fredag den 30. marts 2012

Pirogger

Jeg har egentlig vidst ret længe, at der var noget, der hed "pirogger", men jeg tænkt, at det ikke var særligt, bare nogle kedelige brødagtige dimser, som jeg ikke har haft lyst til at give mig i kast med. BIG mistake! kan jeg sige i dag, hvor jeg har lavet dem for første gang, for de smager helt igennem vidunderligt. Det tager godt nok noget tid at lave, men resultatet er helt fantastisk.

Jeg prøver så vidt muligt at lave vores madplaner, så vi får lidt nyt eller i hvert fald variation af og til, selvom det er møgsvært, når der er så meget, jeg ikke kan tåle for tiden. I går var min appetit ikke ret stor, så jeg nøjedes med at lave en omgang chili con carne til Christian, inden han skulle til frisøren, og så spiste jeg selv noget andet senere. Men der var noget chili con carne tilbage, så noget af det er kommet inden i piroggerne sammen med revet parmesanost.

I fryseren havde vi en pakke pepperoni og noget tomatsovs, så det kom i nogle andre af piroggerne sammen med revet mozzarella. Til mig selv måtte jeg lave et lidt mere ufarligt (mindre krydret) fyld, og det blev noget mildt krydret hakket oksekød og revet mozzarella. Der blev 12 pirogger, og jeg vil skyde på, at 500 g hakket oksekød er nok til at fylde dem, så man kan vælge enten at lave chili con carne-fyldet eller det lidt mildere fyld, eller vælge lidt af hvert, som vi har gjort i aften. Jeg vil til en anden gang nok putte et minimum af tomatsovs i dem med pepperoni, for det ville gerne løbe ud af pakkerne, selvom de var lukket pænt. Her er de færdige pirogger, og under billedet kommer opskrift på fyldet og piroggerne :)




Chili con carne

500 g hakket oksekød
2 dåser hakkede tomater
1 løg
3 store fed hvidløg
1 tsk spidskommen
½ tsk chilipulver (eller efter smag)
½ oksebouillonterning
Salt og peber
1 dåse kidneybønner

Hak løg og hvidløg. Svits løget i lidt olie. Tilsæt kød, hvidløg og krydderier og svits, til kødet er stegt. Tilsæt tomater, bouillonterning og salt og peber og lad det hele simre i 40-50 minutter.

Hæld bønnerne til afdrypning i en si og skyld dem godt. Put dem i retten og varm igennem 10-15 minutter. Smag retten til.

Normalt får vi ris, revet parmesanost og godt brød til, selvom jeg godt ved, at det ikke er helt autentisk, men sådan kan vi lide det :) Der er rigeligt her til alle piroggerne. Kog det evt. lidt mere ind, hvis det er for vådt i det til piroggerne. Hvis der er for meget, kan det fryses ned og bruges en anden gang.

Chili con carne fra en anden aften, hvor vi fik det til
aftensmad.

 















Pirogfyld med hakket oksekød

500 g hakket oksekød
1 løg
1 stort fed hvidløg
½-1 tsk paprika
3-4 spsk oregano
2-3 store spsk tomatpuré (koncentrat - den tykke)
Salt og peber

Hak løg og hvidløg. Svits det i lidt olivenolie (anden olie kan også bruges), til de er klare og tilsæt kød. Steg det, til det er brunt. Tilsæt krydderier og tomatpuré. Smag til med salt og peber og evt. mere tomatpuré og paprika om nødvendigt. Lad det køle lidt ned, før det fyldes i piroggerne.


Pirogger (ca. 12 stk)

25 g gær
2 dl lunkent vand
2 spsk olie
1 tsk salt
1 æg
6-7 dl hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling

Fyld:
Chili con carne og revet parmesanost
Mildt krydret hakket oksekød og revet mozzarella
Pepperoni, tomatsovs og revet mozzaralla

Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt salt, olie og æg. Rør det godt sammen. Tilsæt melet lidt ad gangen, til dejen kan æltes uden at hænge for meget ved alting. Ælt den rigtig godt og stil den til hævning 1 time tildækket et lunt sted.

Tænd ovnen på 225 grader. Rul dejen tyndt ud. Stik cirkler ud med f.eks. en skål eller andet. Jeg brugte en skål, der er 12 cm i diameter. Rul hver cirkel en smule større og put fyld på den ene halvdel, uden det når ud til kanten (vigtigt! Ellers kan de ikke lukkes).
Fugt kanten med lidt sammenpisket æg eller lidt vand og fol den ene halvdel af dejen hen over den anden halvdel med fyldet. Klem kanterne sammen med en gaffel og læg piroggen på en bageplade med bagepapir.

Pensl piroggerne med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen ca. 15 minutter ved 225 grader, til de er gyldne.

Opskriften på dejen er Pricebrødrenes, og den er simpelthen lækker.

Piroggerne er supergode og kan varieres i det uendelige med fyldet. Jeg vil bare anbefale, at man ikke laver fyldet for vådt, for det har en tendens til at ville løbe ud af piroggerne, som det gjorde med tomatsovsen til dem med pepperoni i aften hos os.
Jeg tænker, at pirogger er ideelle at have med på picnic, så det skal i hvert fald prøves i fremtiden :)

Resterne af gårsdagens chili con carne



Piroggerne stikkes ud af den udrullede dej med en skål.



Chili con carne-fyld med revet parmesanost ovenpå.



Fyld af lidt tonatsovs, revet mozzarella og pepperoni.



Fyld af det lidt mildere krydrede hakkede oksekød og revet
mozzarella.



Piroggerne foldes sammen og kanten klemmes sammen med
en gaffel.












De færdige pirogger.














Et kig ind i min pirog med hakket oksekød.

torsdag den 29. marts 2012

Sidder lidt fast...

Nu er det efterhånden ved at være et par uger siden, jeg modtog brevet fra Hvidovre hospital, og der er ikke sket så meget i mellemtiden. Jeg har haft nok at se til med fødselsdagen, jeg skulle planlægge og afholde, og efterfølgende har jeg haft brug for at samle kræfter igen, fordi det har været en noget hård omgang. Jeg føler ikke rigtigt, at jeg er kommet ovenpå igen endnu.

Alligevel går jeg med dårlig samvittighed over ikke at have været i gang med at få ringet til Hvidovre for at finde ud af, hvor jeg kan få undersøgelsen lavet hurtigere, end de kan lave den. Jeg ved godt, at det burde jeg ikke have. For for det første så er der jo tid nok til at få det gjort, så jeg bør ikke presse mig selv, og for det andet så er det jo helt op til mig at vurdere, hvornår jeg er klar til at gå i gang med at kæmpe igen. Det kræver trods alt både energi og kræfter at gøre det.

Jeg tror, at noget af det, der holder mig tilbage, er, at jeg står over for selv at skulle finde ud af, hvor min behandling skal foregå, når den nu nok ikke skal foregå på Hvidovre. Det er ret uoverskueligt, fordi jeg ikke har nogen form for forudsætninger for at vælge et kvalificeret sted. Og så minder det mig om min situation omkring min galdeblæreoperation, hvor jeg også måtte ud og bruge mit frie sygehusvalg, og det endte jo med at gå helt galt, da operationen ikke gik, som den skulle, og det har været et helvede efterfølgende. Jeg er så bange for at tage et forkert valg, at det nærmest er lammende i en eller anden forstand...

Og så er der jo også det med at skulle kæmpe igen. Ud over de mange kræfter det kræver for mig at få fundet et nyt sted til behandling, kræver det også megen energi at skulle i gang med undersøgelserne igen. Som jeg har skrevet tidligere, er den her undersøgelse jo kun første skridt på vejen, og det er ikke engang sikkert, at den viser noget som helst. Så der vil sandsynligvis være flere undersøgelser mv., jeg skal igennem, og det er bare så utroligt opslidende. Jeg har ikke samme mentale overskud til den slags som raske mennesker har, og jeg ved, at det bliver en stresset tid for mig.

Når det er sagt, ved jeg jo godt, at jeg skal have taget den samtale med Hvidovre inden alt for længe. For det er jo også frustrerende, at der ikke rigtigt sker mere. Jeg har svært ved at tro på, at nogen kan gøre noget for mig og er bange for, at jeg altid skal have det sådan her, men et eller andet sted er der jo også et spinkelt håb for, at mit liv kan blive bare lidt mere normalt. Jeg synes, jeg har meget at kæmpe med i forvejen, så det ville være rart, hvis bare det at spise kunne blive en smule mere ukompliceret. Måske er det et utopisk håb, jeg ved det ikke...

Jeg sad og tænkte på alle de her ting i går, inden jeg skulle sove. I første omgang var det egentlig ikke det, men bare en for sjov samtale med Christian om, hvad jeg savnede mest at kunne spise, og hvad jeg ville spise, hvis jeg en dag havde muligheden for at spise, lige hvad jeg ville. Det sker jo ikke, men man har lov til at drømme. Men så faldt tankerne på, hvordan tingenes tilstand egentlig er, og det var ikke så rart. For faktum er, at mine maveproblemer begrænser mig/os utroligt meget. Vi skulle have været til London her i foråret, og jeg havde sådan glædet mig, men det kan ikke lade sig gøre, fordi der er så lidt, jeg kan tåle at spise. Og det er også svært at tage hjemmefra en dag, f.eks. for at tage i Zoo eller noget, hvis det indebærer, at man skal spise noget, før man kommer hjem. For jeg kan ikke bare gå ind og spise hvad som helst på et tilfældigt sted.
Og det er så kun mine maveproblemer. Der er jo også det psykiske, der betyder, at mit/vores liv er på en bestemt måde, fordi det er nødvendigt også at tage hensyn til dét. Det betyder ikke mindst, at jeg ikke kan arbejde, så jeg er (føler mig) ingen gevinst på nogen måde i det her forhold og føler, at jeg bare er en stopklods for alle de ting, Christian burde lave.

Jeg ved godt, at det er psyken, der påvirker mig, når jeg tænker sådan. Derfor skrev jeg også (føler mig) i det ovenstående. For jeg ved jo godt, at sandheden ikke altid er, som jeg ser den. Sandhenden er, at Christian er utrolig glad for mig på trods af mine handicaps og ikke ville bytte mig for noget i verden. Det går ham heller ikke på, at jeg ikke kan arbejde, for sådan er det jo bare.
Vi kendte også hinanden ret godt, inden vi blev kærester, så han vidste godt, hvad det indebar, og alligevel ville han gerne være sammen med mig. Så helt skidt kan det jo ikke være. Jeg tror bare, jeg er god til at tænke de her dystre tanker, når jeg føler, at tingene ser lidt sorte ud... Så er det svært at se, at jeg kan have noget positivt at bidrage med, når det andet fylder så meget.

Må vist tage et par dybe vejrtrækninger og få lidt ro på igen. Ser man bort fra al den sygdom, er livet jo ikke så skidt. Jeg er sammen med en mand, der elsker mig betingelsesløst og vil gå utrolig langt for at gøre mig glad og for at jeg har det godt. Det første år, vi var sammen, indhegnede han hele haven, så mine (nu vores) katte kan gå ude sikkert, hvilket har været en af mine største drømme altid, og bare her i weekenden er han begyndt seriøst at lede efter nye vinduer til huset, som er mere lydtætte, fordi det er opslidende for mig at blive vækket konstant af larm udenfor.
Og han hjælper mig i køkkenet med oprydningen efter mine mange bage/madprojekter jævnligt, så det bliver nemmere for mig og nusser mine fødder, når jeg har stået en hel dag i køkkenet eller bare trænger til lidt omsorg.

Jeg/vi får også megen støtte og hjælp fra hans forældre. Det er utrolig rart at vide, at de er der, når man har behov for hjælp eller bare i det hele taget. Så der er helt sikkert nogle rigtig gode ting i mit liv, hvis man ser bort fra al sygdommen. Forhåbentlig bliver det lidt nemmere i fremtiden mht. det. Jeg tør ikke tro på det, men håber alligevel.

onsdag den 28. marts 2012

Nemme, hjemmebagte pitabrød med köfte

I aften er vi vendt tilbage til en gammel klassiker: köfte. Det er en slags tyrkiske frikaldeller, hvis vi skal oversætte det noget, vi kender. De er lavet af hakket oksekød og med masser af krydderier og frisk persille. Det var i øvrigt også noget af det, jeg serverede for Christian, første gang jeg mødte ham :)

Jeg har i eftermiddag bagt nogle nemme pitabrød, som köfterne er blevet spist i i aften. Jeg fik kylling i mit pitabrød i stedet, da jeg jo ikke tåler noget, der er særligt krydret lige nu, men Christian så ud til at nyde köfterne i sit pitabrød. Pitabrødene er supernemme at lave. Der er virkelig minimal arbejdsindsats i dem, og de er supergode. Opskriften har jeg fra en rar kvinde, der hedder Pia, og jeg har elsket den fra første gang, jeg bagte dem!

Her er det færdige resultat  :) Nedenfor kommer opskrifterne på pitabrød og köfte.





Pitabrød (4 store eller 6 mindre)

25 g gær
2½ dl lunkent vand
½ tsk groft salt
Ca. 7 dl hvedemel

Rør gæren ud i vand og tilsæt saltet. Rør melet i lidt ad gangen. Hold 1/4 tilbage og ælt det i dejen, til du har en smidig dej, der ikke hænger fast i fingrene.

Lad dejen forhæve 1 time tildækket et lunt sted.

Tænd for ovnen på 250 grader. Slå luften ud af dejen og del den i 4-6 lige store stykker. Rul hvert stykke dej til en bolle og rul den til et flat, rundt brød, ca. ½ cm højt. Læg pitabrødene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 10 minutter.

Bag brødene midt i ovnen i ca. 8 minutter, til de er pustet op som små balloner og let lysebrune ovenpå. Lad dem køle af på en rist med et viskestykke hen over sig, inden de bliver serveret. Så bliver de lidt blødere og er nemmere at håndtere, når de ikke er så varme.

Dejen røres sammen og stilles til forhævning.


Efter forhævningen deles dejen i 4-6 stykker, rulles til boller
og rulles ud til flade brød.


Brødene lægges til efterhævning på en bageplade.


De færdige pitabrød.




Köfte

500 g hakket oksekød
2 løg
2 fed hvidløg
1 æg
6 spsk rasp
1 tsk rosenpaprika
½ tsk spidskommen
1 potte frisk persille
Olie til stegning (smagløs, f.eks. raps)

Rør kødet med krydderierne, til det er sejt. Rør rasp og æg i.

Hak persillen og rør den i kødet.

Riv løget fint og pres hvidløgene, og rør det i.

Varm en pande op med rigelig olie (bunden skal være mere eller mindre dækket) og skru ned til middelvarme. Form farsen til små kødboller med en teske og steg dem i olien. Vend dem jævnligt, da det kan gå stærkt i olien, især i starten! Steg dem, til de er gennemstegte (der er de, når de ikke giver så meget efter, når man trykker på dem).


Farsen røres sammen.


De færdigstegte köfte.


Köfterne i de lune pitabrød.


mandag den 26. marts 2012

Moccaroulade

I morgen aften får vi besøg af Christians forældre til en kop kaffe, så derfor har jeg været i køkkenet i dag for at forberede lidt til i morgen.

Valget faldt på en roulade med en moccacreme, jeg plejer at bruge på lagkagebunde. Jeg har et helt særligt forhold til den, da den har en historie. Det er nemlig min mormors opskrift, og moccalagkagen var grevens favorit, da hun arbejdede på Rosenvold slot, har min mor fortalt. Det var i øvrigt også en lagkage, som min mormor lavede ofte til min mors fødselsdag, da hun var barn, og min mor elskede den også.

Men som sagt har jeg brugt den som fyld i en roulade i dag. Jeg har lavet den i dag, så den når at trække lidt inden i morgen, da den bliver bedre af det. Den har en skøn smag.


Moccaroulade

Moccacreme:
Kaffecreme
50 g margarine (eller smør)
1½ spsk mel
1 kop stærk kaffe (ca. 1½ dl)
Lidt mælk (ca. 1/4 dl)
Kakao

Smørcreme
250 g margarine (eller smør)
1 past. æggeblomme
Flormelis

Roulade
3 æg
125 g sukker
50 g kartoffelmel
1 spsk hvedemel
2 tsk bagepulver
50 g margarine (eller smør)

Kaffecremen
Smelt margarinen og rør melet i til en jævning. Tilsæt kaffen og rør godt, mens det koger sammen. Tilsæt lidt mælk og derefter kakao, til det ca. ser ud som kakaomælk i farven.
Lad cremen køle ned til stuetemperatur.

Smørcreme
Rør margarinen sammen med æggeblommen, til det er en blød creme. Rør flormelis i lidt ad gangen, til det er en meget sød smørcreme.

Når kaffecremen er kølet af, røres den sammen med smørcremen. Pisk godt, så alt er blandet godt sammen. Smag på den. Tilsæt mere flormelis, hvis den ikke er sød nok.

Roulade
Del æggene. Pisk æggehviderne meget stive. Pisk derefter sukkeret i lidt ad gangen. Vend forsigtigt æggeblommerne i.

Smelt margarinen. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det i dejen. Vend det forsigtigt ind i dejen sammen med margarinen.

Læg et stykke bagepapir på en bageplade og hæld dejen ud herpå. Fordel det i en stor firkant, der fylder hele bagepladen.

Bag rouladen midt i ovnen ved 200 grader ca. 8-10 minutter, til den er gylden midtpå og kanterne har fået farve.

Læg et andet stykke bagepapir på køkkenbordet og drys det med sukker. Når rouladen er færdigbagt, vendes den på hovedet ned i sukkeret. Fugt bagepapiret på bagsiden og træk det forsigtigt af. Lad rouladen køle meget af, før fyldet smørres på.

Når rouladen er rullet sammen om fyldet, smørres et tyndt lag moccacreme udenpå også. Stil den i køleskabet, gerne til dagen efter.

Kaffecremen koges sammen.



Smørcremen røres sammen med kaffecremen.



Rouladedejen fordeles på bagepladen.


Den færdigbagte roulade vendes ud på et sukkerdrysset
stykke bagepapir. Fugt bagsiden og pil papiret af.


Moccacremen smørres ud over rouladen og den rulles.


Her er et par skiver af rouladen, før den blev smurt udenpå
med moccacremen. Det var nødvendigt at skære lidt fra, da
mit fad ikke var så langt som rouladen ;)


Den færdige roulade.


søndag den 25. marts 2012

Chokolademuffins

Jeg fik som bekendt bagt en del til sidste weekend, men eftersom tiden løb lidt fra os, kom vi ikke til at sidde og hygge med spil og kaffe efter maden, som jeg havde håbet på. Derfor havde jeg en masse chocolate chip cookies til overs efterfølgende. Det plejer ikke at være et problem, for det er en af Christians absolutte favoritter, men eftersom han prøver at passe på vægten, var det jo ikke så smart. Så han endte med at tage resten med på arbejde. Men der var ikke nok til alle, så jeg lavede en portion chokolademuffins, han også kunne få med. Og de blev rigtig gode.

De tager bare udgangspunkt i min gode chokoladekage, og fik et lag chokoladeglasur på, inden han fik dem med. Kakaosmagen er god og stærk og lige sådan, som jeg godt kan lide den. Da jeg tilsætter mere kakao i min chokoladekage (og disse muffins), end opskriften, jeg har fra min barndom, foreskriver, skal der også lidt ekstra væske i dejen. Derfor tilsætter jeg gerne lidt ekstra mælk (markeret i parentes i opskriften), lidt ad gangen, så dejen ikke er så stiv, omkring ½ dl afhængig af hvor store æg, der bruges.


Chokolademuffins (ca. 12 stk.)

200 g blød margarine (eller smør)
2½ dl sukker
2 æg
4 dl mel
3 tsk bagepulver
1 dl kakao
1 dl mælk (+ 1/4 - ½ dl)
1 dl kold vand

Rør margarine med sukker, til det er rørt godt sammen. Rør æg i og rør, til blandingen er mere eller mindre klumpfri. Tilsæt mel og bagepulver og rør lidt. Tilsæt derefter mælk og vand. Tilsæt kakao og pisk, til kakaoen er optaget i dejen. Tilsæt herefter lidt ekstra mælk, hvis dejen virker meget stiv. Det gør jeg altid, ca. 1/4 - ½ dl ekstra mælk, tilsat lidt ad gangen.

Sæt papirforme i en metalmuffinform (sådan en bakkeform) og hæld dej i formene, til de er ca. 3/4 fyldt op, ikke mere da de hæver en del. Vær ikke bekymret, hvis dejen hæver lidt ud af formen. Det bliver til pæne muffins alligevel, da muffinspladeformen gør, at det ikke er ud over det hele :)

Bag muffins'ne midt i ovnen ca. 30 minutter ved 170 grader, til de er gennembagte. Test med en gaffel, om der hænger dej ved, når du stikker i dem. Bagetiden er vejledende, da der kan være forskel fra ovn til ovn, så hold lidt øje med dem.

Lad dem køle af i metalformen, før du tager dem ud. Server med chokoladeglasur på.

Det er en super kagedej. Jeg har brugt den både til en skærekage, muffins, romkugler og en kage lagt sammen med smørcreme. Mængden passer også til en springform og til romkuglerne.

Den færdige muffin, dog uden glasur, da det først kom på senere.



















Vi fik ikke købt fisk i fredags. De havde de fisk, vi var ude efter, men de så ikke godt ud. Der var to sløje fisk i akvariet, hvor af en så ud til at have hvide pletter (en fiskesygdom). Så vi ville ikke lige tage chancen og købe nogle af dem og så risikere at få smittet hele vores egen fiskebestand herhjemme.

I går var vi en tur på Røsnæs med kameraerne. Men vi fik vist ikke det mest interessante med hjem. Det var meget diset, og der var endnu ikke så meget liv deroppe. Men det var rart at være ude og gå en lille tur.

Selvom jeg elsker foråret, fordi man bare trænger til sol, er det virkelig en pest, når naboerne skal ud og i gang med alle deres havesysler. De sidste to nætter er jeg blevet vækket om formiddagen af en idiot med en motorsav >:-( Og vedkommende stopper naturligvis, når man er kommet op, og det er umuligt at sove igen :( I dag lukkede naboen også sin store, larmende hund og sine mange børn ud i haven, så det var bare umuligt at sove igen :(

Så jeg føler mig som en zombie, fordi jeg langt fra får sovet det, jeg har brug for. Det er frustrerende, for nu gik det lige så godt med søvnen i den her uge. Desværre går det også ud over min mave, da den er meget følsom over for stress, så det svier og brænder i hele mit system.

Jeg savner at bo på landet, når det er så besværligt at bo så tæt med andre mennesker. Der blev man ikke så ofte vækket af naboer, der ikke kunne finde ud af at tage hensyn. Måske er jeg bare en grinch pga. mine forårsfrustrationer, men jeg synes virkelig, at der bor mange idioter heromkring; Der er vores kære nabo, der har lukket sin hund ud i tide og utide - også midt om natten - og ladet den stå og gø længe, så man bliver holdt vågen. Og hans børn, som han har ind imellem, der råber og skriger. Og hans larmende motorcykel, der skal stå og WROOOM-WROOOM-WROOOM, fordi, det bare lyder "sååå goooodt!". Og hans spillen høj musik, gerne med alle vinduer åbne, når det er lunt nok til det, så vi alle får glæde af hans kærlighed til Medina...

Derudover er der genboerne, der sidste år havde håndværkere fra før kl 7 om morgenen alle hverdage, der holdt mig vågen. De samme genboer, der ikke kunne sige et ord tak, da Christian reddede dem fra et indbrud, da han ringede efter politiet, da han så en på vej ind.

Så er der de andre genboer, hvis børn ødelagde vores og andre skraldespande forrige nytår. Og totalt ignorerede det brev vi skrev til dem om, at deres børn havde ødelagt skraldespanden. Og hende lidt længere inde i skoven over for os, der smækkede døren i hovedet på mig, da jeg prøvede at finde ud af, hvor en kat hørte til sidste år, da den fulgte efter mig, da jeg gik en tur ovre i skoven.

Så jo, vi elsker vores naboer... Beklager den lange klagesang, men det er bare så frustrerende, at jeg skal have det ad helvede til hele dagen, fordi folk har så svært ved at vise hensyn. Jeg har tænkt, at jeg ville ønske, de allesammen flyttede til månen, men måske er det mig, der burde flytte derop. Forholdet til andre mennesker er svært, da jeg bliver så hurtigt udmattet og nemt bliver angst, når jeg er sammen med andre. Og jeg har brug for meget mere søvn end "normale" mennesker for at kunne fungere. Derfor kunne jeg nogle gange ønske mig, at jeg levede i et totalt vakuum uden andre mennesker, da kontakten bare er for hård en del af tiden. Men det kan man jo ikke.
Dog syntes jeg godt, de kunne tage bare lidt mere hensyn til andre mennesker, vores naboer. Det er vist ikke urimeligt at forvente.

Nu må det være slut på den her lange roman. Solen skinner heldigvis i dag, så jeg skal vist en tur i haven senere. Vi har forholdsvis nem mad i aften, da vi bare skal have nogle tortillas. Og vi skal ikke nå så meget i dag, så jeg kan tage det lidt med ro.

fredag den 23. marts 2012

Back to normal

Nu er det et stykke tid, siden fødselsdagen blev holdt, og tingene er ved at vende tilbage til normalen. Jeg er ved at vende tilbage til mit normale søvnmønster, og sover godt igen om natten, heldigvis. Det hjælper meget på, hvordan jeg har det i dagligdagen.
Noget andet, der også hjælper, er al det solskin og varme, vi har for tiden. Jeg kan have havedøren til at stå åben og få frisk luft herind (hvilket er nødvendigt, for selv nu bliver der 30 grader i stuen, når gardinerne er rullet fra), og jeg får gået nogle ture i haven med kattene og nydt solskinnet.

Som jeg skrev for en uges tid siden, har Christian fået nyt kamerahus. Jeg har fået købt hans gamle 50D, og det er jo helt fantastisk! Den skærm gør bare en kæmpe forskel, og det kan jo også yde en del mere end mit gamle kamera. Havde det med i haven den anden dag og fangede sådan en fætter her:



Mine billeder ligger jo på min fotoblog, og jeg har også fået smidt hønen her derind. Jeg glæder mig så meget, til der kommer mere liv i haven, så der er mere at fotografere.

Planen for i dag er, at jeg skal have vasket noget mere tøj, og så skal vi en tur i Poppi dyrecenter, når Christian kommer hjem for at kigge på nye fisk til akvariet. Christian købte jo et 350 liters akvarium i efteråret, som vi selv har sat baggrund i (under meget møje og besvær pga. mine smerter før min operation), og det ser bare superflot ud, synes jeg. Vi har også en del fisk allerede, men jeg synes, det kunne være sjovt at få nogle platyer i også, som jeg selv har haft tidligere i mit mindre akvarium, fordi de er farverige og også får unger af og til, hvilket er spændende at følge :)

Inden alt for længe skal jeg ud og afpudse en svinemørbrad, der skal marineres i barbecuesauce til vores aftensmad i aften. Fremgangsmåden er den samme som den hickorymarinerede, bare med en anden marinade. Tilbehøret bliver ovnkartoffelbåde, bearnaise og noget salat.

Jeg håber at komme en tur i have i dag også, men lige nu er det overskyet og køligt. Håber, at solen snart brænder igennem, for ellers skal jeg vist have lukket havedøren.

Nu må jeg vist hellere komme i sving med et eller andet. God weekend til jer derude :)

torsdag den 22. marts 2012

Chiliglaseret kyllingefilet med lun pastasalat og surdejsflute

I aften har vi prøvet noget nyt. Inspirationen fandt jeg i faktabladet, da jeg læste reklamer, før jeg lavede madplanen til den her uge. Der faldt jeg over sådan en pose færdigpastahalløj, der bare skal varmes i en gryde, og det gav mig lyst til lun pastasalat. Vi har nogle gange fået den færdige fra frost, da jeg boede hjemme, og den smager udmærket, men jeg ville hellere lave min egen, så det har jeg prøvet i aften.

Kylling smager godt til en lun pastasalat, men den må også gerne smage af noget. Derfor har jeg lavet en chiliglaseret kyllingefilet til Christian i aften frit efter min egen fantasi. Det var et stort hit, for han var vild med den. Jeg nøjedes med at drysse min egen kyllingefilet med revet parmesanost, da min mave ikke kan tåle det stærkt krydrede, men det smager nu også meget godt :) Opskriften herunder er til 2 personer, også kyllingen.


Chiliglaseret kyllingefilet med lun pastasalat og surdejsflute

2 kyllingebrystfiletter
1 dl sød chilisauce
2 fed hvidløg

Lun pastasalat:
250 g pastamuslingeskaller
1 rød peberfrugt
1 dåse minimajs
Ca. 1½ dl frosne ærter
2 hønsebouillonterninger
1-1½ dl kogevand (med bouillon) fra pastaen
2 store tsk tomatpuré (tomatpasta)
Lidt mælk
Barbecuekrydderi (jeg brugte en fra Santa Maria)

Rør chilisaucen sammen med de to pressede fed hvidløg. Læg de to kyllingefiletter i en frysepose og put sauceblaningen derned. Vend filetterne godt rundt og slå en knude på posen. Lad kyllingefiletterne hygge sig i posen i køleskabet en 4-5 timer før tilberedningen.

Varm en pande op til middelvarme. Brun kyllingefiletterne på panden, så det lige får en overflade. Læg filetterne på en bageplade med bagepapir. Hæld resterne af marinaden fra fryseposen over kødet. Steg kyllingefiletterne færdige i ovnen 20 minutter ved 200 grader.

Pastasalat:
Hæld ca. 1-1½ liter vand i en gryde. Når det koger, tilsættes bouillonterningerne. Tilsæt pastaen og kog den efter anvisningen på pakken.
Skær peberfrugten i stimler og lad den koge med i pastagryden de sidste 5-6 minutter af kogetiden. Når pastaen er færdigkogt, hældes 1-1½ dl af kogevandet i en skål. Hæld pasta og peberfrugt i en sigte og lad den dryppe af.

Rør bouillonvandet sammen med 2 tsk tomatpuré og en sjat mælk. Smag til, om det trænger til lidt mere tomat eller mælk.

Hæld pastaen og peberfrugten tilbage i gryden sammen med minimajs skåret i mindre stykker og ærterne. Jeg havde også en rest wokgrøntsager i fryseren, så de kom også i. Hæld bouillonblandingen over pastaen og vend rundt. Lad det stå og varme igennem ved svag til jævn varme, til væsken er kogt lidt ind.
Smag til med barbecuekrydderi.

Der var et surdejsflute tilbage fra i lørdags, som røg i fryseren. Det har vi spist i aften til vores pastasalat. Det er simpelthen bare så fantastisk. Jeg elsker det brød. Må få bagt nogle til fryseren snart igen :)
Pastasalaten var superlækker. Smagte mildt og let krydret og passede bare så godt sammen med kyllingen og brødet. Det er helt sikkert noget, der skal gentages i fremtiden!

Aftenens tallerken.


tirsdag den 20. marts 2012

Lidt opskrifter fra i lørdags

I lørdags holdt jeg min fødselsdag, hvilket blev sådan ca. to måneder forsinket pga. mine maveproblemer. Det går bedre end i januar med maven, men det er stadig noget rigtig møg. Jeg havde bare ikke lyst til at vente længere med at holde den.

Det var rigtig rart at se folk igen. Maden blev vist rigtig god, men den tog ret lang tid at lave. Jeg havde bestemt, at det skulle være noget helt særligt, nu det var min 30 års fødselsdag, og det var det også, men jeg glæder mig til en helt almindelig fødselsdag, hvor jeg ikke skal hoppe og springe, når gæsterne er her, for jeg fik alt for lidt tid til at snakke med folk den aften.

Nu, hvor fødselsdagen er blevet holdt, kan jeg godt afsløre, hvad vi fik at spise og komme med et par opskrifter. Til hovedret fik vi culottesteg med bagte kartofler og pommes frites (jeg fik selv lidt kartoffelbåde, da jeg helst ikke skal spise for mange pommes frites af hensyn til maven), favoritsovs, salatbar og hjemmebagt brød, der var hhv. surdejsflutes og saltflutes. Til dem og kartoflerne havde jeg rørt en hvidløgssmør.

Desserten var hjemmelavet vanilleis på en bund af dulche de leche (en karamelagtig sovs lavet på kondenseret mælk) med brownie og jordbær til. I det her indlæg vil jeg komme med opskriften på desserten :) Sådan endte den med at se ud:




Dulche de leche

1 dåse kondenseret mælk (f.eks. Nestlé)
En stor gryde
Rigelig vand

Pil mærket af dåsen og læg den i en rigelig stor gryde. Dæk den helt med vand. Det er vigtigt, at dåsen under tilberedningen altid er dækket af vand, da den ellers kan eksplodere! Så hold øje og tilsæt mere vand undervejs.

Kog dåsen i ca. tre timer. Så har man en karamel, der har konsistens som nutella. Tag dåsen op af vanden og lad den køle af, før låget åbnes. Hæld karamellem på et glas eller en plastboks og opbevar det i køleskabet. Det kan holde sig et par uger der. Den bliver lidt stivere af at komme i køleskabet, så tag den ud i lidt god tid, hvis den skal være mere flydende.

Smagen er ikke den samme som flødekaramel, men den har en kraftig, karamelagtig smag, og fungerer godt med is. Nogle bruger det også på brødet i stedet for nutella f.eks.









Vanilleis (giver lidt mere end ½ liter)

4 past. æggeblommer
70 g sukker
1 stang vanille
2 dl mælk
2½ dl piskefløde

Rør æggeblommerne med sukkeret, til det er skummende og lyst. Flæk vanillestangen, skrab omhyggeligt kornene ud og put dem i æggemassen. Pisk igen til det er helt lyst.

Pisk mælken i. Pisk fløden til en let, ikke for stiv flødeskum og rør det i.

Hæld ismassen på en ismaskine og lad den køre i 40-50 minutter, til den er indfrosset til en softiceagtig konsistens. Hæld det færdige resultat i en bøtte og stil det med det samme i fryseren.
Jeg plejer at lave det senest dagen før, det skal bruges, så det har tid til at fryse helt til en fast is. Den smager superskønt, synes jeg, og var også den, vi brugte i pandekagerne til nytår :)






Brownies

250 g margarine (eller smør)
150 g mørk chokolade
4 æg
250 g sukker
150 g hvedemel
3 spsk kakao

Brownien er bare min standardbrownie, dog uden hakket chokolade i, da jeg gerne ville have, den bare skulle være plain til den her dessert. Jeg har ikke taget billeder af den ud over billedet af desserten, så dem må I have til gode, til jeg laver min brownie igen med store chokoladestykker i :)
Brownien er fudgy og chokoladeagtig, og rigtig god. Jeg plejer som sagt at putte hakket chokolade i normalt, og hvis man er til det, kan man også putte hakkede valnødder i.

Smelt margarinen sammen med chokoladen under omrøring. Lad den stå og køle af, mens du rører resten af dejen sammen.

Rør æg og sukker godt sammen, til det er en lys, skummende masse. Bland mel og kakao og vend det forsigtigt i dejen, så æggesnapsen ikke "punkterer". Vend herefter forsigtigt chokoladeblandingen i og hæld dejen i en bradepande, ca. 20x30 cm eller deromkring.

Bag brownien midt i ovnen ved 175 grader. Jeg plejer at tjekke efter ca 25 minutter, hvis det er min lidt større bradepande, jeg bager den i. Ellers skal den have 30-35 minutter. Lad være med at bage den mere end højst nødvendigt, da den så nemt bliver tør i det. Tjek med en gaffel, om der hænger dej ved, når du stikker ind i den. Gør der ikke det, er den færdig.

Lad kagen køle ned. Skær den i firkanter og spis!

fredag den 16. marts 2012

En dejlig forårsdag i haven


Nu varer det ikke længe, inden vi får gæster. I dag skal vi have det sidste på plads inden i morgens besøg. Jeg har fået bagt lidt og skal lave lidt andet, og vi skal have købt det sidste ind, og så skal der lige køres en tur med støvsugeren senere.

Jeg får ikke sovet så godt for tiden. Har alt for meget uro i hovedet, så jeg har svært ved at sove, og vågner mange gange om natten. Og har mareridt mindst en gang hver nat, nogle gange flere. Så jeg er lidt tyndslidt for tiden. Sådan er det bare, når jeg skal noget.
Jeg har været i haven en halv times tid i eftermiddag med kattene og slappe af lidt, hvor vi bare sad på græsset og nød solen. Havde kameraet med, men fik ikke det mest spændende med ind. Mest skud af kattene ;) Her er et par. Det første er fra den anden dag af Putte og det andet er fra i dag:





Jeg glæder mig til i morgen. Maden bliver rigtig lækker, og de fleste forberedelser er på plads. Har fået vasket sengetøj til de overnattende gæster i dag, og det har hængt og tørret ude i solen.

Lige nu venter jeg på, at Christian kommer hjem. I dag er dagen, hvor han endelig får købt det kamera, han har gået og savlet over så længe (Canon Eos 7D kamerahus). Han er kørt en tur til Virum efter arbejde for at hente det. Han syntes ellers ikke, han ville kunne nå det, for vi skal jo også ud og handle og sådan. Men jeg er sikker på, at vi nok skal nå det hele, så sendte ham afsted derind. Jeg ved, han bliver så glad, når han får det kamera, og han trænger også til lidt ekstra glæde, for det har været en hård tid for os det sidste halve år.

Det er jo også en dobbelt glæde for mig, for ud over at jeg selvfølgelig er glad for at se ham glad og nok får lov til at prøve hans nye kamera også, betyder det, at jeg også får nyt kamera :) Jeg skal nemlig købe hans gamle 50D. Det glæder jeg mig utroligt meget til. Jeg savner sådan en større skærm på mit gamle kamera, og 50D'eren kan en del mere end mit gamle. Så det er jo dejligt :)

Nu vil jeg snart gå i gang med at kigge på noget aftensmad til os, så vi kan få lidt at spise, inden vi skal ud og handle det sidste ind, så ikke mere herfra nu. På gensyn til jer, jeg skal se i morgen, og ellers god weekend til jer alle :)

tirsdag den 13. marts 2012

It's alive!

Ja, haven altså :) Det har jeg fundet ud af i dag. Vejret er skønt. Lunt og solrigt og med lidt vind. Har haft døren stående på klem hele dagen, og eftersom det er så lunt og det lufter lidt, tænkte jeg, at jeg ville hænge vores vasketøj ud og tørre.
Da jeg var ude med det, opdagede jeg, at det pibler frem med krokus i mange farver i haven. Derfor bestemte jeg mig for at tage kameraet med ud, når jeg var færdig med tøjet. Jeg satte mig på græsplænen sammen med kattene for at se, om jeg kunne få noget interessant ud af blomsterne. Synes nogle gange, at det er svært at få en ordentlig - dvs. en interessant - vinkel på noget, der ellers ser flot ud. Men det hele handler også om baggrunden, blænden (hvor meget der er skarpt og hvor udtværet baggrunden er), og hvordan lyset falder på motivet.

Mens jeg lå og baksede på maven for at få en god vinkel, opdagede jeg, at der faktisk er begyndt at komme liv derude, ud over blomsterne. Der var små bier, der sværmede rundt og sugede nektar fra krokusserne. Jeg synes, insekter er noget af det mest interessante at fotografere. Der findes så utroligt mange forskellige, og det er sjovt at se dem helt tæt på, som man jo kan med et makroobjektiv. Ofte opholder de sig jo også i blomster, og de giver en god, ofte farverig baggrund for insektet, og jeg elsker billeder med en spændende baggrund.

Her er et af de billeder, jeg tog af bierne i dag. Der ligger flere på min fotoblog.




Jeg havde ellers ikke troet, jeg skulle lave så meget i dag. Kunne ikke falde i søvn i nat, så jeg har ikke sovet ret meget. Blev vækket af Putte kl 5, og tidligt på formiddagen begyndte en af vores naboer med sin motorsav, så der var det slut med at sove :( Så jeg har det ikke særlig godt i dag. Men jeg har da fået lavet lidt. Jeg er godt tilfreds med, at jeg har været ude med kameraet og har fået noget interessant med ind.
Men jeg er vist nødt til at vente med flere forberedelser til weekenden til i morgen.

Jeg kan godt være bekymret for, om det er larm, der skal fortsætte. Jeg har meget brug for mig søvn, da jeg ellers har det rigtig dårlig psykisk, og lige nu kan min krop bare slet ikke tåle stress, for når jeg bliver stresset, påvirker det min mavesyre, og det er i forvejen helt ad pommeren til.
Sidste år var der 1-2 måneder, hvor naboerne havde håndværkere fra kl 7 om morgenen hver eneste hverdag, og så var der naboens hund, som også holdt mig vågen med dens gøen, når den blev lukket ud i haven og fik lov til at stå og gø i timevis. Jeg hang fuldstændig i laser over ikke at få sovet ret meget i den periode. Jeg prøvede endda med ørerpropper, men det var ikke nok til at holde larmen ude. Så jeg håber, at der ikke skal være lige så meget larm i år. Jeg kunne i hvert fald godt ønske mig nogle lidt mere hensynsfulde naboer. Men de er vist ikke til at finde her i kvarteret...

I aften skal vi vist bare slappe af. Vi var på den helt store indkøbstur i går, og jeg lavede forberedelser til desserten i går aftes, så vi trænger til at slappe af. Der er heldigvis nogle dage endnu inden weekenden, så jeg behøver ikke stresse over at nå det hele. Ikke endnu i hvert fald. Christian er heldigvis en stor hjælp, så jeg er ikke så bekymret. Han er ikke det mindste arbejdssky, når det kommer til at lave ting herhjemme, så jeg ved, han vil lave det, han kan, så jeg er aflastet fra det. Det betyder bare så meget, når man ikke er superwoman altid :)

søndag den 11. marts 2012

Knap så lazy søndag

Vi havde en hyggelig aften i går, selvom det var lidt svært at ryste brevet af sig. Det var et dejligt gensyn med Pulp Fiction, og man lader sig nemt rive med ind i filmen, så der var lidt roligt på øverste etage imens.

I dag har jeg ikke koncentreret mig ret meget om brevet. Det var noget af et chok at læse det i går, og det påvirker mig en del. Også selvom jeg ikke lige går og tænker så meget over det hele tiden. Men jeg har været en del anspændt på det sidste, og angsten er kommet snigende tilbage. Det kunne jeg også godt mærke, da vi var ude og handle tidligere i dag. Måske ansporet af brevet i går.
Jeg kan mærke, at jeg lige skal trække vejret, inden jeg skal i gang med at kigge på brevet og få snakket med Hvidovre omkring mit frie sygehusvalg. For brevet gav ikke den store klarhed over hvilke alternative sygehuse, jeg kunne bruge. Det vedlagte materiale var simpelthen ikke til at gennemskue.

Derfor har jeg prøvet at koncentrere mig om noget andet i dag. Vi har som sagt været ude og handle et par småting ind i dag, og da vi kom hjem, har vi gået og lavet lidt. Christian har været udenfor og beskære lidt hist og her, og har fået samlet en masse pap, der er båret ned i garagen, til vi kommer afsted på genbrugscentralen med det.
Jeg har været i gang med at rydde ud i køleskabet, så der bliver plads til den mad, der skal stå der næste weekend, når jeg får fødselsdagsgæster. Min far og Marianne overnatter her, så det skal der også lige forberedes til, og ellers kommer Christians forældre og hans fætter og kæreste. Så vi bliver 8. Ellers har jeg gået og ryddet lidt op og fået vasket noget tøj, så der har ikke været så meget tid til bekymring over brevet.

Inden så længe skal vi i gang med aftensmaden. Vi skal bare have nogle hjemmelavede burgere. Mine bliver bare med bøf og "ufarlige" grøntsager pga. min mave. Det smager nu okay, selvom jeg havde foretrukket at få den med ost, løg og dressing også.

Den næste uge kommer til at gå med at forberede ting til på lørdag. Der er lidt af maden, der skal laves i løbet af ugen, og der skal naturligvis handles ind til den også. Håber, folk kommer til at nyde maden. Jeg synes i hvert fald selv, at menuen er lækker. Men den afslører jeg ikke herinde, da jeg ved, at der er nogen, der læser med ;) Så I må vente til på lørdag, jer der kommer der :)

lørdag den 10. marts 2012

Lazy lørdag - og et brev

Sådan en har vi haft i dag, og hvor har det bare været skønt. Vi har sovet længe (dog med et par afbrydelser af sultne katte og naboens kæmpehund, der fik lov at stå og gø længe i haven i formiddag), og har bare slappet af i dag.

I eftermiddag fandt vi på at lave en lille fotoopgave for ligesom at få gang i kameraerne. Jeg går og tager lidt af og til, men Christian får ikke taget så meget for tiden, da han har været noget ophængt på arbejde og kursus. Så vi gav os selv et par kategorier at gå ud fra, og gik derefter på jagt i huset efter motiver. Kategorierne var "makro" og "starter med b". Efter at have tømt kamerakortene fik vi kigget på resultaterne. Det var en meget sjov lille opgave :) Her er mit bud på "makro":




Det er i øvrigt også blevet lagt ind på min fotoblog. Bagefter lavede vi lækker mad, et par bøffer, og her om lidt skal vi i gang med at se Pulp Fiction, som jeg købte for nylig på bluray på amazon. Det er lige sådan, en lørdag skal være.

Desværre - må jeg næsten sige - har jeg modtaget brev fra Hvidovre i dag. Jeg er glad for endelig at have fået svar fra dem, men det var ikke lige det svar, jeg kunne ønske mig. Jeg synes næsten, det er til grin, at jeg har været bange for, at sygehusbesøget ville falde sammen med, at jeg skulle holde min fødselsdag, når jeg ser hvilken dato, de har givet mig: 7. august!! Der er ca. 5 måneder til.

Det er godt nok noget af en kamel at sluge. Jeg har ret til frit sygehusvalg, men lige netop det her med målingen i spiserøret er de specialister i på Hvidovre, og jeg kan godt huske, hvordan det gik sidste gang, jeg benyttede mig af det frie sygehusvalg: ikke ret godt!
Jeg har faktisk lige åbnet brevet, for vi havde ikke fået tømt postkassen før nu. Så jeg har ikke lige kigget så meget på det. Det må jeg få gjort i morgen. Det er virkelig lang tid at skulle vente på bare undersøgelsen, om det er mavesyren, der giver mig problemer. For det er jo ikke en helbredelse. Det er kun den første undersøgelse af, hvorfor jeg har det så dårligt. Og den undersøgelse viser ikke nødvendigvis noget, og der skal så flere undersøgelser til efterfølgende, som naturligvis ikke kan komme i gang, før jeg har fået den første her overstået.

Nu vil jeg prøve at trække vejret dybt ned i maven et par gange og forsøge at få lidt ro på mig selv igen og finde humøret frem til vores hyggefilmaften. Der er alligevel ikke så meget, jeg kan gøre lige i det her øjeblik. Desværre er den kendsgerning ikke nødvendigvis nok til at slå nerverne og følelserne fra. Men jeg vil prøve at få det bedste ud af aftenen trods alt.
Nu vil vi hygge os med filmen. Der kommer uden tvivl flere indlæg om brevet og hvad der efterfølgende sker i sagen den næste tid. Nu vil jeg prøve at koncentrere mig om "lige nu" og næste weekend, hvor vi får fødselsdagsgæster.

God weekend til jer derude.

fredag den 9. marts 2012

Min nye fotoblog!

Jeg har længe gerne villet lave en side, hvor jeg viser mine billeder frem i forbindelse med min blog, men efter at have kigget noget på teknikken herinde, måtte jeg sande, at jeg ikke bare sådan lige kunne få det resultat, jeg ønskede, ved at lave det som en del af den her blog.

Derfor har jeg lavet en seperat blog, der indeholder mine bedste fotos delt op i forskellige kategorier. Det er muligt, jeg på et tidspunkt ender med at ville lave en egentlig hjemmeside til dem, men for nu fremviser jeg dem på den nye blog :)
Jeg håber, at I vil kigge med. Adressen er http://meowskiphoto.blogspot.com/ og man kan komme hurtigt ind på den ved at klikke på billedet i højre side af denne blog under teksten "Besøg min blog". Så kommer man direkte ind på siden.

Det har været et stort arbejde at lave den, så det er, hvad de sidste par dage er gået med for mig. Set i bakspejlet burde jeg have spredt det ud over nogle flere dage, for det har virkelig drænet mig. Men jeg er ikke så god til at stoppe, selvom jeg kan mærke, at jeg bør tage den med ro, når der er noget, jeg gerne vil.
Men der er meget, der lige skal på plads, når man laver sådan en side. Det er ikke kun skabelonen, der skal sættes op, men der skal laves sider til kategorierne, og så det største arbejde, som har været at grave alle mine bedste billeder frem fra de sidste 4 år og bearbejde dem forfra, da jeg gerne ville have dem i en større størrelse, end jeg egentlig havde lavet dem i første omgang. Og så skal de jo også ind på siden. Sad med det i 10-12 timer i går.

I dag har jeg samlet op på et par hængepartier omkring nogle billeder, jeg havde glemt at lave i går og fået lavet den knap herinde, så man kan komme direkte over på fotobloggen. Men nu skulle den efterhånden også være kørende.

Der står en kort tekst under de fleste billeder, som man kan se, hvis man ser billederne ved at scrolle ned med musen. Men ellers vil jeg anbefale, at man klikker på det øverste billede i hver kategori, når man går ind under dem, for så kommer billederne op i fuld størrelse og man kan skifte mellem billederne med piletasterne. Det gør det noget mere overskueligt at se billederne. Samtidig kører der i bunden en oversigt af billederne i miniformat.

Nåh, nok om fotobloggen. I dag er sidste dag, Christian er på kursus. Det bliver nok rart at vende tilbage til en normal hverdag i næste uge, når han er tilbage på sit arbejde igen. For det har vist været noget af et intenst forløb. Så jeg tror, han er glad for at have weekend lige om lidt, så han kan slappe lidt af.
I aften står den på tortillas med forskelligt fyld og lidt lune tortillachips on the side. Jeg skal have kold, stegt kylling i mine ruller, og Christian skal have tacokrydret hakket oksekød i sine. Og så skal vi have en masse grønt i også. Jeg håber, min mave tager det pænt. Den skaber sig lidt i dag. Brænder og svier, og det er ikke blevet bedre, efter jeg spiste morgenmad. Den har bare et eller andet imod, når jeg får for meget mælk på mine havregryn :( Så jeg håber, det bliver bedre, inden vi skal spise, så jeg ikke risikerer at få en rigtig dum aften pga. den dumme mave.

Der er stadig intet nyt fra Hvidovre. Hvis jeg ikke modtager et brev i dag, tror jeg, at jeg ringer derind på mandag. Reglen er, at man skal have svar maks. 10 dage efter, henvisningen er sendt, så det er jo overskredet, eftersom det er 15 dage siden i dag, at vi var på Slagelse sygehus. Og kirurgen der lovede at sende den samme dag eller dagen efter. Så der er ikke rigtig nogen undskyldning, hvis hun altså har fået den afsted. Nu må vi se. Jeg gider i hvert fald ikke blive ved med at vente! Hvor svært er det lige at sende et brev?? Det understreger bare det, jeg udmærket vidste i forvejen: det kræver et godt helbred at være syg! For man skal selv kæmpe for al den hjælp man får, uanset hvilken instans det så kommer fra. Og oftest er det jo netop, når man er syg, at kræfterne bare ikke rækker til at skulle kæmpe med sygehusvæsnet eller det offentlige for at få den hjælp, man har ret til, hvilket er vildt paradoksalt.

onsdag den 7. marts 2012

Status quo

Ja sådan er det lidt lige nu. Jeg går stadig og venter på min indkaldelse til næste forløb omkring mine maveproblemer, så der er intet nyt. Det er efterhånden snart 14 dage, siden jeg var på Slagelse sygehus og få den henvisning, så forhåbentlig går der ikke længe, før jeg hører noget. Ellers må jeg selv til at rykke efter en tid hos Hvidovre.

I går gik jeg en tur med makroobjektivet i haven i håbet om, at jeg ville finde et eller andet interessant. Der er ikke meget at komme efter lige for tiden for en makrofotograf derude desværre. Jeg glæder mig utroligt meget, til det bliver sommer, og der kommer en masse liv derude af insekter og blomster. Det er vist mine favoritmotiver :) Men jeg fik da et enkelt skud, jeg er tilfreds med. Synes, det er en pudsig lille dims. Det er skellettet efter noget, der engang var en blomst. Men alt det grønne er for længst væk, og nu står kun skellettet tilbage. Det ser ret pudsigt ud (tryk på den og se den i en større størrelse):



Det er ret uroligt derude i dag. Det stormer ret meget, så kattelemmen står og blafrer, og emhætten knirker, når vindstød finder ned i den. Og alarmen har lydt. Der er et par store virksomheder her i byen, og de tester en alarm nogle gange om ugen. Sådan lidt ligesom den første onsdag i maj. Åh, hvor jeg hader den! Jeg bliver altid så skidt tilpas af at høre den. Den prikker virkelig til min angst, så den onsdag er lidt af et helvede for mig hvert år. 

Måske er det, fordi det jo egentlig er en advarsel om noget slemt, der skal til at ske? Det kan jeg vist ikke helt lægge fra mig. Da jeg var barn, indså jeg, hvor smart det ville være, hvis nogen angreb os netop på denne dag på dette tidspunkt, for så ville folk tænke, at det jo bare være en øvelse og være nemme mål.
En anden faktor i det er nok, at jeg blev passet hos en dagplejemor som helt lille, som boede lige klods op ad den største fabrik i nærheden af, hvor vi boede. Og deres fyraftenslyd var den alarm. Eller sådan husker jeg det i hvert fald. Og hvordan jeg gemte mig under bordet, når den lød. Det sidder nok stadig i mig, vil jeg tro.

Heldigvis ligger virksomhederne heromkring lidt uden for byen, så man hører det tydeligst på en dag som i dag, hvor vinden blæser derfra og herop. Men jeg blev da møgbange, da jeg hørte den første gang, fordi jeg ikke anede, hvad der foregik.

Det går vist godt med Christians kursus, men det dræner ham rigtig meget. Han havde det ret skidt i mandags, da han kom hjem, så han endte i sengen ret tidligt med en varmepose på nakken, der gjorde rigtig ondt efter den første hårde dag.
Der er rigtig meget stof, han skal igennem på den her uge, så det er klart, at det er meget intenst, det her forløb. Han havde det lidt bedre i går, men er stadig rigtig træt. Så han glæder sig helt sikkert til weekend.

Ozzy er begyndt at bruge kontorstolens ryg igen til at ligge på. Det ser bare så sjovt ud! Han var vild med min gamle kontorstol, der jo flyttede med Søren, da vi gik fra hinanden. Den kunne han ligge på med alle fire ben ud over. Utrolig balanceevne den kat har ;) Fangede ham på kontorstolen den anden dag:








I aften står den på rester af den saftige steg fra i går. Den ryger på noget rugbrød. Og så er der også lun leverpostej til Christian. Det holder jeg mig fra, da det er ret krydret. Men det er heldigvis nem mad. Jeg er også ret træt i hovedet. Det tager lang tid for mig at komme mig oven på den oscaraften. Og det hjælper heller ikke, at jeg sover dårligt om natten med kaotiske drømme og mareridt. Jeg er en af dem, der er "velsignet" med at kunne huske alt, jeg drømmer, og jeg drømmer meget. Især når jeg ikke har det så godt. Så jeg glæder mig til, at der kommer lidt ro på det hele igen.

tirsdag den 6. marts 2012

Traditionel flæskesteg


I aften har jeg lavet en svinekam til os herhjemme. Det blev dog uden det helt traditionelle tilbehør, da min mave jo ikke tåler så meget fedt og sukker ad gangen, især for tiden, så vi nøjedes med stegen med den fantastiske sovs og kartofler. Og lidt rødkål til Christian. Men det smagte rigtigt godt, og stegen var fin og saftig, og sværen var lækker sprød.

Alle husmødre har hver deres egen opskrift på flæskesteg, og herunder kommer min. Den bliver på en opskrift, der inkluderer det hele, der hører til en flæskesteg, så de brune kartofler er også med, selvom vi ikke lige fik det i aften. Den færdige tallerken med aftensmadsbilledet i aften er fra engang sidste år, hvor vi fik alt det gode tilbehør til, så det hele er med på tallerkenen :)





Flæskesteg - helt traditionelt

1 stykke svinekam uden ben
Fint salt
Vand
Evt. et par skrællede kartofler

Til sovsen:
Sky fra stegen
Hvedemel
Madkulør
Salt
Sukker
Piskefløde

Brune kartofler: (laves, så de er færdige samtidig med stegen)
1 glas perlekartofler (passer til ca. 3 personer)
Sukker
Margarine eller smør

Når man køber et stykke svinekam, er det oftest ridset, men det er aldrig tilstrækkeligt, og derfor bør man selv ridse den efter. Rids ned mellem hver svær, så der skæres helt ned gennem fedtet til, hvor kødet starter. Pas på ikke at skære ned i selve kødet. Sørg især for, at der er ridset godt ned i siderne, så fedtet kan løbe af.

Drys med fint salt mellem hver svær ved at skille dem ad med en finger. Slut af med at drysse en smule oven på stegen.

Læg stegen i et ovnfast fad, der ca passer i størrelsen til stegen. Nu gælder det om at få den til at ligge så lige som muligt. En svinekam runder oftest ud mod siderne, og det kan man udligne ved at lægge stykker af skrællet kartoffel ind under stegen her. Grunden, til at man skal have stegen til at ligge lige, er, at man gerne vil have en jævnt sprød svær. En svinekam er ikke sådan et stykke kød, man kan stege for evigt som f.eks. en ribbenssteg, da svinekammen ikke indeholder ret meget fedt. Med en ribbenssteg behøver man ikke bekymre sig om, hvorvidt den ligger lige, for den kan få så længe, at sværen alligevel vil blive sprød. Får en svinekam derimod for længe, vil den blive knastør og kedelig!

Stik et stegetermometer ind i stegen. Hæld vand i bunden af fadet. Det er lidt forskelligt, hvor meget vand der skal være afhængig af fadets størrelse, men ½-1 liter er vist et meget godt bud. Vandet må bare ikke nå op over sværen, og der skal alligevel være så meget vand ved, at det ikke fordamper helt under tilberedningen af stegen. Hold øje undervejs, så der altid er vand i fadet, for ellers bliver der ikke noget at lave sovs af.

Stil stegen ind i en 200 grader varm ovn og lad den stå, til den er 53 grader indeni. Nu skal du tjekke, om sværen er sprød. Er den det, lader du den stege færdigt, til den er 65 grader indeni. Er den ikke sprød, skruer du op til 250 grader, og holder øje med stegen! Det kan nemlig gå rigtigt hurtigt, og så ender man med en forkullet svær :s Den skal være boblende og sprød. Når stegen er 65 grader, tages den ud. Er sværen endnu ikke sprød, skæres den af stegen og lægges på en bageplade med bagepapir og sættes i ovnen igen, til den er sprød.

Lad stegen hvile utildækket på et spækbræt, mens du laver sovsen. Temperaturen stiger kraftigst, jo varmere ovnen har været, så det er vigtigt, at den ikke er dækket til, for ellers står den og bliver tør. Der sker ikke noget ved, at den stiger et par grader, mens du laver sovsen, men helst ikke for meget. Skær stegen ud, hvis den stiger for meget i temperatur.
Alternativt kan man hælde skyen fra stegen, lidt før den er færdig og lave sovsen, så man kan skære stegen ud kort tid efter, den er taget ud af ovnen (når man ikke skal vente på, at sovsen bliver færdig).

Ved servering skæres sværene ud enkeltvis og lægges ved stegen, hvis de har været efterbrunet i ovnen.


Sovsen:
Tag en glasskål og si væsken fra stegen over i den (skyl gerne skålen i varmt vand først, så den ikke er for kold, når den varme væske fra stegen hældes over i den. Ellers risikerer den nemlig at springe). Hæld et par dråber madkulør i og rør lidt rundt. Nu vil fedtet være synligt oven på skyen, da det ikke tager farve af kuløren. Brug en ske til at skumme fedtet af, som du skal bruge til en opbagning til sovsen. Så ikke noget med at kassere det ;)
På en svinekam er der ikke ret meget fedt. Derfor er det måske ikke nok til en opbagning. Derfor tager jeg også et par spsk. af skyen fra til opbagning, så jeg ikke behøver bruge andet fedtstof i sovsen. Til en ribbenssteg eller andesteg f.eks. er der rigeligt fedt, så der bruger man kun fedtet.

Tag 4-6 spsk. af fedtet og varm op i en gryde. Når de småkoger, tilsætter du mel, lidt ad gangen og rører i. Tag en spsk. ad gangen. Når det har en grødagtig konsistens, skal du stoppe med at putte mel i (det er vigtigt, ellers kommer din sovs til at smage af mel). Den skal ikke være en dej ;)

Hæld lidt sky i og lad det koge op. Rør godt i det, så der ikke kommer klumper i sovsen. Tilsæt resten af skyen lidt efter lidt. Lad det koge sammen under grundig omrøring.

Hvis sovsen ikke har den rette konsistens, kan du tilsætte lidt maizenamel udrørt i kold vand eller mælk (tilsæt lidt ad gangen, da det tykner sovsen helt vildt!) og lade det koge op under omrøring. Er den for tyk, kan du tilsætte en smule vand. Men vent lidt med det sidste, til du har smagt den til. Jeg tilsætter nemlig oftest piskefløde til at runde smagen af. Hvor meget, man skal bruge, er jo en smagssag. Hovedreglen for mig er, at jeg stadig skal kunne smage flæskestegen i sovsen, så det ikke bliver en ren flødesovs ;) Har man piskefløde i overskud, kan rester hældes i isterningeposer, så det lige er til at tage et par terninger op, når man skal gøre sovser ekstra god :)

Tilsæt kulør, så du får en flot, brun sovs. Smag sovsen til. Hvis den er meget salt, hjælper fløden også lidt på det. Ellers kan du lade en rå kartoffel eller to koge med i sovsen lidt tid, så vil den suge en del af salten :) Det er sjældent, jeg behøver tilsætte mere salt til sådan en sovs, men prøv jer frem. Rund smagen af med piskefløde (og ja, det skal helst være piske, for det gør sovsen så meget bedre end mere fedtfattige alternativer) og tilsæt et nip sukker (bare lige hvad man kan have mellem to fingre), da det virker som en smagsforstærker.

Voilà! Flæskestegssovs!


Brune kartofler:
Mens stegen er i ovnen, forberedes de brune kartofler. Det tager ca. 20 minutter.

Hæld kartoflerne op i et dørslag og skyl dem. Lad dem dryppe godt af!

Tag en pande, den behøver ikke være særlig stor. Hæld sukker på, så bunden er godt dækket, mindst 1 dl, men prøv jer frem. Lad det smelte ved middel til høj varme, men lad det ikke blive mørkt, så hold godt øje! Så hellere lade lidt af sukkeret være usmeltet, hvis noget af det smeltede sukker begynder at se lidt mørkt ud. Jeg plejer gerne at røre noget af det usmeltede sammen med det smeltede, når jeg står og passer sukkeret i starten.

Lige så snart sukkeret er ved at være smeltet, tilsættes en klat margarine (eller smør). Det skal være en god klat, så sukkermassen bliver mere flydende, måske omkring 15 g. Sukkermassen må ikke være for stiv i det. Hvis den er det, så tilsæt mere margarine (du kan dog godt forvente, at sukkermassen bliver stiv i det, når du hælder kartoflerne på, da det afkøler panden. Her behøver du ikke gøre noget. Sukkeret vil smelte igen). Bland det hurtigt ind i sukkeret (rør godt med paletten), så det bruser.

Tilsæt med det samme de afdryppede kartofler. Lad dem stege, så de er godt smurt ind i karamellen nogle minutter, dog uden de bliver brændte udenpå. Vend dem jævnligt for at undgå dette. Skru ned for varmen, så den ligger i den lave ende af middelvarme, og lad kartoflerne stå og boble i 15 minutters tid, til de er gyldne og flotte. Vend dem af og til. Brug et stænklåg, hvis du har sådan et, så du ikke får forbrændinger, hvis (når!) karamellen eksploderer lidt af og til. Når de er færdige, kan de holdes varme på minimumvarme, til maden serveres.

Server det hele med kogte kartofler, rødkål, syltede agurker og franske kartofler (eller Menuchips).


Svinekammen ridses efter og drysses godt med salt mellem
sværerne og lidt ovenpå. Så stikkes et stegetermometer ind
i stegen og stegen klodses op på et par kartofler, så den så
vidt muligt har den samme højde over alt.

Skyen fra stegen tilsættes kulør, hvorved fedtet bliver synligt,
da den ikke tager farve. Si den fra med en ske og brug den til
opbagningen.

Den færdige, saftige flæskesteg.

Flæskesteg med hele svineriet!