synes jeg. Så hans lidt anderledes vejrtrækning, som han i øvrigt stadig har, skyldes altså sandsynligvis ikke en blodprop. Ellers havde man nok også set flere symptomer på det, og Ozzy virker som en frisk og glad kat, når man ser bort fra hans varierende indtag af tørkost.

Kattegræsset er kommet frem igen. Vi håber, det kan hjælpe ham, hvis det er maven, der driller. Det er dog ikke helt nemt at spise græs
uden tænder at tygge med, så jeg må fodre ham med stykker af græs ind imellem, men han er også stædig nok til selv at ville.
Han har heldigvis ikke haft hevet græsset op med rod endnu, som det ses på det her billede fra tidligere kattegræsgufning.


Jeg har i dag snakket med dyrlægen om prøverne, og som hans hvide blodlegemer ligger nu, ville hun godt turde vaccinere ham. Så det vil vi overveje. Og så skal der naturligvis ligge en ny blodprøve efter ca. en måned, så vi ved, om vi kan starte op på interferon. Det er en meget svær overvejelse, det med vaccinationen, fordi vi ikke ved, hvordan det påvirker ham. Vi har også tænkt, om hans pludselige anderledes opførsel, som startede i juni sidste år, hænger sammen med vaccinationen i april. Om hans immunforsvar har været så langt nede efter vaccinationen, at der har været plads til, at mundbetændelsen kunne bryde ud i fuldt flor. Derfor er vi også lidt bekymrede i forhold til at skulle vaccinere ham. Men på den anden side er det heller ikke rart at lade ham gå uvaccineret, for vi er lidt bekymrede for, om han så risikerer at fange et eller andet, når han er i (den indhegnede dog) have. Visse sygdomme er luftbårne, og naboens møgkat kommer jævnligt og stå og hidser sig op foran hegnet.

Vores dyrlæge anbefaler, at vi vender nogle af de her tanker med Jens. Bl.a. om Ozzy skal testes for autoimmune sygdomme, og om det er en god ide at vaccinere. Jens har allerede sagt, at vi godt kan vaccinere Ozzy en måned før, men nu har vi jo tallene, og så kan han forholde sig til dem også.
En overvejelse for os er også, at vi gerne vil stoppe med aloe vera'en for at se, om det gør noget godt for ham, når han nu reagerer med kløe og hårtab ved højere doser. Men hvis den rent faktisk har en positiv effekt på ham også, er det måske en dårlig ide at stoppe med at give ham det og så vaccinere :| Men vi vil gerne se, om han får det bedre generelt af, at vi stopper. Det betyder dog også, at der kommer til at gå endnu længere tid, før vi kan komme i gang med interferonbehandlingen, hvis det er det, vi vil. Fordi vi først over nogle uger skal se, hvordan det går uden aloe vera, og derefter måske vaccinere. Efter vaccinationen skal i hvert fald gå en måned, hvorefter vi igen tjekker hvide blodlegemer, før vi kan komme i gang med interferon. Så det har ærlig talt lidt lange udsigter, det hele, lige nu, som I nok kan se.

Vi kan kun glæde os over, at Ozzy generelt har det okay. Jeg er ikke glad for, at han som i går nogle gange næsten helt går fra kosten, men nu ved vi i det mindste, at det ikke hænger sammen med dårlige nyrer eller lever, og det er en stor lettelse for os! Hans humør er de fleste dage også helt fint, og de fleste aftener vil han gerne være med til at lege, når vi gør det, inden vi sover. Det er et noget hårdt program for os, og vi er først færdige til at slappe helt af, måske 20 minutter før vi slukker lyset for at sove, hvilket påvirker os begge. Men den leg før sengetid giver Ozzy appetit til at starte sit maddøgn på en god måde med en lille portion tørkost. Og det er vigtigt for resten af dagen.

Ozzy i sengen, klar til aftenleg :)


Vi må se, hvad der skal ske med missen. I hvert fald skal vi have styr på betændelsen, så den forhåbentlig ikke kommer igen, og så hans appetit kommer op i niveau igen og forbliver der. Nu må vi sætte os ned i weekenden og samle vores tanker og overvejelser, og så tage dem op med Jens Ruhnau..