onsdag den 10. juli 2013

Kattebekymringer

Jeg trænger til at få lidt luft for mine bekymringer omkring kattene, så derfor dette indlæg. Efter Ozzy havde problemer med maven sidst, hvor det varede et par dage (hvor det normalt kun er en enkelt dag, hans mave står af, når han har spist noget, han ikke kan tåle særlig godt), synes jeg, at han har fået en underlig lugt. I starten var den virkelig gennemtrængende og hang meget i luften, selv efter han var ude af rummet. Den er dog ikke så kraftig mere, men han har stadig den lugt.

Man skal holde øje med den slags, da det kan være tegn på sygdom, især når kattene bliver lidt ældre (han bliver dog kun 7 år i år, men har haft en del skavanker de sidste år, kræft i øjet, som måtte fjernes, og problemer med tarmene), så vi vil gerne have kigget på ham. Christian kan ikke lugte den ændrede lugt, men min lugtesans er også noget mere skærpet end hans. Under alle omstændigheder vil vi gerne have kigget på ham og få taget nogle blodprøver på ham, så vi er sikre på, at alt er, som det skal være, eller så evt. problemer kan opdages.

Ozzy sidste sommer.


Vi har egentlig udskudt tanken med dyrlægen lidt med ham, fordi han ellers er glad og uden symptomer på noget, men tanken nager mig meget, og nu skal vi så have Putte afsted, så Ozzy kan lige så godt komme med i den ombæring. Putte har været meget træt de sidste dage, ikke kun når det er varmt. Han ligger og sover som en bevidstløs, når han sover, hvilket ikke ligner ham, og han spiser ikke op. Han er jo på slankekur, så han plejer at spise det hele og så slikke skålen efterfølgende og bede om mere, så det er slet ikke ham. Når han spiser, virker det ikke, som om han har problemer med at tygge maden, så det burde ikke være tænderne.

Putte i haven i forgårs.


Jeg håber, at dyrlægen vil tage blodprøver af dem begge og tjekke for det, man nu kan der. Og jeg håber, hun kan håndtere Putte. Han er noget vild, når han er dernede, og hun har før haft svært ved at håndtere ham og måttet opgive at undersøge ham på kroppen, men det går bare ikke i morgen. Han skal bare gennemtjekkes! Christian arbejder hjemme, fordi bilen skal på værksted, så vi låner hans forældres bil, når vi skal til dyrlægen med kattene. Så kan hans far måske blive her hos Phoebe, imens vi er afsted.

Jeg er bare så bange. Det er rigtig hårdt, når kattene er syge, og jeg er bare så bange for, at der er noget alvorligt galt med dem :( Føler slet ikke, jeg kan få luft, det er virkelig en kvælende angst. De betyder uendeligt meget for mig, og de skal bare være okay og have det godt. Jeg har gjort det til en vane at få kattene afsted ret hurtigt, når jeg kan fornemme, at noget ikke er, som det skal være. Det reddede Puttes liv, da han var en killing, og jeg har virkelig set, hvad hurtig indgriben kan gøre. Derudover er det svært at gå med bekymringen, om der er noget galt, så det bliver rart at få det ud af verden. Man bliver ikke lykkeligere af at gå i uvidenhed, hvis der reelt er noget galt, og man kunne have gjort noget for dem, hvis man havde reageret hurtigere i stedet for at ignorere problemet. Så vi må bide tænderne sammen og få dem afsted i morgen. Selvom det er en voldsom oplevelse for dem, især Ozzy, der er meget bange for at skulle afsted :(

Føler det lidt, som om jeg er ved at falde fra hinanden indeni. Kattene har været meget syge siden november, og der bliver bare ved med at komme noget. Uden det har nogen sammenhæng. Det meste er nye ting, der rammer dem. Samtidig skal jeg forholde mig til mine egne sygdomme, der jævnligt slår til med værre symptomer end normalt. Der er bare ingen ro at finde, virker det til. Lige når man begynder at trække vejret mere roligt efter en periode med sygdom, sker der noget nyt, enten med mig eller kattene. Jeg orker bare ikke mere sygdom. Der er jo desværre ikke så meget at gøre ved det, for realiteterne er jo, som de er, men det slår bare virkelig en ud. Christian bliver også påvirket af det. Han synes også, det føles som en uendelig kamp. Kattene kan jo ikke gøre for det, og vi vil give dem al den behandling, de har brug for. Og vi ville jo ikke undvære dem for noget i verden, men man bliver bare så træt af det hele. Og trænger i dén grad til noget ro.

Nu må vi tage i morgen i stiv arm og håbe på det bedste. Håber bare, at undersøgelserne kan gennemføres. Det er i hvert fald vigtigt. Så må vi bare håbe, der ikke er noget alvorligt galt.

2 kommentarer:

  1. Jeg er ked af at høre at det står skidt til med kattene. :-( Jeg håber der kommer noget positivt ud af dyrlægebesøget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de gode tanker. Det var et slemt dyrlægebesøg, og blodprøverne viser ikke 100% gode svar :( Vi afventer flere svar i morgen, og jeg håber, det kan give noget ro.

      Slet