onsdag den 26. september 2012

Regnvejr

Det er en rigtig regnvejrsdag i dag. Igen i dag. Det er nu meget hyggeligt, synes jeg. At sidde og kigge ud på regnen. Lige nu holder vi siesta, kattene og jeg. Er sikker på, at de ligger og snorksover et eller andet sted, og jeg er på sofaen med dynen i dag, da jeg føler mig lidt sløj. Håber, det går i sig selv, for jeg gider ikke være syg lige nu.

I går regnede det også rigtig meget, hvilket resulterede i en meget våd og beskidt Putte. Han er simpelthen bare sådan en gris! Han elsker regnvejr, måske fordi han så bliver tørret, når han kommer ind, for det er han glad for. Man kan ofte se ham suse lige ud i regnen igen, når han lige er blevet tørret, for så hurtigt at komme ind igen til en ny tørring, skøre kat! Men i går havde han altså været nede og ligge i noget mudder, for hans ellers helt hvide mavepels var en stor mudderpøl. Så han endte med at få "stuearrest", til den værste regn var overstået. I dag er han da også helt ren og pæn igen; man passer vel på sin pels :)



Ozzy har taget det nye kradsetræ i brug. I går lå han på siden for foden af stammen og hev sig rundt om den i jagten på sin egen hale, haha! Han er virkelig ikke nogen klog kat, så det er godt, han er så nuttet ;)




Der er vist stadig noget vej, før jeg får det helt godt igen. Føler mig drænet oven på alle turene til Hvidovre og angsten for, at der var noget alvorligt galt med mig, når nu det i første omgang ikke så ud til at være pga. medicin, at min lever havde fået det skidt.
Nu ser det ud til, at det alligevel var medicin, der har gjort udslaget, da mine tal er i bedring, hvilket jo er en lettelse. Jeg får svar på nye blodprøver på fredag, så jeg håber, at de snart er normale igen.

Men det har været hårdt. Og det er jo heller ikke slut endnu, da jeg er henvist til en ny undersøgelse, og det skal afklares, om jeg kan tåle en eller anden form for behandling for mit problem. Men det er svært at sige endnu, hvornår den kommer til at ligge.


Mit stressniveau hænger helt oppe under loftet lige nu, ikke mindst pga. i mandags, hvor der bare skete alt for meget, så jeg har måttet trække stikket lidt ud. For hvis jeg ikke får ro på, bliver det også værre med min mave, og jeg magter ikke at få det værre nu. Derfor har jeg måttet melde fra til vores 10 års jubilæum med min gamle gymnasieklasse, selvom jeg rigtig gerne ville med. Jeg havde troet, jeg skulle med i år, og havde sådan glædet mig til at skulle se folk igen. Så det er jeg ret trist over :(

Det tager næsten 3 timer hver vej derover, og det kræver utrolig megen energi at tage turen og skulle være social, når jeg i forvejen ikke har det godt. Så jeg må desværre prioritere mit helbred. Hvis jeg ignorerer tegnene og bare knokler på, er der en stor sandsynlighed for, at jeg kan se frem til smerter og ubehag og at ryge i et sort hul i op til et par måneder efterfølgende, og jeg har bare ikke kræfterne til at komme igennem sådan et forløb lige nu.


Jeg ved ikke lige, hvor mange spændende nye køkkenprojekter, jeg har overskud til at gå i gang med i den nærmeste fremtid, men håber da at kunne smide lidt herind ind imellem. I den her uge har jeg prøvet at lave madplanen meget simpel; der er kun ting på, der ikke tager for lang tid at lave, og jeg ved, at hvis jeg ikke kan klare det, så tager Christian over. Det gør det lidt nemmere at overskue ugen, synes jeg.
Vi fik købt ind i går til det meste af ugen. Der er kun lige en enkelt dag, jeg ikke har fået planlagt, men det kommer forhåbentlig hen ad vejen. Det er lidt besværligt at planlægge mad efter, hvad jeg kan tåle at spise, da der er meget, min mave reagerer på efterhånden, og det også skal være forholdsvis hurtigt at forberede.

Jeg håber på at få bagt lidt. Der er flere brød, jeg gerne vil afprøve i en af mine nyerhvervede kogebøger, så jeg håber, der bliver lidt overskud til at få lavet lidt.

Ellers står den bare på nedtælling, til lillemissen flytter ind. Og til vi kan besøge hende igen. Vi ved endnu ikke, hvornår det kan blive, så det afventer vi også i spænding :) Det er rart med noget positivt at se frem til.

tirsdag den 25. september 2012

En lang, lang dag...

Puh, jeg er træt i dag, men det er nu ikke så sært. I går var en ekstremt intens dag, og nu, hvor jeg sidder og tænker tilbage på den, forstår jeg slet ikke, at jeg kunne slæbe mig selv igennem den.

I går skulle jeg på Hvidovre for at have svar på syremålingstesten. Kl. tidligt. Jeg stresser nemt rigtig meget, når jeg skal afsted til noget, så jeg havde sovet elendigt natten op til. Kunne ikke sove, og fik angstanfald på angstanfald, som jeg lå der og prøvede, fordi jeg bare vidste, at det ville betyde, at jeg ville have det rigtig elendigt, når jeg stod op. Sov nogle timer, men kun ca. halvdelen af, hvad jeg har behov for.

Så jeg vågnede med smerter i maven pga. stress og et hoved, der bare sejlede.

Men afsted skulle vi jo. Og svaret på testen var, som jeg havde forventet. Den gav intet rigtigt svar på, hvad der er galt. Eller. Det er jo ret sandsynligt syre, der giver mig problemer, men eftersom der jo et lang ventetid på at komme til sådan en test, og det svinger med, hvordan jeg har det, fik jeg den jo ikke lavet, hvor min mave var allermest slem. Naturligvis... Overlægen kunne dog se, at min lukkemuskel ved spiserøret/mavesækken ikke lukkede helt, som den burde.

Problemet er, at jeg ikke kan tåle at blive opereret pga. mine øvrige maveproblemer, og det er heller ikke noget, der er oplagt efter den test. Men jeg har jo stadig problemer, og det ville måske kunne afhjælpes i en vis grad af medicin (lige tage toppen af problemerne måske. Jeg kunne dog langt fra spise normalt selv på maksimum dosis af den medicin, jeg har været på). Problemet i det er bare, at alle slags medicin mod for megen mavesyre (syrepumpehæmmere) giver leverpåvirkning, så det er ikke engang sikkert, at det er noget, jeg kan få. Så der er en vis sandsynlighed for, at jeg er nødt til at leve med det her problem resten af mit liv :(

Næste skridt mht. udredning er en røntgentest med kontrastvæske, som skal vise, om der er tilbageløb i spiserøret, f.eks. når jeg ligger ned osv. Den får jeg en indkaldelse til i fremtiden, hvornår ved jeg ikke. Men den kan jo ligesom også kun understrege problemet.. Det afhjælper det ikke, og giver ikke flere muligheder for behandling. Lægen snakkede også om en udredning for, om det er noget, jeg ikke kan tåle, det gør udslaget for mig. Men det er nu ret usandsynligt, at det skulle være en allergi, da der er så utroligt meget, jeg reagerer på. Men vi må jo være open minded.

Jeg fik også taget blodprøver for at se, om levertallet snart er normaliseret. Når det er det, skal jeg prøve at starte på p-pillerne igen og følges med blodprøver, så vi kan se, om det er dem, der giver leverpåvirkningen. Når de er kørt ind, hvis de ikke har givet leverproblemer, skal jeg snakke med overlægen om syremedicin, og måske prøve at starte på noget under observation af leveren, så den ikke når at få det så skidt, som den fik det på de andre piller. Håber, der er et præparat, der kan hjælpe mig, som ikke giver udslag i en nedbrydning af leveren, også selvom en leverpåvirkning er en bivirkning ved alle de forskellige slags medicin, der fines. Men man er jo nødt til at bevare håbet.


Da vi var færdige på hospitalet, havde vi planer om, at Christian skulle ud og flyve. Eller sagt med andre ord: at han skulle bruge sin fødselsdagsgave fra mig, hvilket var et gavekort til flyvning i en luftturbine. Det ligger i Taastrup, så det var jo lige i nabolaget. Men da der var lidt tid endnu, smuttede vi en hurtig tur i Zoozity, der ligger nærmest lige rundt om hjørnet fra hospitalet. Der har jeg brugt en del tid, da jeg boede i Albertslund og gik i skole på Amager, da det er sådan et rart sted og med deres kæmpe akvarium.
 Vi endte med at få lidt legetøj og en stor kradsestamme fra Kattens no. 1 med hjem. Vi har kigget efter en stamme noget tid, og den her var lige den rigtige i kvalitet, højde og tyngde (nogle katte kan nemlig godt lide at sidde oven på stammen. Utroligt nok, at det kan lade sig gøre).

Så var det afsted til flyvningen. Jeg havde taget kamera med, så jeg fik lidt billeder af Christian, mens han fløj. Det så ud til, at han syntes, det var sjovt. Og han var også god til det, fik han at vide af flyveinstruktøren :) Så jeg tror, han var glad for gaven. Her er et enkelt billede af ham fra i går:



Nu var det jo så overstået, men det var jo ikke blevet så sent, så vi kørte en tur i Ikea for at kigge på klædeskabe. Vi skal lave soveværelse i et af de værelser, vi ikke bruger pt., i fremtiden, og vi vil gerne have et lækkert skab til det. Men en tur i Ikea er altid en udfordring. Jeg ender simpelthen med at blive så træt, før vi er halvvejs igennem, og så står man der midt i varehuset og der er en kilometer, til man er ved udgangen 0.o  Vi fik dog lidt småting med hjem; en fin lille lampe til ingen penge, en sigte-dims til køkkenet (virkelig smart! Får altid mel/flormelis, og hvad der ellers skal sigtes i kager, ud over bordet, fordi det er lidt besværligt, så jeg glæder mig til at afprøve den) og lidt servietter og sådan.

Men så var jeg også godt brugt. Og dødsulten. Vi kiggede i deres restaurant i Ikea, om der ikke var noget, jeg kunne tåle at spise, men det var der ikke :( Endte med en banan, og den mætter ikke særligt længe. Vi endte med at køre til Roskilde for at få en salat med hjem fra Bones, som vi kunne spise til resterne af den skinkesteg, jeg lavede i søndags. Men der var lidt ventetid, til take awayen åbnede, så vi ville gå i Kvickly for at købe lidt godt brød til. Men det havde de naturligvis ikke. Og lige der crashede jeg totalt.
Kunne bare ikke mere, og var lige ved at sætte mig ned og tude. Lige i det øjeblik kom en hjemløs/alkoholiker/seriøst et eller andet galt mentalt også hen mod mig. Jeg havde regnet med, at han bare gik forbi, men han stoppede op og gloede mig lige ind i ansigtet og sagde: har du sure tæer??!

Normalt er det sådan noget, jeg ville have trukket på smilebåndet af, for det var virkelig skørt, men som jeg stod der, kunne jeg bare ikke se noget sjovt i det. Blev angst og skidt tilpas, og stod bare totalt paralyseret. Det må have været ret tydeligt, for da jeg kom ud af min "koma" igen, opdagede jeg en kvinde, der stod et par meter væk, der kiggede på mig og bare så helt vildt bekymret ud.
Jeg fik samlet mig lidt sammen, og vi gik ned og fik købt salaten. Og så var det hjemad. Maden var rigtig god, og supernem at smide på bordet, da vi kom hjem, hvilket var virkelig rart. Det havde været en forfærdelig hård dag for mig.


Når jeg ser tilbage på det, jeg har skrevet her, er det ret tydeligt, hvorfor jeg er så ødelagt i dag. Det var en ekstrem hård dag i går, hvor jeg flere gange i løbet af dagen havde måttet kæmpe med angst. Det er virkelig noget, der dræner mig. Så i dag står den bare absolut minimum af ting, der skal laves.
Jeg skal have lavet en madplan, hvilket er det vigtigste. Og noget aftensmad, men det sidste er mere eller mindre på plads. Jeg ved ikke, om jeg selv kommer afsted og handler, men ellers kan Christian jo nok klare det. Nu skal jeg vist bare have lidt ro.

fredag den 21. september 2012

Cannelloni med oksekød og spinat og hjemmebagt hvidløgsflute

I aften har vi prøvet noget nyt, som jeg har haft lyst til at lave længe, nemlig cannelloni. Det er rør af pasta med fyld bagt i tomatsovs, og man kan variere det på mange måder mht. fyld. I dag har jeg lavet mine med hakket oksekød, spinat og parmesan.

Som tilbehør fik vi en simpel salat og hjemmebagt hvidløgsflute. Det var hurtigt at lave det skønne hvidløgsflute, da jeg allerede havde bagt et ekstra brød i tirsdags, som jeg kunne tage op fra fryseren :) Og det smager jo helt fantastisk. I det hele taget var det en lækker middag.




Cannelloni med oksekød og spinat (2-3 personer)

1 pakke friske lasagneplader (ca. 250 g)

Fyld:
400 g hakket oksekød
250 g optøet bredbladet spinat (fra frost)
1 løg
3 fed hvidløg
1 tsk oregano
1 tsk salt
Friskkværnet peber
Revet parmesanost

Tomatsovs:
2 løg
2 fed hvidløg
2 dåser hakkede tomater
4 spsk tomatpasta (lidt mindre end en lille dåse)
2 dl vand
2 tsk oregano
2 spsk basilikum
2 små gulerødder eller 1 stor
Salt og friskkværnet peber

Start med at lave tomatsovsen. Hak løg og hvidløg. Skræl og hak også guleroden i små tern. Svits løg og hvidløg i lidt olie, til de er klare. Tilsæt resten af ingredienserne (på nær salt og peber), og lad sovsen stå og småkoge i ca. 20 minutter.

Til fyldet hakker du løg og hvidløg. Svits det i lidt olie og tilsæt spinaten. Lad det svitse med, til det meste af væden er fordampet. Tilsæt det hakkede kød og brun med, til det har skiftet farve. Krydr med oregano, salt og peber.

Læg lidt tomatsovs i bunden af et ovnfast fad, eller smør med lidt olie.

Læg lasagnepladerne i et fad og overhæld med kogende vand. Lad dem ligge lidt, til de er så bløde, at de kan rulles uden at knække. Del dem på midten (på tværs). Læg en lille spsk. fyld på den halve lasagneplade og drys ½-1 tsk. parmesan ovenpå. Rul pladen om fyldet og læg den med samlingen nedad i fadet. Fortsæt med anden halvdelen af lasagnepladen, og sådan fremad med resten af lasagnepladerne.

Hæld resten af tomatsovsen over rullerne og bag midt i ovnen ved 185 grader i ca. 35 minutter. Stop, før sovsen er kogt helt væk ;)

Drys fadet med revet parmesan 5-10 minutter før servering. Hvis du også serverer hvidløgsflutet til, kan du putte det ind i ovnen sammen med fadet i den sidste tid.

Min tallerken i aften :)


Min uge startede ellers ret godt, da jeg både tirsdag og onsdag har sovet en masse om natten, og jeg har virkelig kunnet mærke, at det har gjort en forskel med, hvordan jeg har det. Jeg har haft meget mere energi til at lave det, jeg ville.
Men så stoppede det også. I går sov jeg rigtig skidt og blev vækket af hhv. skraldemændene, kattene, folk, der snakkede højt på gaden og kommunens fejemaskine, så jeg fik ikke sovet ret meget. Så jeg har været ret zombieagtig i går. Dagen var i det hele taget træls. Den nye blogger-interface er nu gennemført, så jeg ikke længere kan bruge det gamle layout. Det er, unødvendigt kompliceret, og resulterede i, at jeg næsten mistede alle mine billeder på min fotoblog 0.o Det lykkedes dog at redde siden, men det var rent held. Jeg skal vist lige vænne mig til den.

Vi fik også svar på, hvordan det var gået hos dyrlægen i går med lillemissen. Dyrlægen vil ikke neutralisere hende før 3. oktober, så hun flytter ikke ind, før den 13., og kun hvis hun er vokset pænt sammen i operationessåret. Sådan er det jo, der er ikke så meget at sige til det. Men de havde selv troet, hun ville kunne komme til tidligere, så vi havde troet, hun ville flytte ind den 5. Så vi må lige være lidt ekstra tålmodige. Vi har dog fået lov til at komme og besøge hende igen, vi har bare ikke helt på plads, hvornår det bliver endnu. Men det glæder vi os til :)

I dag har ikke været meget bedre. Har ikke fået sovet nok i nat heller, og jeg har været ret kvæstet i kroppen i dag, fordi jeg var ude og fotografere i går i haven. Har været meget nede på hug, og mine benmuskler er ikke helt i træning til at sidde sådan længe endnu. Men resultatet blev nu meget godt, synes jeg :) Et tidligt bud på et efterårsbillede:



Og nu er det weekend. Lige når man har mest brug for den. Så jeg vil hygge med Christian i aften :) I må have en god weekend derude.


tirsdag den 18. september 2012

Ovnbagt ratatouille, frikadeller med hvidløg og persille og hjemmebagt hvedebaguette

Lang, lang titel, jeg ved det godt. Men har haft godt gang i køkkenet i dag. Jeg startede, da jeg stod op, med at lave en dej til de langtidshævede baguetter, jeg havde planer om at bage i dag. Det ene brød spiste vi i aften, og det andet er røget i fryseren til på fredag, hvor det skal laves om til et hvidløgsflute til vores aftensmad der. Det er en plain hvedeudgave af mine gode, langtidshævede flutes, som jeg er glad for at eksperimentere med :)

På madplanen i dag var der en ovnbagt ratatouille, hvilket er noget, jeg ikke har prøvet at lave før, men har fået et godt øje til squash, som jeg godt kunne tænke mig at bruge mere i min madlavning. Den blev uden tomater, da min mave tåler det dårligt, men man kan tilsætte halve cherrytomater, hvis man har lyst til det også. 

Som tilbehør til det her gode brød og ratatouillen blev en variation af mine gode frikadeller, så de passer til grøntsagerne, nemlig med hvidløg og persille. Det giver en mild smag af hvidløg og persille. Vil man have en mere gennemtrængende smag, kan man putte mere hvidløg i :) Det er absolut ikke sidste gang, jeg laver det her, for det smagte rigtig skønt. Sådan her så aftenens tallerken ud:



Ovnbagt ratatouille (2 personer)

1 stor gul peberfrugt
1 stor rød peberfrugt
1½ squash (ca. 450 g)
1 stort løg
3 fed hvidløg
Et par spsk  olie
Salt og peber

Skær grøntsagerne ud i store tern (ca. 2x2 cm). Læg dem i et ovnfast fad. Når grøntsagerne ligger i lag, vil de blive dampet af deres egen væske, der løber fra og ned i bunden, mens de bliver bagt.

Hæld olien i en skål og pres hvidløgene ned i olien. Rør det lidt sammen og fordel det over grøntsagerne. Vend lidt rundt. Drys med salt og lidt friskkværnet peber.

Bag grøntsagerne i ovnen ca. 30-40 minutter ved 225 grader. Tjek med en kniv, om grøntsagerne er møre.

Ratatouillen kan sagtens spises som den er bare med brød, hvis man ikke vil have kød til.





Frikadeller med hvidløg og persille (17-20 stk)

500 g hakket kalv og flæsk
1 stor tsk fint salt
1 løg
2 fed hvidløg (eller mere, hvis du vil have mere hvidløgssmag)
1 potte persille
2 æg
Friskkværnet peber
1 dl havregryn
1½ spsk kartoffelmel
Mælk 

Rør kødet sejt med saltet, til det har en farsagtig konsistens. Riv løget fint (jeg smadrede det i processoren til Bamix'en) og tilsæt det sammen med presset hvidløg og finthakket persille.

Rør æggene i og rør, til det er godt blandet. Tilsæt et godt drys friskkværnet peber. Rør havregryn og kartoffelmel i. Til sidst røres mælk i. Der skal så meget i, at farsen ikke er for hård, og man kan forme en frikadelle, men ikke så meget i, at den frikadelle vil splatte helt ud.

Stil farsen i køleskabet i ½ time. Steg dem derefter på panden i margarine eller smør ved middel varme, ca. 6 minutter på hver side. Når de er færdige, vil de være spændstige, men ikke for bløde :)

Meget fryseegnede.





Hvedebaguetter (2 stk.)

3 ¼ dl lunkent vand
5 g gær
10 g havsalt
450 g hvedemel (jeg brugte Økologisk Bornholmsk hvedemel - giver ekstra god smag)

Rør gæren ud i vandet. Rør salt i og derefter hvedemelet. Kør dejen på køkkenmaskinen, til dejen er æltet rigtig godt og er tyggegummigagtig i konsistensen. Eller ælt dejen rigtig godt i hånden.

Lad dejen forhæve tildækket 2 timer.

Form til to lange baguetter, rul dem spidse mod enderne. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket 2-3 timer, til de er vokset til dobbelt størrelse.

Sæt ovnens bradepande nederst i ovnen og tænd på 230 grader. Når ovnen er varm, sættes baguetterne ind midt i ovnen. Hæld et glas iskoldt vand i bradepanden og luk straks ovnen, så dampen ikke slipper ud.

Bag brødene, til de er gyldne, ca. 20 minutter. Lad dem køle af på en rist.




Som sagt har dagen stået ret meget i køkkenets tegn. Men vi er ved at gå og glæde os lidt til i overmorgen, hvor de små misser skal ned og vaccineres anden gang, og vi sandsynligvis får at vide, hvornår lillemissen skal steriliseres og måske også, hvornår hun kan flytte ind her. Det glæder vi os meget til at få at vide. Så det er jo lidt spændende :)

mandag den 17. september 2012

Chokolademousse med orange

I går fik vi med hjælp fra Christians far færdiggjort et af de hængepartier, vi gerne vil have på plads, inden lillemissen flytter ind, nemlig inddækningen af vores nye havedør. Nu mangler vi kun at få malet lidt der og fuget lidt også, tror jeg, så skulle den være helt færdig. Det får vi forhåbentlig gjort inden for de næste uger.

Christian har længe gerne villet invitere sine forældre ud og spise på Bones, bl.a. som tak for al den hjælp, de altid er. De er vores kattesittere, når vi ikke er hjemme, så kattene ikke skal være alene for længe, og er i det hele taget en stor hjælp, når vi har brug for det. Det har bare ikke været muligt at komme ud og spise før af forskellige årsager, bl.a. mine problemer med maven og min renden på hospitalet. Men i går tog vi chancen og bestilte et bord. Det var som sædvanlig rigtig lækker mad, især salatbaren, som vi herhjemme jo er helt vilde med, og det lød også til, at Christians forældre syntes, det var god mad og hyggelige omgivelser.

Man bliver som regel ret mæt, når man spiser derinde, så jeg regnede ikke med, at vi havde plads til dessert derinde. Derfor lavede jeg en chokolademousse med orange, som ville stå klar, når vi kom herhjem igen. Opskriften er fra den gode, gamle God mad, Let at lave-bog, som indeholder flere gode grundopskrifter, jeg har været glad for, siden jeg flyttede hjemmefra. Moussen har altid været populær, når jeg har lavet den som dessert, når vi har haft gæster. Appelsinskallen giver moussen en friskhed i smagen, der er rigtig lækker.

Portionen har jeg ganget op, da jeg synes, at grundportionen er for lille. Jeg portionsanrettede moussen i nogle fine glas, jeg var så heldig at finde i Imerco i lørdags. Jeg har længe gerne villet have nogle pæne glas til portionsanretning, og faldt for de her fine, runde glas, som virkede glimrende til formålet.



Chokolademousse med orange (4-6 personer)

200 g god, mørk chokolade
6 past. æggeblommer
3 spsk sukker
2-3 tsk fintrevet appelsinskal
3 dl piskefløde (+ et par dl ekstra til pynt)
4 past. æggehvider
Pynt (jeg brugte 2 dl flødeskum, lidt kakao og frysetørrede hindbær)

Smelt chokoladen over vandbad, uden vandet koger. Imens pisker du hviderne helt stive. Pisk derefter fløden helt stiv.

Rør æggeblommer og sukker i den smeltede chokolade. Rør/pisk, til sukkeret er optaget. Rør appelsinskal i. Du kan smage lidt på chokolademassen og se, om du vil have lidt ekstra appelsinskal (eller sukker) i.

Vend flødeskummet i chokoladeblandingen, til det er optaget. Vend derefter forsigtigt hviderne i.

Put chokolademoussen i en stor sprøjtepose. Brug en stor, rund tyl, hvis posen kræver en tyl, eller brug en engangssprøjtepose, hvor du klipper spidsen af, så du har det størrelse hul, du ønsker. Sprøjt moussen ud i 4 portionsglas. Portionen her passer til 4 portionsglas a 44 cl (fyldt lidt mere end halvt op med moussen). Det er en okay stor portion pr. person. Du kan også bruge 6 lidt mindre glas, hvis portionsstørrelsen skal være mindre.
Hvis du vil, kan du også bare putte moussen i en stor skål eller bruge, hvad du nu finder passende, hvis du ikke vil portionsanrette.

Stil glassene på køl dækket med vitavrap nogle timer, gerne natten over, da moussen har godt af at sætte sig og blive iskold. Pynt inden servering med toppe af flødeskum (jeg brugte en stjernetyl til at sprøjte flødeskummen ud med), revet chokolade eller hvad du nu har lyst til. Jeg har pyntet mine med flødeskum, et lille drys kakao og frysetørrede hindbær.

Den færdigpyntede mousse.

Set fra oven.


Umiddelbart tager min mave restaurantbesøget i går okay. Jeg kan godt mærke, at jeg har været afsted, men det er ikke så slemt, som man kunne frygte. Så jeg er optimistisk :)

Jeg glemte vist i al iveren for at fortælle om lillemissen den anden dag at fortælle om min samtale med overlægen. Jeg fik jo et opkald fredag med svar på de blodprøver, jeg fik taget i onsdags, og det var opløftende nyt. Mit ene levertal (som var det, der var skyhøjt) var faldet igen, og der er nu ikke så langt til, at det bliver normaliseret. Så det er jo rigtig dejligt. Det andet tal, der også har været lidt forhøjet, er nu helt normalt. Så vi håber, at det andet tal også snart er helt nede, hvor det skal være. 

Derfra skal vi så til at finde ud af, hvad det var for en medicin, der påvirkede min lever. For jeg er jo stoppet både med mavesyremedicinen og mine p-piller, og begge præparater kan give forhøjede levertal. Jeg skal muligvis i behandling med syreneutraliserende medicin igen pga. min mave, men så vil jeg tro, at jeg skal prøve et andet præparat. Men det må tiden vise. Jeg skal til Hvidovre og snakke med overlægen i næste uge om svaret på min syremåling i sidste uge, og så må vi se, hvad hun vil foreslå af behandling. Kan forestille mig, at hun også der gerne vil have taget nye blodprøver. Vi håber, at levertallet så er faldet igen. Det ville i hvert fald være rart.


Nu vil jeg stoppe for i dag. Har gang i den helt store tøjvask i dag, da vi trænger til at få vasket et par maskiner. Og senere skal jeg kigge på nogle billeder, jeg tog i går, så jeg kan få lagt lidt nyt ind på fotobloggen. 
Ellers skal jeg have lavet madplan i eftermiddag, så vi ved, hvad vi skal spise resten af ugen. Er noget træt i dag oven på alt det, vi har lavet i weekenden, så tager tingene i et roligt tempo og når det, jeg når. Håber på at nå det hele, men nu må vi se.

lørdag den 15. september 2012

Flutes med ølandshvede og et kattebesøg

I går aftes var vi på besøg hos vores lille kommende missepige. Det var noget, vi virkelig havde glædet os til. Længere nede vil jeg fortælle lidt mere om, hvordan det gik, og der kommer også billeder :)

Men i går var det jo fredag, og der skulle selvfølgelig være lidt god fredagsmad. Så jeg lavede en helstegt hvidløgskylling med sprød salat og bagte kartofler med hjemmerørt hvidløgssmør. Til det fik jeg lyst til at bage lidt godt brød, så jeg improviserede et par flutes af ølandshvede. Basismålene i opskriften stammer fra de gode surdejsflutes fra Meyers Bageri. Opskrifterne i hans bog er i det hele taget fantastiske til at bruge som rettesnor, når man gerne vil improvisere lidt med sine brødopskrifter :)

Resultatet var rigtig godt. Som jeg tidligere har skrevet, giver ølandshveden en let grov smag til brødet, uden det bliver for gennnemtrængende, og smagen var lidt hen ad surdejsflutene, synes jeg. Det passede godt til aftenens mad.



Flutes med ølandshvede (2 stk.)

3 lunkent vand
5 g gær
10 g havsalt
400 - 450g ølandshvedemel (+ evt. lidt til at bearbejde dejen med efter forhævning)

Rør gæren ud i vandet og rør salt i. Tilsæt 350-400 g mel og ælt de sidste 50 g i, om nødvendigt. Det gør ikke noget, at dejen er lidt klistret, når du stiller den til forhævning. Bare drys lidt ølandshvedemel i bunden af skålen, den skal forhæve i. Ælt dejen så meget, du overhovedet orker, eller kør den på en køkkenmaskine i 5-8 minutter (stop, før dejen giver slip på al vandet igen og bliver klistret).

Stil dejen til forhævning tildækket i ca. 2 timer, til den har nået dobbelt størrelse.

Drys lidt ølandshvede ud på dit køkkenbord og hæld dejen ud på det. Ælt lidt mel ind i dejen, så den er til at håndtere og ikke alt for klistret. Form to flutes, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad flutene efterhæve tildækket i 2-3 timer, til de er dobbelt så store.

Sæt ovnens bradepande nederst i ovnen og tænd på 230 grader. Rids flutene. Sæt flutene ind midt i ovnen, når den er varm og hæld et glas iskoldt vand i bradepanden. Luk ovnlågen hurtigt, så dampen forbliver derinde. Bag flutene 15-20 minutter, til de er let gyldne og lyder hule, når du banker på dem. Køl af på en rist.

Det færdigbagte flute.


Vi var som sagt ude og besøge den søde, lille missepige i går, og blev bekræftet i, at hun er den helt rigtige kat for os. Hun er bare så utrolig sød, vil gerne nusset, og finder sig i at blive taget op. Hun vil gerne sidde lidt hos en, og var rigtig glad for at få nusset øre, som det kan ses på et par af billederne nedenfor. Og så er hun en rigtig spinnemaskine

Det var et hyggeligt besøg hos Lene og Peter, og det var også første gang, vi mødte Peter. En rigtig rar mand, synes vi. Vi fik også en snak om kontrakten, så det skulle være på plads det hele. Så skal tiden bare gå, til hun flytter ind hos os :) Det skulle vi vide lidt mere om i næste uge, hvor hun skal til dyrlægen. Der får de sandsynligvis en tid til hendes neutralisering. Når hun er kommet sig oven på operationen, kan hun flytte ind hos os og drengene :)

Her er lidt billeder af hende fra i går. Der var ret mørkt, så billederne er ikke helt i den kvalitet, vi plejer at levere, når vi tager billeder. Men de viser vist fint, hvor dejlig og en en lille pige, hun er ❤ Tryk på billederne, så får du dem op i en større størrelse :)









Aaaah, ørenus!


torsdag den 13. september 2012

Free at last - og en lille katteupdate

Puha, de sidste to dage har været hårde. Men nu er jeg endelig fri for slangen. I tirsdags skulle jeg ind og have lagt en måleslange ned i spiserøret, som jeg skulle gå med i 24 timer for at måle syreniveauet og hvad der ellers måtte irritere mit spiserør.

Det var med ret mange nerver på, at vi kørte mod Hvidovre i tirsdags, og det var ca. lige så ubehageligt, som jeg havde frygtet. Først skulle jeg have en tykkere slange med målekugler på helt ned i mavesækken for at måle, hvordan lukkemusklen der fungerer. Virkelig ubehageligt. Den skulle jo ned gennem næsen, og mine næsebor er åbenbart meget smalle, så hun måtte prøve flere gange i begge næsebor, før det lykkedes :-| Slangen skulle også sluges, og jeg skulle igennem nogle synkeøvelser, før hun kunne hive den op igen.

Derefter skulle den egentlige måleslange ned. Den var heldigvis tyndere, men det var stadig rigtig ubehageligt. Den blev så klistret fast på næsen og ansigtet med kæmpestore plastre. Jeg måtte lige kigge mig i spejlet, før vi gik mod daghospitalet, hvor jeg skulle have en samtale med overlægen omkring de sidste blodprøver, for der var blevet fældet nogle tårer under undersøgelsen, så jeg havde mascara i hele ansigtet. Sygeplejersken bemærkede, at der nok alligevel ikke var nogen, der kiggede på mine øjne, hvilket hun må have haft ret i, for jeg ved virkelig ikke, hvad jeg lignede med den slange og kæmpe plastre der.

Samtalen med overlægen gik godt. Eller. Jeg kunne ikke rigtigt sige ret meget, for det var meget smertefuldt at tale pga. slangen. Men prøverne viste som sagt tidligere, at mine tal er i bedring, og de sidste blodprøver viste heller ikke noget på, at jeg skulle have en kobberophobning i kroppen, så det er jo dejligt. Hun bestilte flere blodprøver til mig, men jeg foretrak at få taget dem, når vi kom igen i går, så jeg kunne undlade at skulle sidde og have det dårligt imens. Og det var også helt okay.

Det døgn med slangen nede var et helvede, rent ud sagt. Jeg vil tro, at jeg har fået en rift i næsen pga. den første slange, for det var ekstremt smertefuldt at synke og når slangen i det hele taget bevægede sig i næsen. Så jeg talte stort set ikke i et døgn der. Måtte kommunikere med Christian på skrift. Det er utroligt, så mange gange man har behov for at synke i løbet af et døgn. Det var i hvert fald noget, jeg oplevede hver eneste gang, jeg måtte gøre det. 
Det var svært at spise pga. slangen, der hang halvt foran munden og pga. smerterne, men jeg fik da lidt ned. Næste morgen måtte jeg dog opgive med tårer i øjnene at få ret meget morgenmad, fordi det simpelthen gjorde for ondt.

Men afsted til Hvidovre i går formiddags for at få fjernet slangen. Jeg var ret nervøs for, hvor ondt det skulle gøre, da jeg havde utroligt ondt i næse og svælg, men det gik heldigvis ret nemt, og gjorde ikke så ondt. Følte mig så utroligt lettet og fri bagefter, kan slet ikke beskrive følelsen til fulde. Det var virkelig skønt at være fri for de smerter. Sygeplejersken, der stod for undersøgelsen, var heldigvis supersød, så det hjalp rigtig meget på det, synes jeg. Uden hende havde det været så meget værre.
Vi fik taget blodprøverne, og så kørte vi ud for at shoppe lidt på Ros Torv i Roskilde. Jeg fandt lidt tøj og vi købte et par andre småting, før vi kørte hjemad. Vi var begge meget kvæstede, da vi kom hjem, men det lykkedes da at få lavet lidt mad, som jeg nu kunne spise uden problemer. Superrart. 

Men al ubehaget og anspændtheden ved at gå med slangen og så kræfterne, der var brugt på at tulle rundt i Roskilde efterfølgende, havde efterladt en massiv smerter i min nakke og mit hoved. Det er rigtig frustrerende, at jeg så ikke bare kan tage noget smertestillende for det (pga. mine leverproblemer jo), så det endte med, at Christian sad og masserede min nakke og hovedbund et par timer, før vi lagde os til at sove. Det hjalp heldigvis en del, så jeg kunne falde i søvn.

I dag er jeg helt smadret. Det har også været nogle intense dage for os begge to. Er utrolig træt i hovedet og kroppen, og min mave sender mig signaler om, at den ikke har været glad for, hvordan jeg har måttet spise i går pga. den manglende morgenmad. Forhåbentlig går det i sig selv igen i løbet af en dag eller to.
Skal vist bare slappe så meget af som muligt i dag. Det trænger jeg til.


Noget positivt, der også hørte med til i går, var, at vi fik aftalt et nyt besøg til at komme ud og besøge vores kommende lille mis. Vi skal ud og besøge hende i weekenden, og glæder os helt vildt. Vi fik tilsendt billeder af hende i sidste uge, og hvor er hun bare blevet stor. Det er helt vildt, som hun vokser. Hun ender med at blive næsten lige så stor, som Mille var, før hun flytter ind, tror jeg. Hun virker til at være blevet lidt mere fluffy i det, siden de forrige billeder, og når vi ser hende igen, er der jo gået en uge yderligere, så hun er allerede meget større nu. 
Men vi kan slet ikke vente med at besøge hende. Vi havde lyst til at besøge hende allerede få dage efter sidste besøg, men man må jo lige være lidt tålmodig ;) Og heller ikke rende opdrætter over ende. Men nu er det snart to uger siden, vi sidst besøgte hende, så nu måtte vi lige aftale et besøg. Det bliver bare så spændende!

Slutter lige af med lidt af de billeder, vi fik tilsendt i sidste uge :)



Tjek lige de stolper. der. Der er vist ingen risiko for, at hun vælter når det blæser ;)

fredag den 7. september 2012

Falafel i hjemmebagte pitabrød

Da vi var hos den lokale, asiatiske købmand for nylig, faldt jeg over noget stødt koriander og fik lyst til at lave falafler til Christian, der aldrig har smagt sådan nogle før. Vi fik købt kikærter, og så har de ellers stået og grinet af os ude i spisekammeret noget tid, før jeg fik samlet mig om at sætte det på madplanen. Men i dag skulle det være, så jeg har lavet en god portion i eftermiddag.

Det er jo en skøn spise. Sprøde udenpå og bløde indeni, og med en god, krydret smag. Rigtig lækre i hjemmebagte pitabrød. Christian sagde også, efter han kom hjem, at han syntes, der lugtede helt af kebabhus, da han trådte ind ad døren, og det er jo ikke helt ved siden af ;)



Jeg snuppede selv pita med sesamstegt kylling (der jo er så simpelt som det kan blive - strimler af kyllingebryst, krydret med salt og stegt de sidste minutter med sesamfrø), da jeg ikke vil irritere min mave for meget. Den er ikke voldsomt glad for for meget krydderi, hvilket er rigtig ærgerligt, når jeg elsker mad, der smager af noget. Men sneg mig da lige til at smage lidt falafel alligevel, kan jo ikke lade helt være :)



Falafler (ca. 13 store)

300 g tørrede kikærter
1 løg
5 fed hvidløg
1 stor potte persille eller to almindelige
2 tsk salt
3 tsk stødt koriander
3 tsk stødt spidskommen
Evt. lidt vand
Rigelig olie til stegning (jeg brugte rapsolie)

Hjemmebagte pitabrød:
Opskriften pitaerne finder du her

Læg kikærterne i blød natten over i koldt vand (rigeligt vand, da kikærterne svulmer op til dobbelt størrelse), mindst 8 timer.

Skyl kikærterne og sorter misfarvede fra og hvis der er nogle, der ikke har suget vand. Kør dem til en helt fin raspagtig dej på en foodprocessor, en kødhakker eller hvad du nu lige har, der kan bruges. Jeg har aldrig selv haft succes med en blender, og bruger bare min Bamix stavblender og tilhørende minihakker til det. Jeg kørte først ærterne i minihakkeren og brugte så stavblenderen i kruset til at purere ærterne helt.

Riv løget fint eller kør det på minihakkeren. Pres hvidløgene og rør begge dele i ærtemosen. Tilsæt evt. hvidløg lidt ad gangen og smag til. Måske vil du have mere eller mindre hvidløg i farsen.
Skyl og hak persillen og rør den i farsen.

Rør salt, koriander og spidskommen i. Smag igen til, så du selv synes, det passer. Du kan evt. tilsætte lidt stødt chilipulver, hvis du gerne vil have dine falafler lidt stærkere.

Prøv, om du kan samle dejen til små, runde frikadeller. Hvis det har en tendens til at falde lidt fra hinanden, kan du tilsætte lidt vand. Jeg puttede ca. 4 tsk vand i min fars.

Varm olie op i en pande, wok eller stegegryde med slip-letbelægning. Der skal være nok olie til, at det dækker bunden. Form kugler af farsen i den størrelse, du nu har lyst til at have falaflerne i. Jeg lavede mine halvstore. Jeg synes, det var nemmest at klemme farsen sammen til en kugle med hånden og så bagefter give den den runde form med en teske.
Steg falaflerne i olien ved middel varme. Vend dem ofte, så de ikke bliver for mørke. Steg ikke flere ad gangen, end du kan nå at holde øje med, for det kan gå stærk.

Læg dem på fedtsugende papir, når du tager dem af varmen. Spis dem i de hjemmebagte pitabrød med salat og evt. tomat og agurk eller hvad du nu har lyst til, og hvidløgsdressing.

De færdigstegte falafler.

Klar til at spise :)


Jeg vidste ikke lige, om jeg orkede at lave falaflerne i dag, men lagde alligevel ærterne i blød i går aftes. Jeg fik mig svunget op til at få dem lavet i eftermiddag alligevel, men crashede ret meget, efter jeg havde stegt dem, så Christian endte med at tage opvasken, da han kom hjem. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre uden ham. Han er en ren life saver.

I aften står den på total afslapning. Hvis Christian da kan få lov. Han har været nødt til at arbejde, inden vi spiste, fordi der opstod en (teknisk) krise på hans arbejde. Så han sidder og overvåger processen nu. Vi krydser fingre for, at det kommer til gå, så han undgår at skulle køre på arbejde i weekenden. Det ville være træls.

Han har været noget træt de sidste dage, fordi Ozzy er begyndt at kalde halv seks hver morgen, for han kan ikke lige vente den sidste time på at få morgenmad. Det er temmelig træls og påvirker nattesøvnen ret meget. I morges stod jeg op og fodrede ham, så Christian kunne sove igennem, men det tog en time for mig at falde i søvn bagefter. Ozzy må godt få af-lært den dårlige vane. Det smadrer søvnen totalt, når man bliver vækket og skal op midt om natten. Det hjælper absolut heller ikke, at han har det mest skingre tøsestemme, den er umulig at sove fra ;) 

Hvordan kan sådan en lille sød dreng da være så "uartig"? ;)


Vi har heller ikke planlagt noget i weekenden, for jeg trænger til at få helt ro på igen. Det bliver stressende nok at skulle til Hvidovre to dage i næste uge og have den ubehagelige 24-timers syremåling lavet, så jeg trænger til noget ro. Vi har kun planlagt, at vi skal spise lækker mad. Jeg har taget en culottesteg op af fryseren, som vi skal smovse de næste tre dage med hjemmelavet salatbar og sprøde ovnkartofler og favoritsovs. Lige vores store nummer, så det glæder vi os til :)

torsdag den 6. september 2012

Danske vikinger - morgenstykker med øl og honning

Folk, der følger godt med herinde, ved, at jeg er lidt af en bagebogsfanatiker, og at der jævnligt kommer en i kurven, når vi er ude og handle. For nylig røg Rikke Grybergs Byens bedste brød og kager i kurven, efter jeg havde stået og bladret lidt i den og fundet den interessant. Ikke mindst fordi der er en del interessante brødopskrifter i den, og jeg er altid glad for at eksperimentere lidt med brød. Især efter vi har fået Kitchenaid'en, der gør det store æltearbejde :)

Nåh men i går skulle vi have besøg af Christians forældre til en kop kaffe om aftenen, så det var jo en god anledning for at få afprøvet en opskrift. Valget faldt på en opskrift på noget, der hedder "danske vikinger", som er en slags morgenbrød med øl og honning. Der skal en mørk øl i, så jeg var i Rema1000 og fandt en black ale fra Thisted Bryghus, som så ud til at kunne bruges. 




Første forsøg med bollerne var ikke nogen succes. Der var ikke nok hvedemel angivet i opskriften, så dejen blev ligesom bare sådan en grød. Den blev dog langsomt arbejdet sammen i røremaskinen, så jeg gav det en chance, men den blev aldrig sammenhængende nok, og til sidst var den rørt for meget, så den splattede ud igen, æv. Måtte sætte gang i en ny portion, og den her gang allierede jeg mig med Meyers Bageri, bogen der efterhånden er min Bibel, når det kommer til fremgangsmåder, der giver frihed til at improvisere. Efter at have kigget i hans forskellige opskrifter, kunne jeg se, at der skulle 150 g mel i pr. dl væske, så det omregnede jeg i forhold til opskriften på de danske vikinger, og endte med at putte noget mere hvedemel i.
Det er koldhævede boller, og den slags er ofte forholdsvis flydende, men ifølge opskriften var det meningen, at man skulle trille boller ud af dejen, og det er jo umuligt af en mere eller mindre flydende dej.

Til efterhævning gav jeg dem også lidt ekstra tid. Opskriften hed 1½-2 timer, men jeg gav dem lige over 2½ time, hvilket også er fremgangsmåden i Meyers Bageri, så de kunne blive lidt mere luftige, nu der var en del mel i.

Jeg synes egentlig resultatet blev meget godt. De var ikke helt vildt massive, selvom der var kommet en del mere mel i, men de var heller ikke den form for luft med skal, man oftest oplever med købte rundstykker.
De havde en rigtig fin konsistens og krumme, syntes vi. Smagen var ret kraftig pga. øllet, der gav bollerne en lidt bitter smag, men de smagte godt med pålæg, hvilket var en stærk ost og noget pølse. Jeg tror dog, at pølsen sagtens kunne have været kraftigere i smagen i forhold til bollerne (det var en mild kartoffelpølse). Så vil I prøve noget til morgenbordet, der er ret meget anderledes end de gængse boller og rundstykker, kan de anbefales. Bare sørg for at have noget passende pålæg til, for alene uden pålæg er smagen i hvert fald for kraftig for min smag.


Danske vikinger (8 stk.)

12 g gær
2 dl koldt vand
1¼ dl kold, mørk øl
1 tsk salt (jeg brugte havsalt)
1 tsk honning
170 g rugmel
250 g hvedemel (jeg brugte 317 g pga. ovenstående)
25 g blød margarine eller smør

Rør gæren ud i vand og øl. Rør salt og honning i. Rør rugmelet i og tilsæt hvedemelet. Kør det på køkkenmaskinen, til dejen er sammenhængende. Skær margarinen ud i mindre stykker og put det i dejen. Kører på køkkenmaskinen, til margarinen er helt optaget i dejen, og til dejen er rørt glat og smidig.

Rører du dejen sammen i hånden, rører du rugmelet i og tilsætter så hvedemelet lidt ad gangen og ælter det sidste i. Ælt derefter margarinen i brødet og ælt, til dejen er glat og smidig.

Læg dejen i en skål og dæk skålen med flere lag vitavrap, så skålen er helt tæt. Ellers vil vand fordampe fra dejen og gøre den tør. Sæt den i køleskabet natten over. Jeg havde min dej klar omkring midnat og den stod til næste eftermiddag.

Del dejen i 8 lige store stykker og tril til boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lav et mønster i bollerne (jeg skar et kryds i mine). Lad dem efterhæve tildækket til dobbelt størrelse (mine hævede omkring 2½ time).

Sæt en bradepande nederst i ovnen og tænd på 230 grader. Når ovnen er varm, skrues ned til 200 grader, og bollerne sættes ind midt i ovnen. Hæld et glas iskoldt vand i bradepanden. Luk hurtigt lågen, så dampen forbliver i ovnen. Bag dem 10-12 minutter, til de lyder hule, når du banker på dem. Afkøl på rist.

Bollerne kan lunes igen, når de skal bruges, og jeg er sikker på, at de kan fryses ned også :) Spis med en god, kraftig pølse eller stærk ost.

Før efterhævningen skæres et mønster i bollerne.

De færdige boller.


Jeg bagte også hindbærsnitter i går. Christians far har gået og sunget for dem længe, så jeg tænkte, at det ville være et godt tidspunkt. I går kunne Christians bror have blevet 40 år, så det var selvfølgelig en hård dag for dem allesammen. Og det påvirker naturligvis også mig. Han er her måske ikke mere, men han lever rigtig meget videre i minderne. 
Jeg har hørt meget om ham, han og Christian var meget tætte, så jeg føler efterhånden, at jeg kender ham rigtig godt. Så godt som man nu kan kende nogen, man aldrig har mødt. Og jeg kan relatere til sorgen, de må føle, da jeg selv har mistet min mor alt for tidligt, og vi var meget knyttede til hinanden. Måske er det ikke helt den samme form for sorg, men tabet og smerten helt ind i brystkassen kender jeg. Og de hårde mindedage.

Vi var en tur på kirkegården, inden Christians forældre kom herop, og der var overvældende mange blomster. Der var mange, der havde tænkt på Morten i går. Der var rigtig smukt deroppe. Der er mange, han betyder noget for, og det er tydeligt, når man ser, hvor mange der har været i løbet af dagen med blomster.

Min mors gravsted er ikke lige så velbesøgt. Måske hænger det sammen med, at min familie ikke er samlet lige så meget, som Christians er, hvor alle stort set bor i byen her. Det er kun lige Faster (som hun kun hedder, også når jeg snakker om og til hende. Christians faster), der bor inde ved København. Min egen familie er spredt for alle vinde, og nu bor jeg også langt væk selv. Jeg håber, at vi snart kan komme derover, for jeg trænger til at kunne besøge hendes gravsted igen og have lidt blomster med. 

Et gravsted er jo kun en form for fysisk platform, hvor man kan komme og mindes. Det er jo ikke der, de er mere, så det er mere for de levende end de døde. Dem, vi har mistet, bor lige så meget i hjertet på os, hvor minderne lever. Men det er rart at have et sted at gå hen og mindes dem også, og det savner jeg rigtig meget at have. For min egen skyld. Så håber, at vi snart har muligheden for at komme afsted. 
Men nu må vi se. Det er lidt svært at overskue, fordi jeg er på hospitalet så ofte på den anden side af Sjælland, og det ikke varer så længe, inden vi får en ny kat i huset. 


Det har været et par intense dage, synes jeg. Jeg fik lavet en masse herhjemme i tirsdags, så jeg var helt kvæstet, da jeg gik i seng, og i går var også en helt fyldt dag, hvor jeg havde stået i køkkenet hele eftermiddagen, hvor vi skulle spise tidligt for at nå på kirkegården og hvor vi havde besøg i aftes. Jeg sluttede dagen af med et par times chat med en gammel veninden på Facebook, der havde det rigtig dårligt, så jeg kunne ikke rigtig lade være med at skrive til hende. Så gik den sidste tid af dagen med det. Den tid, der skulle have været "mig-tid", hvor jeg skulle have blevet taget mig lidt af, forsvandt der. 
Jeg endte med næsten ikke at kunne mærke min krop, især mine arme, da jeg gik i seng. Det er et tegn på slem udmattelse for mig, når jeg er så træt fysisk og mentalt især, at jeg nærmest ikke har nogen kontrol over min krop. 

Det er lidt svært, når man gerne vil være superwoman og klare det hele. Det betyder meget for mig, at jeg kan gøre noget godt for Christian og hans forældre, så de kommer nemmere gennem sådan en møgdag, som mindedage ofte er, og jeg kunne heller ikke lade min gamle Facebookveninde sidde og have det så skidt, når jeg følte, jeg kunne gøre en forskel. Det gjorde jeg heldigvis også, så det har ikke været et tidsspilde, men jeg trængte bare til, at dagen havde sluttet lidt anderledes i går.

I dag er det forhåbentlig anderledes. Der er planlagt nem mad, og vi har ingen planer for at skulle noget. Det er meget godt, for jeg har det ikke ret godt i dag. Jeg har egentlig et par madprojekter, der fylder en del de næste dage, men hvis jeg ikke kan holde til det, må vi lave noget andet. Sådan er det bare. Christian er heldigvis en stor hjælp, når jeg ikke kan klare det, men jeg vil jo også gerne selv kunne lave noget. Det skal bare helst blive meget bedre i morgen, for ellers bliver det nok til noget andet mad, end jeg lige har planlagt.

Nogle gange kunne det bare være rart, hvis man kunne snuppe noget take out, men det kan ikke rigtigt lade sig gøre, fordi jeg er syg. Maven kan ikke klare det, så det er ikke det værd. Men det havde nu været rart at kunne komme nemmere om ved maden nogle gange.


Nu vil jeg slutte for i dag. Det blev også en længere roman. Slutter lige af med et billede af en helt særlig hindbærsnitte fra i går, som jeg lavede til Christian. De andre blev bare almindelige firkantede snitter, men den her var lavet helt specielt til ham :)


mandag den 3. september 2012

Første møde med vores lille nye familiemedlem

Som lovet i går er jeg nu tilbage for at fortælle lidt mere om vores besøg hos en opdrætter i fredags. 

Vi udnyttede, at vi alligevel var ude at køre, fordi jeg jo var på Hvidovre hospital i fredags for at få lavet en ultralydsscanning af min lever, så vi kørte omkring opdrættet, da vi kørte hjemad.
Vi har brugt en del tid på at finde det rigtige opdræt, der har styr på det med de genetiske sygdomme, som ligger til maine coon'erne, og i det hele taget har en god holdning til, hvilke katte man bør avle på. Og en opdrætter, der behandler sine katte ordentligt.

Det var hurtigt tydeligt, at det var det rigtige sted, vi var kommet hen. Kattene var rigtig kælne og søde allesammen, og modsat et andet sted, vi har besøgt, så boede hankattene i huset. De havde deres egne værelser, som de delte med deres kattevenner, og med tilhørende løbegårde, hvor de kunne se de resterende katte i opdrættet. Så de ikke var helt udelukket fra familien og de andre katte, selvom de er fertile. 
Vi har set et sted, hvor hankattene boede i et lille skur i haven, og stod og græd højt, når man kom derover, fordi de var desperat for kontakt. Det kan vi simpelthen ikke klare!

Vi havde egentlig tænkt, at vi ville have en hankat, så vi tog ud for at kigge på hankattene i kuldet. Ham, vi havde kig på hjemmefra, var desværre reserveret allerede, så vi brugte tid med de andre killinger. Vi havde et godt øje til to stribemisser, en af hvert køn, men den lille pige charmerede sig hurtigt ind i hjertet på mig.
Lige efter vi var kommet derud og havde sat os på gulvet hos kattene, tog jeg hende op, og hun fandt sig i det og lagde sig faktisk ned på mit ben og begyndte at spinne og vaske mine fingre. Hvordan kan man da ikke blive blød om hjertet af det? Drengemissen var også rigtig sød, men havde havde for meget krudt i røven til at have tid til at snakke ret meget.

Efter at have været hos Lene (opdrætteren) i et par timer vendte vi næsen hjemad. Jeg var noget brændt sammen i hjernen over at have oplevet så meget siden tidligt på morgenen, hvor vi kørte mod Hvidovre, men det var dejligt, at der lå noget positivt for enden af den undersøgelse.
Vi snakkede om besøget, da vi kom hjem, og besluttede os for, at det er Phoebe (Buffay), som hun hedder lige nu (det er et Friends-kuld), skulle flytte ind hos os og drengene, hvis Lene og Peter syntes, vi var de rigtige ejere :) Så vi mailede Lene, og hun skrev heldigvis tilbage, at hun synes, vi skal have lov at købe hende. 

Det er jo superdejligt, og vi har betalt depositum for hende nu. Resten betaler vi, når vi får hende. Hun er lige nu kun 10 uger, så der går noget tid, før hun flytter ind, da hun skal neutraliseres først, og det er jo en større omgang for en hunkat. Så hun skal lige være stor nok til at klare operationen. Så hun er nok omkring 16 uger, før hun flytter ind. Det kommer an på, hvornår hun vurderes klar til at blive opereret. Vi ved lidt mere, efter killingerne har været hos dyrlægen om knap tre ugers tid.

Nu glæder vi os bare rigtig meget til, at hun flytter ind. Der er nogle forberedelser, vi skal have klar, inden hun flytter ind, så det er meget godt, der går nogle uger inden. Vi er ved at udskifte stribsene, der har holdt hegnet sammen med skråhegnet i haven, men solen har mørnet dem, så nu skrifter vi det ud med en plastbelagt metaltråd i stedet, der holder noget længere og bedre. Christian er i gang med det store arbejde. 
Vi skal også have lavet inddækning på terrassedøren, for den skal helst være helt færdig, når hun flytter ind. Christian har også snakket om, at vi måske skal skifte vinduerne inden, men nu må vi se, hvad vi når. Vi skal have skiftet i hvert fald tre vinduer, der vender ud mod haven, da de er utætte og ikke tager ret meget af støjen udefra.

Jeg skal have lokaliseret min kattesele, som ligger i en af mine flyttekasser, der ikke er pakket ud endnu, så vi har den klar, til hun skal flytte ind. Vi regner med, at hun skal være i snor de første mange gange, vi har hende i haven, så vi kan se, hvordan hun reagerer. Hun skal helst ikke være for interesseret i at klatre i hegnet.
Jeg kunne også godt undvære, at naboens kat klatrede ud og ind af haven, for hun skal ikke lære, at man kan komme over hegnet. Det er dog svært at holde nabokatten ude, for hun er ligeglad med kattetæsk (Mille havde forsøgt at sætte hende på plads mange gange), vand (hun kan ikke lide det, men det holder hende ikke fra at komme igen) eller andet, vi har prøvet for at holde hende ude, så jeg tror, den eneste løsning er, at naboen flytter. Det ville være en gevinst for alle parter, for vi vil gerne undvære ham, konen, deres fem børn og deres kæmpehund og katten. Den er supersød, men den skal altså holde sig ude af haven!

Og nu til det, I sikkert har siddet og ventet på: billeder! Jeg har fået lov af Lene at bruge de billeder, hun har taget af Phoebe, så her har I hende :)

Phoebe 7 uger.

Phoebe 8 uger.

Phoebe 9 uger.


Vi kan ikke vente, til hun flytter ind. Åh det er svært. Jeg er ikke jordens mest tålmodige person, og ventetid er rigtig svær. Heldigvis venter vi jo på noget godt, så der er meget at glæde sig til :) Vi har fået lov at besøge hende i mellemtiden, så vi skal nok arrangere et besøg en dag for at komme og se hende igen. Så kan hun også lære os lidt bedre at kende, hende lillemissen.
Nu, hvor vi har fundet den lille missepige, bliver den næste svære opgave at finde ud af, hvad hun skal hedde. Der er jo tonsvis af navne, man kan kalde sådan en lille dame, men hvad passer til hende? Man skal måske ikke kalde hende Mini eller Pixi eller sådan, da hun jo trods alt er en maine coon, og de er ikke ligefrem verdens mindste katte, haha ;)


Jeg har fået snakket med daghospitalet i dag om i fredags. De havde også fået at vide, at der ikke var noget at se på scanningen, heldigvis, og mine levertal var faldet meget siden sidste blodprøve, hvilket jo er fantastisk! De er dog stadig noget forhøjede, så jeg håber, de bliver ved med at falde.
Eftersom mine tal var pænere, skal jeg ikke ind igen i den her uge. Jeg skal ind i næste uge og have lavet den syremålingstest, hvor jeg skal have en slange gennem næsen ned i spiserøret og gå med den i et døgn (yrk! Føj, hvor jeg ikke glæder mig!), og efterfølgende skal jeg så op på daghospitalet og snakke med overlægen omkring den her situation med min lever. På det tidspunkt har de forhåbentlig svar på de sidste af de prøver, jeg fik taget i fredags. Og så må vi se, hvad der skal ske derfra. Dagen efter skal jeg ind og have fjernet slangen. Glæder mig, til det er overstået :-|