tirsdag den 27. januar 2015

Min rutschebanetur med Ozzy

Puha. Synes, at livet føles som noget af en rutschebanetur for tiden. Som jeg skrev i sidste uge, er vi ret bekymrede over, at Ozzys appetit er for nedadgående. Det er noget værre møg. Vi fandt ud af, at han ikke tåler aloe vera-drikken, som han får for sit mundproblem, ret godt. Ikke i større doser i hvert fald. Vi satte ham op i dosis sidste lørdag i et forsøg på at oppe hans immunforsvar til at kæmpe lidt hårdere mod mundbetændelsen, og vi var faktisk stadig lang vej fra den dosis, som man sædvanligvis giver i behandlingsøjemed, men det viste sig, at Ozzy simpelthen taber pelsen af det! Sandsynligvis klør han selv pelsen af, men vi har faktisk ikke set ham klø sig så meget. Uanset hvordan har han mistet en del pels i den periode, vi har haft sat dosen op, hvilket har ledt til slemme hårboller og betydeligt nedsat appetit, så vi skruede ned for aloe vera-dosen i torsdags til et niveau, vi har givet ham siden oktober.

Det hjalp faktisk ret hurtigt, og han fik lidt mere appetit, men det har kørt meget op og ned i løbet af weekenden. Faktisk havde vi aftalt, at vi nok hellere måtte få taget blodprøver på ham i denne uge, da vi i søndags stadig syntes, det ikke gik godt nok. Så i går skulle jeg altså ringe og bestille en tid hos dyrlægen. Da jeg så står op, spiser missen 10 g tørkost over to måltider! 0.o Vi aftaler derfor at vente med blodprøven til næste uge, da han meget hurtigt kommer op i indtag i går. Han når faktisk for første gang længe over 60 g tørkost i løbet af dagen. Jeg supplerer ham op med kattemalt hver dag for at afhjælpe evt. hårboller, og måske gør det også en positiv forskel. Desværre er det dog stadig ikke sådan, at han selv kommer ind og spiser hver gang. Ofte må vi gå ind, hvor han ligger og hviler, og spørge ham, om han ikke vil med ind og spise, og nogle gange går han så med. Vi var bare så glade for, at han spiste så pænt i går.




I dag er det "naturligvis" en anden sag :( Og naturligvis, fordi vi i går ville have bestilt en tid hos dyrlægen til ham, hvilket åbenbart gør, at han spiser helt vildt pænt, så vi udskyder turen til dyrlægen. I dag, hvor vi igenigen tror, at alt er bedre og vi ingen planer om dyrlæge har i denne uge, er hans appetit så igen i bund :( For fanden altså! Lige sådan er det, hvis jeg herinde skriver, at han har det supergodt, så får han det dårligt - og omvendt! Det er naturligvis rene tilfældigheder, men hvor er det bare frustrerende!

Vi kiggede ham i munden igen i weekenden for at se, om der var sket en forværring. Umiddelbart så det ud næsten som lørdagen før, men de to blæner, vi har set i et af problemområderne, som sidste lørdag næsten fremstod som én stor plamage på billederne, så denne gang ud som to. Altså må man gå ud fra, at de er blevet mindre. Det var svært at sige, om han var blevet mere rød i problemområderne, men hvis han var, var det ikke meget. Det er jo trods alt godt nok, men giver også ekstra bekymring hos os i forhold til hans nu mindre appetit, fordi han jo har haft nyretal, der blev ved med at stige tidligere i forløbet, og fordi vi ikke ved, hvordan aloe vera'en på længere sigt påvirker nyrer og lever. Vi ved kun, at hans nyretal var steget med 16, sidst vi havde ham til tjek i november, ca. 6 uger efter opstart på aloe vera. Til gengæld havde han også et stort tilbagefald med mundbetændelsen dengang, og vi ved fra tidligere, at betændelsen påvirker hans nyretal. Så det er jo svært at sige, om aloe vera'en gør noget skidt. Desværre er der nok mange faktorer, der kan lede til nyresvigt, og som jeg efterhånden har skrevet herinde mange gange, sidder den frygt bare så dybt i os efter vores forløb med Putte sidste år. Så man vil jo gerne være på den sikre side og holde øje.

Jeg forestiller mig, at vi alligevel venter til næste uge med at få taget de prøver, nu vi en gang har besluttet det. Både for at se, om hans appetit skulle ske at vende helt tilbage, men også af stresshensyn. Vi får gæster på lørdag, hvor vi fejrer min fødselsdag sammen med familien, og det er i sig selv en stor stresstrigger for mig. Også selvom jeg glæder mig rigtig meget til at se folk og til at hygge en masse og spise lækker mad. Derfor passer det enormt dårligt ind at skulle til dyrlægen tidligt på formiddagen (for at nå at få sendt blodprøver ind samme dag) i løbet af den her uge, da jeg ved, jeg ikke får sovet ret meget op til den dag, og det går også ud over dagen efter, hvor jeg får svar. Så vågner jeg alt for tidligt og sidder med en knude i maven hele dagen, indtil jeg hører noget, og er bare helt ødelagt af udmattelse bagefter. Derfor har vi indtil videre udskudt blodprøvetagningen til næste uge.




Hans manglende appetit i dag, håber jeg, skyldes, at han åbenbart har fået lidt rigeligt kattemalt i går. I hvert fald var maven en lillebitte smule blødere i morges i bakken, har Christian fortalt. Så måske er det det, der stadig spøger? Man kan da håbe... Jeg dropper i hvert fald malten i dag. Og vi har også snakket om helt at droppe aloe vera'en. Hvis han reagerer skidt på det med kløe og irritation af huden, kunne man måske tænke, at hans immunforsvar bruger en masse krudt på at bekæmpe den irritation, selvom den primært burde bekæmpe mundbetændelsen. Det er dog rigtig svært at vide, om han også er meget påvirket af det i den mindre dosis, han får nu, som han har fået siden oktober. Derudover er det måske ikke det mest velvalgte tidspunkt at prøve at stoppe på med alt det, der skal ske den her uge, hvis den rent faktisk er med til at holde mundbetændelsen nede. Men jeg tror, vi vil gøre forsøget i hvert fald i den nærmeste fremtid.

Hele det her forløb - især da den sidste tid - føles bare som en voldsom følelsesmæssig rutschebanetur. Man når lige at tro, at nu går det bedre igen, fordi han spiser rigtig godt om natten mange dage, og måske også i starten af dagen, men så går det ned ad bakke igen, enten senere på dagen eller dagen efter. Samtidig er der vores bekymring for hans generelle helbred, for udsvingene i appetitten må jo have en årsag. Det er ærlig talt rigtig ubehageligt at gå og vente på at skulle have taget den blodprøve. Men det kan simpelthen ikke gøres i den her uge, hvis jeg skal kunne komme igennem fødselsdagen på lørdag og bare få lidt ud af det. Vi håber jo, alt vi kan, at han på magisk vis får sin gamle appetit tilbage igen og spiser rigtig pænt, men som det er nu, er det nærmest umuligt at vide, hvordan i morgen bliver. Det er også noget af det, der gør det her så hårdt. For man går og har lidt ondt i maven over, hvor længe en god appetit holder, og hvornår der kommer tilbagefald med appetit, mundbetændelse og hårboller. Det er voldsomt udmattende at stå i, ikke mindst i denne uge, hvor jeg har så mange andre ting, der fylder i hovedet. Gid, alting dog bare ville falde på plads, så han fik en rigtig flot appetit igen, alt mundbetændelsen helede helt, og at han er en helt rask kat igen. Det er virkelig mit allerhøjeste ønske lige nu.




I weekenden står den som sagt på fødselsdag, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg er gået i gang med at planlægge, hvad der skal bages. Jeg kunne godt ønske mig, at jeg havde nogle flere kræfter og mindre stress, for det ville gøre forberedelserne så meget mere hyggelige. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at bage, men jeg bliver bare så uendeligt træt, og det påvirker næsten altid selve dagen. Det er jeg virkelig træt af. Kagemenuen den her gang kommer til at stå på lagkage, som Christian laver for at aflaste mig, en tærte og en bradepandekage. Jeg skal have kogt creme til lagkagen, men det er heldigvis ikke den store arbejdsindsats. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg får hjertebanken og bliver skidt tilpas over at tænke på at skulle lave de her ting og få det hele til at falde på plads :( Stress er noget, Fanden har skabt. Er sikker på, at det også handler om situationen med Ozzy, at der er ekstra pres på lige nu. Har brug for et mirakel, så han spiser supergodt igen. Det vil helt sikkert kunne hjælpe noget på det generelle stressniveau.

Billederne her i indlægget er en omgang re-run af Ozzys greatest hits. Jeg får ikke brugt kameraet så meget for tiden, så det er begrænset, hvor mange nye billeder jeg har liggende af ham. Men han er jo stadig lige så smuk og dejlig, selvom han dog må nøjes med en tynd og lidt kedelig pels for tiden.

torsdag den 22. januar 2015

Super cremede flødekartofler med mornaysauce

Det er efterhånden rigtig længe siden, jeg lavede de her super lækre og cremede flødekartofler, og nu må det være på tide at dele opskriften med jer :)

Jeg laver ellers sædvanligvis flødekartofler udelukkende med fløde, men efter at have smagt nogle flødekartofler til en familiefest, der havde den der ekstra cremede konsistens og med et strejf af ostesauce i smagen, fik jeg lyst til at prøve at lave nogle i samme stil. Og jeg kan godt sige jer, at de blev lækre, de her flødekartofler, uhm! Og de var så snaskede og lækre, som flødekartofler jo skal være med en tyk og lækker cremet sovs.

Jeg må indrømme, at jeg græder lidt indeni, når jeg husker tilbage på, hvor lækre de her flødekartofler var, for desværre må vi nøjes med den sædvanlige slags herhjemme, fordi min mave bare ikke tolererer ostesovsen. Det er jeg virkelig ked af, for de var bare så lækre. Konsistensen er noget mere cremet end sædvanlige flødekartofler. Den lidt tungere sovs gør også, at man spiser lidt færre flødekartofler af den her slags end af dem, der er lavet kun på fløde.

Jeg laver som regel flødekartoflerne i mit lille fad, der er ca. 26 x 20 cm (og 6-7 cm dybt). Det fylder jeg måske 2/3 op (eller lidt mere) med kartofler, hvilket svarer til 6-7 store bagekartofler eller nogle flere mindre kartofler. Men prøv dig frem. Kartoflerne behøver ikke være helt dækket af flødeblandingen, men næsten. Afhængig af hvor mange kartofler du bruger og mængden af yderligere tilbehør, strækker flødekartoflerne til 3-4 personer.





Cremede flødekartofler med mornaysauce (3-4 personer alt efter tilbehør)

Ca. 6-7 store bagekartofler (eller tilsvarende mængde almindelige, ikke nye kartofler)
3 dl fløde 18%
3 dl Karolines Mornaysauce
Salt
4 fed hvidløg

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Læg dem i et fad og drys dem godt med salt. Pres 4 store fed hvidløg ud over kartoflerne.

Pisk mornaysauce og fløde sammen og hæld det over kartoflerne. Bag flødekartoflerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time eller til sovsen er kogt godt ind og er blevet tykkere. Nogle gange kan det godt tage lidt længere afhængigt af mængden af kartofler og størrelsen af fadet. Tjek med en ske, om sovsen er kogt nok ind. Ellers giv den lidt længere.

De færdige flødekartofler, som vi spiste som tilbehør til en skinkesteg.



Jeg er meget overrasket over, hvor mange kommentarer jeg fik på mit sidste indlæg. Det er helt overvældende. Tak for jeres støtte, den betyder meget for mig. Det er faktisk lidt svært at snakke om de ting, der går helt tæt på, især når det handler om sygdomme, der ikke er særligt håndgribelige. Det er en del af mine fysiske problemer jo desværre heller ikke, men jeg tror, at psykisk sygdom stadig er ukendt land for mange, så der flyder en masse fordomme rundt derude om emnet. Det gør det også lidt svært at snakke om, for jeg vil helst ikke sættes i bås med dem, der render rundt og slår folk ihjel eller laver anden farlig kriminalitet, som nok er dem, man hører mest om i medierne, når det handler om "psykisk syge". Det er synd, det er sådan, for vi er lige så forskellige som "raske" mennesker, er jeg sikker på. Anyway. Ville bare lige udtrykke min taknemmelighed for jeres feedback :)

Lige nu sidder jeg og venter med en knude i maven :| Jeg har i dag fået svar fra tandklinikken på min mail, hvor Jens selv har skrevet tilbage og anbefaler interferon ud fra det, jeg skriver. Men der er sket en del siden den mail, jeg skrev i sidste uge, og vi har også fået lavet en video af Ozzys mund, som jeg i dag har fået sendt ham. Jeg har haft ringet til klinikken for at høre mere omkring interferonbehandlingen, men eftersom de har super travlt, ville Jens ringe tilbage, sandsynligvis sent men inden kl 18, fik jeg at vide. Hvis han altså ringer i dag, men det lød til, at det var sandsynligt. Så jeg har siddet hele dagen ved telefonen, og jo nærmere vi kommer på kl 18, jo større føles knuden. Det er faktisk ikke særligt rart. Det er ellers ikke nogen alvorlig samtale, vi skal have, men det er bare ubehageligt at sidde og vente. Der er mange ting, jeg skal have snakket med ham om, så jeg håber, han får tid til at ringe til mig i dag.

Ellers kan jeg berette, at det går virkelig dårligt med Ozzy :( Jeg havde ellers lige opdateret vores egen dyrlæge om, at vi ser tiden an, fordi han spiser så pænt, og fordi videoen ikke så meget kritisk ud. Desværre er hans appetit totalt i bund nu :( Det virker ikke til at være pga. munden, dog. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke. Vi har haft ham sat op i aloe vera fra i lørdags, og søndag kom han af med en enorm hårbolle. Han fælder i det hele taget utroligt meget for tiden. Så meget at han igen tirsdag aften kom af med endnu en enorm hårbolle. Vi har tænkt, at det er pga. pelsen, at han ikke har haft ret meget appetit de sidste dage, men han fik kattemalt i går og har også været i bakken, så problemet er ikke forstoppelse i hvert fald. Der er heller ikke kommet flere hårboller op siden i tirsdags. Det ser ikke meget mere besværet ud, når han spiser, men han har ikke rigtigt lyst til at opsøge maden. Han er faktisk gået næsten helt i stå de sidste dage. Det er ret bekymrende. I dag har jeg sat hans aloe vera-dosis ned igen, og vi overvejer faktisk helt at stoppe med den. I dag har det også slået mig, at det måske er pga. aloe vera'en, at han taber så meget pels. Han har kløet sig ekstremt meget den her vinter, hvor han har været på aloe vera hele perioden. Så vi overvejer at prøve at stoppe helt for at se, om det hjælper på hans kratten og fældning. Man kan jo håbe. Ellers skal vi måske prøve noget allergifoder.

Uanset hvad der skal ske, skal vi i første omgang have ham til at spise igen. Hvis vi ikke får ham i gang snart, skal vi have tjekket hans nyretal. Det er svært ikke at have det i baghovedet, når det har steget tidligere i hans forløb, og han nu mister appetitten. Jeg tror aldrig, vi kommer os rigtigt over det forløb, vi var igennem med Putte sidste år, da vi mistede ham til nyresvigt, så den skræk vil altid sidde meget dybt i os.
Hvad der skal ske, efter han forhåbentlig kommer til at spise normalt igen meget snart (kryds fingre for os, vi har sådan brug for det!), skal jeg have snakket med Jens om. Og Christian og jeg skal have fundet ud af, om vi vil udsætte Ozzy for en interferonbehandling, eller om han skal af med de sidste tænder. Det kommer an på, hvad jeg finder ud af med Jens Ruhnau, og også hvordan Ozzys tal sådan helt generelt ligger. Så lige nu står det sådan lidt hen i det uvisse, hvad der skal ske. Det vigtigste lige nu er dog at få ham til at spise normalt igen. Så må vi tage den derfra.

Jeg var i haven med ham og Phoebe i et forsøg på at skabe lidt appetit hos ham i går (det virkede desværre ikke :( ), og fangede lidt billeder af de to bavianer. Det er dog ikke den store fornøjelse at være i haven pt., når det er så koldt og der er is på klatretræet, og i går var der voldsom larm derude også fra noget træfældning i nærheden. I dag har der heldigvis været lidt mere ro. Nu vil jeg prøve at se, om jeg kan lokke lidt med i ham, inden jeg forhåbentlig hører fra tandklinikken. Her får I til sidst de billeder, jeg tog i haven i går :)

Ozzy, der skjuler sin tynde pels ret godt. Hans vinterpels plejer at være enorm, men i år har han fået krattet meget af
den af, desværre.

Det lykkedes Phoebe at gå på klatretræet, selvom det var belagt med et tykt
lag is på en stor del af platformene.


mandag den 19. januar 2015

Tilbageblik på en dag, der ikke blev helt, som man havde håbet...

... for at sige det mildt. Alligevel har det efterladt noget positivt i mindet om den dag, hvilket trods alt er meget rart.

For at løfte sløret for de her kryptiske sætninger kan jeg afsløre, at det handler om min fødselsdag. Jeg havde fødselsdag i fredags, hvor jeg blev 33. De fleste fødselsdage, jeg har haft, mens jeg har kendt Christian, har været nogle særlige dage, hvor jeg har haft ekstra ro og nogle rigtig gode dage, så jeg havde glædet mig rigtig meget til den dag, selvom jeg syntes, den kom alt for hurtigt i år. Var slet ikke klar til, at det skulle være den dag. Men man bestemmer jo ikke selv, hvornår man er født, og det ville jo nok også være meget rart med sådan en dag, når den endelig indfandt sig.

I år var den dog langt fra, hvad jeg havde troet, den ville være. Tror kun, at dagen toppes (på den negative måde) af min 30 års fødselsdag af trælse fødselsdage de sidste mange år, hvor jeg var hundesyg med mavesyre og smerter. Jeg har desværre en tendens til ikke at kunne sove eller at sove meget dårligt, når jeg skal noget "vigtigt" dagen efter. Noget, som jeg har brug for for at have det godt for at kunne komme igennem og være en del af. Det bliver næsten altid spoleret på den måde. Jeg havde slet ikke skænket det en tanke faktisk, for jeg har sovet ret meget og udmærket siden omkring jul. Men jeg havde meget svært ved at sove natten til min fødselsdag, og vågnede op med slem kvalme, mærkelig og ubehagelig følelse i hovedet og bare rigtig ked af det. Christian arbejdede hjemmefra, så vi kunne være sammen hele dage, og havde hentet morgenmad, super flot buket blomster, og der stod fine pakker fremme til mig, da jeg stod op. Jeg måtte dog totalt ignorere, at jeg havde fødselsdag, for jeg kunne simpelthen ikke rumme det, da jeg havde det så skidt. Så jeg måtte udskyde at kigge på de fine ting, han havde klar til mig.

Den super smukke buket, jeg fik af Christian på min fødselsdag. Kan faktisk ikke med billeder vise, hvor smuk den var, men har
gjort et forsøg. Farven er gammelrosa og lidt anderledes, end jeg har fanget her, med små, fine blomster omkring roserne, der gav
buketten et helt særligt flot udseende.

Close-up.



Op ad dagen fik jeg dog spist lidt og fik det lidt bedre fysisk. Jeg var inviteret ud at spise om aftenen, så jeg ville gerne gøre mig fin. Fik et bad og lagde make up og hoppede i kjole og mine nye, fine støvler. Desværre fik jeg brændt al energien af på det. Blev bare så træt og fik det igen skidt. Så det kostede en tudetur, for jeg er så træt af, hvordan sygdom bare skal ødelægge så meget for mig i mit liv :( Det lysnede dog lidt, da Christian var færdig med arbejdet, og vi fik siddet og slappet af med at spille lidt. Jeg fik også pakket mine pakker op fra Christian, der indholdt de fineste gaver. Jeg fik et super lækkert lilla uldtæppe, jeg havde ønsket mig rigtig meget, flere film og serier til samlingen (Ally McBeal-serien på dvd og As Good As It Gets, samt Superbad på blu-ray), og en neglelak, jeg har ønsket mig i flere år, en fra Essie, som Christian har jagtet i butikker i både Roskilde og her i byen. Den kom faktisk først i hus morgenen til min fødselsdag, hvor han var ude og købe blomster og rundstykker. Min faster havde sendt et fint viklearmbånd med stjerner, og fra min far og Marianne var der en pakke med et sjovt, lille spil, som var en før-fødselsdagsgave, da vi ses senere herovre til min fødselsdagsfejring. Men de syntes åbenbart, der skulle være lidt til min fødselsdag, og det var rigtig sødt af dem :) Der var også fødselsdagskort i postkassen fra flere, der havde tænkt på mig den dag, hvilket var rigtig dejligt. Efter vi havde spillet lidt og slappet af, kørte vi til Bone's i Roskilde og spiste lækker mad.

Hjemme igen ville vi sætte os og se en film, men jeg fik valgt en, der fik trigget en masse følelser omkring min mor og savnet af hende, så vi måtte opgive en time inde i den, og jeg endte med at sidde og tude endnu engang. Det er sært. Det er i år 11 år siden, jeg mistede min mor, men alligevel kan det bare gøre så afsindigt ondt. Det handler måske også om, at jeg har fået aktiveret sorgen ekstra ved at sidde og se de gamle billeder igennem (bl.a. dem, I så på bloggen i mit sidste indlæg). Var også bare ked af, at sådan en dag, der plejer at være sådan, at jeg får slappet af og har det rigtig godt - noget bedre end jeg sædvanligvis har det - var den værste dag, jeg har haft rigtigt længe. Og nu var den snart overstået :(

Set lidt mere ovenfra.

De fine små blomster.

Et kig helt tæt på med makro. Ret avanceret blomst, må man sige :)



Jeg tror, at noget af det, der gør det ekstra hårdt, at dagen blev, som den blev, er, at jeg stadig er ret hårdt ramt af stress, og jeg bare har brug for sådan en dag (eller mange), hvor andre tager over og sørger for, at jeg har det godt. At jeg bare skal være der og ikke bekymre mig om noget. Som I nok ved, har der været rigeligt at bekymre sig om det sidste år for os, hvilket gjort, at jeg igen er stressramt og har svært ved at hænge sammen. Det er bare så rart, at nogen tager over. Sørger for, at dagen bliver positiv og jeg får slappet af og har det så godt, som jeg nu kan have det. Så det gjorde mig bare rigtig ked af det, at jeg ikke kunne leve op til det. Det lyder måske barnligt, men min fødselsdag betyder faktisk ret meget for mig på den måde, fordi det som regel er den ene dag på året, hvor jeg kan regne med at have det godt. Så det gør ondt, når det så ender med at blive noget møg.

Det er faktisk ret deprimerende og trist at kigge tilbage på den dag, også for mig nu, men der er alligevel noget positivt, der har sat sig fast fra den dag, nemlig Christian. Han har virkelig anstrengt sig for at gøre dagen så god og rar for mig som muligt, hvilket også giver mig rigtig dårlig samvittighed over, at den så blev sådan, fordi jeg havde det dårligt :( Han tog det dog rigtig pænt, mine tudeture, og var bare sød og trøstende og gjorde sit bedste for at få mig til at hænge lidt sammen igen. Han er mit positive fra den dag. Og det understreger og minder mig om, hvorfor jeg elsker ham så højt. Han er virkelig en fantastisk mand! Jeg var i øvrigt også rigtig glad for at mærke, at så mange havde tænkt på mig på min fødselsdag med kort, små gaver og hilsner. Det lunede meget :)

Lørdag var en noget bedre dag. Vi slappede totalt af, trods en tur i Kvickly. Fik set Golden Globe-uddelingen, hvilket er lidt en opvarmning til Oscar-uddelingen for os, og fik generelt bare hygget og slappet af en masse. Det var en rigtig god dag, synes jeg. I går var lidt mere hård, for det var snart hverdag, og der skulle ordnes nogle praktiske ting, så jeg endte med at blive meget udmattet og lidt trist igen. Men sådan er det åbenbart bare lige nu. Jeg håber, at det må vende i løbet af året, så der igen bliver flere gode dage end dårlige.

Vi fik i weekenden et kig i munden på missen for at se tilstanden af hans problem. Det ser nogenlunde pænt ud de fleste steder, dvs. mindre rødt, selvom det stadig er tydeligt, hvor problemet er, men han har to blæner i et af de røde områder, og det er det, der gør ondt på ham, når han gaber. Vi er ved at køre ham op i aloe vera for at se, om det gør nogen effekt, men ellers holder vi bare øje pt. Det er ikke hver gang, han gaber, det gør ondt, og han spiser pænt, så vi vil gerne se, hvordan det udvikler sig. Jeg har intet hørt fra Tanddyreklinikken på min mail, så jeg må gå ud fra, at deres politik er ikke at svare på den slags. Det har jeg det ærlig talt lidt stramt med, for man kunne jo skrive tilbage, at man helst tager det over telefonen, hvis det er tilfældet, men jeg har intet hørt. Må bare tage det som et tegn på, at de har rigtig travlt. Vi har jo ellers været glade for dem... Jeg har hørt fra vores egen dyrlæge, som også fik en mail fra os, så måske skal jeg lige have orienteret hende igen.

I dag stod jeg op til snevejr. Tøsne dog, men stadig sne. Nu er det desværre gået over i regn, men jeg ser frem til mere sne den næste tid. Det er så smukt, synes jeg, og giver følelsen af at sidde inde i en stor rystekugle, mens fnuggene bare daler :) I går var jeg ude og fylde "kattefjernsynet" op igen. Vi har en foderautomat og fedtnød eller -kugle hængende i buskadset lige foran havedøren. Kattene sidder og spionerer på fuglene og er meget fascinerede over det, når de sidder på dørmåtten og kigger på fuglene gennem kattelemmen. Automaten har dog været tom, siden den blev skilt ad i stormen, og nødden røg også ned. I går fyldte jeg automaten og satte en enorm mejsebold op. I dag har fuglene så opdaget det, så der er igen lidt at kigge på. Lige nu sidder der en rødkælk på mejsebolden. Tidligere har der været nogle flokke gråspurve for at spise korn. Fangede lidt billeder af dem :)






Det er faktisk lidt svært for mig at skrive sådan et indlæg her om noget, der går så tæt på, for jeg kommer til at føle mig ret nøgen og sårbar. Ikke mindst fordi jeg faktisk er lidt flov over, hvordan jeg fik spoleret min egen dag, fordi jeg havde det dårligt psykisk. Men jeg er desværre ikke herre over min egen sygdom, som Christian minder mig om jævnligt, når jeg sidder med selvbebrejdelser over alt det, jeg ikke kan, fordi jeg er syg. Man må bare prøve at få det bedste ud af det, man har at gøre med, og jeg har heldigvis også en masse gode ting i mit liv, selvom det også er hårdt. Det er lidt essensen af mit tilbageblik på i fredags, tror jeg. :)

onsdag den 14. januar 2015

Lagkage med orangechokoladecreme og hindbær

Om få dage har jeg fødselsdag, så det må være passende med en lagkageopskrift i den anledning. Det er en let videreudvikling af en af mine gamle klassikere, som klart er en af mine yndlingslagkager og en, som fødselsdagsgæster er helt vilde med herhjemme.

I denne omgang blev den dog ikke lavet til min egen fødselsdag men Christians mors lige før jul, hvor vi havde dem oppe til boller og lagkage, eftersom jeg jo som sædvanligt ikke kan tage med ud at spise og fejre hende på den måde pga. mine problemer med at tåle meget forskelligt mad.

Kagen har en let frisk smag pga. appelsinskallen, og drysset med kakaopulver giver den en trøffelagtig følelse at få i munden, hvilket jo er superskønt. Den blev pyntet med chokoladespåner og friske hindbær, hvilket passer rigtig godt til kagen og selvfølgelig også giver den et ekstra smukt udseende :)

Lagkagen skal have lov til at trække i køleskabet natten over, så lav den, dagen før den skal spises. Pyntningen med kakao, spåner og bær skal dog først gøres, lige før den serveres. Den bliver så meget mere lækker og fast i det, når den har fået lov til at sætte sig i køleskabet.

Synes, den blev så fin :) Klart en af de smukkeste lagkager, jeg har lavet.





Lagkage med orangechokoladecreme og hindbær

3 lyse lagkagebunde
200 g mørk chokolade (jeg brugte en med ca. 55 % kakao)
½ liter piskefløde
1 appelsin

Til pynt:
Kakaopulver (den slags, man bager med)
Friske hindbær
Mørk chokolade til spåner

Skyl appelsinen grundigt. Riv skallen fint.

Smelt chokoladen sammen med fløden i en gryde. Hæld derefter væsken i en bøtte. Rør appelsinskallen i. Læg låg på bøtten og stil den i køleskabet, til fløden er gennemkold. Jeg laver som regel fløden om eftermiddagen og samler lagen, inden jeg går i seng.

Når fløden er helt kold, piskes den til stift skum. Læg en lagkagebund på et fad. Fordel lidt mindre end 1/3 af skummet på bunden. Læg en ny bund ovenpå og fordel også her chokoladeskum. Slut af med den øverste bund. Smør resten af chokoladeskummet ud over toppen af lagkagen og langs siderne, så bundene er helt dækket over alt. Pak husholdningsfilm om lagkagen og sæt den i køleskabet til næste dag.

Lige inden servering sies der et tyndt lag kakaopulver over toppen af lagkagen og langs siderne. Lav chokoladespåner ved at trække en meget skarp stor kniv (jeg bruger min kokkekniv) ned ad en plade mørk chokolade. Fordel spånerne på midten af kagen og pynt med skyllede, friske hindbær langs kanten.

Kagen set ovenfra.

Close-up.

Christians stykke, som jeg fik lov til lige at fange et billede af, før det forsvandt ;)

Et kig ind i kagen, efter den var sat på bordet og skåret af.


Ja, der var mange forskellige billeder af lagkagen, men jeg kunne ikke rigtigt begrænse mig :-3 Synes, den var rigtig smuk, så fik taget en del billeder af den. Fik også selv smagt på lidt af den, selvom jeg jo ellers ikke tåler det, og den smager simpelthen alt for godt! Åh, hvor er det snyd, at jeg ikke bare kan guffe løs af sådan en lækker kage. Men Christian og hans forældre nød den, er jeg sikker på :) Der var også lidt til overs, som blev sendt med Christians forældre hjem, samt et stykke til Christian, som han nød til en kop kaffe senere den aften.

Som sagt har jeg fødselsdag senere på ugen. Glæder mig til en rolig dag i Christians selskab med en masse tid sammen og at slippe for at lave mad. Satser på, at vi kører ud og spiser.
Jeg har prøvet at gøre ugen så rolig herhjemme som muligt, så jeg ikke ender med at brænde sammen og være alt for træt på min fødselsdag. Maden i denne uge er planlagt til at skulle tage mindst mulig tid. Mandag stod den på æggekage med pølser samt andet pålæg til rugbrød. Samme dag langtidsstegte jeg en kylling, der havde ligget i saltlage fra dagen før. Den fik vi så kold i går med couscoussalat og hjemmebagt brød (som jeg dog bagte i går). I dag skal jeg have resten af kyllingen med en salat, jeg allerede har lavet, og Christian skal have tortillas med oksekødsfyld og salat. Salaten snittede jeg også i går, så der er ikke så meget arbejde i det, heldigvis. En dejlig nem uge, madmæssigt.

Tidligere på ugen skrev jeg til Tanddyreklinikken omkring Ozzy, fordi vi synes, han virker til at have flere smerter, når han gaber. Jeg har dog ikke fået svar fra dem endnu, og ved egentlig ikke, hvor meget de gør i at svare på mails. Men det er svært at få alt med i telefonen, så ville gerne have det skrevet ned. Siden da har vi naturligvis ikke set ham gabe med de der av-ryk, naturligvis, for sådan er det jo altid. Ligesom hvis man ser katten gøre noget sjovt og får en til at kigge på det, så ligger den bare totalt kedeligt og gør ingenting ;) Det er svært at vide med ham Ozzy, men vi har aftalt at tage et kig i munden på ham i weekenden. Så kan vi også tage lidt billeder af det, som vi kan sende til klinikken. Jeg har vores egen dyrlæge orienteret også, da hun nok skal stå for blodprøver, før der evt. skal noget ny behandling i gang. Så det er status lige nu for det forløb. Han spiser i øvrigt rigtig flot. Har en rigtig god appetit, og det kan man jo kun være tilfreds med :)

Vil slutte af med endnu et par fødselsdagsrelaterede billeder. Da vi var hos min far lige før jul for at bytte gaver, fik jeg lov at låne alle familiebillederne med hjem. Jeg har længe gerne villet se dem igennem og evt. få lavet kopier af nogle af dem, fordi jeg ikke har så mange liggende af min mor, der døde i 2004. Vi har fået kigget en del igennem, og der var mange hyggelige billeder bl.a. fra min fødselsdag som barn. Til min fødselsdag bagte min mor altid en chokoladekage (a la klassens time-kage), som hun skar ud til en kagemand. Sammen pyntede vi den med glasur og masser af slik, og den blev serveret til fødselsdagen, når mine bedsteforældre var på besøg og hvis jeg havde klassen til fødselsdag. Det var simpelthen verdens bedste kage, og jeg nød den bare så meget.

Da min mor var syg af kræft det sidste år, hun levede, og jeg var flyttet hjemmefra (til Albertslund - mine forældre boede i nærheden af Horsens), tog de alligevel turen over til min fødselsdag, selvom min mor havde været indlagt nytåret over med en slem lungebetændelse. Der havde hun bagt den her kagemand til mig, og jeg glemmer det aldrig. Det var simpelthen så sødt og stort af hende og må have krævet umenneskelige kræfter af hende at få bikset den kage sammen i hendes tilstand. Får ærlig talt helt tårer i øjnene over at tænke på det. Hun er virkelig savnet hver eneste dag i mit liv. Gid, man kunne spole tiden tilbage nogle gange og opleve de der dejlige ting sammen med hende igen.

Her er billederne. Jeg har vist næppe deltaget så meget i pyntningen af kagen i den alder (vist hhv. 2 og 3 år), men jeg har været meget i køkkenet med min mor gennem hele min barndom, og det er også fra hende, min store interesse for mad stammer fra :) På begge billeder ses den skønne chokoladekagemand <3


søndag den 11. januar 2015

Nytårsfyrværkeri 2014/2015 - del 3

Her får I tredje og sidste del af mine nytårsfyrværkeribilleder :) Tak, fordi I har kigget med. Inden længe vender jeg igen tilbage til opskrifterne. Har en rigtig lækkerbisken til jer, så hæng på :) Men nu først til billederne. Husk at trykke på billederne, så du får dem op i en større størrelse.





















Den sidste store finale :)


 

Det var de sidste af fyrværkeribillederne for i år :) Håber, I har nydt dem. Jeg synes, der har været rigtig mange fine billeder i år. Ikke mindst har der været mange farverige billeder denne gang, og det er jo altid dejligt. Jeg er helt vild med guld i fyrværkeri, men det har svært ved at gøre sig godt på billeder; at give interessante billeder. Det er dog lykkedes med en del billeder i år, heldigvis, men farver er nemmere at gengive så smukke, som de nu er.

Det har været en doven weekend herhjemme. I fredags var vi ude og bytte lidt julegaver, mens lørdag har stået på total doven sofahygge med dynen med i stuen, serier, film, nem mad (fra fryseren), snacks og film. En perfekt dovnedag. Dog har jeg da fået lavet lidt, for vi fik vasket et par vaske, og jeg gik også i køkkenet for at bage lidt lækkerier om eftermiddagen. Jeg bagte mine superluftige og bløde lynboller og cookies med chokolade og mandler. Bollerne blev spist med varm kakao til under dynen i sofaen til nogle afsnit af Frasier, og cookiesne fik Christian lov at smovse i, da vi så film om aftenen (Minority Report - en af mine julegaver).

Vi har heller ikke de helt store planer i dag. Maden står på en omgang mørbradbøf i champignon a la creme, så det er relativt nemt, men jeg skal vist lige have kigget på madplanen, så jeg ved, hvad vi skal spise i morgen. Måske skal vi også ud efter mere fiskefoder til akvariet, for vi er ved at løbe tør. Vi må se, hvad vi orker.

Som jeg har skrevet i de seneste indlæg, går vi og ser Ozzy lidt an, efter det virker til, at han har fået mere ondt i munden. Det sidste døgn har vi set flere av-situationer, når han gaber, hvoraf det ene endte i en klagelyd og gemmen under sengen :( Så der skal vist ikke gå længe, før vi skal have fat i tandklinikken igen. Vi har ellers fået at vide, at der kan gå 3-4 måneder, inden det er helt væk, mundbetændelsen, men når det virker til, at det går den forkerte vej, vil jeg ikke sidde og vente på, at det bliver så slemt, som vi var ude i sidst, før vi kom til klinikken for behandling. Der kunne Ozzy nærmest ikke spise og måtte have smertestillende medicin. Endnu spiser han okay, heldigvis.

Det er svært at vide, hvad der skal ske i den sag. Det er en af to ting, ved vi dog; enten skal han have indsprøjtninger af interferon i de betændte områder, hvilket skulle øge helingen, eller også skal de sidste fire tænder ud. Det er jo svært at sige, hvad der vil virke, men vi har ikke den store lyst til at få de sidste tænder ud, ej heller til at skulle igennem et langt, smertefuldt forløb for ham med de indsprøjtninger. Så det er svært. Det skal vi naturligvis snakke med tanddyrlægen om. Jeg vil tro, at vi først tager en tur omkring egen dyrlæge for at få taget blodprøver og evt. også lavet en afføringsprøve, da jeg synes, det stadig er noget mørkt. Vi vil gerne sikre os, at han ikke har et skjult, blødende sår i maven eller tarmene, for det gør smertebehandling meget risikabel. Vi må se, hvad der skal ske. Forhåbentlig ligger hans nyretal stadig nogenlunde pænt, så han kan klare endnu en tur under narkose.

Nu vil jeg slutte igen, for jeg må vist hellere til at gøre mig klar, hvis vi skal nå ud i byen i dag, inden alt lukker. Rigtig god søndag til jer :)

torsdag den 8. januar 2015

Nytårsfyrværkeri 2014/2015 - del 2

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, fik jeg en masse gode billeder af fyrværkeriet nytårsaften. I har allerede set første del af mine billeder, og her kommer nr. 2 :) Håber, I vil kigge med. Der kommer et tredje og sidste indlæg med resten af billederne her på bloggen inden så længe. Tryk på billederne for at få dem op i en større størrelse. Enjoy :)

Et virkeligt pletskud. Smuk udbredning med små, blå stjerner <3




Jeg kan godt lide, hvordan man kan se bevægelsen helt nede fra affyringsstedet og op, hvor
fyrværkeriet så smukt breder sig ud på dette billede :)






En af mine absolutte favoritter i år. Virkelig smuk i sin farvekombination og udbredelse.

Første billede, jeg fik taget, før jeg fik indstillet kameraet. Gav en lidt sjov effekt, fordi jeg havde så lang lukketid.
Sjovt og anderledes billede :)





Endnu et lidt spøjst billede. Total kaos med røg og farver.



Dette indlægs finale. Smukke farver og masser af lysende glimmerprikker <3



Hverdagen er efterhånden ved at indfinde sig i det lille hjem, med alt hvad der hører til. Madplanen er lavet og handlet ind til, Christian var i fotoklubben i går, og jeg har fået taget livet af det sidste julepynt herhjemme. Det er jo snart min fødselsdag, og så er det absolut ikke jul længere! Har siddet og kæmpet med at få udviddet min ønskeseddel med nogle ønsker de sidste dage, for Christian vil gerne have lidt mere inspiration, efter en del ønsker kan streges ud efter jul. Er nu ikke så opfindsom. De ting, jeg ønsker mig allermest, kan ikke købes for penge, eller er afhængig af, at ting, vi ikke er herrer over, falder på plads. Jeg håber dog, at nogle af dem alligevel kan gå i opfyldelse dette år;

- På førstepladsen ligger klart ønsket om, at Ozzy bliver helt rask med munden igen, så vi kan stoppe med at bekymre os om ham og få lidt af vores eget liv tilbage igen. Det er svært at sige, om vi er på vej derhen, eller der skal mere behandling til. Det ved vi nok først inden for de næste måneder.

- At komme af med min stress og generelt få det bedre psykisk og fysisk.
Det har været en hård omgang med Ozzys sygdom, og jeg er stadig ramt af stress, og maven gør problemer. Det kan mærkes på kroppen, for over de sidste måneder med hans sygdom er der røget 2-3 kg (hos mig altså ;) Tror heldigvis, at Ozzys vægt er på vej op :) ). Det er til at leve med men dog ikke ligefrem et tegn på trivsel. Har "arbejdet hårdt" den sidste del af ferien på at vinde lidt af det tilbage med lækker mad, snacks og alt det gode, men det går desværre ud over maven, der ikke tåler for meget af den slags mad. Så nu er det tilbage til mere fornuftig kost. Jeg har nu heller ikke noget mod at miste de kg eller lidt mere, men jeg er ikke overvægtig, og man har jo brug for noget ordentlig kost at stå imod med, når livet er lidt hårdt.

- At få en ny kat nr. 3 igen, når vi engang er ovenpå alle sammen herhjemme. Når Ozzy er rask og vi selv er kommet lidt ovenpå efter kampen, og Phoebe har fået en masse opmærksomhed. Hun lider lidt under, at vi skal passe ham ekstra meget, men vi prøver at gøre vores bedste. Det er også meget for hendes skyld, at vi skal have kat nr. 3, for hun savner sådan en at ligge og putte med og få lov at vaske og alle de dejlige ting, hun gerne vil sammen med en anden kat, som Ozzy ikke gider.

- At få flere ture ud, som vi heldigvis fik det i 2014. Vi var for første gang sådan rigtigt hjemmefra i længere tid, mens kattene blev passet af Christians forældre. Vi var i Skanderborg i foråret og i Ebeltoft i sensommeren, som jeg også har skrevet om her. De dage har betydet enormt meget for mit velbefindende, for det har været så skønt at være på en rigtig ferie. Det har jeg ikke været i over 10 år, tror jeg. Også selvom vi kun snakker nogle få dage. Det er desværre ikke nemt pga. mine problemer med at tåle mad, men det har kunnet lade sig gøre, og det har været superskønt. Har virkelig nydt det, så det ønsker jeg mig også i år, når Ozzy engang er rask nok til det. Endagsture ud og se museer og forlystelser af anden art er også noget, jeg gerne vil i 2015.

Men det er jo svært at skrive på en ønskeseddel, for det er ting i livet, der skal falde på plads, før de her ting kan lade sig gøre. Så jeg har også fået skrevet nogle konkrete ting ned bl.a. blu-rays, en tv-serie på dvd og en del ting til køkkenet. Ting, jeg helt sikkert også vil blive glad for at få. Mht. de andre ønsker må vi bare vente og se, hvad livet bringer os i år.