onsdag den 30. oktober 2013

En update

Det kan godt være, at jeg kommer til at fortryde, at jeg er gået i gang med at skrive det her indlæg, for jeg har seriøst ingen kræfter for tiden, men jeg trænger til at dele lidt om, hvad jeg/vi gennemgår for tiden.

Livet er virkelig uendeligt hårdt. Som jeg har skrevet herinde, crashede Putte totalt, efter han var i narkose for at få ordnet tænder for efterhånden en del uger siden. Vi fik tjekket hans tal efter noget tid, fordi han ikke spiste særlig godt, og hans nyretal ser bare rigtig skidt ud. Da han er en bestemt herre og har det meget svært ved at være hos dyrlægen, vil vi ikke sætte ham igennem en indlæggelse med tvang, hvor han skal have drop og den slags, for det vil han bare ikke kunne holde til, så vi har valgt selv at kæmpe en kamp for at få ham på benene igen, selvom vi godt ved, at chancen, for at han kommer sig, ikke er særlig stor. Men han er et elsket familiemedlem og en helt fantastisk person (sådan ser han i hvert fald sig selv - som en person. Er sikker på, at han mere ser sig som et menneske end en kat ;)), og vi vil give ham alle de chancer, der er. Inden for grænsen af hvad han kan klare, selvfølgelig. For vi er bevidste om, at han ikke skal lide.

Det har betydet, at vi siden har kæmpet en brav kamp for at få mad og nok væske i ham. Det er meget vigtigt, at han ikke bliver dehydreret og at han får noget at spise. Derfor har vi et stykke tid nu fodret ham med blendet vådfoder, som han heldigvis selv spiser af en teske, og givet ham vand i en engangssprøjte i mundvigen. Vi prøver at sørge for, at han spiser ca. 2 portionsposer om dagen og får 100 ml (1 dl) vand. Vådfoderet indeholder en del væske, heldigvis, så han kommer med den mængde ca. op på, hvad han skal drikke om dagen.

Putte, som virkelig lever op til sit navn på det her billede. Billederne i indlægget er af ældre dato, da jeg ikke får taget så mange
billeder pt., og helst ikke udsætter ham for kameraet, når han ikke har det godt.


Men det er et hårdt arbejde. Dagene kører sådan her nu, at Putte, efter han har fået en smule appetit tilbage, efter vi har afhjulpet hans hårde mave (for nu i hvert fald), kalder på Christian om natten for at få tørkost. Han er heldigvis begyndt at spise mere tørkost, efter maven har det bedre, og det er jo meget godt. Han spiser også lidt, når Christian står op for at tage på arbejde. De sidste dage har han også kaldt på mig i løbet af formiddagen for at få lidt. Jeg står op ved 10-tiden og lukker ham i haven. Det er hans bedste tid på dagen, uden tvivl. Der er han ude og nyde vejret, så meget han nu kan, og humøret virker også bedre. Jeg prøver at gå lidt i haven med ham og holde ham med selskab, for det elsker han. Mellem 12 og 13 kommer han sædvanligvis ind og skal sove. Og det gør han så det meste af resten af dagen. Måske også fordi det er så opslidende for ham at skulle have mad og vand så tit, som vi skal give ham.

Så starter det hårdeste arbejde for mig. Halv to får han sin pille (som sænker blodtrykket og øger blodgennemstrømningen i nyrerne) og første omgang mad, hvilket er så meget vådkost, som han kan få ned, og 20 ml vand - 4 sprøjter. Han hader det, især vandet. Og det udmatter ham. Og mig. Og hans rystelser (pga. giftstoffer i blodet) er værre, når han sidder og skal have det. Så det er bare virkelig hårdt :( Men det skal jo til, for at han har det godt. Og for at giftstofferne forhåbentlig kan falde. Så vi må stå igennem det. Han får mad og vand 5 gange om dagen med 2 timers interval, så der er ikke megen tid til at slappe af. Jeg er som regel først færdig med at give ham mad kl 22 om aftenen, og så er der jo ikke længe til sengetid, så Christian og jeg får ikke megen tid til hinanden for tiden.
 
Putte i haven med Christian sidste efterår.


Den tid, vi rent faktisk tilbringer sammen, er også sådan lidt.. lala.. fordi vi ikke kan samle os om at lave noget rigtigt. Der er for mange tanker omkring hele situationen, og ingen af os har det ret godt. Og hver anden time (eller dvs. efter 1½ time, for det tager 15-30 minutter at fodre Putte) skal vi jo i gang med at fodre igen, så der er ikke megen ro. Den første uge, hvor Putte havde det sådan her, spiste vi faktisk ikke ret meget, for ingen af os havde nogen rigtig appetit eller kræfter til at lave mad. Så det blev nogle "hurtige" løsninger (relativt, fordi der er så meget, jeg ikke kan tåle). Inden for den første uge røg der 2-3 kg hos os begge to :-| Samtidig har Christian meget at tænke på mht. sit arbejde lige nu. Det kommer noget ubelejligt, og han har meget travlt. Så der er bare ikke tid til at trække vejret.

Noget af det hårdeste, ud over de konstante fodringer, er helt klart, hvor meget hans tilstand svinger i løbet af en dag eller dagene imellem. Nogle dage går det godt det meste af dagen. Han er glad ude i haven og nyder det derude, spiser pænt af vådfoderet og tørkost ved siden af, når vi er færdige med at fodre med vådkosten og vandet, og han kommer ind og kigger til os om aftenen. Ellers ligger han nemlig mest for sig selv, ofte med selskab af de andre katte dog, på sit værelse. Han trænger til ro, så vi lader ham gøre, som han vil.

Andre dage er noget værre. Måske starter de godt med turen i haven og at han selv spiser lidt tørkost, men så går det ned ad bakke. Så han virker slap og sløj og bare skidt tilpas resten af dagen. Dagen efter kan det være helt anderledes. De der svingninger er næsten ikke til at holde ud. For man når lige at få sine forhåbninger op om, at nu går det fremad, og måske kan det snart blive godt, og så få dem slukket af, at han derefter har det rigtig skidt. Og man begynder at tænke, om han skulle have fred. Dagen efter er han så måske meget mere på toppen og spiser pænt og er glad ude i haven.

Endnu et havebillede. Putte nyder at kunne gå lidt ud hver dag. Det er klart der, han har det bedst.


Derfor er det også svært at vide, hvad fremtiden bringer. Vi kan se nogle fremskridt, men det går meget langsomt, og det er svært at vide, om han får det rigtig godt igen. Han er på foder, der skal hjælpe nyrerne og får som sagt pillerne og godt med vand, og det er det, vi kan gøre for ham. Og så fik han lidt lactulose de sidste dage for at afhjælpe hans hårde mave. Det sidste har gjort lidt af en forskel, for nu spiser han ret meget tørkost sammenlignet med tidligere, så det er jo godt nok. Men han har stadig bøvl med maven, for han mjauwer, når han skal pølle udenfor, kunne jeg se her nu, så det er svært at vide med ham. Hans mave blev dog noget blød i går pga. lactulosen, og det må ikke ske, for så kan han blive dehydreret, hvilket han ikke kan tåle nu. Så han fik probiocinpasta (med mælkesyrebakterier til at genoprette maven) i går, inden vi sov. Og har han ikke løbet på bakken i nat, så vi håber, maven har det bedre. Og ikke er blevet hård igen, men det må tiden vise.

Han virker også gladere i haven. Vil gerne gå med mig rundt der og er meget kælen. Hopper op efter min hånd for at blive aet, som han plejede at gøre, og gnider sig op ad mine ben. I går lå jeg på græsplænen med ham, hvor han lagde sig ind til mig for at få nus. Det var rigtig rart.
Vi er begyndt at give sidste portion mad og vand omkring halv ti, så han får lidt ro, inden vi skal sove. Pga. det er han de sidste aftener stået op og kommet ind for at spise lidt og gå i bakken og sådan. Og hilse på os. Det er også et fremskridt, synes vi. I nat lå han også på sit kradsetræ i køkkenet, da Christian stod op, hvilket han ikke har gjort, mens han har været dårlig de sidste uger, så det er jo lidt vildt. Men som sagt svinger det helt vildt. Han virker ret sølle om aftenen, og man begynder, især på de dårlige dage, at tænke, om det burde være tid til at sige farvel. Men så skifter det igen. Så jeg ved ærlig talt ikke, hvor det her ender.

Men vi kæmper for ham. Det har han fortjent. Han virker ikke til at have smerter, for han kan berøres over alt (hvor han accepterer det, han har altid været lidt af en bestemt herre ;)), uden han viser tegn på, at det skulle gøre ondt. Det bekræftede dyrlægen også. Hans ubehag hænger sammen med giftstofferne i blodet, og dem må vi jo bare håbe, vi kan få til at faldet med det, vi gør for ham. Det er i hvert fald det håb, vi har.
Jeg har støttet mig en del til en amerikansk side om nyresvigt hos katte, som jeg fandt under alle mine søgninger den sidste tid i håbet om at finde noget, som kunne hjælpe. Det er virkelig en god side, så jeg vil klart anbefale, at du tager et kig forbi, hvis du selv sidder med en nyresyg kat. Der er megen hjælp og information at hente der: Tanya's comprehensive guide to feline chronic kidney disease. Det er rart at have lidt at støtte sig til ud over de (få) informationer, man får gennem egen dyrlæge.

Phoebe giver nogle trøstende vasketure til Putte jævnligt. Det nyder han.
Hun er dog blevet noget større, siden det her billede blev taget :)



Det tager hårdt på mig, at hverdagen er sådan for os pt. Der er for mange bekymringer, så der er megen angst, og eftersom jeg er kronisk syg og ikke har mange kræfter at gøre godt med sådan generelt, kører det mig virkelig ud. Jeg er simpelthen så udmattet, at jeg ikke kan beskrive det. Bliver virkelig dårlig af det. Så livet er ret meget en kamp for tiden. Er bange for, hvordan jeg crasher, når det her er overstået på den ene eller anden måde. Kan ikke rigtigt tåle at tænke på, at det snart er december, en af de mest stressede måneder for mig. Har ærlig talt lyst til at aflyse julen, men Christian siger, at lysten nok skal komme igen til at holde juleaften. Jeg håber, han har ret.

Han har i det hele taget måttet tage meget over. Jeg har ikke rigtigt kræfter til at lave så megen mad, så han sørger for os de fleste dage. Hvor jeg ofte dog forbereder et eller andet, men han sørger for, at vi får det lavet færdigt og spist. I går var jeg så letsindig at bage en æbletærte, for han trænger bare til lidt ekstra for tiden, for han har det også hårdt, men det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg kunne bare ikke noget resten af dagen. Måtte endda springe mit bad over for at kunne få kræfter nok til at gennemføre fodringerne af Putte :( Der er virkelig ikke meget at tage af for tiden. Endte i virkelig dårlig samvittighed over at have bagt den tærte i går, fordi Christian så måtte stå for så meget mere herhjemme efterfølgende, når jeg ikke kunne. Det var jo ikke sådan, jeg havde forestillet mig, det skulle være. Men han bebrejder mig ikke noget og nød da også æbletærten.

I dag bliver en ulideligt hård dag. Den er startet med alt for lidt søvn. Skulle op og kigge til kattene i morges, efter Christian var taget afsted, og da jeg skulle sove igen, lidt over 7, gik kommunens åndssvage fejemaskine så i gang med at køre og larme foran huset længe. Det er bare ikke til at sove fra. Lidt over 9 begyndte motorsavene så at larme! Så har ikke sovet siden, selvom jeg har prøvet. Måtte også lige op og fodre Putte der, og jeg kunne bare ikke sove efterfølgende. Ikke mindst fordi jeg ved, at Putte skal ud i god tid for at kunne være inde til at få sin pille omkring halv to.. Hvilket er snart. Skal også kæmpe med min mave, der er træls for tiden pga. alt det stress og i sidste uge mindre god mad. I dag er den ekstra træls og gør ondt, fordi jeg har sovet for lidt og kroppen er stresset.

Er bare så uendeligt træt. Har svært ved at se, hvordan jeg skal komme igennem resten af den her dag. Skal også have færdiggjort madplanen, så vi kan få handlet ind. Eller Christian kan. Tog den dårlige beslutning, at jeg ville med ud og handle i weekenden, for jeg er ret meget fanget herhjemme for tiden, fordi jeg hele tiden skal fodre Putte, og trængte til at komme væk. Men det tog bare alle mine kræfter, så det gør jeg ikke igen. Så Christian må handle på vej hjem. Vi kan ikke blive ved med at spise "skodmad", for vi trænger til kræfter og den energi, der kommer via ordentlig mad, så vi må i gang. Jeg håber, vi i fællesskab kan samle kræfterne til at få lavet noget ordentligt at spise.

Apropos må jeg hellere snart få noget morgenmad. Skal jo snart i gang med dagens fodringer :-| Så må hellere stoppe den her roman. Men sådan er tingene pt. Derfor er der heller ikke rigtigt kræfter til at blogge. Men jeg skal nok vende tilbage med nye indlæg og opskrifter, når der engang bliver lidt overskud.

mandag den 21. oktober 2013

Er der noget bedre end kattetrøst?

Det er i hvert fald rigtig rart. At sidde eller ligge og nusse med en spindende og blød kat, når man ikke har det så godt. Naturligvis også når man har det godt. Det har i hvert fald altid været en trøstende ting for mig, lige fra jeg var barn. Phoebe er rigtig god til den slags, og hun kom selv op til mig i dag for at putte.

Phoebe, der putter med mig under dyne med en trøstende pote på min arm.


Jeg har også virkelig brug for den slags trøst i dag. Det har været et helvedes døgn. Angsten flyder nærmest igennem årerne på mig og knuger min mave sammen, og den tilstand er jeg stadig i, for der er ingen afklaring på Putte. Som forventet var han svær at tage blodprøve på, så efter han havde revet dyrlægen og bidt mig, blevet det besluttet, at de bestiller en taske hjem, han skal fikseres i, så de kan tage blodprøven. Forhåbentlig får de den i morgen, så jeg kan komme afsted med ham der, men de vil ringe, når de har den hjemme. Så nu kan jeg sidde her og vente.

Det var også ret meget spildt, at Christian skulle arbejde hjemme. Ikke mindst fordi han jo gerne vil være med, når Putte er afsted, og nu skal han altså afsted igen, måske i morgen. Så jeg sendte ham ind på arbejde, da vi var færdige hos dyrlægen i formiddag. Så er det måske også lidt mere "lovligt" at køre hjem, når Putte skal afsted igen, hvis han da kan nå det. Det håber vi, at han kan. Jeg har ærlig talt heller ikke lyst til at undvære ham der. Egentlig ville man nok bedøve så vild en kat (han er kun rigtig vild ved dyrlægen), men fordi hans system er gået helt ned efter den narkose, nægter vi at lade ham bedøve igen! Så vi håber, det går med tasken. Og at blodprøven i det hele taget kan sige et eller andet opløftende. Jeg er frygteligt bange for at miste ham, så der skal bare være mulighed for, at han kan få det godt igen. Vi blev tilbudt at starte på noget kvalmestillende og andet medicin til ham i dag, men da det påvirker blodprøven, vil vi gerne vente og se. Det kan jo også være, at det er noget helt andet end nyrerne. Leveren f.eks. Det må prøven vise, såfremt det er muligt at få ham i den taske :-|

Putte er hjemme igen og har været en tur i haven. Adrenalinen pumpede i kroppen på ham efter turen til dyrlægen, hvor han desværre måtte af med sin morgenmad pga. stress (hvilket ærgrede os, for det var det første, vi havde fået ham til at spise selv i et helt døgn). Derfor overskyggede den også lidt kvalmen, så han faktisk kunne spise lidt. Den er dog vendt tilbage nu, og jeg tror, jeg igen må tvangsfodre ham senere, ligesom jeg gjorde i går. Heldigvis arbejder han en smule sammen og kan spise lidt af foderet fra sprøjten, men det tager lang tid og er hårdt for både ham og mig.

Lige nu er han udstationeret på et af værelserne med mad og vand og en bakke fyldt med testmateriale, fordi dyrlægen gerne ville have en urinprøve på ham også. Så vi venter på, at han får tisset, så der kan opsamles en prøve, som jeg skal have med i morgen. Jeg håber, han snart får det overstået, for det er ikke rart at have ham lukket inde der, og han savner også selskab, naturligvis. Jeg er dog jævnligt inde hos ham, så han ikke føler sig alt for ensom.

Jeg har ikke sovet ret meget de sidste døgn, så jeg har svært ved at hænge sammen efterhånden. Christian har det på samme måde. Vi fik heller ikke spist meget i går pga. hele situationen. Jeg har prøvet at hvile mig lidt på sofaen i eftermiddag, men har ikke rigtigt ro til at sove. Fik på et tidspunkt besøg af Phoebe, der gravede sig ind under dynen og op til min arm, hvor hun puttede sig. Rigtig hyggeligt. Hun lå rigtigt og krammede min arm og spandt. Det er en god trøst at ligge og nusse hende. Jeg har hende også jævnligt oppe i sengen om natten til en kæletur, når jeg ikke har det så godt. Hun sover altid for fodenden af min seng på gulvet, og vil gerne op, hvis jeg inviterer. Så kaster hun sig ind til mig og pipper, til jeg nusser hende nok. Jeg havde telefonen ved siden af os i dag, da vi lå på sofaen og fangede billeder her i indlægget. Desværre blev hun ikke liggende så længe, for der var for varmt under dynen. Men måske har hun tid til mig igen senere :)

Der ligges i arm med kæmpekatten.

Kattekram.

søndag den 20. oktober 2013

Uden titel

Dette indlæg kunne også hedde "fuldstændig fortvivlet" eller "magtesløs", men jeg synes, det er svært at finde én overskrift, der dækker, hvordan jeg har det lige nu. Ud over forfærdeligt.

Som jeg skrev i fredags, er Puttes appetit betydeligt nedsat, men fredag var en rigtig god dag for ham, og han spiste sin portion op for første gang, siden han tirsdag i sidste uge var under narkose for at få renset tænder. Men som jeg også skrev, går det meget op og ned med, hvor meget han spiser fra dag til dag, så jeg turde ikke være optimistisk af den grund. Desværre var i går en rigtig dårlig dag for Putte :( Han havde svært ved at komme i gang med at spise. Selv den nye nyrekost, som han ellers virker til at være glad for. Men når han fik én knas ned, gik det lidt bedre med de efterfølgende. Men han spiste meget lidt i løbet af i går.

Jeg havde ham også på vægten i går og kunne konstatere, at han havde tabt sig 300 g siden tandrensningen. Det slog mig ret meget ud, for det var en stor, fed streg under, hvor skidt det går med ham og maden :( Vi havde Christians forældre oppe til lidt eftermiddagshygge og aftensmad i går, og jeg var ærlig talt ikke ret meget værd efter den vejning (det må I undskylde). Var bare totalt slået ud af det.

Resten af dagen kunne vi heller ikke få ret meget mere i ham, og vi var begge ret.. ja slået ud over tingenes tilstand i går, så vi sad bare og gloede ud i luften nogle timer, nærmest apatiske. Jeg læste lidt på nettet om nyrelidelser, og det var ikke opløftende læsning. Når kattens appetit begynder at stoppe og de drikker meget, er de hårdt ramt af nyresvigt, lyder det til :( Bestemt ikke rar læsning.

I dag er hans appetit så helt væk. Vi kan ikke lokke noget i ham. Eller dvs. at jeg var oppe lidt over 7 efter 4 timers søvn og håndfodre ham med noget nyrekost. Da han først havde spist den første knas, gik det godt med en større mængde efterfølgende. Han er tydeligvis meget sulten. Men desværre endte han med at kaste det hele op og efterfølgende gemme sig under sengen :( Var helt til rotterne efter det og måtte kæmpe med flere angstanfald de næste timer. Endte med at sove 1-1½ time, hvilket jeg trods alt sætter pris på. Da jeg stod op, stod Putte klar og ventede på mig, men han ville ikke i køkkenet, hvor han normalt spiser. Jeg fik lokket 8 g tørkost i ham, hvilket ikke er meget ud af de 71 g, han skal have på en dag, og så gik han i haven. Jeg havde håbet, at han nu fik lidt mere appetit.

Men det gjorde han ikke. Da han kom ind igen, gik han til madskålen, men efter at have snuset lidt til det, opgav han hurtigt. Og vi kunne simpelthen ikke få noget i ham. Han slikkede lidt sovs fra en portionspose i sig, men det giver jo ingenting. Nu ligger han i sit kattetelt på værelset. Og vi sidder her, magtesløse :( Jeg har heldigvis kunnet lokke lidt maine coon-foder i ham, som han er glad for, for han skal spise noget. Det er dog ikke optimalt af hensyn til hans nyrer, men katte kan ikke tåle ikke at spise noget. Jeg vil prøve at give ham lidt mere senere. Han får i mindre portioner, så han ikke også kaster det op.

Jeg er fuldstændig fortvivlet over situationen. Putte er en kat, der ellers elsker mad og gerne kunne spise en del mere end sin (slankekost)ration, og nu vil han bare ikke spise noget. Det er tydeligt, at han har kvalme, og det er grunden. I morgen vil jeg ringe til dyrlægen, så snart de åbner, så vi kan få en tid til ham. Desværre er han jo så ikke nem at håndtere, og vi vil ikke have ham i narkose igen af hensyn til nyrerne. Han er blevet så syg, efter han var afsted sidst. Før tandrensningen spiste han stort set op, hver gang vi gav mad i skålen, og hans nyretal var heller ikke alarmerende høje, fik vi at vide, selvom de var forhøjede. Men der er tydeligvis sket noget, nok påvirkningen af narkosen, som har gjort ham meget syg, og jeg tror, at en ny blodprøve vil vise det. Jeg vil tro, at det er det, der skal gøres i morgen.

Desværre er Putte svær at håndtere for dyrlægerne. Han er meget genstridig og vild, og det er ikke til hans fordel i det her :( Det bliver svært at få taget en blodprøve på ham uden narkosen. Men det går bare ikke at udsætte hans nyrer for mere af den slags, når vi ser, hvor dårlig han er blevet af det sidst. Jeg håber, at det lykkes at få gjort det, der skal gøres.
Jeg har læst i min søgning omkring nyresvigt, at noget af den behandling, man kan give til katte, der er ret syge, fordrer, at katten er lidt samarbejdsvillig, og at man bør overveje at aflive en usamarbejdsvillig kat. Det sendte mig ind i en kæmpe tudetur, for jeg ved jo, at Putte er svær at håndtere :( Men det skal bare lykkes at behandle ham på en eller anden måde! Jeg vil bare ikke miste ham! Og jeg nægter at aflive ham, fordi han er vanskelig. Hvis de ikke vil behandle ham, fordi han er besværlig, må jeg finde en dyrlæge, der vil!

Samtidig flyver der også en masse tanker i hovedet på mig omkring det forløb med tandrensningen. I sommers fik han konstateret meget lidt forhøjede nyretal, men der fik vi at vide, at det ikke rigtigt betød noget, så vi skulle ikke gøre noget. Alligevel vil dyrlægen lægge ham under narkose og rense tænder på ham. Som han har det nu pga. narkosen, er det jo svært at forstå, hvorfor de har taget det valg. Hans nyretal var blevet mere forhøjede, dog stadig inden for en grænse, hvor han ikke burde have symptomer af det, konstateret i de blodprøver, han fik taget ved tandrensningen. Problemet med Putte er jo håndteringen, så jeg kan godt forstå, at han skulle være under narkose, for at de kunne tage blodprøven, for han skulle jo have ordnet tænderne. Og de kunne nok ikke have gjort det anderledes. Men alligevel sidder jeg her og ved, at grunden til, at han er så syg nu, er, fordi de har haft ham gennem den narkose, som han ikke kunne tåle. Og at han ikke burde have fået lavet den tandrensning :( Det var et forkert valg. Nu er jeg bare frygteligt bange for, at han aldrig kommer sig igen :( Men de har påført ham den her tilstand ved at udsætte ham for narkose, så de må gøre deres yderste til, at han får det godt igen!

Under alle omstændigheder er det her en nervepirrende og frygtelig tid, der går, før dyrlægen åbner i morgen tidlig. Det er en ulidelig ventetid. Og der er ikke meget, vi kan gøre i mellemtiden. Ud over at prøve at få noget mad i ham. Jeg er så bange, forfærdeligt bange :(
Ozzy kan mærke, at der er noget galt, for han har ligget i rummet med Putte noget tid her i eftermiddag. I en papkasse, mens Putte lå en meter væk i sit telt. De plejer ellers ikke at være så sociale med hinanden. Putte lå også meget sammen med Ozzy, efter han fik fjernet øjet for et par år siden. Så tror, det er en måde, hvor de kan give hinanden tryghed på.

Det bliver et lortedøgn, det næste. Ventetiden er forfærdelig, og jeg er selv i en tilstand af totalt håbløshed og har ikke lyst til at spise noget. Christian fik mig dog til at spise en lille portion havregryn, men jeg har bare ikke lyst til noget som helst. Og føler mig totalt i stykker indeni :( Håber sådan, at der er noget, dyrlægerne kan gøre for ham i morgen. Jeg er ikke villig til at opgive kampen for ham! Han er mit kattebarn. Og en meget særlig kat. Så hengiven og klog, og så fik jeg ham kun et par måneder efter, jeg mistede min mor. Han er faktisk født 2 dage, efter hun døde. Så vi to er meget knyttet til hinanden. Jeg nægter at give op. Det skal bare blive godt igen! Kan ikke klare at tænke på alternativet :(

fredag den 18. oktober 2013

Angstfyldt rutschebanetur

Det er desværre ikke det der sjove gys, jeg snakker om, men noget betydeligt mere skræmmende, for det er det, vi gennemgår for tiden. Havde det dog bare været en pisse skræmmende tur i en vild rutschebane, for den er ret hurtigt ovre, og man er nede, hvor det er trygt og roligt igen. Sådan er det bare ikke nu. Det er langt mere skræmmende.

Det handler naturligvis om Putte, og jeg ved godt, at jeg har skrevet en del om ham herinde på det sidste, men det er en virkelig hård og angstfyldt periode, vi er i lige nu med ham, og jeg har brug for at få lidt tanker ud om det ind imellem.

Som jeg har skrevet herinde, tager han narkose dårligt, så det var skræmmende at skulle have ham i narkose for at få renset tænder på ham og få lavet blodprøver. Men jeg var mest bekymret for, at han ville dø under narkosen, da han nærmest stopper med at trække vejret under den og er mange timer om at vågne op igen. Sådan har det i hvert fald været tidligere. Denne gang gik det dog anderledes, for han kom ret hurtigt til bevidsthed, og det var jo meget godt. Vi regnede med, at han hurtigt ville være sig selv, og vi fik også at vide, at han ikke ville have nogen symptomer på nyresvigt, selvom hans nyretal var forhøjede, fordi det var så relativt marginalt forhøjet. Så vi troede, at alt ville blive godt nu.

Men Putte har som tidligere skrevet haft svært ved at komme i gang med at spise igen. Og ikke pga. tænderne. I starten var det sikkert en reaktion på vaccinen, som han også fik, men han er faktisk ikke kommet tilbage til normal spisning igen :( Og der er snart gået to uger siden operationen. Han spiser da, men der er langt op til den portion, han plejer at spise, hvilket i forvejen er sat lavt, da han er på slankekur. Den får han ikke spist. Og han drikker meget. De to ting er tegn på nyresygdom, så vi er bange for, at narkosen har påvirket ham rigtig meget. Blodprøven blev jo taget før narkosen, så det tal kan vi ikke regne helt med.

Det går lidt op og ned med, hvor meget han spiser i løbet af en dag. Men han kommer som sagt aldrig op på sin normale ration, hvilket han plejede nemt at kunne spise og mere til. I forgårs havde han en god appetit, og man begynder at ånde lettet op, for nu må det da vende, men i går var appetitten betydeligt mindre. I dag starter pænt, men nu ved vi efterhånden, at vi ikke kan regne med, at det er en permanent bedring.

Putte på klatretræet i haven tidligere denne uge.



I går fik vi endelig nyrekosten hjem, så den er han startet langsomt op på. Han får det gradvist indført i sit normale foder, så maven ikke står af. Vi havde været noget bekymrede for, om han nu ville spise det, for nyrekost er blottet for mange af de smagsstoffer, som er det, der får katten til at gide spise foderet, men heldigvis har han længe fået Royal Canin som slik, så formen ligner jo det, han plejer at få som godbidder, og måske lugter det også lidt sådan, så det glider ret nemt ned. Endnu da. Så det er jo rigtig dejligt.

Vi håber, det går fremad, når han får det her foder, selvom det tager noget tid, før han er kørt helt ind i det. Hvis han stadig er småtspisende i næste uge, ringer vi nok lige ned og snakker med dyrlægen. Der er jo ikke så meget, man kan gøre ved det ud over at tjekke blodprøver og i øvrigt fodre med nyrediæt, men det kan jo være rart med en snak.

I går tog jeg den lange togtur til Roskilde med bumletoget for at møde Christian efter arbejde. Det gjorde jeg, for at vi kunne nå i Designer Zoo og kigge på et nyt sofabord. Jeg har nemlig forelsket mig i deres bønneborde, fordi de gør det nemmere at tilpasse bordpladsen pga. faconen og sammensætningen af borde, og det er jo ret nyttigt i vores stue, fordi vi har chaiselongen og en puf, som der bliver rykket rundt på, så pladsen til et sofabord er ret minimal. Vi fik en supergod betjening i butikken af en sød og meget tålmodig medarbejder, og kom til sidst frem til, hvilke farver vi gerne vil have bordene i. Glæder mig så meget til at få dem hjem! De skal dog først lige bestilles, hvilket vi nok gør i løbet af weekenden, og der er fire ugers leveringstid. Men så har vi noget at glæde os til :)

Vi havde snakket om, at vi vil en tur i Tivoli og gå en hyggetur for at se deres halloweenudstilling og efterfølgende spise i Roskilde på vej hjem, måske i næste uge, men jeg ved ikke, om det bliver til noget. I går, hvor der så ud til at være et tilbagefald med Puttes appetit, efterlod det mig i en ret nedtrykt tilstand, for jeg er så bange for, at han ender med at dø fra os :( Han betyder alt for mig, den dejlige kattedreng, og jeg går totalt i stykker, den dag han ikke er her mere. Og det er frustrerende ikke at vide, om det bliver bedre eller noget er alvorligt galt med ham.

Men det var virkelig ubehageligt og angstfyldt at skulle tage væk fra ham så mange timer i går. Ikke mindst fordi jeg ved, at han sikkert ikke spiser noget, mens jeg er væk, for man skal ligesom hjælpe ham lidt på vej til at se, at han rent faktisk har lyst til at spise. Og jeg er bare ikke glad for at være væk fra ham, når han er syg. Havde slem angst på togturen over det, hvilket var virkelig ubehageligt, for man er jo fanget der i den metalkasse, og der er fremmede mennesker omkring en. Den følelse understregede for mig, at jeg nok ikke skal være væk en hel dag for at tage i Tivoli og ud og spise i næste uge, hvis Putte ikke har det betydeligt bedre og vi har en kattesitter på heroppe, til vi kommer hjem, måske, for jeg vil være et totalt nervevrag ved at være væk fra ham så længe. Jeg håber, han får det betydeligt bedre inden for de næste dage, så det konstant forhøjede angst- og stressniveau snart kan falde lidt. For det er en hård tilstand at være i hele tiden. Vi trænger til noget ro og at bruge lidt tid på hinanden igen, når Putte får det bedre.

På den positive side virker det til, at hans humør ikke er så påvirket af den manglende appetit og øgede drikkelyst. Han står op med Christian de fleste dage og spiser morgenmad, og spiser også, når jeg står op, hvorefter han går en tur i haven og nyder livet derude. Og så sover han til middag mange timer i løbet af eftermiddagen efter adskillige haveture, ligesom han plejer. Han vil også gerne snakke/kæle, og kommer løbende, hvis han kan høre, at Phoebe skal have "slik" (hun får suppleret sin kost af større stykker tørkost, så hun får brugt sine tænder godt), og han spiser gerne et par stykker slik. Nogle gange ligger han dog under sengen, hvilket han næsten kun gør, hvis der er noget galt, men det er svært at vide, hvor meget man skal lægge i det. Forhåbentlig ikke så meget, når man ser på det store billede af hans opførsel.

Her til formiddag jagtede han også en solsort i haven, da han kom ud. Det var rart at se, for det viser da også, at han ikke er helt ved siden af sig selv. Han fanger naturligvis ikke noget, så det er jo noget, man kun kan glæde sig over at se. Han har også været mange ture på klatretræet den sidste uge, siden Christian fjernede havebordet. Bordet havde ellers været hans faste plads her i efteråret, hvorfra han kunne se ind, men også ud i haven. Men nu, hvor det er væk, må han bruge klatretræet for at kunne komme lidt op i højden. Og det må man sige, at han gør, for han har indtaget den øverste platform som kongen de sidste mange dage. Der sidder han og holder øje med verden, og kan lige smugkigge ind i stuen, selvom klatretræet står på den anden side af et krat, vi har foran stuevinduerne. Det er dejligt at se, at han er blevet så glad for at bruge det :) 


I går fangede jeg et hurtigt billede af ham på den øverste platform, taget gennem krattet og inde fra stuen, et rigtigt spion-stalker-billede :D Han ser betydeligt større ud på det billede, end han er, skal jeg lige hilse at sige. Han puster sig op pga. kulden, og vinklen er måske ikke så heldig. Jeg har ikke haft ham på vægten endnu, men han må virkelig have tabt sig i det her forløb :( Alligevel er han er flot dreng, synes jeg. Min smukke kattedreng, den klogeste og mest hengivne kat. Håber, vi har ham mange år endnu.

Hvad glor du på, makker? Må man ikke have lov at sidde og spionere på dig i fred?

mandag den 14. oktober 2013

Blomme i madeira i ny forklædning - kræger i muskat(vin)

I sidste måned fik vi jo nye sofaer, hvilket resulterede i en seriøs aktivering af mit piskesmæld pga. tunge løft. Det betyder, at jeg ikke kan tåle at være i en stilling i ret lang tid ad gangen, så jeg har ikke kunnet sidde i sofaen i ret lang tid ad gangen, og har været ret påvirket af det i andre af mine daglige gøremål. Derfor har jeg prøvet at få bevæget mig lidt ekstra, så jeg har fået nakken i bevægelse, ved at gå nogle ture i området, hvor vi bor. Der er stadig natur heromkring, selvom vi bor i byen, hvilket er virkelig dejligt. Vi må nyde det, så længe, det varer, for der bliver jo udstykket nye grunde og så risikerer vi, at det sidste forsvinder.

Nåh. Men på en af disse ture gik jeg gennem et vildtvoksende græs-/engområde, hvor jeg kom forbi et kæmpemæssigt træ med masser af mirabelleagtige frugter, dog større. De var lige plukkeklar, og jeg kunne ikke nære mig for at fylde lommerne godt op med dem. Træet stod virkelig afsides, og det var tydeligt, at der ikke kom andre for at plukke frugten, da en stor del allerede var ved at gå til. Jeg kom hjem med ca. 700 g frugt.

Hjemme igen var jeg nysgerrig for at se, hvad det egentlig var, jeg havde fået med hjem. Frugterne var noget større end mirabeller generelt er, blå-røde med med blåhvidligt støv udenpå og gul-orange kød. Jeg tænkte, at måske var det en lille blommeart, og jeg var ikke helt ved siden af. Så vidt jeg har kunnet spore mig frem til, er det, jeg har fået med hjem, kræger, som er en lille urblomme. Det er et skrækkeligt navn til så smuk en frugt, synes jeg, men det er altså det, de hedder ;)

Jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg ville med dem, men jeg syntes, det var synd, at de skulle gå til spilde og ligge og rådne på marken. Christian er frygteligt glad for blomme i madeira-tærterne fra Anthon Berg, så jeg tænkte, at måske kunne jeg lave sådan noget lækkert fyld. Så kan jeg ved en senere lejlighed lave det til de lækre tærter :) Jeg valgte at bruge muskatvin i stedet for madeira i krægerne, da det også er en sødlig hedvin som madeira, og vi herhjemme er rigtig glad for smagen. Det viste sig også at passe rigtig godt til krægerne, så det var et godt valg. Jeg brugte ingen geleringsmiddel, selvom indholdet af pektin (som er et stof i frugterne, der naturligt gelerer f.eks. i æblemarmelade, da æbler indeholder meget pektin) vist ikke er så stort i blommefrugter. Jeg nøjedes med at koge krægemarmeladen rigtig godt ind, så det fik den konsistens, jeg ønskede. Man skal dog holde sig for øje med konsistensen, at det bliver betydeligt mere stift, når det bliver koldt. Alt i alt blev resultatet virkelig godt, og jeg glæder mig til at bruge det som fyld i lækker chokoladekonfekt :)

Krægerne. Smukke frugter med blåhvidligt støv på ydersiden.

Det færdige resultat: kræger i muskatvin. Intens og mørkerød farve.




Kræger i muskat(vin) (1 mindre glas, ca ½ liter)

700 g kræger (ca. 630 g renset vægt)
280 g rørsukker
160 g sukker
1 stang vanille
1 dl vand
Ca. 1 dl muskatvin
1 tsk atamon

Vask og fjern stenene fra krægerne. Skær dem i halve eller kvarte alt efter størrelse. Put dem i en gryde med sukker og rørsukker. Skrab kornene ud af vanillestangen og tilsæt både korn og den brugte stang. Tilsæt til sidst 1 dl vand og giv det et opkog. Skum gryden for det tykke skum, der dannes.

Lad krægerne koge, til massen er tyk. Det tager et godt stykke tid. Hvis du smager til med mere sukker undervejs, så husk at skumme marmeladen. Urenhederne fra sukkeret vil lægge sig ovenpå som skum.

Marmeladen skal koges ret tyk, da den vil blive fortyndet en del, når der tilsættes muskatvin. For at tjekke tykkelsen kan du lægge en klat marmelade til afkøling på en tallerken. Når den er kølet af, kan du se, om konsistensen er god og fast. Husk dog, at marmeladen bliver en del stivere, når den er kølet helt ned.

Jeg kogte min marmelade meget ind, fordi jeg har planer om, at min færdige portion kræger i muskat skal blive fyld i noget hjemmelavet chokolade. Resultatet blev en ret fast, gelé-agtig konsistens. Ønsker man ikke det, skal man logisk nok undlade at lade den koge så meget ind. Bliver den for fast, selv efter du har tilsat muskatvinen, kan du tilsætte lidt ekstra vand og lige lade det koge op kortvarigt.

Smag til sidst marmeladen til med muskatvin. Jeg brugte ca. 1 dl, men smag til med lidt ad gangen, så du får den styrke, du ønsker. Giv det hele et kort opkog, meget kort, for ellers fordamper alkoholen. Du kan slutte af med at smage til afslutningsvis, hvis noget af muskatvinen skulle være fordampet under opkoget.

Lad gryden med de færdige kræger i muskat stå og køle en smule, før du rører atamon i, da atamonens virkning ødelægges ved 100 grader. Fyld krægerne i muskat på et skoldet glas. Opbevar krægemarmeladen i køleskabet.

Den færdige krægemarmelade.



Sidste uge var virkelig intens. Det var rigtig slemt at have Putte til dyrlægen, og det har været en hård uge efterfølgende også. Især fordi han helt havde mistet appetitten, som jeg skrev om i mit sidste indlæg. Vi var ikke klar over, om det var pga. smerter eller kvalme, og jeg snakkede torsdag med dyrlægen, som lagde noget smertestillende til side til ham, som vi kunne hente fredag, hvis det blev aktuelt. Helst skulle vi undgå det, fordi det påvirker hans nyrer, som jo allerede har forhøjede tal, så vi ville gerne se tiden lidt an. I løbet af fredagen begyndte appetitten dog at komme lidt igen. Jeg er ret sikker på, at han har mistet den som en reaktion på den vaccine, han også fik i tirsdags. Katte kan godt blive lidt sløje af den. Han har kunnet lokkes med at spise lidt slik (som heldigvis består af et lødigt foder), bl.a. noget med store knaser, og dem spiste han uden at tabe dem ud af munden eller på anden måde vise smerter, så vi var ret sikre på, at han havde svært ved at spise pga. kvalme.

Det begyndte at gå lidt fremad, og lørdag spiste han faktisk sin almindelige mad, uden der blev lagt slik i madskålen også. Så vi troede, det gik fremad med ham. Søndag var han desværre tilbage til den noget nedsatte appetit, og sådan har det også været i dag :( Så jeg er ret bekymret for ham. Han får da spist, men der er langt til den appetit, han normalt har. Vi er begyndt at måle hans foder af igen, og det var svært at få mængden i ham i går. Normalt kan han spise betydeligt mere, end der er målt af til, hvis han bare får lov. Det er snart en uge siden, han var hos dyrlægen, så jeg vil ærlig talt godt snart have, at han fungerer normalt. Inden for de næste dage får vi noget nyrediæt hjem til ham, som han skal have fremover. Vi håber, at skiftet til et andet foder kan få ham til at spise bedre, men vi må se. Nyrediæten skal jo skåne nyrerne, så den smager nok noget anderledes end det, han er vant til.

Vi har prøvet at holde weekenden stille og rolig, for ugen har været hektisk nok. I torsdags kom der en for at hente Gizmo, hvorefter han skulle på en ca. 6 timers lang rejse til Aalborg til sit nye hjem. Vi håber, han falder godt til i sit nye hjem. Så sammen med Puttes dyrlægetur har ugen været temmelig fyldt. Vi ville dog gerne lave lidt i weekenden, for hus og have skal jo stadig passes, så Christian fik pakket havemøbler ned og slået græsset en sidste gang, og jeg støvsugede og skiftede vand i akvariet (Christian hjalp dog med akvariet, da han kom ind fra haven).

Vi har fået set lidt serier og film i weekenden og spillet lidt i et forsøg på at slappe af. Alligevel er vi begge ret energiløse, og i dag er det ikke meget bedre for mig, selvom jeg har fået sovet lidt mere. Har kaotiske drømme for tiden, der dræner energien fra mig, mens jeg sover. Men sådan er det jo tit, når jeg er i en stresset periode.
I dag er jeg allerede i gang, for der lå en sms fra forsyningen og ventede på mig, da jeg stod op. De er ved at gøre noget med vandledningen for tiden, og har derfor haft lukket for vandet sent på dagen nogle dage. Men nu fortæller de, at de fra i morgen og 8 dage frem til pille ved rørene, så der kan komme okkerfarvet vand. Man skal lade vandet løbe, hvis det er det og undlade at vaske tøj (går ud fra, at det kan misfarve tøjet). Supersmart helst ikke at skulle vaske tøj i 8 dage! >:-( Måske kan man undgå misfarvningen, hvis vandet får lov til at løbe, men det er jo svært at vide, hvornår der kommer en ny prop af okker med vandet. Så jeg er i gang med at vaske vores tøj og sengetøj i dag, så vi har så meget rent tøj, som vi nu kan til den næste uge.

Heldigvis har jeg allerede vasket en kæmpe omgang fra Puttes dyrlægebesøg, hvor tæpper og den slags på værelset, hvor han vågnede op, blev beskidte, fordi han havde tis i pelsen. Han kan jo ikke gøre for det, for katte tisser ofte efter narkosen, når de stadig ligger og er bevidstløse i transportkassen. Jeg vaskede ham lidt, mens han stadig var ret døsig, bare ved at skylle halen, så det værste kom ud. Men nu er deres værelse klart igen med rene tæpper, håndklæder og dyner nu, hvilket de nyder i fulde drag.

De nyder også sofaerne meget. Vi har næsten fået helt nye katte med de nye sofaer, for nu gider de rent faktisk ligge hos os om aftenen. De elsker de sofaer, alle sammen! Og vi elsker, at de gider ligge i dem, så vi kan være tættere på dem. Der er nakkestøtter til sofaerne, som vi kan flytte rundt, og dem har Ozzy forsøgt at ligge og balancere på :D Han er virkelig en tosset kat. På min gamle kontorstol, hvor jeg boede før, kunne han ligge med alle fire ben ud over kanten på den, når han lå og balancerede på toppen af den :D Det så virkelig skægt ud. Den anden dag fangede jeg Ozzy på en af nakkestøtterne, som han har fundet ud af, er et dejligt sted at hvile. I hvert fald lige til Phoebe kommer og blandet sig... ;)

Dejlig udsigtspost :)


Hun skal altid blande sig! Lige når jeg ligger her så godt, æv! Phoebe sidder på toppen af kradsepælen ved sofaen.

onsdag den 9. oktober 2013

Et virkelig hårdt døgn

Puh. Dag 2 oven på et virkeligt hårdt døgn. I går skulle Putte have ordnet sine tænder (og Phoebe skulle med og revaccineres og sundhedstjekkes), hvilket har været virkeligt angstfyldt for mig at se frem til, da han tager narkose rigtig dårligt. Og så er der også alt det med Gizmo, som skal falde på plads, hvilket sammenlagt gjorde, at jeg næsten ikke sov natten op til i går, hvor vi skulle afsted med Putte til dyrlægen, pga. hjertebanken og tankemylder :-|

Dyrlægen var heldigvis lydhør omkring Puttes problemer med narkosen, og hvad der ellers skulle laves - han skulle have fjernet lidt knuder på steder, hvor vi ville miste en hånd for at forsøge - mens han nu var bedøvet. Og så skulle han have lavet nye blodprøver, da de var lidt skæve på nyretallene sidst (for nogle måneder siden), dog så lidt at de ikke mente, det betød noget. Så det var noget nervepirrende at sidde og vente på, at dyrlægen skulle ringe og fortælle, hvordan tingene var gået. Ved dyrlægebesøget med de sidste blodprøver fik han også kigget i munden, og dengang vurderede pågældende dyrlæge, at han nok skulle have trukket nogle tænder ud under tandrensningen, så vi forventede, at det ville blive rigtig slemt for Putte.

Putte i gang med at spise græs i haven i forgårs.


Christian var hjemme hos mig, så vi selv kunne køre med ham og Phoebe, og så jeg ikke skulle sidde alene og vente. Jeg tror, de ringede omkring halv to og fortalte, at det var gået godt, og der ikke skulle trækkes tænder ud, heldigvis. Og at blodprøverne havde set værre ud end sidst. Lidt. Hans nyretal er nu yderligere forhøjede, så han skal over på en decideret nyrediæt. Så det skal vi have købt hjem til ham. Det er dog ikke overhovedet alarmerende, mente dyrlægen, men vi er enige med ham i, at det er godt at starte op nu på noget foder, der skåner Puttes nyrer så meget som muligt for forhåbentlig at kunne holde problemet nede.

Vi var nede og hente Putte lidt over tre i går, hvor han havde slået øjnene op. Det blev dog en dag med en meget træt, meget stenet kat. Efter nogle timer hjemme begyndte han at bevæge sig lidt rundt, og ville bare så gerne ud i haven. Det gik naturligvis ikke i hans tilstand. Sidst på aftenen spiste han lidt (meget lidt) vådfoder og senere lidt tørfoder. Men jeg tror, han har kvalme, for det var ikke nemt for ham at spise, selvom han havde lysten. Eller ondt i munden. Men det er nok meget naturligt. I dag har han vist spist godt, mens Christian har været oppe og fodre, men her før middag, hvor jeg har forsøgt med ham, er han ikke nem at få til at spise. Han virker sulten, men giver nærmest op. Ved ikke, om det er, fordi han har kvalme eller ondt, men det er noget, vi vil holde øje med.

Han gik til havedøren, så snart vi stod op, kattene og jeg, og var så glad for at komme ud. Da jeg gik ud i haven til ham nogle minutter senere, kom han halvløbende nede fra den anden ende af haven op mod mig med et mjauw, glad for at se mig derude. Vi har forsøgt maden nogle gange, men som sagt ikke med så meget held. Jeg håber, det bliver bedre i løbet af dagen. Jeg kunne også konstatere, at han har reddet sig en omgang øjenbetændelse i begge øjne :( Måske er det en stressreaktion oven på det hele i går eller en reaktion på hans vaccine; jeg tror dog især, det er pga. irritationen af hans øjne oven på narkosen. Han har ligget meget med åbne øjne uden at blinke, og det vil jo irritere øjnene. Jeg holder dem rene med fugtet vat og håber, det kan holde det nede. Ellers har vi et par dage at løbe på frem mod weekenden mht. et evt. dyrlægebesøg, hvis han ikke kommer ordentligt i gang med at spise, eller hvis hans øjne bliver værre. Jeg håber virkelig, at han snart er helt sig selv igen.

I morges, inden Christian skulle på arbejde, begyndte Ozzy at mjauwe på en klagende måde. Jeg var oppe og kigge til ham, for det var svært at vide, om han havde ondt eller var bange. Det var noget bekymrende. Han ville gerne ud, men havde også lige været i bakken, så vi regnede med, at det var, fordi han var bange. Han var også bare så bange i går. Han frygter sådan at skulle til dyrlægen, især efter han fik fjernet øjet, så det er et mareridt for ham. Så han tænkte nok, at i dag var det hans tur :( Jeg gik ind for at snakke med ham på det lille værelse, hvor han havde klemt sig op mellem en katteseng og radiatoren, og det beroligede ham lidt, så han kom frem. Derefter gik vi sammen ind i stuen, hvor han meget gerne ville ind i soveværelset (som der er adgang til via stuen). Der er altid lukket, når Christian er på arbejde, så jeg kan få lidt ro fra kattene til at sove om formiddagen. Jeg åbnede derindtil, og Ozzy gemte sig under sengen, efterfulgt af Putte, der også var blevet bange af Ozzys mjauwen.

Ozzy i højbedet. Efterårsfarverne er ved at komme frem :)

 
Jeg tænkte, at hvis de var trygge der, måtte de jo ligge der. Så måtte jeg jo sove lidt mindre i formiddag. Men lagde mig ind og prøvede at sove igen. Phoebe kom også ind og lagde sig i soveværelset, som hun plejer om natten. Vi sov vist alle som bevidstløse i formiddag, hårdt tiltrængt oven på en dag, der virkelig har været hård for os alle. Er ret taknemmelig over, at kattene også fik sovet godt i formiddag, så jeg ikke blev vækket. Det trængte jeg virkelig til.

I dag er jeg alligevel noget træt og udmattet. Det har virkelig været hårdt for mig de sidste dage. Frygter lidt, hvordan min krop og psyke vil reagere, kollapse, når alt det her er overstået; når Putte har det godt og Gizmo er i sit nye hjem og jeg ikke skal bekymre mig eller arrangere mere for ham. Der er dog nogle dage endnu, før alt er normalt, tror jeg; før Putte har det bedre og kan spise, og forhåbentlig øjenbetændelsen er gået i sig selv igen. Håber bare, vi slipper for flere dyrlægebesøg. Det er slemt for Putte at skulle afsted, og jeg synes heller ikke ligefrem, vi har behov for at lægge flere penge dernede lige foreløbigt. Det kommer slet ikke an på pengene, for det vigtigste er for os, at kattene har det godt. Men vi vil ikke stresse Putte yderligere, så vi ser lige tiden an de næste dage og håber det bedste for ham.

Kan slutte af med en lidt sjov observation fra i går, hvor Putte var skæv af narkosen. Han blev meget ur-kat/killing i sin opførsel - og her snakker vi ellers en meget raffineret og klog hankat, der holder sig for god til meget af den der urkatteopførsel. Så der skulle både "fjernes is" fra vandskålen (noget en del langhårskatte gør, før de drikker; Ozzy og Phoebe gør det også jævnligt), ligges i papkasser og så kom han også med en "gave" til os i går, da vi gik i seng, hvilket han ikke har gjort i mange måneder, efter vi fik Phoebe. Han "fanger" noget til os, en "fugl" eller "mus" (legetøj) og kommer stolt mjauwende og fortæller, hvor dygtig en jæger han er, og lægger gaven ved sengen til os. Virkelig sødt. I går kom han med en af mine hjemmesyede katnipposer. :)

Endelig fik Putte lov at komme i haven oven på en skæv dag. Han gik lige ned til sit
græsområde igen i dag, da han gik ud :)



Christian fortæller, at han vist spiste godt i nat, og også var i Phoebes madskål, som han har for vane at snige sig til normalt. Og Putte er lige nu i sofaen, hvor jeg kan se, at øjenbetændelsen ikke er vendt helt så meget tilbage, efter jeg rensede hans øjne anden gang, så vi krydser fingre for, at det går fremad. Ellers skal han lige kigges på. Men vi håber :) Og så skal pelsen også gro ud igen. Han har fået fjernet nogle store stykker pels, hvor den var meget knudret, så han har nogle bare områder. Det ser lidt sølle ud, men den vokser jo heldigvis ud igen :)

Billederne i indlægget her tog jeg i forgårs, da jeg var med kattene i haven. Det nyder de virkelig, når jeg går med ud. De er nogle værre selskabspapegøjer ;)

mandag den 7. oktober 2013

Kærlighedssnitter

I torsdags havde Christians forældre bryllupsdag, som jeg skrev i mit sidste indlæg, og da det er tradition lige at give en lille anerkendelse på dagen i hans familie til dem, man er tæt på, ville jeg også lave lidt lækkert til dem. De er tossede med mine hindbærsnitter, så jeg lavede en special edition i dagens anledning, tilpasset ud fra min sædvanlige opskrift på hindbærsnitter. De fik lidt ekstra vanille, blev stukket ud til små hjertesnitter og pyntet med rosafarvet glasur og frysetørrede hindbær. Synes selv, at de blev virkelig fine, og de gjorde da også lykke :)

Christian havde købt en fin buket blomster til sin mor og lidt skrabere til sin far også, så de blev lidt forkælede den dag :) Men det fortjener de nu også. De hjælper os en del; f.eks. kører de mig til dyrlæge og læge jævnligt og hjælper med andre ting, vi har brug for. F.eks. klatretræet til kattene, som Christian og hans far byggede over tre dage på sommerens varmeste dage. Vi har også lige fået en pose godter, efter de har været i Tyskland, bl.a. med marcipan og mandler til mig, så der er råvarer til julens guf. Det var rigtig dejligt, for marcipan er efterhånden ret dyrt herhjemme, og mandler er noget billigere i Tyskland. Så det er dejligt at have fået det hjem.

Nu tilbage til kærlighedssnitterne, som jeg synes, er et passende navn for de små lækkerier :) De blev virkelig fine, synes jeg, og blev rigtig nydt. Der blev lidt tilovers, så Christian også kunne få lov at smage. Det satte han pris på, for han elsker hindbærsnitter ;)





Kærlighedssnitter (ca. 12 samlede hjerter)

45 g flormelis
1 stang vanille
150 g hvedemel
100 g blød margarine eller smør
1 lille æggeblomme eller ½ stor
Evt. 1 spsk vand

Derudover:
1 hjerteudstikker (mener, at min er ca. 5 cm i bredden over det bredeste sted på hjertebuerne)
Hindbærsyltetøj
Flormelis til glasur
Rosa eller lyserød pastafarve (frugtfarve kan sikkert også bruges, men der skal bruges en del mere i så fald)
Frysetørrede hindbær

Skrab kornene ud af vanillestangen og bland dem med flormelissen. Bland mel i. Hak margarinen i mindre stykker, og bland det i melblandingen. Smuldr margarinen i melet, til det er helt findelt, eller kør det på en køkkenmaskine med k-spaden. Når det er findelt, tilsættes æggeblommen. Ælt godt eller kør det på maskinen og se, om dejen samles. Ellers kan tilsættes lidt vand.  Læg dejen i en frysepose, og klem den flad. Lad den hvile i køleskabet ca. ½ time, til den er blevet mere fast.

Del dejen i to. Læg evt. den ene del tilbage i posen og i køleskabet, mens du bruger den anden. Rul dejen ud tyndt (2-3 mm) på et godt melet bord og med en melet kagerulle (dejen vil gerne hænge meget fast, så hold den lidt i bevægelse, så du kan sørge for, at den ikke sidder fast i bordet). Prik dejen med en gaffel. Stik hjerter ud og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen, til de har fået gyldne kanter. Hold godt øje med, at de ikke bliver mørke, det kan gå meget hurtigt! Mine fik ca. 7-8 minutter, men det kommer meget an på, hvor tyk dejen er, hvor længe de skal bage. Før straks bagepapiret med hjerterne over på en rist til afkøling. Fortsæt med at rulle dejen ud og stikke hjerter ud, til der ikke er mere dej tilbage. Jeg fik ca. 24 hjerter ud af ovenstående dej til 12 kærlighedssnitter.

Når de er afkølet, smøres halvdelen af hjerterne med hindbærsyltetøj. Flormelis røres med en smule vand og en lille bitte smule pastafarve, til den har den rette (lidt tykke) konsistens og farve. Hak de frysetørrede hindbær til lidt mindre stykker. Fordel glasuren over resten af hjerterne forsigtigt med en teske. Par dem med en syltetøjssmurt bund og drys med lidt frysetørret hindbær på hvert hjerte, før glasuren størkner (jeg dryssede lidt på, hver gang jeg lagde et hjerte sammen).

Hvis du ikke skal servere snitterne med det samme, vil jeg anbefale, at du venter med at lægge bundene sammen. Gem de afkølede bunde i en bøtte og læg dem sammen med syltetøj og glasur, lige inden de skal spises. Ellers kan de godt finde på at bukke lidt i faconen.

De færdigsamlede kærlighedssnitter.

Pakket ned i en fin æske i lag :)



Synes, at livet er noget intenst for tiden. Jeg er god til at påtage mig lidt for meget, og det er nok også grunden til, at jeg bliver så stresset og dårlig for tiden :-| Bare se med de her kærlighedssnitter ovenfor. De tog næsten en hel eftermiddag for mig at lave. Det er noget frustrerende, når der er så mange ting, man gerne vil, men der bare ikke er energi til dem. Og når jeg er så stressfølsom.

I dag vil jeg åbne lidt op for de dårlige nyheder, der har gået mig på den sidste tid. Jeg er jo en stor katteelsker, hvilket folk, der læser med, vist ikke kan være i tvivl om, og I, der læser med fast, har set, at jeg har hjulpet min veninde med at finde et nyt hjem til sine katte. Desværre er det ikke gået så godt, for Tot, som jeg annoncerede gennem bloggen, blev desværre kørt ihjel i sit nye hjem, og Gizmo, som var kommet til noget af vores familie, faldt bare ikke godt til :(

De dårlige nyheder for mig med Gizmo var, at han var blevet syg, primært med maven, og hans ejere overvejede at få ham aflivet. Jeg har kendt Gizmo, siden han var 1 år gammel og haft besøg af ham tit, da jeg boede som nabo til min veninde, så jeg er selvsagt noget knyttet til ham, så det blev jeg meget ked af. Han fik det bedre en overgang med skånekost, så jeg blev spurgt, om jeg ville hjælpe med at finde et nyt hjem til ham. Det prøvede jeg på, men spillede med åbne kort, for folk skulle vide, at han muligvis havde nogle helbredsmæssige problemer, selvom de ikke var i udbrud. Der kom nogle henvendelser på ham, bl.a. fra en rar, kattegal kvinde, der dog bor i Aalborg, som var interesseret i ham. I de mellemliggende dage fra jeg postede Gizmos annonce, til vi snakkede sammen for anden gang, fik Gizmo desværre et tilbagefald, og hans ejere havde besluttet at få ham aflivet. Jeg foreslog dog skånekosten igen, hvis de overhovedet magtede det, for jeg havde jo fundet en, der ville tage Gizmo, selvom han havde haft problemer med maven.

Da jeg snakkede med hende, der var interesseret, om, hvordan tingenes tilstand var, besluttede hun ret hurtigt, at hun alligevel ville tage Gizmo, selvom han var syg. For hun havde ikke hjerte til, at han skulle aflives. Så for nu er Gizmo reddet, heldigvis, og vi er ved at finde ud af, hvordan vi får ham til Aalborg. Her vil han blive behandlet og undersøgt hos hendes dyrlæge. Og så håber vi, at han falder godt til med hendes to unge hankatte. Han har desværre ikke kunnet finde ud af det med de katte, han bor sammen med nu, så jeg holder lidt vejret og håber, det går bedre med de her katte. I hvert fald er det noget af en lettelse, at han nu får en ny chance for et godt liv. Så krydser vi bare fingre for, at det går godt det hele.

Et billede af Gizmo fra i sommers.


Men jeg er ret god, som I nok ser, til at involvere mig lidt for meget og være lidt for grundig, som Christian kalder det, når der er noget, jeg går ind og vil hjælpe med eller lave. Det ender med at give mig stress, hvilket det med Gizmo også har bidraget til, så jeg bliver virkelig dårlig af det. Men jeg vil ham jo bare det allerbedste... Det er svært at være syg og gerne ville så meget, men ikke kunne holde til det. Det irriterer mig grænseløst.

Vi fik dog en nogenlunde afslappet weekend, hvor vi fik hygget med rigtig god mad for en gangs skyld (oven på mange weekender med kedelig mad pga. min mave); andebryster med hele svineriet (brune kartofler, brun sovs og den slags) lørdag, og søndag faldt vi over et lille stykke oksefilet i Fakta, da vi var inde og se, om der ikke var et eller andet, vi kunne finde på, for jeg gad bare ikke lasagne igenigen. Det blev ekstremt lækkert, og vi skal have rester i dag og i morgen, så maden er semi-nem. Det er også tiltrængt i de her dage, så det passer mig fint. Vi var også ude og gå en lillebitte tur på Asnæs i går ved vandet, fordi jeg trængte til at komme væk hjemmefra. Følte mig voldsomt rastløs og stresset, så trængte til at komme lidt væk. Desværre havde jeg ikke ret megen energi, så vi kørte bare en tur. Ville ellers gerne have været ude og gå, men det havde jeg ikke kræfterne til i går. Vi endte dog med at gå en lille tur ved vandet, da vi endte ude på Asnæs, og det var rigtig dejligt. Der var ret vindstille, og der var en smule efterårsfarve på træerne allerede. Jeg havde ikke kameraet med, for jeg havde ikke overskud til at tage billeder i går, men kunne ikke nære mig for at tage et enkelt billede med min telefon derude:




I morgen skal Putte til dyrlægen og have ordnet sine tænder. Det er jeg rigtig nervøs for. Er så bange for, at der sker ham noget under narkosen. Men det er nødvendigt, og måske skal han også have rykket en eller flere tænder ud :( Så det bliver en hård omgang. Ikke mindst i aften hvor han skal faste fra kl 21. Hvilket betyder, at alle katte ikke får noget mad fra kl 21 og frem. Og her snakker vi om katte, der er vant til at få mad, lige når de har lyst til det. De kalder endda ofte om natten, for at Christian skal stå op og fodre dem, nogle gange flere gange om natten, en vildt dårlig vane, så vi regner ikke med, at vi får sovet ret meget i nat :( Og det bliver hårdt for kattene.

Phoebe skal også med i morgen, da hun skal vaccineres og have sit årlige sundhedstjek. Så hun kommer med i morgen tidlig, når Putte skal afleveres. Christian arbejder hjemmefra i morgen, så jeg ikke skal sidde alene med min angst og vente på, at Putte bliver færdig med tænderne. Og så vi hurtigt kan komme afsted derned igen, hvis han ikke trækker vejret ordentligt, som han desværre har for vane ikke at gøre, når han har været under narkose. Det er derfor, jeg er så bange for, at der skal ske ham noget. Håber bare sådan, at det går godt. Det skal det bare! Håber, at alting er tilbage til normalen onsdag, så jeg ikke skal bekymre mig mere for det. Der kommer dog nok en tid, hvor han får lidt svært ved at spise, når han skal have trukket tænder ud, så håber, vi finder en løsning på det. Han er generelt ikke en, der gider spise vådkost, kun sovsen, så håber, jeg kan lokke lidt i ham alligevel. Må bare krydse fingre for, at alt går, som det skal.

Putte i sommers i haven.

torsdag den 3. oktober 2013

Sprøde 5-kornsflutes

Jeg er vild med brød med kerner, om det så er lyst brød eller rugbrød. Synes, det lige giver brødet lidt ekstra, og så er kerner jo også gode for fordøjelsen :) Da jeg var ude og handle sidst, faldt blikket tilfældigt på en kerneblanding, som jeg valgte at lægge i kurven. Det var en 5-kornsblanding bestående af knækkede rugkerner, knækkede hvedekerner, hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner.

Nogle af kornene har jeg allerede på lager herhjemme, men da jeg ikke lige har kastet mig over kernebrød før, foretrak jeg, at det var lidt nemt med kornblandingen. I fremtiden kan jeg overveje, om jeg vil lave min egen blanding. Det kan du også gøre :) Du behøver ikke at bruge alle kornene, bare brug dine favoritter. Solsikkekernerne skal måske lige halveres, hvis de er store i det.

Jeg lavede en suppe i går, og ville i den anledning lave lidt lækkert brød med kerner i som tilbehør. At der er kerner i brødet, gør også, at det mætter bedre, og suppe i sig selv er ikke altid lige mættende, så jeg tænkte, at det var passende. Det blev nogle vildt lækre og sprøde flutes, nøj de var gode! Heldigvis er der også til fryseren, så vi kan spise dem en anden gang. De passede rigtigt godt til suppen, og jeg er sikker på, at det passer til mange andre retter også :)

Det er lidt forskelligt hvor meget væske, der ender med at være tilbage i kornblandingen, efter de er kogt, så melangivelsen er vejledende. Tilsæt melet lidt ad gangen og stop, når dejen lige er til at håndtere, uden den hænger alt for meget fast i fingrene, når du ælter den. Man koger kernerne, fordi de ellers er meget hårde. Under kogningen suger de ret meget af vandet, så hold øje med, at de ikke koger tør. Derfor skal der også bruges mere vand end kerner.





Sprøde 5-kornsflutes (2 stk.)

90 g 5-kornsblanding
Vand til iblødsætning
15 g gær
10 g havsalt
1½ dl vand
385 g hvedemel

Put 5-kornsblandingen i en gryde med ca. dobbelt så meget vand som kerner. Kog kernerne i ca. 10 minutter. Rør jævnligt, da de nemt brænder på. Spæd til med lidt vand undervejs, hvis du føler, at de er ved at koge tør. Lad dem afkøle, til de er lunkne i  skål. Rør lidt i dem med en ske, når de er kølet ned. Hvis de virker meget stive i det eller tørre, så rør lidt koldt vand i. De skal helst være en ret tyk og ikke alt for våd grød.

Rør gæren ud i lunkent vand og rør salt i. Rør kernerne i og derefter hvedemelet lidt ad gangen. Afhængig af hvor meget væske, der er tilbage i dine kerner, skal der måske lidt mere eller mindre mel i. Dejen skal være til at håndtere, men må gerne klistre en lille smule. Ælt den grundigt og sæt den til forhævning lunt og tildækket, til den har nået dobbelt størrelse, 1-1½ time alt efter, hvor lunt rummet er.

Slå luften ud af dejen og form den til to lange, tynde flutes. Lad flutene efterhæve tildækket, til de har nået dobbelt størrelse, ca. 1-1½ time.

Stil en bradepande ind nederst i ovnen og tænd den på 230 grader. Når ovnen er varmet op, ridses flutene og sættes ind midt i ovnen. Hæld en kop kold vand i bradepanden og luk hurtigt, så dampen ikke slipper ud. Bag flutene i ca. 20 minutter, til de er gyldne. Afkøl på en rist.

Flutene er yderst fryseegnede. De skal bare lige tøs op og så lunes, til de er sprøde i ovnen.

Den forhævede dej formes til to lange flutes.

De færdige 5-kornsflutes med masser af lækre kerner, uhm!



Jeg lavede også andre ting i køkkenet i går, som jeg vil vende tilbage til på et senere tidspunkt. Nye opskrifter, der lykkedes, hvilket var vildt dejligt. Alligevel var det en meget hård dag. Min energi er begrænset, så køkkenet lignede lidt af en sprængt bombe, da jeg var færdig med utrolig megen opvask. Det er lidt ulempen for mig ved at gå i gang med næsten ethvert projekt, for jeg har ikke altid energien til at færdiggøre det. Heldigvis for mig har jeg en superman-agtig kæreste, der kan tage over, når jeg er brændt sammen, så han tog hele den store opvask, da han kom hjem i går, selvom tiden var knap, fordi han skulle i fotoklubben. Jeg elsker virkelig den mand. Han får virkelig mit liv til at hænge sammen og er min bedste ven, så jeg kunne ikke ønske mig noget bedre.

Apropos den kærlighed er det Christians forældres bryllupsdag i dag. I hans familie er det normalt at give en lille anerkendelse i dagens anledning, så jeg regner med, at vi selvfølgelig også har en lille overraskelse til dem. Jeg har i hvert fald en lille ide om, hvad det kan være ;) Nu læser de med, så vil ikke afsløre noget her, men måske kommer der billeder i et senere indlæg :)

Arbejdet i køkkenet i går efterlod mig noget flad i går aftes, og jeg fik flere dårlige nyheder. Måske deler jeg dem med jer en dag, men i hvert fald påvirkede det humøret ret meget. Var nærmest apatisk i går aftes, da jeg sad i sofaen og ventede på, at Christian skulle komme hjem. Synes, der er så meget hele tiden, så jeg kan næsten ikke rumme at føle mere, ærlig talt. Håber, tingene snart bliver lysere.

Helbredet skranter stadig meget. Det senest tilkomne er en rigtig slem kvalme, som jeg har kæmpet med de sidste dage. I dag er det helt slemt, og jeg troede, jeg skulle op og kaste op i nat, men faldt heldigvis i søvn fra det. I dag er det stadig rigtig slemt, og jeg har ærlig talt ikke lyst til at spise noget. Har også ondt i maven og svien, så jeg mistænker, at det har noget med mavesyre at gøre, men er ikke sikker. Har indtil videre afblæst maden i dag, så Christian skal selv finde på noget. Så må vi se, hvad jeg kan få ned senere.

Pga. de smerter i nakken og ryggen fra dengang vi fik nye sofaer, er jeg nødt til at holde mig meget i gang for tiden, da jeg ikke kan tåle at være i samme stilling ret meget af tiden. Så prøver at holde mig fra at sidde i sofaen i mange timer ad gangen, og det er også noget hårdt at stå og skrælle kartofler f.eks. Det er hårdt, når energien er knap, men det har også betydet, at jeg har været lidt mere i gang i køkkenet den sidste tid, og det er jo godt nok. Så der kommer lidt nyt til bloggen.

Nu er det heldigvis snart weekend. En weekend, som jeg ved, ikke bliver så afslappet, som jeg ville ønske mig, fordi vi skal have Putte afsted til dyrlægen i næste uge til tandrensning og nok også udtrækning af et par dårlige tænder. Det er meget angstprovokerende for mig, fordi han tager narkose rigtig dårligt, og jeg har oplevet, at han nærmest ikke trækker vejret under og efterfølgende, så jeg er så bange for at miste ham :( Håber sådan, at det kommer til at gå godt.

Her til slut får I lige et billede af den fantastiske Putte, min lille dreng, der nød at ligge i en solstråle i stuen i går. Fik lige fanget ham med telefonens kamera. Han betyder virkelig alt for mig.