torsdag den 31. januar 2013

Hvem har stjålet min energi?

Der sker ikke så meget her for tiden. Sådan bogstaveligt talt. Min energi er på et absolut minimum, og selv de mindste daglige opgaver har jeg bare ikke overskud til at klare for tiden. Når jeg har fået spist min morgenmad og fået et bad, er jeg bare så utrolig træt. Og Christian har måttet hjælpe mig med at få lavet aftensmaden og/eller vaske op efter forberedelserne til den en del gange på det sidste.

I forgårs var jeg nede og få taget blodprøver igen og i samme omgang i banken med en check og i Netto meget kort for at hente et glas champignoner. Det var noget, der nok sammenlagt tog halvanden times tid, inden jeg var hjemme igen, men at skulle afsted og også være social (man er jo ikke alene i verden, og Christians mor var også med ude denne gang, så vi fik snakket lidt) dræner mig helt ekstremt, især for tiden. Så jeg havde det simpelthen så dårligt resten af dagen. Følte mig fysisk syg og så utrolig træt.

Det har været sådan noget tid efterhånden, synes jeg. Det har man nok også kunnet mærke på mine indlæg her. Jeg er meget stressfølsom, og der skal ikke ret meget til at slå mig ud af kurs for tiden. Jeg er ikke helt klar over, hvad der præcist er skyld i det, men jeg kan forestille mig, at det kommer oven på den utrolig stressede periode, vi har haft i december med alt det, vi skulle der, og i det hele taget kattenes sygdom de sidste måneder. På et eller andet tidspunkt slipper kræfterne bare op. Lige nu føles det bare, som om alt kræver store mængder energi af mig. Selv at sidde og læse blogs og andet, som jeg gerne gør dagligt, gør mig så utrolig træt.

Det er en utrolig træls situation at være i. Især fordi det ikke virker til, at der er noget, jeg kan foretage mig, uden jeg bliver træt og skidt tilpas. Eller jo, der er noget. At sidde og slappe af sammen med Christian i sofaen om aftenen. Når vi sidder og ser serier og laver andet sammen, lader jeg op. Men han er jo på arbejde, og den slags kan man jo heller ikke lave hele dagen. Det bliver kedeligt i længden.

I dag ville jeg så gerne have støvsuget, for Phoebe og Ozzy har haft taget nogle wrestleture og løbeture efter hinanden efterhånden, hvilket resulterer i pels på gulvet. Og da de er begyndt at komme ud igen, slæber de også skidt med ind. Men jeg kan ikke støvsuge. Jeg kunne godt gå i gang, men jeg ved, at jeg ville have det rigtig dårligt bagefter og ikke have mod på at gå i gang med aftensmaden. I aften skal vi bl.a. have flødekartofler, så det er ikke noget, der kan laves fælles, når Christian kommer hjem, med mindre vi vil spise helt vildt sent. Så jeg er nødt til at lave de kartofler selv. Lige nu virker det som en totalt uoverskuelig opgave at skulle i gang med, selvom det normalvis er en overkommelig opgave. Men sådan er det bare ikke for tiden.
Samtidig synes jeg, at det er svært at finde på noget, jeg kan lave, uden jeg kører mig selv for træt til at gå i gang med at lave mad. Jeg kan ikke støvsuge, jeg kan ikke rigtigt sidde med computeren, jeg kan ikke gå i gang med andre huslige opgaver, og det er for tidligt at gå i gang med maden, for Christian sidder i møde og er endnu ikke på vej hjem.

Så det er lidt svært at vide, hvad jeg kan foretage mig. Jeg må heller ikke sidde stille for længe (f.eks. med computeren eller ved at se tv eller den slags), da det giver mig smerter i nakke og hoved pga. mit piskesmæld og forværrer mine rygsmerter. Rygsmerterne har jeg ellers kunnet holde i skak de sidste dage med øvelser, men jeg er nødt til at være lidt forsigtig.

Jeg har også bare så dårlig samvittighed over for Christian. Han må leve med meget, fordi jeg er kronisk syg og har så meget at kæmpe med. Det påvirker også hans hverdag, og han må tage rigtig meget over i perioder, når jeg har det dårligt. Han tager det ikke så tungt og vil gerne hjælpe, og siger jo også, at det ikke er min skyld, at det er sådan. Det er det heller ikke, men jeg føler mig totalt nyttesløs og ubrugelig og som en klods om benet, især i de perioder hvor sygdom af den ene eller anden art fylder rigtig meget hos mig.
Jeg kan heldigvis mere i de perioder, hvor jeg har det bedre med færre symptomer, men det er aldrig til at sige, hvor længe dårlige perioder varer. Og nogle gange er jeg så uheldig, at når en dårlig periode med symptomer på én af mine sygdomme slutter, så sætter symptomer på en anden gang i en ny.

Jeg ville ønske, at livet var bare lidt nemmere. Vi vil så gerne ud og rejse og i det hele taget gerne mere ud, også bare herhjemme - ud at spise eller opleve noget, men det er bare rigtig svært især pga. mine problemer med maven. Når der er så meget, jeg ikke kan tåle at spise - eller for at sige det på en anden måde: når der er så få ting, jeg kan spise uden at få det dårligt - er det meget svært og risikabelt at tage nogen vegne.
Jeg har svært ved at se, at situationen skulle ændre sig, for helbredsmæssigt er det kun gået ned ad bakke for mig de sidste 9-10 år. Det kunne være rart, hvis tingene for en gangs skyld ville ændre sig til min/vores fordel.


Bloggen her er for mig et samlingspunkt for mit liv og mine interesser, så den bliver ofte lige så meget dagbog, som at det handler om mad eller fotografi eller de andre ting, I kan læse om herinde. Jeg har brug for at få lidt luft for mine tanker, og det hjælper lidt at skrive om dem her på bloggen. Jeg ved godt, at det for de fleste måske ikke er lige så interessant, hvis de kommer for at se den mad, jeg laver, men så må de springe de her lange indlæg over. Jeg har bloggen for min egen skyld og bruger den, som jeg har brug for. Så må folk læse med på det, de har lyst til. 

Det er nok igen min dårlige samvittighed og en indre stemme, der siger, at min sygdom fylder for meget, og folk ikke gider høre om den, der gør, at jeg føler, jeg skal retfærdiggøre, at jeg skriver om det her på bloggen. Men det er noget, jeg har behov for at gøre, at skrive om det, så må folk (og min indre negative stemme) leve med, at det er sådan. Punktum.

Nu er Christian endelig færdig på arbejdet og klar til at køre hjem, et par timere senere end normalt. Så jeg kan gå i gang med kartoflerne. Han skal handle lidt på vej hjem for os, et par småting, så forhåbentlig passer det med, at maden er færdig, når han kommer hjem. Han arbejder jo en lille times kørsel herfra, så det tager noget tid at køre hjem.
Jeg glæder mig til, at det snart er weekend, så jeg har ham lidt mere hjemme. Livet virker altid lidt mere overskueligt, når han er her.

søndag den 27. januar 2013

Weekendguf

På trods af at jeg synes, der er meget at kæmpe med for tiden, går livet jo videre. Før jeg vidste, at vi skulle gå og bekymre os for Ozzy her i weekenden, havde jeg planlagt lidt god mad til os, hvilket fredag var hygge med racletten, i går et par gode oksemørbradbøffer med ovnbagte kartoffelbåde, lidt favoritsovs og salat, og i eftermiddag har jeg lang i en langtidsstegt barbequekylling, som vi skal spise i aften med en salat og hjemmebagt surdejsflute. Jeg bagte jo for nylig flutes til fryseren, så det er dejligt nemt at tage op.

Da vi fandt ud af, at der var noget med Ozzy, må jeg indrømme, at lysten til at lave og spise den gode mad helt forsvandt. Bekymringen fylder meget. Men det har umiddelbart hjulpet på hans mave med noget kattemalt, så han sidder ikke længere i bakken og græder. Han er dog stadig under opsyn, for han skal gerne snart blive helt rask igen.

Men fordi der var lidt mere ro fra ham, kunne vi også slappe lidt mere af og nyde den mad, jeg havde planlagt til os. Det var lækkert med raclettemad i fredags, selvom arbejdet omkring det er lidt mere omfattende med forberedelser osv.

Da vi kom til maden i går, var vi temmelig flade begge to. Christian havde brugt eftermiddagen på at ordne akvariet. Det er stadig i ubalance, trods en stor indsats fra vores side, så vi er lidt trætte af det for tiden.
Vi havde nogle past. æggehvider tilbage fra nytår, som snart synger på sidste vers, så jeg besluttede mig for, at jeg ville lave en lille portion flødeboller af nogle af dem. Det var efterhånden tilpas nok længe siden, jeg havde lavet dem sidst til, at jeg havde glemt, hvor lang tid det egentlig tager, og hvor træt jeg bliver bagefter. Det var nok meget heldigt, for ellers var jeg nok ikke gået i gang med det.

Men de blev fine og lækre, og der blev fem stk. + en Tim Burton'sk en i en skæv facon af det sidste skum, jeg kunne trykke ud af tyllen. Den overtrak jeg ikke, for så kunne jeg selv spise den senere. To af flødebollerne fik Christians far med hjem til ham og Christians mor, da han lige var forbi i går.
Flødebollerne blev som sædvanlig rigtig lækre, og jeg var glad for endelig at kunne smage dem med marcipanbunden.

Tre af flødebollerne med hhv. frysetørrede hindbær, kokos og hakkede mandler. De kunne næsten være i skålen ;)

Opskriften har I jo fået nogle gange før, men jeg smider den lige for en god ordens skyld igen med de mål, jeg lavede flødebollerne på i går (en halvering af de store flødeboller, jeg tidligere har lavet).


Flødeboller (5 store + 1 lidt mindre)

2½ past. æggehvide
125 g sukker
2 tsk vanillesukker
Ca. 100 g marcipan (jeg bruger Odense eller Anton Berg)
Mørk chokolade (ca. 50% kakao) og selvvalgt drys til overtræk og pynt

Rul marcipanen ud til ca. ½ cms tykkelse. Stik bundene ud med et glas (mit var ca. 5,3 cm i diameter - bruger man et mindre glas, får man naturligvis flere mindre flødeboller). Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem midt i ovnen ved 200 grader, til de har fået lidt farve i kanten. Det tager måske 3-5 minutter. Tjek dem af og til under bunden, for de må ikke blive for mørke! Lad dem køle af på en rist. Jeg fik lidt flere bunde ud af marcipanen, men dem guffede Christian ;)

Rør æggehviderne sammen med sukker og vanillesukker. Sæt en varmefast skål f.eks. af glas oven i en gryde med en lidt mindre diameter, når du har hældt lidt vand i gryden (måske en 4-5 cm i bunden - vandet må ikke nå op til skålen). Tænd for gryden. Når vandet koger, skruer du ned, så det kun står og småbobler. Det må ikke voldkoge.

Hæld hviderne ned i skålen og pisk med din håndmikser på mellemste hastighed, mens massen bliver varmet op. Den er færdig, når den danner toppe der falder over, når du hiver en ske eller piskeriset op af skålen. Det er vigtigt at blive ved med at piske under opvarmningen, da massen ellers bliver til marengs i bunden, hvor det er varmest. Det tager noget tid, før massen danner toppe. Jo mindre din skål er (dvs. jo tykkere laget af flødebollemassen er), jo længere tid tager det.

Når massen danner toppe, tager du skålen af vandbadet. Hvis du har en køkkenmaskine, hælder du flødebollemassen over i skålen og sætter maskinen til at piske ved højeste hastighed med piskeriset, til flødebollemassen danner toppe, der bliver stående, når du hiver en ske eller lignende op af den. Bruger du stadig håndmikseren, er det samme resultat, du går efter. Du behøver bare ikke skifte skål.

Put flødebollemassen i en sprøjtepose med en stor tyl og sprøjt den ud på marcipanbundene. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og tør dem i ovnen ved 150 grader nogle minutter, til de ikke smitter af, når du rører forsigtigt ved dem. Lad dem endelig ikke få for meget, da de så bliver til kyskager ;) Sæt helst en ekstra plade under den, hvor bollerne står på, så bundene ikke får for meget varme. Pladerne skal røre hinanden.

Lad bollerne køle af, for du overtrækker dem med chokolade (temperer den evt. ved at smelte 2/3 over vandbad. Hæld den smeltede chokolade over resten af chokoladen, som er hakket fint og kommet i en kold skål. Rør lidt i det, mens den smeltede chokolade opløser den hakkede) og putter dit drys på.
Opbevar bollerne køligt.




Efter vores gode aftensmad i går, kunne vi slå mave med en god film. Vi så Dan in real life, der er en underfundig film med en af mine favoritskuespillere, Steve Carell. Det er ikke en rigtig komedie, men indeholder sine komiske øjeblikke. Det var et dejligt gensyn.

I dag er ellers dagen, hvor vi ikke har noget planlagt, hvilket jeg havde glædet mig til, for jeg trænger til noget ro. Synes, livet er stressende for tiden. Men jeg kan mærke på Christian, at han gerne vil nå noget herhjemme i dag. Han snakker bl.a. om støvsugning, hvilket betyder, at det ikke lige bliver den afslappende dag, jeg havde drømt om. For jeg må hellere hjælpe ham, så vi bliver hurtigere færdige, og jeg kan ikke slappe rigtigt af, når han går og laver alt muligt herhjemme. Håber, der bliver tid til lidt afstressning senere...

fredag den 25. januar 2013

Noget om sygdom. Og håbløshed.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal starte det her indlæg. Men jeg synes, at livet er hårdt nogle gange. Eller ret ofte, er det måske nærmere. Mit liv har ikke været en dans på roser, men jeg har altid troet på, at jeg har haft det sådan af en grund. At det var meningen, at jeg skulle bruge det til noget. Jeg troede, at jeg kunne bruge det i mit arbejde, for det var meningen, at jeg skulle arbejde med børn og unge (det stilede min(e) uddannelser mod), men mit helbred holdt ikke til at gøre mine uddannelser færdige eller til at kunne klare at arbejde de timer, der skulle til for at varetage jobbet. Det efterlod da en form for meningstab for mig, for der var ligesom ikke længere en pointe med at skulle kæmpe sådan.

Jeg havde egentlig skrevet et langt indlæg om, hvad der er sket de sidste år, men det blev så langt, og jeg magter næsten ikke at sidde og tænkte tilbage på alt det møg, der er sket de sidste år, så det endte jeg med at slette. Men de sidste tre år har for mig været præget meget af fysisk sygdom, primært i maven og tarmene, og det har føltes, som om der bare er kommet mere til, når man lige tror, at nu kan det ikke blive værre. Det har været år præget at slemme smerter og oplevelser for mig, og jeg har troet flere gange, at jeg var ved at dø, eller at det ville gå den vej. Bl.a. efter min operation, der gik galt, og her i efteråret, hvor mine levertal ikke ville falde, og overlægen var så bekymret, at jeg blev indskrevet som patient på daghospitalet der. 

Jeg sidder her heldigvis endnu, og mine levertal har normaliseret sig. Men de sidste tre år har været virkelig hårde, og der bliver ved med at komme noget nyt oveni, når man tror, at man nu må være over det værste. Efter det sidste års sygdom står jeg tilbage med en mave, der ikke kan tåle mange af de mest basale fødevarer, og vi har været igennem en hård tid med kattenes sygdom i slutningen af sidste år. Selvom der har været tilbagefald i år fra deres side, følte vi, at nu havde det normaliseret sig, og de har også fået lov at komme ud igen.

Desværre måtte vi i går aftes konstatere, at vi nu må på den igen. Ozzy græd (uden tårer, for det gør katte jo, men han var rigtig ked af det), mens han sad i kattebakken, uden han kom af med noget, han sad der bare. Det stod på til i nat, hvor vi overvejede, om vi skulle have ham afsted til vagtdyrlægen. Men han endte med at tisse en lille tår og også komme af med lidt pøller, der igen var lidt blod i, før han faldt til ro, og vi kunne sove lidt også.
Jeg har sovet elendigt i nat, og er meget træt i dag, men stod tidligere op, end jeg plejer, for jeg skulle holde øje med, om jeg skulle have ham afsted til dyrlægen i dag. Han har dog været i bakken og tisse (så vidt jeg kan se, er det ham), og han har ikke grædt i dag endnu. Jeg har givet ham kattemalt, som vi håber, kan hjælpe på maven, hvis han har hård mave. Og så må jeg bare se tiden an.

Det kommer samtidig med, at jeg selv er begyndt at få nye smerter. I den nedre del af ryggen og på den tilsvarende side af maven. Det har stået på nogle dage, og er virkelig svært at holde til. Og det er frustrerende, fordi jeg ikke ved, om det er smerter fra ryggen, der stråler om i maven eller omvendt. Eller om de slet ikke hænger sammen. Men jeg har prøvet at spise lidt fornuftigt, bare for en sikkerheds skyld. Det har dog ikke rigtigt gjort nogen forskel. Jeg har meget svært ved at sidde ned, og uanset stillingen gør det bare rigtig ondt, især i ryggen. Det er også svært at sove om natten, når det føles sådan. 


Jeg har bestemt mig for, at jeg nok tager noget for smerterne, før vi skal spise i dag, da vi skal have gang i racletten, og det er svært at sidde ned så længe for mig med smerterne. Jeg har det stadig lidt svært med at skulle tage smertestillende pga. tiden med mine leverproblemer. Så jeg har nok udsat mig selv for flere smerter end nødvendigt. For min lever har det jo så godt nu, at jeg godt kan tage panodil og anden medicin.
Jeg håber, at smerterne går i sig selv med tiden. Jeg har Scheuermanns syndrom (en kileformet ryghvirvel), hvilket giver rundryggethed og smerter nedadtil, så jeg håber, at det er den, der driller, og det går over med ro på ryggen. Om det hjælper på maven, ved jeg ikke, men vi må se.


Pga. det med mine nye smerter og Ozzys nye problemer var jeg efterladt i en ekstrem følelse af håbløshed i går, da jeg endelig skulle sove. Det er meget svært for mig, når kattene er syge. Jeg vil hellere selv være ramt, for det er nemmere at forholde sig til. Det er jo svært at gøre noget for kattene eller vide, hvad der er galt, når det er dem, der er syge. Og livet føles efterhånden bare som en endeløs kamp, synes jeg. Der bliver ved med at blive bygget mere ovenpå. Det er, som om der aldrig sker nogen fremgang, sådan rigtigt, med det fysiske. Det bliver bare værre. Det er svært ikke at føle sig som en lille myre, som livet (eller hvem der nu måtte styre alt det, der sker) forsøger at brænde med et forstørrelsesglas, sådan bare for sjov. Der er ingen pointe med, at jeg skal have det sådan her, at livet skal være så hårdt. Det gør det bare endnu mere håbløst at sidde med, synes jeg.

Når alle de sorte tanker har lagt sig, og jeg har dage med færre symptomer på sygdommene, er det heldigvis også til at se noget positivt i livet. Jeg har en fantastisk kæreste og nogle dejlige mennesker i mit liv, som jeg holder meget af. Jeg har min hobby med fotografi og madlavning, som giver mig mange sejre og gode oplevelser, når jeg har det så godt, at jeg kan udøve dem. Og giver mig følelsen af, at jeg rent faktisk dur til noget.

Og så er der jo også kattene, der giver mig utrolig megen glæde hver dag. De positive tanker er svære at finde frem, når det går rigtig dårligt. Men jeg ved, at de er der endnu, når jeg engang får så meget mentalt overskud, at jeg kan holde det negative nede. Og det er rart at vide.
Jeg vil slutte af med lidt billeder af kattene fra haven for nogle dagen siden. Vi håber, at Ozzy hurtigt får det bedre med maven, så de snart kan komme derud igen.




Der overvejes, om man vil ud i det der meget hvide, der fylder hele haven.

Det er MIN plads, Putte! Hold venligst afstand!

onsdag den 23. januar 2013

Fastelavnsboller med flødecreme og syltetøj

Som jeg skrev i går, havde vi en ret afslappet weekend, hvilket også betød lidt mere mentalt overskud til mig. Derfor fik jeg lyst til at invitere Christians forældre op til en fastelavnsbolle og lidt hygge søndag eftermiddag. De havde heldigvis ikke nogen planer, så de ville gerne komme. Det er jo dejligt, når man inviterer med så kort varsel. :)

Jeg havde lyst til at bage nogle fastelavnsboller, selvom der endnu er et stykke tid til fastelavn. Men de smager jo så godt, at det er synd, man kun "må" spise dem så få dage på året. Jeg valgte at bage nogle fastelavnsboller af vandbakkelse, der blev skåret over og fyldt med flødecreme og en god klat syltetøj/marmelade. De blev pyntet med chokoladeglasur. De er lidt hen ad bagerens, tror jeg. Bare ikke lavet af wienerbrødsdej, men det synes jeg ikke, gør noget.

Det er noget tid siden, jeg har lavet denne udgave, så jeg kunne ikke helt huske, hvor mange jeg plejer at få ud af en portion, så de blev rigeligt store, da jeg kun lavede 3 og så en lille en ved siden af til mig selv, som jeg spiste med hvid glasur (a la min farmor - det fik vi rigtig tit, når der var familiekomsammen hos hende), da jeg ikke selv tåler flødecremen ret godt. Jeg vil nok anbefale, at man laver ca. 5 ud af nedenstående portion af vandbakkelsesdej. Så bliver alligevel nogle gode, store basser ;) Opskriften på vandbakkelsen og grundcremen til flødecremen er fra Frk. Jensens kogebog.




Fastelavnsboller med flødecreme og syltetøj (ca. 5 store)

1 portion vandbakkelsesboller
1 portion flødecreme
Syltetøj/marmelade efter eget valg (jeg brugte hindbærmarmelade denne gang, men plejer at bruge jordbærmarmelade)
Glasur lavet af flormelis, kakao (bagekakao) og lidt vand


Start med at lave cremen, der skal bruges til flødecremen (se opskriften nedenfor), og stil den til afkøling. Mens den afkøler, laves vandbakkelsesbollerne:

Vandbakkelsesbollerne:
2 dl vand
100 g margarine (eller smør)
100 g hvedemel
Ca. 4 æg (jeg bruger str. m/l)

Vej melet af og stil det til side.

Put vand og margarine i en gryde og bring det i kog. Når margarinen er smeltet, tilsættes melet på én gang, og der skal røres rigtig kraftigt, mens dejen bages sammen i gryden.

Tag gryden af varmen og lad vandbakkelsesdejen stå og køle af, til du ikke brænder dig på at røre ved den. Du kan evt. sætte gryden ned i noget iskoldt vand, hvis det skal gå lidt hurtigt. Der må bare ikke komme vand ned til dejen. Rør af og til i den, hvis du vælger at gøre dette.

Pisk æggene sammen. Når dejen er kølet lidt af og til at håndtere, rører du æggene i lidt adgangen. Brug en håndmikser eller lignende. Dejen må ikke blive for tynd. Jeg synes, det plejer at passe med 4 æg i str. m/l.

Hæld dejen i en sprøjtepose med en stor rund tyl, eller put den i en frysepose, du klipper et hjørne af, som du kan sprøjte ud gennem. Sprøjt dejen ud i et spiralmønster på bagepapir. Pas på, at kagerne ikke kommer til at stå for tæt, da de flyder en del ud. Sprøjt en ekstra "etage" oven på det første spiralmønster (for at der er dej nok skal du ikke lave bollerne for store. De bliver noget større, efter de bliver bagt, fordi de flyder lidt ud, så det skal du ikke bekymre dig så meget om :)).

Bag bollerne ca. 35 minutter ved 200 grader midt i ovnen. Du må IKKE åbne ind til kagerne de første 25 minutter - så falder de sammen! Jeg plejer ikke at åbne ovnlågen, før de er færdige.

Lad bollerne afkøle på en rist, før du skærer dem igennem og fylder dem med flødecreme og syltetøj.


Flødecremen:
2 æg
2 spsk sukker
Ca. 2 tsk vanillesukker (jeg putter altid lidt ekstra i, for jeg elsker smagen af vanille)
3 tsk maizenamel
2½ dl mælk

1/4 l piskefløde (jeg bruger lidt mindre)

Rør æg sammen med sukker og vanillesukker i en gryde. Rør maizenamelet i, og rør, til det er så klumpfrit som muligt. Rør mælken i.

Sæt gryden på blusset og rør godt, mens væsken kommer i kog. Når den koger, skal den koge nogle minutter, så den er godt kogt igennem (så den bliver tyk nok og fordi man bruger rå æg). Sådan en 3-5 minutter vil jeg tro, er nok. Der skal bare bruges godt med armkræfter, så cremen ikke brænder på.

Stil cremen til afkøling, og rør i den jævnligt under afkølingen. Når den er kølet lidt af, kan du stille den i køleskabet, til den er godt kold.

Pisk fløden til flødeskum, der gerne må være godt stiv i det uden at være på grænsen til at være pisket til smør ;) Vend den i den nu helt kolde creme lidt ad gangen. Du skal IKKE bruge hele den piskede mængde flødeskum! Du kan stoppe med at vende flødeskummen ind i cremen, når du synes, den smager, som den skal. Jeg plejer at stoppe, før cremen helt mister smagen ;) Hvis man vender for meget flødeskum i, smager cremen ikke af ret meget. Den overskydende flødeskum kan du evt. bruge til en kop varm kakao, hvis du synes :)


Fastelavnsbollerne:
Skær de helt afkølede boller igennem (de vil falde lidt sammen under afkølingen, men det gør ikke så meget) og fyld dem med flødecremen. Du kan selv vurdere, hvor meget du synes, der skal i dem. Det er jo smag og behag. Jeg bruger sjældent hele portionen af flødecremen. Slut af med en klat syltetøj midt på cremen.

Læg låget tilbage på bollen og pynt låget med chokoladeglasuren.

Fastelavnsbollerne er bedst, når de lige er blevet lavet, men færdige fastelavnsboller kan opbevares i køleskabet en dags tid, vil jeg tro. Måske to dage. Men vandbakkelsen vil ikke bevare sin sprøde konsistens, hvis den skal stå længe lagt sammen med cremen.

Dejen sprøjtes ud i et spiralmønster. Der sprøjtes endnu et lag ovenpå.
Bare rolig, de bliver pænere, når de er bagt ;)

Vandbakkelsesbollerne står til afkøling efter bagningen.

Bollerne skøres over og fyldes med flødecremen og syltetøj.

Fastelavnsbollerne pyntes med chokoladeglasur.


Christian og hans forældre kunne rigtig godt lide fastelavnsbollerne, så det var dejligt :) Vi endte med at sidde og tage et par spil Tric-trac, hvilket var rigtig hyggeligt. Jeg kan rigtig godt lide at sidde og spille spil. Det har vi gjort rigtig meget i min familie.
Der var vist ikke nogen, der havde den store appetit efterfølgende, ikke os herhjemme i hvert fald, så vi var glade for, at der var nem mad. Jeg spiste en portion lasagne fra fryseren med salat, og jeg lavede en portion biksemad med spejlæg til Christian af den steg, vi fik aftenen før. Så det var jo relativt nemt at gå til.


I dag er jeg i gang med at bare endnu en omgang flutes med min surdej. Jeg også også frosset lidt af surdejen ned i håb om en hurtig opstart, hvis den her skulle risikere at dø. Det sker jo bare af og til. Det varer ikke så længe, inden jeg skal have dem i ovnen. Det er dejligt med lidt ekstra hjemmebagt brød til fryseren. De forsvinder jo nemt, hvis vi lige skal have en omgang ratatouille som den anden dag eller andet, vi plejer at få brød til. Og så smager det bare supergodt, sådan noget surdejsflute.

Jeg er spændt på også at bage andet brød med surdejen, for jeg tror, den også passer godt til det. Min sidste surdej var, som jeg tidligere har nævnt, utrolig kraftig i duft, og gav en meget kraftig smag. Men denne surdej er anderledes, synes jeg. Meget mere mild i det. Så jeg vil også prøve at bage et brød med den på et tidspunkt. Nu står den opfrisket og venter på at gære igen.

Ellers sidder jeg og venter på, at vaskemaskinen bliver færdig. Og prøver at tage mig sammen til at gå ud og rydde køkkenet. Jeg er nødt til at hvile mig lidt mellem det, jeg er i gang med, så oprydningen efter bagningen måtte jeg lige vente med. Men jeg skal snart i gang, for vi skal spise tidligt i dag, da Christian skal i fotoklubben i aften. I aften skal vi have grillstegte kyllingebryster med kartoffelfad (med hvidløg, squash, champignons og feta) og en rest bearnaise fra i går. Nu må jeg vist hellere komme i omdrejninger.

tirsdag den 22. januar 2013

Min fødselsdag

Nu er det snart en uge siden min fødselsdag, så jeg må vist hellere få skrevet lidt om den, som jeg lovede. Som jeg skrev i sidste uge, blev jeg ramt af halsbetændelse lige op til min fødselsdag, så vi endte med ikke at kunne gøre det, vi havde planlagt, primært at tage ud at spise, hvilket var noget, jeg havde "trænet" min mave op til rigtig længe med meget skånsom (og røvkedelig) kost, så jeg var rigtig ked af, at der igen skulle komme noget i vejen for noget, jeg sådan havde glædet mig til.

Men vi fik lavet dagen, så jeg alligevel kunne nyde den. Jeg havde ret ondt i halsen stadigvæk, og var utrolig træt, så vi valgte altså ikke at tage ud at spise. Så jeg har den tur til gode til en anden gang, når jeg har det lidt bedre. På trods af at det ikke var så rart at få noget ned gennem halsen, valgte vi alligevel at lave lidt lækker mad, for jeg ville gerne have, det alligevel skulle være lidt særligt, når det nu var min fødselsdag, så vi tog ud og hentede en okseculotte, som jeg stod for at stege, og så lavede Christian en lækker salatbar til og han hentede pommes frites på vores lokale favoritgrill, der laver supergode pommes frites, og så med lidt favoritsovs til. Det var en fantastisk middag! Dagen efter smovsede vi i resterne, hvor vi så bare lavede ovnkartofler til.

Jeg er ret så forkælet, når jeg har fødselsdag. Christian får mig virkelig til at føle, at jeg (og dagen) er noget specielt, for han tager som regel en fridag i forbindelse med den. Han arbejder oftest hjemme på selve dagen, så jeg har selskab, og så vi kan komme ud og spise om aftenen, uden han skal stresse for meget (han kører jo 140 km om dagen for at komme til og fra arbejde, så han er træt, når han kommer hjem). Dagen efter har han oftest en fridag, så vi kan være længe oppe på min fødselsdag og lave, hvad vi vil, og så slappe godt af sammen dagen efter. Det gjorde vi også i år.

Min fødselsdag startede kl 00.00 med, at Christian sagde tillykke til mig og gav mig et kys. Han er altså lidt tosset, men det er nu meget sødt :) Da jeg stod op, fik jeg mere tillykke og nogle fantastiske gaver, han havde fundet til mig. Pakket meget smukt ind. Han ved, at jeg går meget op i at pakke gaver fint ind, og sætter pris på den slags pakker også, så han havde stået i Bog og Idé og nøje udvalgt papir og bånd, og han brugte nok 1-1½ time på at pakke de to pakker ind :D De blev også superfine!

Men han er tosset, den kære mand, for han gav mig en ny telefon i fødselsdagsgave. Det sprænger totalt det omtrentlige beløb, vi plejer at give for (vi har dog ikke noget fast beløb som sådan, men det plejer godt nok ikke at være så højt!). Jeg har længe overvejet at få en smartphone, men det har bare været så uoverskueligt, for jeg vil gerne have en med et rigtig godt kamera (jeg er jo glad for at tage billeder - selvom jeg godt ved, at kvaliteten af et smartphonekamera langt fra lever op til det, jeg er vant til, så betyder det altså noget), og den skulle ikke være for stor og uhåndterbar. Så jeg har ikke selv rigtigt kunne overskue at finde en.
Han har så siddet og lavet en masse research omkring telefoner og kameraer og det hele for at finde frem til den rigtige, hvilket blev en HTC One S. Den er virkelig perfekt, så det er en rigtig godt valg. Den ligger godt i hånden, og jeg glæder mig til at komme til at bruge den lidt mere, når jeg inden så længe får flyttet mit nummer og får et abonnement med mulighed for at gå på nettet.

Men den har allerede været i brug, for den kan godt bruges som den lille computer, den jo er, og sættes på vores hjemmenetværk, som jeg ikke skal betale ekstra for at være på. Så jeg har været i gang med at hente apps. Bl.a. nogle spil, som Christian og jeg har prøvet at spille mod hinanden. Det er nu meget sjovt :) Det er virkelig en lille computer, sådan en.

Jeg fik også en hævekurv af Christian, en rund en, som jeg har ønsket mig. Lige i den rette størrelse. Så jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at få bagt i den.

Gaverne fra Christian og det lille, fine kort, der fulgte med :)


I løbet af dagen kom der også et bud med en superfin buket blomster til mig fra min far og Marianne. Det er en virkelig fin, lille tæt buket, der har pyntet så fint på sofabordet lige siden. Den står faktisk stadig pænt, selvom den snart er en uge gammel. Der er kun få af blomsterne, der hænger lidt. Sådan her så den ud på dagen, den kom. Er den ikke bare skøn?




Nu går der lidt tid, inden jeg holder fødselsdag for familien, for jeg har brug for at koble lidt af mht. maden og spise det, jeg har lyst til, når jeg kan tåle det. For det hænger mig langt ud af halsen at skulle spise dødkedelig mad og passe på hele tiden, når jeg har lyst til at spise lidt mere varieret. Men på trods af det ville Christians forældre gerne give mig mine gaver på selve dagen, selvom de naturligvis også skal med, når jeg holder fødselsdag senere. Vi bor i samme by, forholdsvis tæt på hinanden (5-10 minutter i bil), så det er nemt lige at smutte forbi. De kom og fik en kom kaffe om eftermiddagen. Jeg var nok noget kedelig selskab, for jeg var bare så træt og udmattet, efter vi havde været ude og hente culotten (jeg er jo så stædig, at jeg gerne selv vil vælge sådan en, så jeg måtte jo med), men det er de vist efterhånden vant til med mig. For det er ikke altid, jeg har det supergodt, når vi ses.

Men det var hyggeligt lige at se dem, og de havde nogle dejlige gaver med. Den første, jeg så, var "loppekatten" som den så "smukt" blev kaldt. Både de og Christian og jeg har noget med katte, så da de fandt den her sorte kat, måtte jeg have den :) Sammen med den (mener jeg) lå et gavekort til H&M. Jeg fik også et par gavekort til H&M til jul, så nu kan jeg shoppe løs snart :) Jeg arbejder stadig på at opbygge min garderobe, for pga. mine sygdomme med maven og tarmene er der røget utrolig mange kilo af efterhånden, og det ændrer sig stadig lidt, så det er rart med noget nyt tøj, der rent faktisk passer :)

Jeg fik også en kogebog, jeg har haft sendt lange øjne, når vi har været ude og handle og en ny pande. Alt i alt nogle rigtig dejlige gaver :)

Gaverne fra Christians forældre.

Jeg fik også nogle fødselsdagshilsner med posten. Et fra min gode veninde Christina, et fra Christians faster og et fra min egen faster. I det fra min faster lå der også en check til en lille blomst, eller hvad jeg nu havde lyst til at bruge pengene på, skrev hun. Rigtig sødt af hende :)

Vi nød maden rigtig meget. Culotten blev virkelig perfekt, og tilbehøret var fantastisk. Efter maden slappede vi af på sofaen med en god film. Vi så Indiana Jones - den første film. Jeg fik blu-rayboksen med alle Indiana Jones-filmene af Christian til jul. Det var et dejligt gensyn. Og jeg fik lov at snacke lidt også. Selvom det næsten var for meget af det gode for min mave med guf oven på sådan en middag. Men den er heldigvis ikke stået helt af endnu, selvom den har drillet lidt. Så det er jo positivt :)

Det var en rigtig dejlig dag, som altid går alt for hurtigt. Men vi havde heldigvis også dagen efter at hygge i, som blev brugt på total afslapning. Det trængte vi også til.
Vi har også slappet godt af her i weekenden. Jeg gjorde rent, støvsugede og lagde rent på sengen om fredagen, hvor jeg havde det noget bedre, så vi ikke skulle lave så meget herhjemme i weekenden. Det betød dog, at jeg ikke havde energien til maden, da jeg kom dertil. Jeg havde også bagt i løbet af dagen - det møllehjul, jeg skrev om i sidste indlæg og kogt æg og stegt kylling - så jeg crashede, inden Christian kom hjem. Det føles altså som noget af et nederlag, når jeg så gerne ville gøre det så godt, så han kunne komme hjem og slappe af. Men han tager gerne over og hjælper, så han lavede salaten og vaskede op, mens jeg gjorde brødene færdig og lavede fetadippen. Det ville bare være rart at kunne alting selv, men sådan er det bare ikke, må jeg indse.

Men jeg fik trods alt nået rigtig meget den dag, så vi kunne slappe af i weekenden og lave, hvad vi havde lyst til. Det var rigtig dejligt.

Nu er vi tilbage i hverdagen. Vi fik handlet ind i går. Hvor er det bare skønt at kunne lave en madplan efter, hvad jeg har lyst til (dog med mine begrænsninger indregnet), hvor der er en fail-safe, så jeg kan tage en omgang lasagne eller lignende, hvis min mave pludselig skulle stå af. Jeg har virkelig kæmpet for at komme til jul, nytår og fødselsdag med "forsigtig" mad, og det er hårdt og dødkedeligt. Så det er dejligt, at det er overstået. Nu skal jeg bare have lidt ro uden at skulle noget et stykke tid. Det bliver rart. I går fik vi faktisk ratatouille med masser af hvidløg, hjemmebagt surdejsflute og frikadeller (jeg fik rester af en flæskesteg fra weekenden), noget mad, der virkelig smager af noget, og det var bare skønt!

Jeg fik også konstateret, at surdejen fungerer godt og giver god smag til brødene. Det er sjovt med sådan en, at den kan være så forskellig fra gang til gang, man laver den. Denne gang er surdejen meget mere mild og "venlig" i smagen, hvor den sidst var meget mere kraftig og syrlig. Måske hænger det sammen med, hvad det er for nogle gærstammer, den fanger under gæringen? Jeg ved det ikke. Men brødene blev i hvert fald virkelig gode. Sådan endte mine sidste surdejsflutes med at se ud :) (eller ja, et af dem i hvert fald ;)).

lørdag den 19. januar 2013

Møllehjul (brydebrød) med havregryn

Jeg havde en rigtig dejlig fødselsdag i onsdags, selvom jeg måtte ligge med halsbetændelse, og vi fik lækker mad. En perfekt stegt okseculotte med hjemmelavet salatbar, som Christian stod for, favoritsovs og pommes frites, som vi hentede fra vores lokale favoritgrill. Superlækkert. Og så var der rester (der dog blev med ovnkartofler) dagen efter.

Men oven på sådan et par måltider, trængte vi til noget, der var lidt lettere i maven, så jeg bestemte, at vi i går, fredag, skulle have en god hjemmelavet salat med div. gode, mættende grøntsager, kogte æg og stegt kylling, for det er så lækkert. Der var også en rest culotte, som blev skåret ud og serveret sammen med. Som dyppelse til salat (og det hjemmebagte brød, jeg kommer til om lidt) lavede jeg en fetadip/creme, da vi havde meget tilbage af den gode blok feta, jeg tog hul på i torsdags. Det var perfekt til brød og salat. Rigtig cremet og smagfuldt. Jeg smider opskriften på den længere nede :)

Hjemmebagt madbrød passer rigtig godt til sådan en god salat, så jeg havde en ide om, at jeg gerne ville prøve at bage et møllehjul, der er madbrød, som er sat sammen af boller, der vokser sammen under hævning og bagning. Men jeg havde ikke rigtigt nogen opskrift, og jeg ville gerne have, at der var lidt fibre i også og ikke for lys en smag. Så jeg måtte i gang med at sætte en opskrift sammen. Jeg har fået megen forståelse for brød (sammensætning af ingredienser, hævetid og sådan) af at bruge Meyers Bageri-bogen, så jeg turde godt kaste mig ud i at komponere et opskrift selv. Og resultatet blev en kæmpe succes, så det er helt sikkert et brød, der bliver bagt igen!

Jeg tilsatte en del havregryn for at få lidt grovhed og flere fibre i bollerne, og smagen blev bare præcis, som jeg gerne ville have den. Jeg valgte at drysse brødene med en del forskelligt ovenpå for at få et indtryk af smagene af drysset, og så der var lidt forskel i smagen på bollerne, hvilket var et godt valg. Måske putter jeg dog lidt mindre chili på næste gang. Jeg brugte mozzarella på et par af bollerne, men en mere smagfuld ost passer måske bedre? Det skal i hvert fald afprøves :) Sådan kom brødet til at se ud:





Møllehjul (brydebrød) med havregryn (1 stk. a 7 boller)

10 g gær
3 dl lunkent vand
8 g havsalt
2 spsk olie
3 dl havregryn
1 dl durummel
ca. 220 g hvedemel

1 sammenpisket æg til pensling
Krydderier og/eller frø til pynt (jeg brugte rosmarin, havsalt, oregano, chiliflager, revet ost, sesam og birkes på mine)

Rør gæren ud i lunkent vand og rør salt og olie i. Rør havregrynene og durummelet i. Rør til sidst hvedemelet i lidt ad gangen. Dejen må ikke blive for mættet af mel, og det gør ikke noget, at den klistrer til fingrene. Den skal bare være til at arbejde med. Jeg brugte 220 g hvedemel til mine boller.

Ælt dejen rigtig godt sammen, til den føles glat og tyggegummiagtig. Min fik et godt stykke til på køkkenmaskinen, så man skal ælte den noget tid, hvis det gøres i hånden. En god, lang æltning er vigtig.

Sæt dejen til forhævning tildækket et lunt sted, til den er vokset til dobbelt størrelse. Min hævede i 2 timer.

Slå luften ud af dejen og rul den til en pølse. Del pølsen i 7 lige store stykker og tril hver til en bolle. Sæt først en bolle midt på en bageplade med bagepapir, og fordel derefter resten af bollerne med samme afstand rundt om denne. Der var 1 cm mellem mine boller, men jeg rettede det til efterfølgende, da jeg følte, at de groede sammen for hurtigt. Dog syntes jeg, at de som slutresultat godt kunne have været groet mere sammen, uden det havde gjort noget, så jeg vil anbefale, at man sætter dem med ca. 1 cms mellemrum. Det vil jeg i hvert fald gøre næste gang.

Lad bollerne hæve tildækket i 1½-2 timer, til de er dobbelt så store og groet sammen med hinanden.

Pensl brødene med sammenpisket æg og drys med selvvalgt pynt (pynten her har en funktion, for det giver rigtig god ekstra smag til maden, så vælg endelig noget smagfuldt, som du godt kan lide).

Bag brødene midt i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Afkøl brødene på en rist.

Bollerne formes og sættes til efterhævning.

Efter efterhævningen.

Bollerne pensles og drysses med forskellige krydderier mv.

Det færdige brød. I fokus er en med rosmarin og havsalt.

Brødet set oppefra. Næste gang sætter jeg bollerne tættere,
så de kan gro mere sammen.



Som jeg skrev tidligere, lavede jeg en fetadip/creme som tilbehør til brød og salat, og den var superlækker, så den får I også lidt opskriften på. Jeg brugte sådan en blok Puck feta, der kan købes rigtig mange steder. Den her har vi vist købt i Rema1000, men jeg har også set dem i Superbest. Jeg brugte ca. halvdelen af fetablokken, som blev most sammen med creme fraice 9%. Jeg valgte så fedtfattig en creme fraice, fordi fetaen her meget fed i konsistensen. Laver man fetacremen med en mindre fed feta, vil jeg anbefale, at man bruger en creme fraice med større fedtindhold (f.eks. 18%) for at få en mere cremet konsistens.


Fetadip/creme (en lille portion)

Ca. ½ blok Puck-feta (eller en bøtte almindelig feta)
Creme fraice (se ovenfor omkring valget af creme fraice)
1 stort fed hvidløg eller to mindre

Mos fetaen med en gaffel eller kør den på en foodprocessor eller stavblender sammen med et par spsk creme fraice. Smag til med mere af creme fraicen.

Pres hvidløget ned i fetablandingen og rør det godt ind. Smag til. Måske skal der mere creme fraice eller hvidløg i. Huske, at jo længere den færdige dip/creme står, før den skal spises, jo mere gennemtrængende/stærk bliver smagen af hvidløget. Så pas på med at putte for meget i ;)

Done! Så nemt er det. Og det er lækker dip til salat, brød eller grøntsagsstave f.eks.

Den færdige dip i den fine Le Creuset-ramakin,
jeg fik af Christians forældre i fødselsdagsgave.


Vores salat i går bestod af iceberg, rød peber, gulerødder, agurk og rå broccoli i buketter. Tilbehøret var babymajs, resten af fetaen, som ikke var brugt til dippen, kogte æg, fetadippen/cremen, croutoner, rest af culotte, stegt bbq-krydret kylling (som jeg havde stegt tidligere på dagen) og naturligvis møllehjulet. Det smagte virkelig godt, så det er absolut ikke sidste gang, vi får sådan en salat.


Min tallerken :)

Jeg havde som sagt en god fødselsdag i onsdags, og jeg vender tilbage i et senere indlæg for at fortælle lidt om den og de dejlige gaver, jeg fik af både Christian og hans forældre, som også var forbi på dagen.

Nu vil jeg slutte, for vi skal lige have handlet lidt ind, før vi skal slappe af i eftermiddag. Jeg lavede en masse herhjemme i går, så der ikke er så meget, vi skal se til her i weekenden. :)

tirsdag den 15. januar 2013

Hva' sagde jeg!

... er teksten på en hypokonders gravsten. Men spøg til side, så: hva' sagde jeg!! Jeg har ærlig talt ikke været særlig optimistisk omkring min fødselsdag, fordi stort set alt, hvad vi har skullet/glædet os til det sidste 1½ år, er blevet spoleret af den ene eller anden årsag. Senest i december, hvor vi havde syge katte, hvilket bare fyldte alt pga. den gennemgribende rengøring, vi måtte i gang med. Så vi missede vores årsdag, og havde svært ved at finde ro til julehygge. I juleferien lå vi begge syge, hvilket varede til efter nytårsaften, så den heller ikke blev, som vi havde planlagt.

Derfor er det af erfaring svært at tro på, at det skal lykkes at få en dejlig stille og rolig fødselsdag, hvor jeg har det godt. Eller hvor der ikke sker noget, så dagen går i vasken. Men selvom jeg har været pessimistisk, må jeg indrømme, at jeg ikke havde regnet med at sidde og have halsbetændelse her lige før min fødselsdag. Det havde jeg slet ikke forestillet mig. For jeg har jo lige været syg?? Men det har jeg altså. Det startede for alvor søndag, og jeg har haft vildt ondt i halsen. I går havde jeg også feber, så jeg var et smut omkring lægen for at se, om det var en halsbetændelse med bakterier, for så kunne jeg får penicillin for det. Men det var det ikke, så jeg skal altså selv bekæmpe det.

I går syntes jeg ellers, at det blev lidt bedre med halsen, men inden jeg gik i seng, tog det meget til i den ene side af halsen, og nu er jeg vildt hævet der, også på lymfen. Og det gør meget ondt. Samtidig er jeg også helt ødelagt i nakken, for jeg har ikke energi til at komme så meget rundt, som jeg plejer, og manglende bevægelse i nakken giver smerter (pga. mit piskesmæld).
Heldigvis er Christian sød til at tage ved min nakke og massere min hovedbund, så det kan dæmpe smerterne lidt, og jeg har også for første gang siden i sommer overgivet mig til at tage et par panodil. Det er utroligt, så meget sådan noget medicin kan hjælpe, selvom det ikke afhjælper alle smerterne. Men det tager lige toppen af. Så jeg er glad for, at min lever nu har det så godt, at jeg kan tillade mig at tage dem.

Og den har det godt. Rigtig godt, hvis lægen i går havde læst rigtigt omkring mine blodprøver. For så er levertallet faldet igen, selvom jeg nu er på den mildere (dvs. en, der ikke virker lige så godt som den, der sandsynligvis har påvirket min lever) form for mavesyremedicin. Overlægen på Hvidovre havde regnet med, at jeg også ville reagere med forhøjede levertal pga. den, så at jeg endnu ikke gør det, er jo helt fantastisk. Jeg ved ikke, hvor meget den hjælper, men det er rart at have muligheden for at tage den. Jeg skal have taget prøver igen i næste uge, så jeg har nogle tal at tage med til Hvidovre, når jeg skal derover i starten af februar.

Det ærgrer mig, at jeg skal blive syg her lige op til min fødselsdag. Jeg er ellers ikke syg særligt ofte, men nu er det anden gang inden for en måned, at jeg er syg. Det er altså træls. Især når det lige skal være op til min fødselsdag. Jeg har fødselsdag i morgen, og det er svært at sige, om jeg bliver så frisk, at vi skal ud at spise. Det håber jeg jo, for jeg har arbejdet hårdt på, at min mave skulle have det så godt som muligt, så det skulle kunne lade sig gøre. Så det er bare træls at sidde her og være syg :(
Men hvis jeg ikke har det så godt, at vi skal ud at spise, håber jeg, at jeg har min smagssans intakt, for så laver vi lidt lækker mad herhjemme i stedet. Under alle omstændigheder skal der meget til, før dagen bliver så dårlig som sidste år på min fødselsdag. Det håber jeg aldrig, at jeg skal opleve igen. Så vi krydser fingre for en god dag :)

Under alle omstændigheder glæder jeg mig over, at min fødselsdag er så tæt på nu, at jeg snart er ovre at skulle spise så påpasseligt. Jeg trænger i den grad til en pause, så jeg holder først fødselsdag for familien i februar, regner jeg med. Hvis folk har tid. De to første weekender er udelukket, fordi Christians forældre og min far og Marianne skal noget, så jeg får heldigvis noget ro et stykke tid nu, hvor jeg ikke skal træne maven op til noget. Glæder mig til at få lidt mere varieret mad.
Jeg har også været nede og raide den lokale bland-selvkiosk for mine favoritlakridser og lidt andet godt, og vi har masser af gode ting herhjemme, så nu skal den virkelig have hele armen! Eller ja. Jeg kunne håbe på at få lov at spise lidt af det uden at få smerter i maven og svien. Jeg kan jo ikke rigtigt gå amok i alle lækkerierne, desværre. Men jeg håber på at få spist lidt af det alligevel.


It's aliiiiiiive!
For måske 1½ uge siden startede jeg en surdej op. Den lykkedes heldigvis og lever, og nu er den klar til brug. Derfor har jeg lige kunnet svinge mig op til at få sat en dej til surdejsflutes over. Lige nu står de og efterhæver, hvilket de skal gøre 1½ time endnu, tror jeg, før de skal i ovnen.

Jeg er så glad for, at den er lykkedes, surdejen, for den kan være svær at starte op. Nu har jeg frisket den op med nyt mel og vand og lavet den en smule tykkere denne gang, for jeg synes, at duften af surdejen godt kunne have været kraftigere. Så nu må vi se :) Nu skal den stå og gære lidt, før den er klar til brug også. Men det er dejligt at få bagt noget brød til fryseren, for der er intet som hjemmebagt brød til maden. Det er virkelig skønt, og der er ikke meget tilbage i fryseren efterhånden. Så jeg må lige få samlet mig om at få bagt lidt :)


Phoebe i sneen
Der er kommet noget sne de sidste dage, og Phoebe har været ude og møde den sådan rigtigt for første gang. Hun har ikke været ubetinget glad for den, men den er alligevel lidt sjov. De sidste dage har hun været ude i den alene, mens jeg har stået og holdt skarpt øje i vinduet, fordi jeg ikke har godt af kulden, når jeg er syg. Det har heldigvis ikke været meget lange ture, hun har været ude på, for man kommer jo til at fryse om poterne, når man skal gå i sneen. Men hun vil alligevel gerne ud, så det skal hun have lov til. Hun er også en noget madglad kat, så hun trænger til at bevæge sig lidt mere i forhold til, hvor meget hun spiser. Her er lidt billeder af hende fra den sidste uge i snevejret :)





Det var vist det hele for denne gang. Jeg trængte ærlig talt til at komme af med frustrationerne omkring det med halsbetændelsen. Jeg er utrolig træt af, at tingene aldrig går efter planen. Det er efterhånden sådan, at jeg ikke tør glæde mig til noget, for livet kommer ofte i vejen. Det ville være rart, hvis tingene bare var lidt nemme, bare engang imellem.
Nu håber vi alt det, vi kan, at jeg får det meget bedre til i morgen, så jeg kan nyde min fødselsdag lidt. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at hygge med Christian. Det kan jeg jo godt, selvom jeg er syg. Det er bare lidt sjovere, når man har det godt. Så vi håber :)

onsdag den 9. januar 2013

Chiligryde med røde bønner

I julegave fik jeg Nikolaj Kirks Mad til Folket, som Christians forældre havde fundet på til mig. Da det er en kogebog primært indeholdende middagsretter, er det nok ikke en, jeg kommer til at bruge så tit, da jeg jo efterhånden ikke kan tåle at spise ret meget, men den giver inspiration til retter, jeg kan gå og hygge mig med at lave til Christian, og det er jeg i gang med i dag. Derudover er jeg jo glad for næsten enhver kogebog (på nær sådan nogle "spis dig slank"-bøger, der bare sender et dårligt signal at give i gave til en, der ikke direkte har ønsket sig sådan en ;)), bare som hyggelæsning, så den var jeg glad for at få :)

Christian kan godt lide stærk mad, så da jeg kom forbi "chiligryde med sorte bønner", vidste jeg, at det var en ret, jeg gerne ville prøve at lave til ham. Lige pt. er jeg sat lidt i skammekrogen madmæssigt, da jeg prøver at sørge for, at min mave har det så godt som muligt til i næste uge, hvor vi skal ud og spise på min fødselsdag, om alt går vel. Så jeg er på en portion lasagne fra fryseren med salat til.

Men tilbage til chiligryden. Jeg har tilpasset den lidt efter, hvad jeg selv syntes, der skulle i, også i forhold til at det kun er til Christian, så der behøver ikke være helt så meget kød i, da opskriften er angivet til 4-5 personer, og Christian skal kun spise det i to dage. Jeg regner dog med at fryse resten ned til en anden god gang til ham, hvis han ikke får spist op :) Jeg brugte røde bønner (kidneybønner) i stedet for sorte bønner i min chili, da vi godt kan lide dem herhjemme og de er nemme at skaffe. Og så brugte jeg 350 g skært oksekød i stedet for 400 g, da det var mængden af kød i den pakke, jeg lige fik med hjem, men til gengæld er der 250 g røde bønner mod 200 g i Nikolaj Kirks opskrift.

Det blev en rigtig god chiligryde, som Christian syntes godt om :) Men den er ret stærk, så man skal ikke have en sart mave eller smagsløg, hvis man kaster sig over den ;) Den er elskere af rigtig stærk mad.
Jeg vurderer, at der er nok mad til ca. 4 personer i nedenstående opskrift, da Christian spiste ca. 1/4 her til aften. Man spiser ikke samme mængde chili som f.eks. en kødsovs pga. styrken af retten.




Chiligryde med røde bønner (ca. 4 personer)

100 g bacon i tern
1 rød pebergfrugt
1 løg
4 fed hvidløg
1 spsk stødt spidskommen
½ spsk stødt koriander
1 tsk oregano
1 tsk tørret, knust chili

350 g skært oksekød (f.eks. gulashkød, bov eller lignende)
2 spsk tomatkoncentrat
1 dåse kidneybønner (eller 250 g kogte)
1 dåse hakkede tomater
Salt
Friskkværnet peber

Tilbehør:
6 dl basmatiris
10 dl vand
Salt

Creme fraice (jeg brugte en 15%, men en federe passer også godt til maden)

Hak løg og hvidløg. Rens peberfrugten og fjern kernerne. Skær den i mindre tern.

Skær kødet ud i mindre stykker (det kan godt være nødvendigt med f.eks. det kød i tern, man køber, det det ofte er kæmpe klumper, det kommer i).

Svits baconen, til den er sprød og hæld det meste af fedtet fra. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugt, spidskommen, koriander, oregano og chili og brun det hele, til grøntsagerne er møre.

Tilsæt kødet og brun det med, til det har fået farve. Tilsæt tomatkoncentraten og brun det med et par minutter. Tilsæt herefter bønnerne og de hakkede tomater. Krydr godt med salt ( jeg brugte vist ca. 1½ tsk groft salt) og peber.

Lad retten simre under låg i ca. 1 time. Smag herefter retten til med salt, peber og evt. chili. Server straks.

Risene:
Da jeg startede med at koge ris for mange år siden, gjorde jeg som min mor og brugte ris i kogeposer. Jeg har dog altid syntes, at det var møgbesværligt, og da jeg er god til at komme til skade på hvad som helst, brændte jeg mig ofte på poserne, når de skulle have hældt vand fra og klippes op. 

Da jeg blev mere erfaren i køkkenet, kastede jeg mig i forbindelse med asiatisk mad over basmatiris. De dufter bare skønt, og jeg har siden ikke brugt andet, heller ikke til mine almindelige gryderetter som chiligryde eller sammenkogt. De smager rigtig godt, og meget bedre end almindelige kedelige hvide ris i min mund. Og jeg fik lært at koge ris uden kogepose og uden der skulle hældes vand fra. I dag er der næsten intet, der er nemmere, så aldrig mere kogeposer! :)

Hæld vandet i en gryde. Når den koger, tilsættes salt (ca. 2 tsk plejer jeg vist at bruge). Herefter hældes risen i. Sæt et minutur på 10 minutter og skru ned for varmen (jeg skruer ned på 2). Når det ikke voldkoger, lægger du låget på.

Når uret ringer, tager du gryden af og lader den stå og trække med låget på i yderligere 10 minutter. Herefter er risene klar til at servere, og der skal ikke hældes vand fra eller noget :) Server sammen med chilien.

Rør evt. creme fraicen lidt igennem med en ske, så den er lidt mere flydende, inden den serveres.

Chiligryde og letrørt creme fraice.

Christians tallerken.



I dag var det egentlig meningen, at Christian skulle have været i fotoklubben, men han har valgt at blive hjemme, fordi de sidste dage har været ret hårde for os. Så han trænger til noget ro. Mandag blev en lang dag, som jeg skrev sidst, da vi kom så sent ud at handle, så det meste af aftenen forsvandt der.

I går ordnede vi lidt herhjemme, da Christian kom hjem, for her så lidt kaotisk ud oven på vores influenza, og hans veninde skulle op og låne noget kameraudstyr. Og jeg har det ikke godt med, at her ser for rodet ud, når der kommer nogen. Det er jo lidt noget pjat, for jeg ved jo godt, at alle andre mennesker sandsynligvis også lever med en smule rod, men det er særligt svært for mig, fordi jeg går hjemme. For så tænker jeg, at det forventes (af andre), at så ser her altid spotless ud, fordi jeg jo har så meget tid til at ordne alt. Sådan fungerer det bare ikke, for jeg går jo hjemme, fordi jeg er syg, og jeg har ikke kræfter til at klare alt. Og når jeg har en dårlig periode, er det svært nok bare at få børstet tænder og få noget at spise. Min energi er meget begrænset, og i de dårlige perioder er den næsten ikke-eksisterende.

The Spoon Theory/Ske-teorien
Christian fortalte mig i går om noget, han havde læst på nettet; The Spoon Theory. Det er en teori - eller historie om man vil - lavet af en kvinde med en kronisk sygdom, der bruger denne teori til at forklare, hvordan det er at være kronisk syg. Jeg vil anbefale jer at gå ind og læse den på ovenstående link. I grove træk handler den om, hvordan hun forklarer sin veninde om, hvordan hendes dage er at komme igennem. Hun bruger skeer til at symbolisere en samlet mængde energi, hun har til rådighed til en hel dag, hvor raske mennesker har en ubegrænset mængde skeer/energi. Her har kvinden kun 12 skeer at gøre godt med. Og hver eneste ting, hun skal foretage sig i løbet af dagen - lige fra at stå op, gå bad, tage tøj på og spise mad - koster en ske. Derfor må hun planlægge sin dag, for at skeerne kan slå til. En dag har hun f.eks. kun én ske tilbage, før hun har lavet mad, så hvis hun vælger at lave mad, har hun ikke "råd" til at ordne gryderne efterfølgende. Og spiser hun ude, har hun ikke energi til at køre sikkert hjem derfra.

Der er en utrolig rammende teori, der passer på mange af os med kroniske sygdomme. Jeg føler i hvert fald, at den rammer 100% plet. Da jeg ved, at ikke alle derude er lige habile engelsklæsere, har jeg fundet teorien oversat her: Ske-teorien. Jeg har mine egne udfordringer, der hænger sammen med de sygdomme, jeg kæmper med, som ikke er helt ligesom lupus, som Christine skriver om i teorien, men som koster lige så meget energi. Så jeg blev egentlig ret glad for at støde på den teori, for den forklarer det, så andre kan forstå det, synes jeg.


Anyway, så fik Christians veninde lånt udstyret, og vi fik også spist lidt mad bagefter, Christian og jeg. Vi skulle kigge på akvariet, for det bliver ved med at give os problemer. Vi valgte at skifte vand og filtre i går, hvilket vi gik i gang med lige efter maden. Eller det var primært Christian, for jeg var meget træt. Da han var ved at være færdig, opdagede han til vores store rædsel, at vores store gurami-hun var meget dårlig :( Hun har set lidt sølle ud på det sidste, men ikke så vi troede, der var noget galt, men nu kunne hun bare næsten ikke svømme. Efter at have konfereret med et sygdomsleksikon, kunne vi konstatere, at hun nok havde fået bugvattersot :( En meget frygtet fiskesygdom.

Vi gjorde et desperat forsøg på at redde hende ved at bade hende i koncentreret medicineret vand, men det var allerede for sent. Hun havde ikke kræfterne til at få det bedre, og et par timer senere måtte vi desværre gøre det eneste rigtige og aflive hende :( Puha det var hårdt. Det kan godt være, at det "kun" er fisk, men man bliver altså knyttet til dem alligevel. Især individerne, f.eks. de store fisk. Derfor gjorde det bare rigtig ondt, at vi ikke kunne gøre noget for hende.

Oven på alt postyret var der ingen tid tilbage af dagen, og vi skulle gøre klar til at gå i seng. Så endnu en dag, hvor vi ikke havde fået siddet og slappet af sammen. Spændingerne af hele dagen havde i den grad sat sig i nakken og hovedet på mig, så jeg havde mange smerter, da vi gik i seng. Jeg var så heldig, at Christian brugte sin sidste energi på at massere mig, hvilket lindrede lidt, så jeg kunne sove.

Har sovet uroligt i nat og været vågen mange gange, så jeg er ret træt i dag. Men fik da en positiv nyhed, at Ozzy ikke bløder mere, hvilket Christian kunne konstatere i morges, da han så, Ozzy var i bakken. Så det er jo fantastisk. Vi håber, det varer ved, så han slipper for at skulle have flere piller lige nu. Men det er bare en dejlig nyhed! :)

Nu vil jeg stoppe igen, for vi vil til at lave et eller andet sammen. Måske se en serie eller noget. Det trænger vi til.

tirsdag den 8. januar 2013

Kartoffelfad med grøntsager og feta

I går var en af de der dage, som man kun har fået halvt planlagt i madplanen. Vi havde en rest bearnaise, som skulle spises (K-salats, den er virkelig god), og resten skulle improviseres fra indhold af køleskab og fryser. Det fik mig til at lave et kartoffelfad med forskelligt andet grønt i, og det smagte rigtig godt, så det er noget, vi helt sikkert vil gentage herhjemme.

Grøntsagerne var minikartofler, hvidløg, squash og champignon, og så røg der også noget feta i til sidst, fordi det bare smager rigtig godt sammen med det andet. Det blev serveret sammen med et grillstegt kyllingebryst til mig (på grillpande) og en skinkeschnitzel til Christian. Og så blev der lige en lille klat bearnaise til hver at dyppe i. Alt i alt synes jeg, at det smagte rigtig dejligt sammen.




Kartoffelfad med grøntsager og feta (2 personer)

En pose minikartofler (der er vel ca. 4 håndfulde)
Pillede hvidløgsfed (jeg brugte 4, men man kan sagtens bruge flere)
Ca. ½ squash (man kan bruge mere, hvis man har lyst)
Champignoner (jeg brugte bare en rest, så der var ikke så mange i)
Feta (hvor meget du vil have i, er efter smag)

Man kan selv justere op og ned i indholdet af de forskellige grøntsager efter, hvad man nu har. Jeg kan godt forestille mig, at jeg ville have lidt flere champignoner og squash i næste gang :)

Vask kartoflerne, så de er helt rene og frie for jord. Skær de små i halve og lidt større i kvarte (både). Læg dem i et fad og krydr med salt.

Pil dine hvidløgsfed og knus dem (læg dem på siden og mas dem let flade med siden af en kniv, du presser mod dem med din håndflade). Fordel dem mellem kartoflerne.

Bag kartoflerne i ovnen ca. ½ time ved 200 grader.

Vask squashen og del den på langs. Fjern kernerne i midten. Skær squashen i ca. ½-1 cm tykke stykker og fordel dem mellem kartoflerne, efter de har bagt ½ time.

Bag kartoffelfadet yderligere 15 minutter.

Rens champignonerne. Skær store i halve, men behold resten i hele. Fordel dem over kartoffelfadet, der nu har bagt 45 minutter. fordel også feta over fadet. Sæt fadet i ovnen igen og bag yderligere 20 minutter. Herefter er det klar til at servere.

Server til stegt kød, evt. med en sovs til f.eks. bearnaise eller rødvinssauce. Vi spiste ikke så meget af hvidløgene, men det kan man gøre, hvis man har lyst. De er i retten for at give smag til kartoflerne.

Aftenens tallerken - kartoffelfadet serveret med grillstegt kylling og bearnaise.


I går fik jeg ordnet de praktiske ting, jeg skulle have på plads omkring den næste tid. Jeg har fået bestilt tid til de næste blodprøver, og jeg fik snakket med Hvidovre om at få lavet en tid om, da det er nærmest umuligt at nå til Hvidovre hospital gennem morgentrafikken herfra, når vi har så lang en tur. Så jeg fik en senere tid en anden dag, hvilket passer mig fint.

Jeg fik også fat i leverandøren af kattemaden. Øv, jeg synes, det er træls, at der skal være så meget bøvl med dem. Men de eftersender det manglende foder, og vi får et gavekort på 5£ til et senere køb pga. den merpris, vi måtte betale for legetøjet, så det kan man jo kun være tilfreds med. Jeg håber bare, at de opper sig i fremtiden, for jeg er træt af at ligge og kæmpe med dem. Det er ret trættende i længden.

Dagen sluttede af med en alt for lang og sen indkøbstur, da vi skulle have handlet ind til ugen. Christian blev fanget på arbejdet til en times overarbejde af en kollega, der skulle have hjælp, så vi kom først meget sent ud at handle. Resultatet var, at vi kollapsede totalt, da vi kom hjem. Nøj, vi var trætte. Jeg var så udmattet, at jeg havde svært ved at slæbe mig op til huset fra bilen :s Det endte med, at vi gloede en halv film på sofaen og så et enkelt afsnit af The X-files, som vi efterhånden er mere end halvt igennem, før vi væltede i seng. Så var den dag ligesom gået :|

Jeg har ikke fået snakket med dyrlægen endnu, for jeg mangler stadig at observere Ozzy, om der er mere blod i hans bakkebesøg. Han er god til at besøge den, når vi sover. Og så er det jo ikke til at se for grus om morgenen. I går var jeg med dem i haven i knap tre kvarter, hvilket de nød. Phoebe var oppe i æbletræet og spejde ud over vejen dernede og hele haven, og hun fik også leget lidt med Putte. Men vejret er gråt og vådt derude, så det er ikke lige det vejr, de elsker mest. Derfor gik de med mig ind, da jeg gik ind med Phoebe, og var stort set ikke ude derefter. I dag skal jeg lige have noget at spise, før jeg går med dem ud, men jeg regner med, at de skal ud og have luftet pelsen inden for de næste timer :)




Der leges :)

søndag den 6. januar 2013

Lige når man tror, at det går så godt...

...har livet en tendens til at vende det hele på hovedet. Sådan en dag havde jeg i går. I går var første gang, kattene fik lov at komme i haven i halvanden måned, og vi havde ventet længe med at lukke dem ud, til vi var helt sikre på, at deres maver var, som de skulle være uden blod i bakkebesøgene. Ozzy har faktisk haft en del uger, hvor han var helt frisk i den retning, så vi troede, det var sikkert at lukke ham ud. Men til vores store overraskelse måtte vi i går aftes, da vi sad og så film, konstatere, at han har fået problemer med maven igen, og der er blod i igen :(

Det er virkelig næsten ikke til at bære :( Jeg tror, hans lidt bløde mave hænger sammen med, at han er gået lidt for hårdt til slikket de sidste dage, og måske hænger det også sammen med stress over at blive lukket ud. Han er en noget nervøs kat, så der skal ikke så meget til. Men vi forstår ikke, hvorfor det skal resultere i blod. Så i morgen skal vi igenigen have fat i dyrlægen. Jeg magter det næsten ikke. Men vi har trods alt fået lavet de undersøgelser, der kan laves mht. hans problemer, så jeg forestiller mig, at vi skal have gang i endnu en pillekur. Men hvor er det bare træls :(

Vi satser på, at kattene får lov at løbe ude denne gang og så håbe på, at han bruger bakken indenfor, så vi kan holde øje. Nu har de lige fået lov at komme ud, og han har virkelig brug for det. Så det vil vi ikke tage fra ham, med mindre det er strengt nødvendigt.
Det er bare så deprimerende, når vi nu endelig havde følelsen af, at kattene var på toppen igen. Vi havde troet, at vi var ovre det her. Den eneste trøst er, at Ozzy sandsynligvis ikke skal til dyrlægen igen. Det kan vi virkelig godt undvære, især for hans skyld.

Men kattene hyggede sig rigtig meget i haven i går. Der skulle undersøges en del, og de fik også leget lidt. Men de skal lige finde sig på plads derude igen. Lige nu går Christian rundt med dem ude i haven, da Phoebe skal være under opsyn pga. sin klatrelyst. Jeg havde kameraet med ude i går, og her er lidt billeder :)



Åh frisk græs!


Christian leger med Ozzy med en gren - noget af Ozzys absolutte favoritlegetøj.

Grrrr-haps!

Phoebe i æbletræet.

Vandkanden undersøges.

Overraskelsesangreb.





Det med kattene var ikke det eneste negative i går. Vi modtog for nogle dage siden endelig den ordre på kattemad fra England, som vi havde bestilt lang tid før jul, og som jeg har måttet rykke for adskillige gange, før den blev sendt. Det betød, at vi måtte købe kattemaden i dyre domme hos en lokal dyrlæge, for at vi ikke skulle løbe tør for mad til Ozzy, der kun tåler den slags foder.

Nåh, men vi åbnede kassen i går og kunne konstatere i første omgang, at de havde sendt noget forkert legetøj med, en billigere udgave af noget, vi har bestilt, men de havde taget fuld pris for den alligevel >:-( Og så det, der er det værste: de havde ikke sendt alle de poser, vi havde bestilt! Der manglede to poser, hvilket repræsenterer en værdi på omkring 600 kr! Og firmaets chat var naturligvis offline her i weekenden, hvilket nok var heldigt for dem, for jeg var klar til at rive hovedet af dem! Jeg er simpelthen utrolig træt af det lort, der altid skal være med det firma. Det er ikke første gang, jeg har måttet rykke for ordrer. Den eneste grund til, at vi finder os i det, er, at der er så utroligt meget at spare. Men vi overvejer stærkt at købe det i Tyskland i stedet i fremtiden, for der er grænser for, hvor meget vi gider finde os i, ærlig talt!

Men det påvirkede da humøret rigtig meget i går. Det var en rigtig øv-følelse at sidde med :( Jeg er spændt på, hvad de har tænkt sig at gøre ved problemet, når jeg får fat i dem i morgen. I morgen hvor der i det hele taget bliver mange ting at tage fat i. Jeg skal også have fat i lægehuset for at få en ny tid til blodprøver og jeg skal have fat i Hvidovre for at få en senere tid til næste samtale med overlægen. Hvis det kan lade sig gøre. Det er næsten umuligt for os at nå derind til kl 9 eller før pga. trafikken. Det tager ret lang tid at køre derind i forvejen.

Min mave er også stadigvæk træls. Jeg syntes ellers, den var lidt i bedring, men den gik ned på aftensmaden i går, og jeg er generelt ikke ret god til at passe på mig selv eller mit helbred, når jeg er ked af det. Så vi fik også spist lidt kiks i går, hvilket resulterede i smerter fra mavesæk og tarmene i nat :( Og jeg har det stadig ikke særlig godt i dag. Så det bliver endnu en lasagnedag for mig. Til Christian laver jeg pizzaer med skinke og pulled pork til aften. Og laver lidt ekstra, så der er noget, han kan få med på arbejde i morgen. Han skal ikke altid lide under, at min mave er så umulig.

Pga. mine maveproblemer, sagen omkring den manglende kattemad og Ozzys tilbagefald var i går bare en rigtig lortedag, der i dén grad slog mig ud. Vi havde også gjort mere klar til et almindeligt liv for kattene i går ved, at Christian gik haven igennem en ekstra gang for fyrværkerirester, og jeg vaskede kattebakkerne og de fik deres store bakke tilbage. Og vi fik støvsuget og flyttet spisebordet på plads igen, hvor juletræet har stået, så jeg var bare utrolig træt og opgivende oven på det hele i går. Jeg har i det hele taget ret meget at kæmpe med i mit liv, så det er svært at forstå, at der ikke snart er fred. Bare lidt.

Heldigvis sluttede dagen af med et lyspunkt. Jeg modtog et stort brev fra TDC, så det ud til, for det stod der uden på konvolutten. Så jeg havde ikke lige fået taget mig sammen til at få det åbnet. Men kom i tanke om det i går, inden vi gik i seng, og det var ikke fra TDC. Det var fra min far. Han havde sendt mig en fin kattekalender og et brev med en nytårshilsen. Det varmede utrolig meget, at han sådan havde tænkt på mig, og det hjalp noget på humøret. Nu har vi så to kalendere, for Henrik og Ursula gav mig også en fin kattekalender i november, men jeg er sikker på, at vi nok skal få god brug af dem begge to :)

Jeg ved ikke, om jeg er mere optimistisk i dag. Der er ikke så meget, vi kan gøre, før det bliver hverdag igen, og Ozzy har heldigvis ikke andre symptomer end blodet, og er en glad kat, især fordi han nu kommer ud. Og vi er nødt til at tage det, som det kommer. Det må jeg jo desværre også med maven. For på trods af mine anstrengelser er det ikke sikkert, at jeg får det godt inden min fødselsdag. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at finde optimismen omkring det, for med alt det, jeg har glædet mig til rigtigt længe, er der sket noget, så tingene er gået i vasken på den ene eller anden måde. Så det er svært at tro på, at tingene lykkes. Men det er åbenbart bare et livsvilkår for mig, som jeg er nødt til at vænne mig til.

Nu vil jeg slutte det her ikke alt for positive indlæg, for jeg skal ud og kigge til min surdej. Jeg er i gang med at starte en ny surdej op, og det er altid en udfordring, for der skal opstå de rigtige gærstammer, for at den bliver, som den skal være. Resultatet kender jeg først om ca. halvanden uge, hvis den ikke går til inden da. Men det er jo spændende :)