søndag den 6. januar 2013

Lige når man tror, at det går så godt...

...har livet en tendens til at vende det hele på hovedet. Sådan en dag havde jeg i går. I går var første gang, kattene fik lov at komme i haven i halvanden måned, og vi havde ventet længe med at lukke dem ud, til vi var helt sikre på, at deres maver var, som de skulle være uden blod i bakkebesøgene. Ozzy har faktisk haft en del uger, hvor han var helt frisk i den retning, så vi troede, det var sikkert at lukke ham ud. Men til vores store overraskelse måtte vi i går aftes, da vi sad og så film, konstatere, at han har fået problemer med maven igen, og der er blod i igen :(

Det er virkelig næsten ikke til at bære :( Jeg tror, hans lidt bløde mave hænger sammen med, at han er gået lidt for hårdt til slikket de sidste dage, og måske hænger det også sammen med stress over at blive lukket ud. Han er en noget nervøs kat, så der skal ikke så meget til. Men vi forstår ikke, hvorfor det skal resultere i blod. Så i morgen skal vi igenigen have fat i dyrlægen. Jeg magter det næsten ikke. Men vi har trods alt fået lavet de undersøgelser, der kan laves mht. hans problemer, så jeg forestiller mig, at vi skal have gang i endnu en pillekur. Men hvor er det bare træls :(

Vi satser på, at kattene får lov at løbe ude denne gang og så håbe på, at han bruger bakken indenfor, så vi kan holde øje. Nu har de lige fået lov at komme ud, og han har virkelig brug for det. Så det vil vi ikke tage fra ham, med mindre det er strengt nødvendigt.
Det er bare så deprimerende, når vi nu endelig havde følelsen af, at kattene var på toppen igen. Vi havde troet, at vi var ovre det her. Den eneste trøst er, at Ozzy sandsynligvis ikke skal til dyrlægen igen. Det kan vi virkelig godt undvære, især for hans skyld.

Men kattene hyggede sig rigtig meget i haven i går. Der skulle undersøges en del, og de fik også leget lidt. Men de skal lige finde sig på plads derude igen. Lige nu går Christian rundt med dem ude i haven, da Phoebe skal være under opsyn pga. sin klatrelyst. Jeg havde kameraet med ude i går, og her er lidt billeder :)



Åh frisk græs!


Christian leger med Ozzy med en gren - noget af Ozzys absolutte favoritlegetøj.

Grrrr-haps!

Phoebe i æbletræet.

Vandkanden undersøges.

Overraskelsesangreb.





Det med kattene var ikke det eneste negative i går. Vi modtog for nogle dage siden endelig den ordre på kattemad fra England, som vi havde bestilt lang tid før jul, og som jeg har måttet rykke for adskillige gange, før den blev sendt. Det betød, at vi måtte købe kattemaden i dyre domme hos en lokal dyrlæge, for at vi ikke skulle løbe tør for mad til Ozzy, der kun tåler den slags foder.

Nåh, men vi åbnede kassen i går og kunne konstatere i første omgang, at de havde sendt noget forkert legetøj med, en billigere udgave af noget, vi har bestilt, men de havde taget fuld pris for den alligevel >:-( Og så det, der er det værste: de havde ikke sendt alle de poser, vi havde bestilt! Der manglede to poser, hvilket repræsenterer en værdi på omkring 600 kr! Og firmaets chat var naturligvis offline her i weekenden, hvilket nok var heldigt for dem, for jeg var klar til at rive hovedet af dem! Jeg er simpelthen utrolig træt af det lort, der altid skal være med det firma. Det er ikke første gang, jeg har måttet rykke for ordrer. Den eneste grund til, at vi finder os i det, er, at der er så utroligt meget at spare. Men vi overvejer stærkt at købe det i Tyskland i stedet i fremtiden, for der er grænser for, hvor meget vi gider finde os i, ærlig talt!

Men det påvirkede da humøret rigtig meget i går. Det var en rigtig øv-følelse at sidde med :( Jeg er spændt på, hvad de har tænkt sig at gøre ved problemet, når jeg får fat i dem i morgen. I morgen hvor der i det hele taget bliver mange ting at tage fat i. Jeg skal også have fat i lægehuset for at få en ny tid til blodprøver og jeg skal have fat i Hvidovre for at få en senere tid til næste samtale med overlægen. Hvis det kan lade sig gøre. Det er næsten umuligt for os at nå derind til kl 9 eller før pga. trafikken. Det tager ret lang tid at køre derind i forvejen.

Min mave er også stadigvæk træls. Jeg syntes ellers, den var lidt i bedring, men den gik ned på aftensmaden i går, og jeg er generelt ikke ret god til at passe på mig selv eller mit helbred, når jeg er ked af det. Så vi fik også spist lidt kiks i går, hvilket resulterede i smerter fra mavesæk og tarmene i nat :( Og jeg har det stadig ikke særlig godt i dag. Så det bliver endnu en lasagnedag for mig. Til Christian laver jeg pizzaer med skinke og pulled pork til aften. Og laver lidt ekstra, så der er noget, han kan få med på arbejde i morgen. Han skal ikke altid lide under, at min mave er så umulig.

Pga. mine maveproblemer, sagen omkring den manglende kattemad og Ozzys tilbagefald var i går bare en rigtig lortedag, der i dén grad slog mig ud. Vi havde også gjort mere klar til et almindeligt liv for kattene i går ved, at Christian gik haven igennem en ekstra gang for fyrværkerirester, og jeg vaskede kattebakkerne og de fik deres store bakke tilbage. Og vi fik støvsuget og flyttet spisebordet på plads igen, hvor juletræet har stået, så jeg var bare utrolig træt og opgivende oven på det hele i går. Jeg har i det hele taget ret meget at kæmpe med i mit liv, så det er svært at forstå, at der ikke snart er fred. Bare lidt.

Heldigvis sluttede dagen af med et lyspunkt. Jeg modtog et stort brev fra TDC, så det ud til, for det stod der uden på konvolutten. Så jeg havde ikke lige fået taget mig sammen til at få det åbnet. Men kom i tanke om det i går, inden vi gik i seng, og det var ikke fra TDC. Det var fra min far. Han havde sendt mig en fin kattekalender og et brev med en nytårshilsen. Det varmede utrolig meget, at han sådan havde tænkt på mig, og det hjalp noget på humøret. Nu har vi så to kalendere, for Henrik og Ursula gav mig også en fin kattekalender i november, men jeg er sikker på, at vi nok skal få god brug af dem begge to :)

Jeg ved ikke, om jeg er mere optimistisk i dag. Der er ikke så meget, vi kan gøre, før det bliver hverdag igen, og Ozzy har heldigvis ikke andre symptomer end blodet, og er en glad kat, især fordi han nu kommer ud. Og vi er nødt til at tage det, som det kommer. Det må jeg jo desværre også med maven. For på trods af mine anstrengelser er det ikke sikkert, at jeg får det godt inden min fødselsdag. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at finde optimismen omkring det, for med alt det, jeg har glædet mig til rigtigt længe, er der sket noget, så tingene er gået i vasken på den ene eller anden måde. Så det er svært at tro på, at tingene lykkes. Men det er åbenbart bare et livsvilkår for mig, som jeg er nødt til at vænne mig til.

Nu vil jeg slutte det her ikke alt for positive indlæg, for jeg skal ud og kigge til min surdej. Jeg er i gang med at starte en ny surdej op, og det er altid en udfordring, for der skal opstå de rigtige gærstammer, for at den bliver, som den skal være. Resultatet kender jeg først om ca. halvanden uge, hvis den ikke går til inden da. Men det er jo spændende :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar