onsdag den 20. februar 2013

Lidt om kaos

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, havde vi nogle kaotiske dage op til min fødselsdagshygge i lørdags. Putte havde gået og nyst noget tid, så vi ville have ham til dyrlægen, og bestilte en tid til ham om torsdagen. Men så fik han det pludseligt bedre, og vi afbestilte tiden, da stress også kan forværre symptomerne på den slags. Så vi ville kun have ham afsted, hvis det var nødvendigt. Vi bestemte dog først, at vi ikke ville have ham afsted den dag, han skulle have været det, torsdag, så stressen over at skulle have ham afsted betød for mig dårlig søvn natten op til. Men det var jo dejligt ikke at skulle afsted med ham.

Jeg havde knoklet igennem torsdag med al rengøringen og også lavet aftensmaden selv (har ellers fået lidt hjælp af Christian i sidste uge, fordi jeg ikke havde energi til det hele), så Christian kunne komme hjem og slappe rigtig godt af. Havde slået dej op til lidt lækker aftenhygge med en god surdejsbolle, fordi han havde snuset misundeligt ud i stuen dagen før, hvor jeg bagte flutes til om lørdagen, og han ikke fik noget det :) Så tænkte, at lidt hjemmebagt brød ville blive sat pris på :) Det var min valentinsgave til ham, og en, jeg vidste, han virkelig ville sætte stor pris på. Vi går ikke op i valentinsdag, men jeg ender ofte alligevel med at gøre eller lave lidt ekstra. Sidste år lavede jeg et marcipanhjerte æltet med rom og fyldt med nougat, som han rigtig elsker. Men eftersom vi i år skulle æde vildt af kage og alt muligt to dage efter, tænkte jeg, at det nok var bedre med en afslappende dag for ham.
Han kom selv hjem med en kæmpe buket blomster til mig. Dog mente han, at det var, fordi han "skyldte" mig en fra min fødselsdag, hvor han gerne ville have haft købt en, men han var ikke ude og hente morgenmad til mig som før i tiden på min fødselsdag, da jeg er nødt til at spise havregryn for at kunne tåle resten af det, der spises den dag. Men den var rigtig fin, og jeg blev rigtig glad for den. Den står stadig pænt i dag, næsten en uge efter, og inkaliljerne er sprunget ud i den nu.

Liljerne sprang ud for et par dage siden. De er så smukke :)


Men det blev alt andet end en afslappende dag, for torsdag aften lavede Putte et hop fra det store kradsetræ, vi har, og vi kunne bare høre, da han ramte gulvet, at han ikke var landet rigtigt. Det blev bekræftet, da vi så ham gå ud til madskålen, for han kunne næsten ikke støtte på poten og humpede derudaf :( Stakkels Putte! Det blev ikke bedre de næste timer, så vi bestemte, at vi ville have ham afsted til dyrlægen fredag. Jeg havde svært ved at håndtere det. Samtidig blev Christian meget stresset over pludselig at blive bedt akut om hjælp til en computer efter et opkald, fordi vi bare ikke havde ret meget tid til os selv at slappe af i. Han måtte da også sige, at det bare ikke kunne blive lige nu, fordi han ikke kunne holde til det. Han havde arbejdet en del over den uge, og hver aften stod den på katterengøring, når han kom hjem (han ordnede bakkerne, hvilket tager noget tid). Så hver aften har han bare været så utrolig træt, og havde brug for de par timer, som han kunne sidde ned og slappe af i for at komme igennem næste dag.

Så det endte med ikke at være en særlig afslappende aften alligevel, for jeg sad også og var stresset over, at Putte skulle afsted til dyrlægen dagen efter :( Det gør mig bare så ked af det, når kattene ikke har det godt, og det var uoverskueligt at skulle afsted med ham selv fredag, før jeg skulle i gang med at lave alle de forberedelser til lørdagen, hvor vi skulle have fødselsdagsgæster. Heldigvis bestemte Christian, at han ville arbejde hjemmefra, så han kunne tage med og hjælpe mere herhjemme. Det hjalp lidt på panikken, heldigvis.

Jeg fik heller ikke sovet meget natten til fredag, nok under 6 timer (normalt skal jeg have 9-10 timer for at komme igennem dagene), hvilket var en ret dårlig start på en stressende dag. Vi fik ham afsted til dyrlægen, der mærkede på ham og konstaterede, at han havde slået albuen på sit ene forben. Vi fik smertestillende og også antibiotika, fordi han jo havde mistet stemmen, så det kunne tage det, hvis der var en bakterieinfektion der. Det betød, at Putte skulle have 4 piller om dagen (givet en gang dagligt), men han er heldigvis rigtig dygtig til at tage piller. I dag har jeg givet ham de sidste smertestillende piller, og det går fremad med ham. Han har dog haltet en smule også de sidste dage, altid når han kommer ned fra kradsetræ eller vindueskarm, så nu har han forbud mod at komme derop de næste dage. Nu sidder der en bamse i hængekøjen på kradsetræet, og der står en pude i vinduet, så han ikke kan komme derop. Det har da også hjulpet, for jeg har ikke set ham halte i dag :)

Putte på sit elskede kradsetræ sidste år. Det var venstre forben, han slog, den stakkels dreng :( Men det går heldigvis bedre med ham :)


Fredag var bare sådan en kaotisk dag. Først dyrlægen og derefter hjem og lave den sædvanlige ekstra rengøring med at skolde skåle og vaske borde, og Christian skoldede kattebakkerne. Derefter kunne jeg gå i gang med at bage. I første omgang mazarintærten (som jeg vender tilbage med opskriften på inden længe, som jeg har lovet :)), og den slags tager jo lidt tid. Så en kæmpe portion kødsovs. Pga. størrelsen på portionen tog det lang til at skrælle og snitte grøntsagerne, og det tager også noget tid at brune 1½ kg hakket oksekød 0.o Heldigvis lavede Christian mad til os den aften, så jeg ikke skulle tænke på det. Det var rigtig dejligt. Han sørgede også for at vaske op efter mig, så jeg ikke skulle bruge energi på det.
Efter aftensmaden skulle jeg i gang med lagkagen. Det var lidt af en mundfuld at lave, fordi jeg havde glemt, hvor svær jordbærskummet er at fordele, fordi det er så flydende, men det endte heldigvis med at blive en fin lagkage alligevel. Især efter jeg lørdag fik smurt cremen lidt pænere op.

Men det var virkelig en intens dag. Vi var begge utrolig trætte, da vi skulle i seng den aften. Alligevel sov jeg dårligt, for min søvn bliver altid påvirket meget af, at jeg skal noget dagen efter. Det stresser mig, så jeg sover dårligt. Men vi kom da op og i gang, og fik lavet alt klar til tiden. Og det var en god dag :)

Oven på sådan en omgang med stress og at være social er jeg altid meget træt. Det påvirker i forskellig grad, nogle gange kun nogle dage, mens andre gange kan jeg være dårlig i flere måneder. Jeg var dog positivt overrasket over selv at kunne lave aftensmaden, få lavet madplan og være med ude og handle i mandags, så jeg troede, at jeg gik fri i første omgang. Men i går var den så gal igen. Især fordi jeg endnu engang havde sovet rigtig elendigt. Kunne intet i går, og havde bare så mange smerter. Sandsynligvis fra at være anspændt i sidste uge. Smerter i ryggen, nakke og hoved, som påvirkede mig hele dagen. Var også bare alt for træt, og aftensmaden blev for uoverskuelig, så jeg endte med at stå og tude i køkkenet, da Christian kom hjem :( Øv, hvor føler man sig som en dårlig kæreste, når man ikke engang bare kan få lavet maden selv, så han kan komme hjem og slappe af. Men sådan er det jo nogle gange, fordi jeg er syg. Det er bare træls alligevel :(

Men han tog lidt over. Jeg havde lavet ovnkartoflerne, vi skulle have, før han kom hjem, og han gik i gang med salaten og hjalp mig med at pakke den store pakke hakket oksekød ned, vi har købt. Og så tog han opvasken. Det var en kæmpe hjælp, og så blev det til at overskue alligevel. Og vi fik noget at spise.
Desværre blev det ikke en afslappende aften for ham efterfølgende, fordi en hjemmeside, han styrer for en af sine fritidsbeskæftigelser, var blevet hacket, så han måtte sidde i flere timer med den frustrerende opgave at prøve at få den til at fungere igen :( Det var rigtig synd for ham. Han var da også meget træt, da vi gik i seng i går, men gav mig alligevel lidt lindrende massage på ryg og nakke, så jeg kunne falde i søvn på trods af smerterne. Jeg er sikker på, at han er verdens mest fantastiske mand. Han er fuldstændig uvurderlig, og min livskvalitet er steget 100%, siden vi fandt sammen. Jeg håber, at vi begge bliver rigtig gamle, så vi kan have mange år sammen endnu :)

2 kommentarer:

  1. Jeg er ked af det med Putte. Det er synd for ham. :-( I det mindste er det på vej til bedring.

    Begge vores katte er kastrerede, og Oliver led af One Nut Syndrome, så de måtte operere på ham for at finde den. Efterfølgende skulle han så have penicilin og smertestillende. Den første aften var MEGET svær, og han så MEGET sur ud i ansigtet, når vi forsøgte at presse pillen ned i gabet på mig. Men efter en dag eller to begyndte han faktisk at kunne lide pillerne og blev faktisk nærmest afhængig. Jeg fik en klo i hånden, hvis jeg ikke gav ham den hurtigt nok. :-D

    Jeg kender godt det med at blive stresset over at have for mange ting på én gang, så vi sætter også pris på, når vi har nogle weekender, hvor vi ikke skal noget. Så laver vi så lidt som muligt. Det er også rart. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er godt.

      Nogle piller smager heldigvis godt, men det er langt de færreste. Putte er meget nem at give piller. Jeg sætter ham i et hjørne, så bliver han rolig. Det gør vi også, når jeg børster tænder på ham.

      Ja det prøver vi også at gøre. Den her weekend skal vi heldigvis kun være os selv og hygge med en Oscaraften søndag. Det glæder jeg mig til.

      Slet