mandag den 29. september 2014

Stegte ris - kinesisk biksemad

I sidste uge lavede jeg en omgang stegte ris med bl.a. kylling, hvilket var en rigtig stor succes hos os begge. Det smagte rigtig godt og er en super mulighed for at lave et hurtigt måltid på baggrund af rester, så det er en slags kinesisk biksemad. Har du en rest kylling (eller andet kød), kan du sagtens bruge den i stedet for rå kyllingebryst. Det skal så bare tilsættes til sidst og varmes igennem sammen med det stegte æg. Det samme med rester af grøntsager. Jeg laver det oftest med løg, forårsløg og ærter som det grønne indslag, da det passer rigtig godt til retten. Og så har jeg oftest det meste hjemme. I retten skal bruges kolde ris, så skal du have ris en af de foregående dage, så kog ekstra, så du har til en omgang stegte ris. Det er hurtigt og nemt at lave, hvilket jo altid er velkomment i en travl hverdag. Har du ikke en rest ris fra en tidligere aftensmad, kan du bare koge ris dagen før eller tidligere på dagen, så de når at blive kolde. Det tager jo ikke længe.

Jeg kan faktisk ikke rigtigt huske, hvorfor det var, at jeg pludseligt fik lyst til sådan noget "kina-mad", da jeg sad og lavede madplanen til sidste uge, for det er ikke noget, jeg har lavet i flere år, men lysten opstod, og jeg bestemte mig for at kaste mig over en af mine gamle opskrifter, som dog blev peppet lidt op med lidt flere smagsgivere end sidst. Jeg har faktisk ikke lavet det, mens jeg har været sammen med Christian, og det er jo 4½ år siden efterhånden, så det måtte være på tide at støve en gammel opskrift af :)

Sidst tilsatte jeg bare soya til retten, men siden har jeg prøvet en "sauce" lavet af soya, fiskesauce og sukker, som giver en meget mere autentisk og god smag, så det er klart noget, jeg vil bruge igen. Det er ellers en sauce, jeg bruger til nudler, men det passer også rigtig godt til de her stegte ris.

Som tilbehør serverede jeg en færdig sursødsauce. Du kan lave din egen, hvis du har lyst, men det er hurtigst at købe en færdig. Jeg var faldt over en Go-Tan-sauce denne gang, men den køber jeg altså ikke igen, for den havde en virkelig gennemtrængende eddikesmag. Så næste gang er det tilbage til Uncle Ben's, som er den, jeg sædvanligvis brugte "i gamle dage". Christian spiste dog pænt af Go-Tan-saucen, men den var for bitter for min smag. Retten blev i øvrigt taget rigtig godt imod. Christian kunne rigtig godt lide det, og det var også noget, jeg selv kunne spise, så det var jo dejligt. Jeg er ellers lidt tilbageholdende med "ny" mad, efter jeg har fået sygdom i maven, men den tog godt mod maden, så det skal vi i hvert fald have igen! Det smagte dejligt og var hurtigt og nemt at lave. Og så er det meget sjældent, jeg får noget med ris. Jeg spiste ikke af sursødsaucen, men maden smagte helt fint alligevel, så hvis du ikke er til saucer, kan retten sagtens spises, som den er :)





Stegte ris (2 personer)

3 dl basmatiris
2 æg
2 kyllingebryster
1 stort løg
5 forårsløg
2 dl ærter (ca. 75 g)
1½ spsk fiskesauce
2 spsk soyasauce
3 spsk sukker

Tilbehør:
Sursødsauce

Put 5 dl vand i en gryde med lidt salt. Når det koger, tilsættes risene. Skru helt ned og lad dem koge under låg i 10 minutter. Herefter skal de hvile i 10 minutter yderligere taget af varmen. Lad dem køle helt ned og gem dem til senere. Kan gøres dagen før.

Rør fiskesaucen sammen med soya og sukker.

Rens forårsløgene og skær dem i tynde, skrå skiver Stil dem til side for nu. Pil løget og skær det i 1½-2 cm brede både.

Skær kyllingefileterne i tynde strimler.

Pisk de to æg let sammen. Varm en wok eller stor pande op. Når den er brandvarm, tilsættes lidt olie. Hæld æggene i panden og rør godt rundt, mens de lynsteges. Bruger du en wok, så rør æggene op mod siderne. De skal gerne "smuldre" lidt i det og ende i mindre stykker. Det gør de, hvis du rører godt i dem. Ellers kan du skære dem lidt ud, hvis det kikser. Tag de stegte æg af wokken.

Lynsteg kyllingen i lidt olie, til det er gennemstegt. Drys en lille smule salt over og tag det af wokken.

Steg løgene i lidt olie, til de er gyldne og blevet lidt blødere. Rør ofte, så de ikke bliver sorte. Tilsæt ærterne og steg lidt med, til de er tøet op. Tilsæt herefter risene og steg med, til de er gennemvarme. Hæld den færdigblandede sauce over risene og rør godt rundt, til det er fordelt over alle risene. Tilsæt kylling og æg til risene og lad det stege lidt med, til det er lunet. Tilsæt til sidst vendes forårsløgene i retten, og den serveres med det samme herefter.

Server varm sursødsauce ved siden af som tilbehør.

De færdige stegte ris, før der kom sursødsauce på.



Som jeg skrev herinde i et af mine sidste indlæg, så skulle vi have Ozzy til dyrlægen (vores egen) til tjek i sidste uge. Der var vi i torsdags, og som forventet er han stadig rød i munden. Til gengæld er der ikke noget at se mht. de blæner, han har haft i det røde område, og det er helt sikker derfor, han spiser så godt nu. Han har virkelig spist pænt siden sidste weekend, og det er bare en kæmpe lettelse for os. Da vi kom hjem, ringede jeg til dyrlægen, der har lavet hans tænder, og vi aftalte at fortsætte 10 dage yderligere på antibiotika, så han har fået i alt 6 uger. Samtidig er jeg begyndt at give ham aloe vera-gel fra i dag, som skal øge hans immunforsvar, så han forhåbentlig selv kan holde det nede, når vi kommer af antibiotikaen. Det ville være skønt, hvis det var helt væk, rødmen, men jeg ved ikke, om det er noget, vi kan forvente. I hvert fald virker han ikke generet mere, når han spiser, så det er jo rigtig dejligt. Aloe veraen skal han have et par måneder, regner jeg med, og så må vi se. Vi holder løbende øje med området i munden på ham. Når han er færdig med antibiotikaen for denne gang, skal vi finde ud af, hvor vi står i forhold til evt. yderligere behandling. Muligvis skal vi bare fortsætte med aloe veraen og se, hvordan det går.

I dag er så første dag, han får aloe vera, så jeg er spændt på, hvordan hans mave tager imod det. Starter op på en lidt mindre dosis, så det ikke er så stort et chok for hans krop i starten. Håber, det gør noget godt for ham. Han får det morgen og aften med en engangssprøjte sprøjtet direkte i munden. Det skulle efter sigende smage ret dårligt, så vi vil ikke udsætte ham for selv at skulle drikke det.

Nu til den allerbedste nyhed: vi fik taget nye blodprøver på ham for at følge nyretal og blodlegemer, og jeg sad på pinde i fredags, da jeg afventede svaret. Det var meget nervepirrende, for hans nyretal er kun gået op i hver eneste prøve siden juli. Så jeg var noget bekymret. Men det fantastiske er sket, og hans tal er faldet! Endda til 110 fra 149, som hans nyretal lå på 15 dage før. Det er helt vildt. Han er næsten nede, hvor han startede, hvilket var 106, så vi er ovenud lykkelige for den her prøve! Nu behøver vi ikke være så bekymrede for hans nyrer. Det har været mundproblemerne, der har påvirket dem, og det er også et tegn på, at de er under kontrol, at hans nyretal nu er pænere.

Der var dog lidt skår i glæden, for nogle andre tal var blevet værre, men det er ikke så bekymrende som nyretallet, så det er noget, der skal holdes øje med i senere blodprøver, hvor vi håber, det bliver bedre. Han skal helst op i blodplader igen bl.a., og også helt have et højere antal hvide blodlegemer. Vi håber på, at aloe veraen kan hjælpe på immunforsvaret, så det må vel også betyde flere hvide blodlegemer? Jeg ved det ikke, men er spændt på resultatet af aloe'en. Ved, at andre har brugt det med stor succes.

I går var jeg for første gang, mens Ozzy har været syg, hjemmefra i flere timer. Vi kørte en tur til Skælskør for at se en katteudstilling. Der var mange fine katte, også racer, som vi ikke selv regner med at inkludere i katteflokken. Vi satser jo på en norsk skovkat næste gang, men syntes, det var noget pudsigt at se skovkattene derude, ikke mindst hunkattene, som er nogle små, fine skabninger, minikatte nærmest, i forhold til vores Phoebe, der "har den rigtige størrelse" :D Hende er vi jo vant til at se på, og hun er noget af en kæmpe. Så de virkede som nogle meget små pus, dem vi så. Så vi håber, at en fremtidig kat ikke er bange for sådan en venlig kæmpe, som Phoebe jo er :)

Christian tog en billedserie af Ozzy i haven i sidste uge, som du kan se herunder. Han er lidt af en lille hest, når han tonser gennem haven. Men det viser også bare den nyfundne glæde, han har nu, Ozzy. Lige nu ligger han på ryggen på gulvet ved siden af, hvor jeg sidder og ser meget veltilpas ud :) Han har også taget lidt på, hvilket er dejligt, for han er ellers til den magre side. Det er dog ikke derfor, han ser lidt stor ud på billederne herunder. Det er vinterpels, som han allerede har en kæmpe mængde af. Der skulle ikke blive ret koldt i sensommeren, før den begyndte at vokse frem :)








Det var dejligt at være afsted hjemmefra, at have den frihed nu, hvor han spiser så godt. Det er en stor lettelse for mig. Så er der lidt mindre at bekymre sig om. Han havde mad stående fremme, mens vi var væk, men havde ikke spist så meget. Han kom dog godt efter det, inden vi gik i seng, og nåede op på sin kvote for den dag.

I weekenden fik vi andesteg med det hele. Uhm, det har været lækkert. Den har ligget og ventet i fryseren på at blive spist længe, men vejret skulle lige være til det. Desværre driller min mave mig for tiden, så jeg døjer med kvalme og ubehag i maven, men har heldigvis alligevel kunnet nyde maden. I dag er jeg træt oven på nogle dage med for lidt søvn, så jeg tror, den står på lasagne fra fryseren til mig. Må finde ud af, hvad Christian skal have.. Det er jo også tid for madplanlægning af ugen, så det må jeg vist snart i gang med. Men jeg var glad for endelig at kunne dele nogle gode nyheder med jer her på bloggen :) Tak for jeres krydsede fingre. Det virkede! :)

mandag den 22. september 2014

Vinderen af fødselsdagsgiveawayen er fundet!

I dag fylder bloggen 3 år, og det er tid til at finde en vinder! Først vil jeg sige tak til alle jer, der har haft lyst til at lege med. Synes, de her giveaways er så hyggelige, så det er dejligt at se, at I har haft lyst til at deltage igen i år.



Jeg er faktisk overrasket over hvor mange af jer, der har haft lyst til at deltage om kattehyggepakken, og derfor har jeg valgt at smide en ekstra hyggepakke ind i konkurrencen, som jeg også har trukket lod om :) I den lodtrækning har jeg dog ikke inkluderet Marianne, som ikke deltog om kattehyggepakken i den egentlige lodtrækning, og vinderen af bogen + den oprindelige hyggepakke, da hun jo har fået en pakke til sin kat. Alle har som sidste år fået et nummer efter rækkefølgen på kommentarerne, og der er trukket lod via Randomgeneratoren.


Nu vil jeg ikke trække den længere, vinderne skal kåres!

Vinderen af bogen og kattehyggepakken er: Tindertrunte! Vil du hurtigst muligt sende mig en mail med din adresse, så jeg ved, hvor pakken skal sendes hen?




Vinderen af den ekstra kattehyggepakke er: Lisa! Du skal også sende mig en mail med din adresse, så jeg ved, hvor din pakke skal sendes hen.




Stort tillykke til jer begge to! Håber, I får rigtig meget glæde af hhv. bog og hyggepakker :)

Som jeg skrev i mit giveawayindlæg, vil der blive trukket en ny vinder/vindere, såfremt jeg ikke modtager en mail med adressen fra ovenstående vindere. Jeg skal have adressen fra jer senest næste mandag 29. september.

Jeg smutter forbi jeres kommentarer i konkurrencen og svarer inden så lange. Håber, I har lyst til at deltage en anden gang, jeg laver en giveaway. Pønser på en giveaway til jul, så hold øje med bloggen :)

søndag den 21. september 2014

Nyt besøg i haven

I dag er sidste dag, konkurrencen om Claus Meyers bog Chokolade kører. Så har du endnu ikke deltaget, så tag en smut forbi. Husk også at deltage i sidegevinsten om kattehyggepakken, hvis du har eller kender en kat, du synes, fortjener sådan en :) Har du deltaget, så husk at kigge forbi i morgen og se, om du har vundet.

For nogle år siden havde vi en anden nabo til den ene side, der havde en kat, som hed Pjevs. Nogle af jer kan måske huske at have set billeder af hende fra vores have, hvor hun klatrede over katteindhegningen for at komme ind og få selskab af vores katte. Hun var særligt glad for Ozzy, og han syntes også, hun var lidt sjov. Det var nu ikke meningen, at der skulle komme fremmede katte ind til vores, for vi har jo hegn om, men hun var ikke til at holde ude. Siden da er hun og familien flyttet, så vi ser ikke længere noget til Pjevs.

Til gengæld er der andre katte i området. En del af dem har deres faste rute rundt om vores hus uden for indhegningen, og vores katte kan sidde og vente på at få et glimt af dem. De ved ca., hvornår de ubudne gæster kommer forbi, og så sidder de ved hegnet og venter. Der er en særlig irriterende rød kat, som Ozzy ikke kan tåle synet af. Han bliver totalt hysterisk, når den kommer forbi. Den har vi dog ikke set et stykke tid nu, men der er til gengæld kommet en anden kat i nabolaget.

Det er en lille mager hunkat, gråstribet og hvid, som sikkert hører til hos vores naboer til den anden side. Den er i hvert fald først kommet her det sidste års tid, efter de fik kat derinde. Den er meget nysgerrig over for vores katte, og vil gerne sidde helt op ad hegnet og kigge ind til dem. Men den er også en hystade, for dem mjauwer og skaber sig derude, så man tror, der er katte oppe at slås derude. Men det er der ikke. Det er bare den lille hunkat, der skælder vores katte ud. Hun er særligt nervøs for Phoebe, men Phoebe er også en gigantisk kat. Phoebe forstår til gengæld ikke, hvad der sker. Hun vil bare gerne være venner med andre katte, og forstår ikke, hvorfor den kat er så hys. Hun er begyndt at sige et lille pip til den, men det er så også det. Ozzy er også interesseret i nabokatten, og de har siddet og snuset til hinanden. Han er også generelt en ret venlig kat over for andre katte, men når nabokatten sidder og hidser sig op, stikker han halen mellem benene og gemmer sig i buskadset. Det er nu synd for ham.

Den nye nabokat.


Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor den bliver ved med at komme her og bræge, katten, når den nu virker til at være lidt bange for vores katte, men måske vil den også bare gerne have selskab, som Pjevs ville dengang. Den er bare en pivfis, når den skal skælde vores sådan en. Jeg har nu lidt ondt af den, for den er en mager pind, og nu har naboen måske fået hund også, hvilket ikke ligefrem gør det bedre), så jeg tror ikke, den føler sig så velkommen derinde i de her dage. Synes nu, den er meget sød, selvom den er en hystade.

Ozzy og nabokatten sidder og lurer på hinanden gennem hegnet.

Så får hun øje på mig.

Og Phoebe. Uha, en stor kat! Ozzy har lagt sig ned. Så er det vist heller ikke mere spændende.



Denne weekend er gået med at lave lidt i haven og slappe af. Christian har fået slået græs og ordnet lidt derude, og jeg har været kørt ud og handlet lidt og hentet en stor pakke kattemad nede i byen. Imens har jeg haft overvågning på Ozzy med et webcam, vi har herhjemme, som jeg har haft sat til at optage, hvor han plejer at spise, så vi kunne se, om det var ham, der har spist, hvis der har været taget af hans madkugle, mens jeg har været ude. Det er nu meget smart. Har brugt det et par gange nu, og han har også spist, mens jeg har været væk. I fredags havde jeg sat det til, mens jeg var udenfor og plante lyng på Putte og Milles gravsteder. Det er bare blevet så utroligt pænt derude. Det ser rigtig godt ud med den lyserøde lyng, der omkranser deres sten. Det er rart med lidt farve derude igen, efter roserne er færdige med at blomstre. De er flyttet et andet sted hen nu, så jeg håber, de kommer igen næste forår.

Jeg er lidt træt i hovedet i dag, for vi har ikke sovet så meget i nat. Vi endte med at se to film i går, og kom lidt sent i seng. Kunne ikke falde i søvn, fordi jeg havde seriøst aktiveret mit piskesmæld, så jeg måtte ligge længe, før pillerne virkede, og jeg fik ro til at sove. Phoebe skulle naturligvis også lige op og have en nussetur, så den var noget over 4, før jeg sov i nat. Jeg har dog fået lov til at sove lidt længere end Christian, da jeg sover med ørepropper, så jeg blev ikke vækket af naboens hund midt på formiddagen. Det er nu lidt surt i weekenden at sove så lidt. Nakken har det heldigvis bedre i dag, men hovedet har det ikke fantastisk. Håber, det bliver bedre i løbet af dagen.

Jeg har dog ikke tænkt mig at lade det ødelægge dagen, for jeg har været i gang, siden jeg stod op. Havde lyst til at få Christians forældre op til en kop kaffe, inden de skal på ferie om ikke så længe, så jeg har været i gang med at bage brunsviger i eftermiddag, som nu står og dufter ud over hele huset. Det er en skøn duft, åh! Opskriften vil komme på bloggen her på et senere tidspunkt.
Mens kagen hævede, forberedte jeg vores aftensmad, der i aften er en lækker culotte med salatbar, ovnkartofler og favoritsovs. Det glæder jeg mig meget til, for de sidste dage har stået på lidt halvkedelig mad pga. manglende overskud og en mave, der drillede. Så er culotten klar til at smide i ovnen senere, og det er kun kartoflerne, der skal laves, og sovsen, der skal varmes. Det er meget godt, for jeg er noget træt i hovedet nu oven på at have været i gang i køkkenet i nogle timer. Men glæder mig til at se Christians forældre inden så længe. Det er begrænset, hvad der sker ud over kattepasning for tiden, og det er noget tid siden, vi sidst var sammen med dem. Så det bliver rart :)

fredag den 19. september 2014

Hyldebærsaft

Hvor er det dejligt at se, at så mange har lyst til at deltage i min giveaway. Det er jeg glad for. Har du endnu ikke deltaget, kan du nå det endnu, da konkurrencen løber til og med på søndag. Præmien er som bekendt bogen Chokolade af Claus Meyer med de lækreste opskrifter på bagværk, desserter, brød og meget andet med chokolade. Husk også at deltage om sidegevinsten, der er en lille kattehyggepakke.

Jeg har længe haft lyst til at lave hyldebærsaft. Det er sådan en skøn efterårsdrik og perfekt, når man er lidt sløj eller kold. Troede faktisk, jeg skulle prøve det sidste år, men der skete så meget, og så var tiden løbet fra det. Jeg satsede på at prøve at lave det i år i stedet, men har været ret optaget af pasning af syg kat den sidste måneds tid. Så troede ikke, jeg ville nå det. Efter Ozzy havde en god dag i mandags, tog jeg dog chancen og smuttede ud en times tid i området, hvor vi bor, og plukkede hyldebær. Der var heldigvis en del at finde, så jeg endte med at komme hjem med 1½ kg hyldebær (vægt, efter de var blevet rippet), hvilket var en ret flot portion, når jeg selv skal sige det. Der var heldigvis flere steder i nærheden med hyldebær, som jeg ikke havde opdaget, da jeg var på rov efter hyldeblomster i forsommeren, for når man plukker blomsterskærmene, kommer der naturligvis ikke hyldebær. Men nu har jeg da fundet flere gode steder, hvis jeg mangler et sted at finde blomster næste sommer :)

Det var overraskende nemt og hurtigt at lave hyldebærsaften, så hvis I har hyldebær i nærheden, så prøv endelig at lave en omgang saft. Jeg lavede den med æbler, hvor jeg brugte 4 købte æbler, jeg havde liggende herhjemme, og 2 fra haven. De 4 æbler var af en meget sød sort, mens de 2 fra haven var mere syrlige. Æblerne giver sødme og syre til saften, og hvis du bruger søde æbler, skal der måske mindre sukker i. Min saft er lavet med 50 g lyst rørsukker pr. dl færdig saft, og den blev til den søde side. Næste gang vil jeg prøve først at tilsætte højst 40 g pr. dl og så smage til. Så det vil jeg anbefale jer at gøre. Fordi saften var ret sød, valgte jeg også at tilsætte saften fra en hel citron. Står du med en saft, der er mindre sød, kan du nøjes med saften fra ½ citron.

Nu var det mit første forsøg med at lave hyldebærsaft, men jeg synes, det blev rigtig vellykket. Jeg fik et sted mellem 1½ og 2 liter færdig saft (efter tilsat sukker) ud af de 1½ kg hyldebær. Jeg er dog overrasket over, hvor lidt koncentreret saften er. For både Christian og jeg kan godt lide den kraftig i smagen, og vil man have den sådan, skal man altså ikke tilsætte ret meget vand til den. Vi kommer nok kun til at drikke den varm, for det er en super god drik til ondt i halsen og sløje kroppe eller på en rigtig ruskedag. Trænger du en dag til en mere krydret udgave, kan du koge den færdige saft op med lidt krydderier, f.eks. kanel og/eller nelliker. Den kan også godt klare et skvæt rom, hvis du er til den slags. Det kommer vi i hvert fald til at prøve, er jeg sikker på :) Husk i øvrigt, når du arbejder med bærrene, at de smitter sindssygt meget af, så pas på med at tabe dem på gulvet eller at få dem på tøjet.





Hyldebærsaft (lige over 1½ liter færdig saft)

1½ kg rippede hyldebær (inkl. lidt små stængler)
6 æbler (jeg brugte en blanding af nogle søde, jeg havde liggende, og nogle let syrlige æbler fra haven)
7½ dl vand
Lyst rørsukker (40-50 g pr. færdig dl saft)
Saften af ½-1 citron (+ evt. lidt ekstra til at smage til med. Jeg brugte saft fra 1 hel citron).
Evt. atamon (½ tsk pr. liter færdig saft)

Skyl hyldebærrene og klip bærrene af så tæt på dem som muligt ned i en stor gryde (og jeg mener STOR. Min portion var for stor til en 4 liters gryde, så jeg brugte min 6 liters stegegryde til formålet). Det gør ikke noget, at der kommer en smule stængel med.

Vask æblerne og fjern kernehusene. Skær dem i grove stykker, og put dem i gryden til hyldebærrene. Tilsæt vandet og kog op. Skru ned for varmen og lad det hele småkoge, til bærrene splatter ud, ca 25-30 minutter.

Kør saften igennem en sigte over i en anden beholder, f.eks. en gryde. Mål af, hvor meget saft du har. Kog saften op med højst 40 g rørsukker pr. dl saft til at starte med samt saft af ½ citron. Kog op, til sukkeret er opløst. Smag til. Hvis du vil have din saft sødere, kan du tilsætte mere sukker. Jeg puttede 50 g rørsukker i pr. 1 dl, og jeg synes, saften var til den søde side for min smag, så næste gang vil jeg tilsætte lidt mindre og så smage til, som jeg anbefaler her. Sødmen af saften hænger også sammen med hvor søde æbler, du har brugt. 4 af mine var som sagt ret søde, så det har sikkert også noget at sige. Så jeg vil anbefale, at du tilsætter en mindre mængde rørsukker til at starte med, og så smager til. Husk at koge op, hver gang du tilsætter sukker. Smag i øvrigt også til med mere citronsaft, hvis du har lyst. Jeg brugte saft af 1 citron, da min saft var meget sød.

Si saften endnu engang over i en beholder. Du kan evt. gøre det gennem et klæde, men jeg gjorde det bare gennem en sigte. Det kan sagtens lade sig gøre, men giver måske en lille bitte smule bundfald. Det er dog slet ikke farligt :) Lad saften køle lidt af, hvis du vil tilsætte atamon til dem. Atamons virkning ophæves, når temperaturen er over 100 grader. Tilsæt ½ tsk pr. færdig liter saft. Hæld saften på skoldede flasker og opbevar på køl. Kan også fryses ned.

Saften er som sagt ikke ret koncentreret, synes jeg, så den skal ikke fortyndes supermeget. Fortynd den mest, hvis du drikker den kold. Varm kan den f.eks. drikkes med lidt rom i, og du kan koge den op med krydderier senere, hvis du vil have den mere krydret. 


Bær og æbler koges op med vand i en stor(!) gryde.

Den færdige, lune saft serveret med en
citronskive :)



Glæder mig utroligt meget over, at vi bor så tæt på naturen, at jeg kan gå ud og finde sådan nogle skønne bær og frugter til at lave saft, kage og marmelade mm. Og ikke mindst gå nogle dejlige ture i, uden vi er nødt til at skulle ud at køre for at komme ud i naturen. Sidste år faldt jeg over et gigantisk træ med kræger, som jeg lavede til en marmelade med muskatvin, der kom ind i hjemmelavede chokoladetærter a la Anthon Berg-tærterne.

Der er dog også det med naturen, at når man er en klodsmajor, som jeg jo som bekendt er, kommer man hjem med lidt ekstra ud over de lækre frugter. Denne gang lykkedes det mig at brænde mig op ad den ene arm indtil flere gange på brændenælder, mens jeg prøvede at komme frem til de lækreste og største klaser bær, og jeg sluttede af med pludseligt at forsvinde i det høje græs på marken, da mine ben forsvandt under mig. Var trådt ned i et hul, og så lå jeg der. Et par sekunder lå jeg og frygtede, at jeg nu havde forstuvet foden, for det kunne ligne mig, men heldigvis slap jeg med et par grønne knæ og en øm ankel. Så det var et okay offer at give for de mange, lækre bær, jeg kom hjem med.

Men der er også ting ved naturen, jeg godt kunne undvære. I hvert fald når den kommer med hjem. Havde utallige kryb og andre smådyr med hjem i hyldebærrene. Det må man ligesom leve med, for det er jo deres levested, man ødelægger ved at plukke dem, men de må godt holde sig fra at kravle på mine bare arme! Især ørentvisterne! Irks! Det er ikke den eneste natur, vi har inden for dørene herhjemme for tiden. Der kommer også andre kryb, vi ikke har inviteret indenfor. Havedøren står åbent dagen lang, når det er lunt og kattene går ude, og det får det til at myldre ind. Gennem de sidste måneder har vi fanget ret mange GIGA store jagtedderkopper herinde! Jeg er ret bange for edderkopper, så det kunne jeg godt undvære. Det sker ikke så sjældent, når vi sidder og ser tv om aftenen, at der pludseligt løber en kæmpe edderkop hen over gulvet! I forrige måned var det store stankelbensagtige edderkopper, der troede, de skulle bo i sofaen og kravle på mig om aftenen! Ikke rart. Heldigvis er Christian efterhånden ret øvet i at fange dem og sætte dem ud. Det når han som regel, før Phoebe har nedlagt dem.

Jeg er ellers ret glad for insekter, når det kommer til min fotohobby, men de må gerne blive ude i haven!



Den anden morgen havde vi så besøg af noget andet. Christian havde været oppe og fodre katte om natten, som han plejer, og han havde som sædvanligt lukket døren til soveværelset bagefter, så vi får lidt ro til den efterfølgende søvn. Jeg lå og kunne ikke sove efterfølgende, og var sikker på, at jeg kunne høre, at der var sneget sig en kat ind under sengen, som lå og vaskede sig og møffede rundt. Der var i hvert fald en del lyde. Lige før Christians vækkeur skulle ringe, blev han pludseligt vækket af lydene, og satte sig hurtigt op. Han var ret sikker på, at ingen katte var kommet med ind i soveværelset, og nu syntes vi, at lyden kom ovre ved siden af klædeskabet, hvor der er et lille mellemrum, hvor vores kamerastativer står, sammen med tasker og et par plastikposer med ting. Vi var ret bekymrede for, at der var kommet rotter eller mus ind, uh!

Det var med forsigtighed og anspændthed, at Christian gik i gang med at fjerne tingene i mellemrummet. Der var bare ikke rigtigt noget at se. Jo en stort dims bagerst derinde, men vi regnede egentlig med, at det var en nullermand. Men da Christian kom med lygten, kunne han se, at det var en kæmpemæssig sort bille! Det er altså den, der har kravlet rundt og larmet i poserne derinde! Utroligt, at den kunne skabe så meget larm. Med stort besvær fik Christian den ud og satte den udenfor. Er temmelig glad for, at det ikke var en rotte! o.0

Dagen er startet lidt tidligt for mig i dag, for jeg kunne ikke sove ret længe. Det påvirker også Ozzys døgnrytme, for han plejer ikke at stå op særligt ofte, før han får vådkost og medicin, men i dag var vi altså oppe noget tidligere. Han har været og spise lidt tørkost et par gange, før han skulle have medicinen, for han havde sidst spist i nat. Så han er nogenlunde med mht. maden i dag endnu. Men det betyder også, at der har været noget ventetid for dem i dag, før de kunne komme i haven. For Ozzy skal have medicin, før han skal ud, hvilket han får på samme tidspunkt hver dag, og jeg skal lige sikre mig, at den ikke kommer op igen, så han bliver holdt inde lidt, efter han har fået medicinen. Det er keeeedeligt, synes kattene. Ikke mindst Phoebe, der har ligget totalt punkteret og flad i vinduet ved akvariet i formiddag. Man kan nærmest se, hvordan det lyser ud af hende af kedsomhed. Hun er også en højlydt kat på flere måder, så man er ikke i tvivl om, hvis hun er træt af en situation. Så sukker hun så højt, så man kunne mistænke, at det var kæresten :D Det sker f.eks., når hun keder sig, eller hvis vi vælger at lege med Ozzy, mens hun lige skal vente. Det er altså hårdt, synes hun. Sådan her lå hun i vinduet her for lidt siden. Nu er de dog blevet lukket på udgang, så der er nok lidt mere tilfredshed nu :)

Punkteret Pip. Gab, det er kedeligt!

Seriøst, mor?! Luk nu bare døren op.


Nu er det vist min tur til at få noget at spise. Satser på en rolig dag oven på for lidt søvn, og vi har heldigvis også nem mad i form af rugbrød i aften. Jeg giver fisk (fiskefrikadeller og tun) en ny chance, og håber, jeg tåler det bedre end sidst. Kører jævnligt lidt sur i at spise de samme få slags pålæg, jeg tåler, så trængte til noget variation. Det er dejligt, det er fredag, så vi er tæt på weekenden. Har ingen planer ud over at slappe af, men kan være, der skal laves lidt i haven. Har købt nogle flotte lyngplanter til at sætte ved Putte og Milles gravsteder, som jeg skal have plantet. Det er lidt af en tradition med lyngen efterhånden, da den holder farven så pænt her i efteråret, og den giver farve derude, når naturen begynder at blive lidt kedelig og grå.

Vil ønske jer en rigtig god weekend. Husk nu at kigge forbi konkurrencen, inden den slutter søndag aften :)

onsdag den 17. september 2014

Kold bearnaisedip - nem og hurtig!

Har du været forbi min fødselsdagsgiveaway? Den løber stadig nogle dage endnu, og du kan vinde den superlækre bog Chokolade af Claus Meyer. Til kattefansne er der som bekendt en lille sidegevinst til pelsdyrene, så tag et smut forbi og deltag :)

For et par måneder siden så jeg den her dip/sauce hos Piskeriset, som jeg bare måtte afprøve. Jeg er en stor fan af bearnaisesauce, men det er lidt besværligt at lave, så hvis man kunne få lidt bearnaisesmag på en hurtig og nem måde, var det jo et helt klart hit. Så jeg fik lyst til at prøve ad og gemte hendes indlæg, så jeg kunne få det afprøvet engang.

Det fik jeg faktisk hurtigt, og det var lige så nemt at lave, som jeg havde håbet. Og det smagte faktisk rigtig meget af bearnaise. Christian kunne også godt lide det, selvom han ikke er den store bearnaisefan. Jeg foretrækker nok stadig en "rigtig" bearnaise, men det her er et helt fint alternativ. Især til sommermaden, hvor den er god som dip til de grillede grøntsager eller andet tilbehør, man laver på grillen. Jeg kunne nu også godt finde på at lave den på andre tidspunkter, men der er lidt sommer over sådan en kold sauce/dip, synes jeg :)

Ravigottesaucen havde jeg faktisk ikke rigtigt set i nogen butik her, men det må være, fordi jeg ikke har kigget, for jeg fandt den i Føtex. Så den var ikke så svær at finde, som jeg havde frygtet. Alt i alt et godt og hurtigt alternativ, hvis du ikke lige orker at stå og piske en bearnaisesauce sammen.





Kold bearnaisedip (ca. 3 personer)

2½ dl creme fraice 18%
2½ spsk ravigottesauce
½ spsk bearnaiseessens
½ spsk frisk hakket estragon (eller mere/mindre efter din smag)
Salt og peber
Evt. lidt citronsaft (det undlod jeg)

Rør creme fraice og ravigottesauce sammen. Rør essens og estragon i (tilsæt estragonen lidt af gangen, da det smager meget igennem) og smag til med salt og peber og evt. et lille skvæt citronsaft. Jeg syntes ikke, den havde behov for mere syrlighed, så jeg undlod citronsaften. Voila! Superhurtigt.


Dippen rækker i hvert fald til 3 personer med den mængde, vi spiste. Det er ikke noget, man sidder og skovler ind i store skeer, da smagen er intens og fyldig.

Færdig bearnaisedip på 5 minutter, yay!



Nu er det vist på tide, at jeg kommer med en opdatering om Ozzy. Hvordan går det så med ham? Tjah. Det går op og ned. Vi havde ham afsted til Skovlunde dyreklinik på en akuttid i onsdags, fordi han ikke spiste supergodt, efter han var taget af den smertestillende medicin. Dyrlægen mente, at hun kunne se en forbedring i hans rødmen/betændelse i munden, selvom det langt fra var væk, så det var jo godt nok, trods alt. Men der var stadig blæner i det røde område bag i munden på ham, så det var ret sikkert pga. det, han har svært ved at spise. Dyrlægen kunne se, at antallet af blæner var blevet noget mindre end før operationen, så hun foreslog, at vi fortsatte på antibiotika i 16 dage yderligere. Og så nok henviste ham til tandklinikken efter de 16 dage, hvis det ikke var blevet bedre. Vi aftalte at få noget smertestillende hjem til ham, så vi kunne give ham, hvis det blev nødvendigt. Men fordi hans nyretal var steget igen, vil vi helst undgå at give ham det, hvis han kan undvære.

Da vi kom hjem, åd han, så det stod efter! Det var helt vildt, den appetit han havde! Men han havde så heller ikke spist noget i en del timer, for turen er lang. Så vi var lidt optimistiske, selvom vi godt vidste, at det måske var adrenalinen, det gjorde, at han pludseligt kunne spise en masse. I torsdags spiste han også ok, dog mindre end onsdag, og fredag gik det værre igen, så vi hentede den smertestillende medicin hjem, parat til at give ham den. Men i løbet af weekenden har han spist ret pænt, hvilket han bestemt også gjorde i mandags, hvor han bare kastede mad ned og spiste 15 g tørkost mere, end han skal for at opretholde sin vægt! 

Pga. de fremskridt har vi været ret optimistiske omkring, at antibiotikaen måske får slået den her betændelse ned, og i går var jeg endda så rolig, at jeg kunne gå en tur for at samle hyldebær til hyldebærsaft (opskriften kommer her på bloggen inden så længe). Jeg sidder ellers hjemme stort set 24/7 for at være klar til at give ham tørkost og måle af, hvad han spiser, når han kommer og vil have noget, og for at give ham vådkost, hvis han har problemer med at spise eller gå i haven og opfordre ham til/minde ham om at komme ind og spise. Men i går spiste han så ikke lige så meget. Han kan godt spise store portioner på én gang, men det gør han oftest om natten, når det er mange timer, siden han sidst spiste, og om aftenen, når han kommer ind fra haven, fordi han forbereder sig på at skulle sove hele aftenen og ikke spise i en del timer. 




Så det går noget op og ned. Jeg fik et kig i munden på ham i går, da han gabte i haven, og syntes, det så noget pænere ud derinde, så jeg var noget optimistisk, men da jeg så skulle give ham medicin i aftes og fik et ordentligt kig i munden på ham (dog i dårlig belysning), kunne jeg tydeligt se, at han stadig er ret rød derinde i munden :( Og måske også har blæner endnu. Det var virkelig totalt antiklimaks. For jeg havde håbet og troet, at det ville se meget bedre ud, nu han spiser noget pænere. Man frygter jo også lidt, at det bare er, fordi han har vænnet sig til smerten, at han spiser bedre... :| Og så spiste han heller ikke lige så godt i går, som han har gjort de andre forrige dage. Var simpelthen så nedtrykt, da jeg gik i seng og lå bare og kiggede op i loftet i en time, før jeg lagde mig til at sove. Det er svært at vide, hvordan det her forløb bliver fremover, men er noget bekymret.

Vi fik også taget blodprøver på Ozzy i onsdags, og de viste desværre, at hans nyretal stadig stiger :( Vi håber, at det er pga. betændelsen i munden, men det er jo ikke til at vide, og det er jo i behandling nu, så det burde ikke stige, synes jeg. Men ved ikke nok om den slags til at være sikker. Derudover er hans hvide blodlegemer helt nede og vende, og hans blodplader lå også meget lavt. Jeg har siddet og læst på tanddyreklinikkens hjemmeside i deres artikler om mundbetændelse, og der skriver de, at man via en blodprøve skal udelukke anden sygdom, som kan være skyld i mundbetændelsen, før man kan stille en diagnose og gå i gang med en behandling af munden, men det er jo svært. For hvordan finder man ud af, om det er mundbetændelsen, der påvirker nyrerne (og de hvide blodlegemer), eller om det er nyrerne og de andre skæve værdier, der tyder på anden sygdom, som påvirker munden? Ja, jeg ved det i hvert fald ikke.

Så vi er stadig lidt i limbo her med det videre forløb. Han skal have antibiotika i 10 dage endnu, og vi håber selvfølgelig, at det kan gøre en kæmpe forskel i betændelsen og rødmen, men tør efterhånden ikke tro på noget. I dag er dag 22, han er på antibiotika, så han har allerede fået det længe. Vi får det nok tjekket hos vores egen dyrlæge i slutningen af næste uge, for så slipper Ozzy med at skulle køre ½ time hver vej mod lidt over 1 time. Jeg ville egentlig nok helst have ham tjekket i Skovlunde, da det er dem, der står for det med munden, men der er simpelthen så langt, hvilket er ekstra hårdt for Ozzy og for os, og så skal Christian tage fri, hver gang vi skal derind. Det er lidt uholdbart i længden, for vi har været der mange gange den sidste halvanden måned. Måske får vi også taget blodprøver hos vores egen dyrlæge. Det er i hvert fald afgørende, hvordan hans tal ligger, hvis han skal igennem en behandling hos tanddyreklinikken, der måske vil foreslå at rykke resten af hans tænder ud, eller at give ham endnu en lang kur med antibiotika og smertestillende. Det skal hans nyrer jo helst kunne klare...




Vi må bare være glade for, at det virker til, at han har nemmere ved at spise nu og håbe, at det betyder, at han er i bedring. Og så håbe, at det bliver ved med at gå fremad.
Sidder stadig med en noget flad følelse i dag. Nedtrykt. Havde sådan håbet, at det så meget bedre ud nu, hvor han spiser pænere. Det føles bare så håbløst, på en måde. Måske især fordi vi kan se fremskridt, så vi havde håbet, at det faktisk var begyndt at se noget pænere ud. Så det er bare en ekstra skuffelse at se, at det stadig ser ret rødt ud i munden på ham. Vi kunne godt bruge noget held og fremgang med ham, så I må meget gerne krydse fingre for, at det når at blive pænt og heler, inden vi skal have ham tjekket i næste uge.

mandag den 15. september 2014

Fødselsdagsgiveaway! Bloggen fylder 3 år

På mandag fylder bloggen 3 år, og i den anledning fik jeg lyst til at lave en lille giveaway. Jeg lavede også en fødselsdagsgiveaway sidste år, da bloggen fyldte 2 år, og jeg syntes simpelthen, det var så hyggeligt, så jeg håber, I har lyst til at lege med denne gang også :) Se nederst i indlægget, hvordan du deltager i konkurrencen!

Præmien i år er Claus Meyers bog Chokolade, som er et must for chokoladeelskere! Jeg ejer selv bogen, som jeg er utrolig glad for, og jeg glæder mig meget til at få afprøvet flere af opskrifterne fra bogen. Det er vist ingen hemmelighed for læserne af bloggen her, at jeg er ret glad for Claus Meyer, især hans bageopskrifter, så det var oplagt, at det skulle være en af hans lækre bøger, som I skulle have muligheden for at vinde denne gang. Ligesom sidst er konkurrencen ikke på nogen måde sponsoreret. Til mine kattelskende læsere er der desuden en ekstrapræmie, som du kan læse mere om nedenfor.



Mundvandet løber virkelig, når man ser de fantastiske billeder i bogen, som indeholder opskrifter af nærmest alle typer kager og lækkerier, lige fra tærter, over boller, kager i lag, småkager og så naturligvis en god del desserter med chokolader, bare for at nævne nogle af kategorierne i denne lækre bog. Bogen indeholder derudover gode grundopskrifter, fif og grundig forklaring af arbejdsgangen til hver kage, som gør opskrifterne nemme og overskuelige at komme i gang med.

Da jeg ved, at mange af jer, der læser med på bloggen, er katteelskere og -ejere, smider jeg en lille ekstrapræmie oveni, hvis vinderen skulle ske at være en af mine katteelskende læsere. Det er en lille hyggepakke med lidt guf og legetøj. Legetøjet består af nogle af vores egne kattes absolutte favoritter herhjemme, nemlig en kanintot og en hjemmesyet katnippose. Jeg bruger den lækreste bløde filt til poserne og har et lille lager af filt hjemme, så vinderen får selv lov til at vælge farven på posen. Husk at skrive det i kommentarfeltet.

Ekstrapræmien.

Skriv i kommentarfeltet, hvilken farve filt du ønsker katnipposen i.



Sådan vinder du bogen:
- Du skal være tilmeldt som fast, offentlig læser af bloggen (hvis du endnu ikke er tilmeldt, så tryk på "tilmeld dig dette website" ude til højre ved de faste læsere, og følg anvisningerne).
 

- Og du skal skrive i kommentarfeltet, hvad der er din favoritkage/dessert/bagværk med chokolade. 

Ekstrapræmien:
- For at vinde ekstrapræmien, kattehyggepakken, skal du derudover i kommentarfeltet fortælle mig navnet på katten, som skal have glæde af pakken, samt skrive hvilken farve du gerne vil have katnipposen i.


Konkurrencen løber til på søndag 21. september kl. 23.59. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort her på bloggen på mandag 22. september, der er bloggens fødselsdag. 
Vinderen skal sende mig en mail til mig med sin adresse: mail , så jeg ved, hvor bog og evt. hyggepakke skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

Håber, at I har lyst til at fejre bloggen ved at lege med :)

søndag den 7. september 2014

Chokolademacarons

Den her opskrift har været lang tid undervejs, for det var faktisk noget, jeg bagte i foråret. Christians far havde fødselsdag, og hans forældre var oppe til en kop kaffe, eftersom jeg ikke kunne deltage i hans fødselsdag, da arrangementet var en tur ud at spise. Det går desværre ikke altid med min mave, så jeg måtte melde fra.

Men de kom som sagt op til en kop kaffe, og jeg havde bagt lidt lækkerier for at forkæle fødselsdagsbarnet lidt. Nu er det som sagt længe siden, men jeg er ret sikker på, at jeg bagte hindbærsnitter. For det elsker han. Men da han også elsker chokolade, og jeg havde lyst til at udfolde mig lidt mere i køkkenet, lavede jeg de her chokolademacarons med chokoladeganash. Det var et forsøg, for jeg havde ikke prøvet det før. Jeg tilpassede opskriften ud fra mine tidligere forsøg med macarons, og det gik faktisk rigtig godt. De blev rigtig fine og lækre og bragte glæde :)

Ganashen var dog lidt anderledes i konsistensen, end jeg husker det fra sidste omgang chokoladeganash, så den blev smurt på i stedet for sprøjtet. Men det fungerede også rigtig fint. Måske vil den blive mere glat og nemmere at arbejde med, hvis man bruger piskefløde (jeg havde kun 18% fløde hjemme, så det er det, jeg har brugt). Det kan du jo eksperimentere med, hvis du kaster dig over disse lækkerbiskener.






Chokolademacarons med chokoladeganash (ca. 9 samlede macarons)

43 g mandelmel (købt eller lav din egen)
75 g flormelis
7 g kakao
1 stor æggehvide
25 g sukker


Chokoladeganash
60 g mørk chokolade
½ dl fløde

Blend mandelmel, flormelis og kakao i en blender, til det er et fint pulver. Si pulveret over i en skål for at få evt. klumper siet fra.

Bland herefter æggehviden med sukker. Pisk ved lav hastighed 1 minut, til sukkeret er optaget i æggehviden. Pisk herefter et par minutter ved høj hastighed, til marengsen er stiv og danner bløde toppe, der falder over, når du trækker piskeriset op af skålen.


Put mandelmelblandingen ned i marengsen. Vend det meget forsigtigt sammen ved at presse dejen mod siden af skålen med en ske eller dejskraber. Stop, når melet er optaget i marengsen. Det er meget vigtigt, at man ikke får rørt for meget i marengsen, da man ellers får slået al luften ud af den. Det tager ca. 35 vendinger mod siden af skålen med en dejskraber, før det hele er optaget. Du kan teste, om dejen er færdig ved at tage en klat af dejen op og lade den falde ned i resten af dejen. Der skal den helst smelte sammen med resten i løbet af dejen i løbet af 20-30 sekunder.

Put dejen i en sprøjtepose ned en rund tyl (ca. 1 cm i diameter) og sprøjt den ud til små runde cirkler på en bageplade med bagepapir. Lav dem ikke for tæt, da de flyder lidt ud under bagningen (ikke meget, bare en smule). Jeg fik vist omkring 18 cirkler ud af ovenstående dej. De flyder også lidt ud, efter de er sprøjtet ud før bagningen, så lav dem ikke for store. Hvor mange man får ud af portionen, kommer naturligvis an på, hvor store cirkler man sprøjter ud.

Hold bagepladen vandret og bank den mod bordkanten for at få eventuelle luftbobler ud af dejen. Lad herefter de ubagte macarons stå og tørre i ½ time et sted uden for meget træk.

  

Bag macaronsne i ovnen ved 160 grader i ca. 9 minutter.

Før bagepapiret med de færdige macarons over på en rist og lad dem stå, til de er kølet helt af. Løsn derefter forsigtigt macaronsne fra papiret. Opbevar i en lufttæt dåse (ikke i køleskabet), til de skal lægges sammen og spises. 

Til ganashen hakkes chokoladen fint og lægges i en skål. Bring fløden i kog og hæld den over den hakkede chokolade. Lad det stå lidt, før du rører i det. Rør, til chokoladen er smeltet helt ind i fløden. Sæt ganashen på køl i kort tid for at lade den sætte sig. Den må ikke blive alt for stiv i det. Den her ganash er som sagt lidt anderledes at arbejde med i forhold til dem, jeg før har lavet, så jeg vil anbefale, at man smører den færdige ganash på macaronbundene, idet den er lidt svær at sprøjte ud. Måske skyldtes det, at jeg brugte 18% fløde, da det lige var, hvad jeg havde hjemme, hvor jeg tidligere har brugt piskefløde. Men man kan altså sagtens smøre det på bundene med et okay pænt resultat alligevel :) 

De færdigbagte bunde køler af.

Så blev macaronsne samlede :)



Jeg syntes, det måtte være på tide med en opskrift, selvom der overhovedet ikke er fokus på madlavning og bagning herhjemme for tiden. Det er også grunden til, at der går så længe mellem, at jeg blogger. Jeg har simpelthen ikke overskuddet til det, og mad fylder meget lidt herhjemme pt.

I, der har læst mit sidste indlæg, ved, at Ozzy fik fjernet tænder, fordi han pludseligt ikke ville spise. Jeg var ret optimistisk i mit sidste indlæg, for det så ud til at gå fremad. Men den optimisme blev hurtigt slået ned, desværre. I weekenden, efter jeg skrev mit sidste indlæg, havde vi svært ved at få nok mad i Ozzy. Samtidig opdagede jeg, at han lå og rystede. Det gjorde mig utrolig bange, for jeg havde set det samme hos Putte, da han blev rigtig dårlig af nyresvigt. Og som I måske ved, er Ozzys nyretal også på vej op. Så jeg var bange for, at han var ved at dø for os :( Vi så det både lørdag og søndag. Søndag tog vi chancen og tilbød ham lidt tørkost, selvom det stadig var lidt tidligt med det, og det tog han pænt imod, selvom det var svært for ham at spise. Han blev bedre og bedre til at spise det de næste dage, men så stadig ud til at have ondt, så jeg fik lidt ekstra smertestillende hjem til ham. Det har været minimalt, hvad han har rystet siden sidste weekenden, heldigvis, så vi går ud fra, at det har været pga. en blanding af udmattelse, fordi han ikke har spist nok, smerter og angst. Det er lidt mindre stressende for ham at spise, når han selv får lov at spise de fleste af hans måltider. Jeg giver ham stadig vådkost nogle gange om dagen til hans medicin.

I onsdags stoppede vi så med at give ham smertestillende. Der havde han fået det en ekstra dag, end det var beregnet til, og vi var optimistiske, for vi syntes, det gik nogenlunde med hans spisning. Onsdag gik også ok. Han spiste dog ikke helt så meget som dagen før, men det var jo forståeligt. Det skulle forhåbentlig blive bedre. Det gjorde det dog ikke :( Torsdag nat og morgen havde han kun spist en tredjedel af den tørkost, han havde de andre nætter og morgener, og omkring kl 11, hvor han plejede at komme ind og spise tørkost, kom han da også, men han opgav at spise stort set med det samme :( Han fik lidt vådkost til sin medicin (antibiotika), men selv det var svært at få i ham. Og han kom ikke ind og prøvede at spise de næste timer hellere.

Jeg gik ind på værelset, hvor han lå og hvilede, nogle timer efter og tilbød ham tørkost. Det spiste han faktisk og en ok portion af det. Derudover så det ikke så meget mere besværligt ud end dagene før, så det virkede, som om det nærmere var lysten til mad, det kneb med. Det er jo lidt af en bekymring, for vi havde jo satset på, at det var munden, der drillede. Men nu vidste vi ingenting. 
Jeg havde fat i dyrlægen samme eftermiddag, der mente, at vi skulle starte ham op på smertestillende igen. Det var ikke rart at skulle, for vi er bekymrede for hans nyrer, men han kunne jo heller ikke gå ikke at spise. Så det har vi så gjort siden torsdag..

Ozzy (og Phoebe) på terrassen, da han fik lov at komme i haven igen i sidste uge efter at have været i stuearrest efter operationen.



Vi har bestilt en tid til ham i slutningen af næste uge i Skovlunde, der ordnede hans tænder. I dag får han den sidste smertestillende pille i den her omgang, og så er det lidt nervepirrende, hvordan det går med hans spisning de næste dage. Vi forventer at se en reaktion, hvis han stadig har svært ved at spise. 
Vi er ret bekymrede for, hvad grunden er til, at han ikke vil spise, når han ikke er på smertestillende. Især sammenstillet med hans opadgående nyretal. Vi vil snakke med dyrlægen omkring det, når vi skal derover. Vi har overvejet at få ham ultralydsscannet for cystenyrer (PKD, som det også hedder), da det er en hyppigt forekommende sygdom hos perserkatte og katte, der nedstammer fra persere. Ozzys mor var en skovkat/perserblanding, så det er jo desværre ret tæt på på den måde, kan man sige. 

Det er også muligt, at det rent faktisk er hans mund, der driller, for rødmen bagerst i munden på ham er ikke gået væk, selvom han har været på antibiotika siden operationen for 12 dage siden. Han skal være på det til og med på torsdag, men når det ikke har afhjulpet problemet nu, tvivler jeg på, at det kan gøre den store forskel med 4 dage yderligere. Hvis det er hans mund, der stadig er problemet, vil vi nok have ham henvist til tanddyreklinikken i Måløv. De er eksperter i tand- og mundproblemer. Men vi skal først have klarlagt, om der er en anden årsag til hans mundproblemer, og hvad der er med hans nyrer. Ellers kan det jo være omsonst at behandle munden, hvis det ikke er den i sig selv, der er skyld i problemerne i mundhulen. Ved yderligere behandling skal han ret sikkert under narkose og i det mindste måske have smertestillende igen, så vi skal være sikre på, at hans nyrer kan klare det.

Det er så der, vi står nu. Men det er mere factsene om, hvad der er sket den sidste tid. Det fortæller ikke noget om, hvordan det har været at stå i det. Det har været forfærdeligt, mildest talt. Jeg går nærmest i et konstant angstanfald, fordi jeg er bange for, hvad der er med ham, og om han nu spiser nok. Efter hvad vi var igennem sidste år, er det vel ikke så sært. Det er hårdt og frustrerende for os begge, at vi ikke ved, hvad der er med ham. Vi har ingen diagnose at forholde os til, og vi ved ikke, hvad der skal ske med ham. Det er virkelig skræmmende. Vi kan kun vente og se, om han spiser okay, når han kommer af den smertestillende medicin, og hvad dyrlægen mener, der skal gøres, når vi kommer ind til hende i næste uge. Jeg er bare så bange for, hvad der skal ske. At vi kommer til at miste ham eller ikke får klarlagt årsagen til hans spiseproblemer, så han ikke kommer til at spise ordentligt igen. Der er en masse andre skrækscenarier i mit hoved, som jeg virkelig godt kunne undvære. Håber, det går meget bedre med ham, når han stopper smertestillende denne gang, eller at vi får klarlagt årsagen til hans spiseproblemer og afhjulpet den, så han kan komme til at spise godt igen. Jeg tør næsten ikke tro på, at han af sig selv bare spiser pænt, når vi stopper med de smertestillende, for han er stadig ret rød i munden. Men man har jo lov til at håbe.




Som I nok kan se, går livet stort set kun op i én ting herhjemme for tiden. Jeg kommer heller ikke meget hjemmefra, fordi Ozzy som regel kommer og spiser ca. hver anden time, og så skal jeg være klar til at lægge kuglen frem til ham. Han har en kugle med tørkost i, som han spiser fra. På den måde kan vi holde øje med, hvor meget han spiser. Han spiser ellers helst af et aktivitetsbræt, han også har, men når han spiser af det, kan vi ikke se, hvor meget han spiser. Så det må han vente med.  

Vi håber, tingene snart begynder at vende for os til noget positivt. Synes, at livet er uretfærdigt hårdt lige nu i hvert fald. Vi havde Christians forældre oppe til en kop kaffe og kage i fredags, da det var endnu en hård mindedag i deres familie. Så vi ville gerne ses. Jeg bagte en triple chocolate brownie med valnødder, hvilket var det første, jeg har bagt i en måned. Det er lidt vildt, for jeg plejer at bage brød eller kage eller bare et eller andet flere gange om måneden. Der kommer forhåbentlig overskud til den slags igen inden alt for længe. Vi håber i hvert fald, alt hvad vi kan, at Ozzy snart får det godt igen.