torsdag den 25. april 2013

Rugboller med mørk chokolade

Jeg har i lang tid fulgt Cute Carbs, der er en blog med mange skønne lækkerier. Det er en af mine favoritter, da den indeholder mange lækre opskrifter på især det søde køkken med virkelig gode billeder, hvilket jeg sætter særlig stor pris på. Det kan man vist efterhånden også godt se i de kogebøger, jeg har stående, da det primært er bagebøger med lækre billeder :)

Anyway.. for nylig så jeg denne opskrift på på rugboller med chokolade på hendes blog, og jeg vidste bare, at jeg måtte afprøve dem. Jeg har hørt en del om Lagkagehusets angiveligt fantastiske chokorug (rugbolle med chokolade), og så bliver man jo nysgerrig. Vi har ikke lige sådan en forretning i nærheden, så hvordan de originale er, ved jeg ikke. Men jeg syntes, at Cute Carbs' rugboller lød lækre, så jeg gav dem et forsøg.

Resultatet var rigtig godt, kan jeg hilse at sige. Christian har fået en bolle med de sidste dage på arbejde, og hans forældre fik også en del af bollerne. Christian elsker bollerne, hvilket jo er dejligt, og jeg har fået at vide, at det er nogle, jeg meget gerne må bage igen :) Så de er populære. Samtidig indeholder de mange kerner, hvilket er en god ting, og lidt mørk chokolade i mindre mængder er også godt for helbredet ;) Nedenfor kan du læse opskriften på de skønne boller. Har tilføjet lidt tips til arbejdsgangen, hvilket forhåbentlig vil gøre processen lidt lettere for jer :)




Rugboller med mørk chokolade
(ca. 25 stk)

Fordej:
10 g gær
3 dl koldt vand
200 g hvedemel
200 g rugmel

150 g knækkede rugkerner (jeg brugte skårne, da det var det, jeg kunne få fat i)
100 g hørfrø
65 g solsikkekerner
5 dl kogende vand

220 g mørk chokolade, grofthakket
15 g havsalt
5 g maltsirup (jeg købte min i Helsam)
2 tsk kakao (usødet)
350 g hakkede hasselnøddekerner

Rør gæren ud i det kolde vand og ælt melet i. Lad fordejen stå tildækket (jeg dækkede med vitavrap for at holde på fugten i dejen) ved stuetemperatur natten over (mindst 10 timer).

Næste dag blandes frø og kerner i en skål. Overhæld med kogende vand og lad det stå i 1½ time. Kernerne skal udblødes, da de ellers er stenhård og kan knække en tand. Kernerne vil suge det meste vand, mens de trækker.

Ælt fordejen sammen med kerner, salt, maltsirup og kakao. Bruger du en køkkenmaskine, vil jeg anbefale, at du bruger den flade krog, k-spaden, da dejen er mere som en kagedej end en brøddej. Tilsæt til sidst chokoladen og ælt dejen kort, til chokoladen er godt fordelt i dejen.

Hak hasselnøddekernerne. Det skal ikke være helt fint pulver, men en blanding af nøddestykker og lidt finere hakkede nødder. Det, syntes jeg i hvert fald, fungerede bedst. Du kan ikke undlade at bruge nødderne, da de er vigtige for, at man kan lægge et viskestykke over bollerne, uden det gror fast, når de skal efterhæve, og så smager ristede hasselnødder jo også fantastisk :) Du kan bruge mandler, hvis du hellere vil det.

Gør nogle bageplader klar med bagepapir, og hæld de hakkede nødder op på en tallerken eller lignende for nemheds skyld. Fugt din venstre hånd (eller højre, hvis du er venstrehåndet), og brug en spiseske til at forme bollerne med. Det, syntes jeg, var det nemmeste. Jeg formede dem bare, ligesom når jeg laver frikadeller :D Brug en god spiseskefuld dej pr. bolle. Vend hver formede bolle rundt i de hakkede hasselnødder, og flyt dem forsigtigt over på den klargjorte bageplade. Fortsæt, til du har lavet alle bollerne.

Dæk bollerne med et rent viskestykke og lad dem efterhæve 2 timer.

Sæt ovnens bradepande ind nederst i ovnen og tænd på 250 grader. Når ovnen er varm, skruer du ned på 200 grader og sætter en plade boller ind midt i ovnen. Hæld et glas iskoldt vand i bradepanden, og luk straks lågen, så dampen ikke suser ud. Bag bollerne 30-35 minutter (opskriften foreskriver 40-45 minutter, men mine skulle ikke have mere end lige over 30 minutter).

Hold øje med bollerne. Tag dem ud, før nøddestykkerne ovenpå bliver sorte ;) Det må de helst ikke blive. Bruger man meget fint hakkede nødder, kan man sikkert bage bollerne længere tid, men det er ikke nødvendigt. De er gennembagte efter 30-35 minutter. I hvert fald i min ovn :) Lad dem afkøle på en rist. Opbevar dem i en lukket plastikpose.


Bollerne formes, vendes i nødder og sættes til efterhævning.

De færdige boller.



(Jeg ved godt, at resten af mit indlæg nedenfor er meget langt, men jeg håber, at I alligevel vil læse med og se indslaget i Aftenshowet, som jeg linker til nederst i indlægget).


Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle blogge den her opskrift i går aftes, da jeg var alene hele aftenen, fordi Christian var med sin fotoklub ude og fotografere i Korsør, men sådan gik det ikke lige. Efter jeg havde spist og ryddet op efter eftermiddagens bagning (jeg bagte nogle chokolademuffins til Christian og hans fotoveninde, de kunne få med til Korsør), havde jeg sat mig for, at jeg ville lære at lave krøller i mit hår med mit glattejern. Jeg har også et krøllejern, men eftersom mit hår er meget langt, er det svært at lave krøllerne helt oppe fra hovedet. Så det kunne være rart at kunne teknikken.

Derfor satte jeg mig ned og så en bunke videoer om emnet på Youtube, og gik så ud og forsøgte. En af de første totter, jeg prøvede med, fik faktisk lidt krøl, men så var det også slut. Jeg stod og kæmpede med glattejernet en hel time (!), hvor jeg ind imellem gik ind og kiggede på videoerne igen, for jeg måtte jo have misforstået et eller andet, men alligevel dukkede ingen krøller op >:-( Efter en time og flere brandsår på fingrene gav jeg op. Føler mig så utrolig dum, når jeg ikke kan finde ud af noget, der ser let ud i de videoer, for jeg synes, jeg gør som dem. Anyway så endte jeg med at være i vildt dårligt humør over fiaskoen, og så gad jeg bare ikke blogge.

Min aften endte dog lidt bedre, efter Christian kom hjem. Jeg fik lidt at spise (han varmede en bolle til mig - jeg havde ikke spist så tung en aftensmad), og vi sad og så Gran Torino (kan jeg anbefale, god film), en nyere Clint Eastwood-film, til vi gik i seng. Det hjalp noget på humøret.

Nu er resten af ugen næsten overskuelig, da det jo er stor bededag i morgen, og Christian har fri. Det er altid rart at have ham mere hjemme. En af weekendens dage går dog med en konfirmation, vi skal til, så der ryger en dag på den bekostning. Men så er det jo ekstra rart med en ekstra fridag her i weekenden :)
Jeg håber, det kommer til at gå okay til konfirmationen. Det er jo altid med en vis anspændthed, at jeg deltager i sociale arrangementer, der indebærer spisning, pga. mine problemer med maven. Jeg håber bare, at der er noget, jeg kan tåle at spise. Vil helst ikke sidde og se ud, som om jeg er kræsen, især ikke når det er i Christians familie, og vil helst heller ikke ende med at blive syg af at skulle deltage.

I går aftes så jeg i Aftenshowet på DR1 et interview, der virkelig ramte mig. Det var en kvinde, der lider af histaminintolerance, der var inde og fortælle om, hvordan det er at leve med den (desværre ikke herhjemme anerkendte, så vidt jeg forstod) sygdom. Det var virkelig som at sidde og høre om mit eget liv, når hun fortalte om, hvordan hendes problemer med at tåle helt almindelige fødevarer og deraf følgende problemer med at deltage i sociale arrangementer og de symptomer, der fulgte med at være syg på den måde.

Intervieweren spurgte på et tidspunkt,om hun overhovedet havde nogen livskvalitet, når hun næsten ikke kunne spise noget. Puha, et hårdt spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at det virkelig påvirker ens livskvalitet negativ retning, når noget, der er så basalt for at leve, er så besværligt. Især fordi man bliver afskåret fra at kunne en masse, bl.a. sociale ting og at tage ud og rejse og den slags, der indebærer mad, man ikke selv har stået og lavet.
Men den menneskelige overlevelsesvilje er ret utrolig. Det er vildt, hvad man kan lære at leve med, hvilket jeg vist efterhånden er et bevis for. Jeg har rigtig meget, både fysisk og psykisk, som jeg kæmper med hver dag, men alligevel prøver man jo at få det bedste ud af det liv, man nu har til rådighed.

Det handler nok om at acceptere, at man er syg. Det betyder ikke, at man nødvendigvis bare skal give op, for der er jo med nogle sygdomme en mulighed for at forbedre ens liv gennem medicin eller anden behandling, men man er nødt til at få det bedste ud af det, man nu er givet, hvis man skal kunne holde ud at være til. Så må man prøve at tage de hensyn, der er behov for, og acceptere, at man ikke kan lige så meget som alle andre mennesker.

Det kan være ret svært nogle gange, synes jeg. Jeg er god til at "glemme", at jeg skal tage hensyn til mig selv, så nogle gange gør jeg bare det, jeg gerne vil, hvilket i den grad ofte hævner sig efterfølgende. Men det kan være svært at acceptere og leve med de begrænsninger, man nu har.
For mig hjælper det dog en del, at jeg har Christian. Han er god til at passe på mig og tage over, når jeg ikke kan holde til mere. Og også til at minde mig om, at jeg skal passe på mig selv. Det er en stor hjælp. Jeg synes dog, at det er svært at være den, der begrænser vores fælles udfoldelser pga. min sygdom, hvilket jeg også har skrevet om herinde nogle gange før. Det har jeg noget dårlig samvittighed over, selvom det ikke er min skyld som sådan, da jeg ikke har valgt at være syg. Men jeg ville da elske at kunne meget mere sammen med ham. Jeg håber bare, at vi med tiden finder ud af en måde, så vi kan komme ud og rejse lidt. Det må tiden vise.

At høre om sygdommen, som kvinden i Aftenshowet led af, histaminintolerance, har da sat nogle tanker i gang. Jeg synes, at nogle af symptomerne lyder bekendte, mens andre ikke passede så godt. Jeg er henvist til en allergolog for at blive udredt for allergi (vist primært fødevare-), så jeg tror, jeg vil snakke med dem om det, når jeg skal ind (hvilket bliver i starten af juni). Det er dog tvivlsomt, om de kan sige så meget, da det jo ikke er en anerkendt sygdom herhjemme, men det skader jo ikke at spørge ind til det.
Jeg synes, I skal sætte jer ned og se interviewet fra i går. Det varer knap 10 minutter, og kan ses her på DR's hjemmeside (det er første indslag). Vil I vide mere om histaminintolerance, kan I læse mere på foreningens hjemmeside her.


Det var et lidt tungere emne at skrive om her fra starten af dagen, men hendes beskrivelse af, hvordan det påvirker hendes liv, og sammenfaldet med, hvordan min egen sygdom udarter sig, kunne jeg ikke rigtigt undlade at kommentere på. Jeg kunne håbe på, at det ville give en indsigt i, hvordan det er at leve med en lidelse, der påvirker kroppens mest basale funktioner. Også selvom jeg ikke nødvendigvis lider af det samme. Så er konsekvenserne af lidelserne ret sammenfaldende.

Nu vil jeg slutte mit maratonindlæg og få lidt at spise. Jeg tager en rolig dag i dag, så jeg kan lade op til weekendens familiefest, og vil bare slappe af, tror jeg, og nyde duften af min nyudsprungne gardenia, hvis duft fylder hele stuen. Det er virkelig en af mine favoritblomster :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar